Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1745430_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsbehandler
Tina Hansen
Koordineret med
Udgifter
Sagsnr.
2016-6097
Doknr.
Dato
11-10-2016
Bilag 45. Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
og overvågning
Der er bestilt et notat om servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse
af hjælpere og overvågning, herunder betydningen af en dom, der omhandler
dette spørgsmål.
En vestre landsretsdom fra maj 2015 har fastslået, at der ikke er hjemmel i
servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at udmåle
timer til overvågning af borgeren. Dommen fastslår således, at det alene er
timer til personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp), der kan indgå i
den samlede timeudmåling. Dette er i øvrigt udtryk for, hvad der også forud
for dommen har været gældende ret.
Dommen har fået betydning for nogle af de borgere, som grundet deres funk-
tionsnedsættelse ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har
behov for overvågning, fordi de f.eks. lider af epilepsi eller får andre former
for anfald, hvor de har behov for, at der er en person til stede, som kan over-
våge dem, f.eks. om natten og yde hjælp ved f.eks. kvælningsanfald. Forud
for dommen har nogle kommuner således, ifølge de oplysninger, som mini-
steriet har fået, fulgt den praksis, at overvågning indregnes i den samlede
bevilling efter servicelovens § 95. Denne praksis er kommunerne på bag-
grund af dommen begyndt at ændre, således at der nu alene udmåles timer
til dækning af behovet for personlig og praktisk hjælp.
Størstedelen af kommunerne har derimod ikke
hverken før eller efter dom-
men fra 2015
udmålt timer til overvågning som en del af den samlede time-
udmåling efter servicelovens § 95.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det, uanset at der ikke er hjemmel i
serviceloven til at yde overvågning, antages, at borgerne ikke efterlades med
udækkede hjælpebehov. Enten ydes hjælpen af pårørende i hjemmet, eller
også tilbydes borgerne ophold på botilbud, hvor personalet kan sørge for
overvågningen.
Der kan indføres en hjemmel til at medtage overvågning i udmålingen af
hjælpen efter servicelovens § 95. Dette vil dog have betydelige økonomiske
konsekvenser for kommunerne. En sådan hjemmel vil betyde, at der skal fo-
retages en vurdering af borgerens samlede behov for hjemmehjælp og over-
vågning, som bliver afgørende for kontant tilskud efter servicelovens § 95.
Hvis borgerens samlede behov for hjemmehjælp og overvågning udgør mere
end 20 timer om ugen, kan der ydes kontant tilskud.
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm., om Børne- og Socialministeriet har haft et notat eller andet i ministeriet med denne ordlyd: Med indførelse af en hjemmel til at medtage overvågning i udmåling af hjælp efter § 95 skabes en retstilstand, som ifølge det beskrevne er i overensstemmelse med den hidtidige kommunale praksis på området før landsretsdommen (maj 2015). Da der ikke blev foretaget en regulering i det kommunale bloktilskud som opfølgning på landsretsdommen, hvor det blev konstateret, at der ikke var hjemmel til at udmåle støtte til overvågning efter § 95, vurderes det ikke, at indførelse af en sådan hjemmel vil medføre merudgifter., til børne- og socialministeren
Denne mulighed vil medføre en udvidelse af målgruppen for kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere og en ændring af indholdet i ydelsen. I dag er det så-
ledes alene behovet for hjemmehjælp, der skal overstige 20 timer som forud-
sætning for tilskud efter § 95, mens et eventuelt behov for overvågning ikke
kan indregnes i det samlede timetal. Medtagelse af overvågning i den samle-
de timefastsættelse vil medføre, at flere hjemmehjælpsmodtagere vil få mu-
lighed for at modtage hjælpen som kontant tilskud, ligesom indholdet i ydel-
sen vil blive udvidet. Dette vil medføre øgede udgifter for det offentlige.
Desuden kan en sådan ændring også medføre fagligt uhensigtsmæssige
løsninger, særligt for yngre borgere, hvor forældrene forestår opgaven med
pasning i hjemmet. Yngre borgere kan således frem for alene at have kontakt
med deres forældre have behov for at flytte på botilbud, hvor de kan modtage
relevant hjælp, herunder overvågning, og socialpædagogisk bistand, som ik-
ke ydes af forældrene. Yngre borgere med massive funktionsnedsættelser
kan således i lige så høj grad som yngre borgere uden funktionsnedsættelse
have behov for løsrivelse fra forældrene. Hertil kommer, at forældrene kan
blive nedslidt ved konstant at forestå pasning og pleje, særligt hvis de er op-
pe i årene.
Økonomiske konsekvenser
Samlet set vurderes det, at ændringen vil betyde en udvidelse af målgruppen
for § 95. Det er vurderingen, at udvidelsen typisk vil komme til at omfatte un-
ge borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som fortsat bor hjemme,
og hvor det er forældrene, der vil modtage tilskuddet til overvågning.
Hertil kommer en mindre gruppe ældre, der i dag modtager hjælp efter § 83
mindre end 20 timer om ugen, og som med ændringen vil kunne modtage
hjælp og overvågning for samlet 20 timer eller mere om ugen.
Baseret på oplysninger fra en enkelt kommune skønnes det, at et sted mel-
lem 200 og 600 personer vil blive omfattet af ændringen på landsplan.
Under forudsætning af, at overvågning af én person ligger i størrelsesorde-
nen 400.000 kr. årligt, vil de samlede merudgifter ligge et sted mellem 80 og
240 mio. kr.
2