L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt

Bilag 10

Enhed

Handicap

Sagsbehandler

Tina Hansen

Koordineret med

Udgifter

Sagsnr.

2015 - 10323

Doknr.

Dato

12-02-2016

Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borger-

styret personlig assistance (BPA)

Dette notat indeholder fire forslag til ændringer, som er nye i forhold til den

tidligere regerings lovforslag om revision af servicelovens voksenbestemmel-

ser. En del af forslagene er imidlertid tidligere fremsat i lovforslaget om juste-

ring af BPA-ordningen.

Forslagene har overordnet til formål at medvirke til, at de midler, der afsættes

på området, anvendes efter formålet, og at gøre området mere styrbart for

kommunerne. Forslagene kan gennemføres hver for sig eller kombineres med

hinanden.

Der ønskes en drøftelse af fordele og ulemper ved de enkelte forslag.

1) Problem

De nugældende regler om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og BPA i

servicelovens §§ 95 og 96 opleves af kommunerne som vanskeligt styrbare og

meget komplekse at administrere. Desuden anfører kommunerne, at det er van-

skeligt at kontrollere, om de midler, der afsættes på området, anvendes efter de-

res formål, nemlig at yde hjælp til borgerne.

Vanskelighederne omkring styrbarheden relaterer sig primært til det forhold, at

BPA ikke, medmindre borgeren er indforstået hermed, kan kombineres med an-

den hjælp, f.eks. om natten, hvor borgeren i stedet for BPA kunne få hjemme-

hjælp. Kompleksiteten i reglerne omhandler primært udmåling af tilskuddet til

ansættelse af hjælpere, der anses som meget tidskrævende.

Vanskelighederne omkring kontrollen med midlerne på området omhandler pri-

mært kommunernes manglende mulighed for at påse, om foreninger og private

virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i ordningerne, overholder

lovgivningen på området.

2) Det tidligere lovforslag om justeringer

Der blev i februar 2014 fremsat lovforslag (L 147) om justeringer i regelsættet.

Lovforslaget indeholdt bl.a. et forslag om indførelse af et takstsystem for udmå-

ling af tilskud i de to typer ordninger.

L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren

I maj 2014 besluttede satspuljekredsen at indstille til socialudvalget, at der ikke

blev afgivet betænkning over L 147, idet kredsen ønskede en anden løsning for

udmåling af tilskud end det foreslåede takstsystem. Socialudvalget fulgte sats-

puljekredsens indstilling, hvorfor L 147 ikke blev fremmet til 2. og 3. behandling i

Folketinget.

Baggrunden for ønsket i satspuljekredsen om en anden løsning for udmåling af

tilskud var, at det ikke umiddelbart var muligt at sikre overenskomstmæssige

løn- og arbejdsvilkår for hjælperne, idet dette ville kræve en betydelig tilførsel af

midler til området (i størrelsesordenen 100 mio. kr.). Desuden ville et nationalt

takstsystem kunne føre til, at det kunne blive vanskeligt i den enkelte ordning at

fastholde et hjælperkorps, hvor alle hjælpere f.eks. har høj anciennitet eller høj

løn.

Samtidig tilkendegav satspuljekredsen, at man fortsat fandt behov for justering

af reglerne. De øvrige elementer i L 147 anså kredsen som forbedringer af ord-

ningen. Disse elementer var følgende:



Kursus i arbejdsgiver- og arbejdslederansvar for borgere/nærtstående



Godkendelsesordning for foreninger og virksomheder, der ønsker at va-

retage arbejdsgiverfunktioner



Bagudbetaling af BPA-tilskud til foreninger og virksomheder



Øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående, der er såvel hjæl-

per som arbejdsgiver og arbejdsleder i samme ordning (I L 147 blev der

foreslået 37 timer, men der var et generelt ønske om at hæve timetallet

til 48)



Øget brug af rådighedstimer i nattetimerne (kl. 23.00-06.00)

3) Forslag til mulige løsninger

I det følgende præsenteres fire forskellige løsningsmuligheder, som vil kunne

kombineres med hinanden.

3.1. Elementer fra tidligere lovforslag

Der kan foretages følgende ændringer i BPA-reglerne:



Indførelse af godkendelsesordning for foreninger og private virksomhe-

der, der ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner. En sådan opgave

med godkendelse og efterfølgende tilsyn kan lægges i socialtilsynet, og

der kan opstilles såvel økonomiske kriterier som krav om kendskab til

ansættelsesret hos lederen som forudsætning for godkendelse. I dag er

der ingen godkendelseskrav.



Bagudbetaling af BPA-tilskud til foreninger og private virksomheder. I dag

udbetales tilskuddet månedsvis forud af kommunen, uanset om det er

borgeren selv, en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed,

der varetager arbejdsgiverfunktionerne.



Øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående, der er såvel hjæl-

per som arbejdsgiver og arbejdsleder i samme ordning. I dag gælder der

ingen øvre ugentlig arbejdstid for den nærtstående i dette tilfælde.

Disse elementer har til formål at hindre snyd i ordningerne. Et sådant forslag

vil således dels medvirke til at sikre, at borgerne reelt modtager hjælp i over-

ensstemmelse med kommunens bevilling, dels at midlerne til BPA anvendes

efter deres formål, og at kun godkendte foreninger og virksomheder kan ope-

rere på markedet.

Økonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at de tre elementer vil være udgiftsneutrale. Hverken

elementet med tilbagebetaling af tilskud eller elementet med øvre ugentlig

arbejdstid for nærtstående har således økonomiske konsekvenser. Elemen-

tet med indførelse af en godkendelsesordning har ingen økonomiske konse-

kvenser for kommunerne, idet det er hensigten, at foreningerne og de private

virksomheder selv betaler de faktiske omkostninger forbundet med socialtil-

synets godkendelse.

3.2. Model med styringsmæssige elementer

Følgende ændring kan foretages:

Mulighed for øget brug af rådighedstimer om natten. I dag må der kun i

helt særlige tilfælde udmåles rådighedstimer i stedet for ordinære BPA-

timer. Muligheden for brug af rådighedstimer kan øges således, at der i

tidsrummet kl. 23.00-06.00 udmåles rådighedstimer i stedet for ordinære

timer, hvis borgeren har behov for hjælp i højst halvanden time og højst

tre gange pr. nat. Hvis borgerens hjælpebehov er større end dette, ud-

måles ordinære BPA-timer.

En konsekvens af forslaget vil være, at BPA-området bliver mere styrbart,

idet der som udgangspunkt vil skulle udmåles færre ”ordinære” BPA-timer

til

den enkelte borger. Ændringen vil også give en mere effektiv ressourceud-

nyttelse.

Hvis der er så stort et behov, at der skal være en hjælper tilstede, men beho-

vet samtidig er sådan, at der kun er behov for sporadisk hjælp i kombination

med den tryghed, som ligger i at have en hjælper til rådighed, vil det være en

mere samfundsøkonomisk rentabel ressourceudnyttelse at yde rådighedsløn

frem for fuld timeløn.

En anden konsekvens vil dog være, at borgerne mister noget af den fleksibili-

tet og selvbestemmelse, der ligger i de nugældende regler. Borgeren får så-

ledes udmålt færre timer i døgnet, som den pågældende selv kan disponere

over til egentlige aktiviteter.

En anden konsekvens vil være forringede arbejdsvilkår for BPA-hjælperne

sammenlignet med i dag, hvor der kun i helt særlige tilfælde udmåles tilskud

til hjælperløn i form af rådighedstimer i stedet for ”ordinære” BPA-timer.

Med

udgangspunktet om rådighedstimer om natten vil hjælperne få en lavere løn

end i dag, også selv om de fortsat skal udføre arbejde i samme omfang som

nu. Herved kan det også blive vanskeligere for borgerne at rekruttere BPA-

hjælpere, der er villige til at arbejde om natten for rådighedsløn.

Økonomiske konsekvenser

I tidligere skøn vurderes det, at der er et besparingspotentiale på ca. 40 mio.

kr., hvis der i tidsrummet kl. 23.00-06.00 udmåles rådighedstimer i stedet for

ordinære timer. Det understreges, at der er tale om et meget usikkert skøn.

3.3. Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og overvågning

En landsretsdom fra maj 2015 har fastslået, at der ikke er hjemmel i service-

lovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at udmåle timer til

overvågning af borgeren. Dommen fastslår således, at det alene er timer til

personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp), der kan indgå i den

samlede timeudmåling.

Dette har betydning for borgere, som grundet deres funktionsnedsættelse ik-

ke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for over-

vågning, fordi de f.eks. lider af epilepsi eller får andre former for anfald, hvor

de har behov for hjælp. Hidtil har kommunerne ifølge de oplysninger, som

ministeriet har fået, fulgt den praksis, at overvågning indregnes i den samle-

de bevilling efter servicelovens § 95. Denne praksis er kommunerne nu be-

gyndt at gå bort fra efter landsretsdommen fra maj 2015. I stedet visiterer fle-

re kommuner nu borgerne til botilbud.

DH har rettet henvendelse til ministeriet og har foreslået, at problematikken

omkring overvågning løses ved, at der skabes hjemmel i hjemmehjælpsbe-

stemmelsen i servicelovens § 83 til at lade overvågning indgå i hjælpen. Det

vil give alle modtagere af hjemmehjælp, også dem, der modtager hjemme-

hjælpen som kontant tilskud efter servicelovens § 95, ret til at få hjælp i form

af overvågning sammen med den øvrige hjemmehjælp. Alternativt har DH fo-

reslået, at der i servicelovens § 95 skabes hjemmel til at lade overvågning

indgå i udmålingen af hjælp efter denne bestemmelse.

I forhold til forslaget om at skabe hjemmel i servicelovens § 83 til at lade

overvågning indgå i udmålingen af hjemmehjælp helt generelt bemærkes, at

dette vil udgøre en markant udvidelse af målgruppen og en markant ændring

af indholdet i ydelsen, idet det i dag ikke er muligt at udmåle hjemmehjælp til

overvågning. Forslaget vil betyde, at alle hjemmehjælpsmodtagere uanset

det i øvrigt visiterede timetal får ret til hjælp til overvågning, og at overvåg-

ning i sig selv kan udløse en bevilling af hjemmehjælp. Forslaget vil derfor

medføre markant øgede udgifter for det offentlige og ændre karakteren af

hjemmehjælpsydelsen i temmelig stort omfang.

Løsningsforslag

Der kan indføres en hjemmel til at medtage overvågning i udmålingen af

hjælpen efter servicelovens § 95, jf. den hidtidige kommunale praksis. Der-

med skal der foretages en vurdering af borgerens samlede behov for hjem-

mehjælp og overvågning, som bliver afgørende for kontant tilskud efter ser-

vicelovens § 95. Hvis borgerens samlede behov for hjemmehjælp og over-

vågning udgør mere end 20 timer om ugen, kan der ydes kontant tilskud. I

dag er det alene behovet for hjemmehjælp, der skal overstige 20 timer.

Økonomiske konsekvenser

Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp

efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overens-

stemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsrets-

dommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommuna-

le bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret,

at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurde-

res det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter.

Desuden skal det bemærkes, at der må formodes at være tale om en ret be-

grænset målgruppe.

3.4. Vejledende takster for udmåling af BPA-tilskud

KL kan lave vejledende takster for udmåling af BPA-tilskud, som kan anven-

des af kommunerne som rettesnor ved fastsættelsen af tilskuddet i den en-

kelte BPA-ordning. I og med, at taksterne alene er vejledende, og at det er

frivilligt for kommunerne at anvende dem, vil de også kunne fraviges, hvis

forholdene tilsiger det i den enkelte ordning.

Det vurderes, at sådanne vejledende takster vil udgøre en væsentlig admini-

strativ lettelse for kommunerne i forhold til udmålingen af BPA-tilskud. Endvi-

dere vil udmålingen blive mere gennemskuelig og ensartet på tværs af lan-

det.

Det kan give anledning til kritik, hvis taksterne ikke får et niveau, så det bliver

muligt for hjælperne at opnå fuld overenskomstmæssig ansættelse.

Økonomiske konsekvenser

En mulighed for KL til at fastsætte vejledende takster, som kommunerne kan

vælge at bruge ved udmålingen af BPA-tilskud, forudsættes ikke at medføre

regulering af bloktilskuddet, da det forudsættes, at KL finder et niveau, som

kan afholdes inden for de eksisterende rammer, ligesom det er frivilligt for

den enkelte kommune at bruge taksterne.