Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 154
Offentligt
1746850_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 15 til L 154 efter ønske fra udvalget til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 15 til
L 154:
Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Danish Greencard Associations
foretræde den 18. april 2017, jf. L 154 - bilag 5.
Svar:
21. april 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6282
225232
1.
I præsentationen fra den 18. april 2017 er der bl.a. henvist til, at
udlændingereglerne er ændret 68 gange i løbet af de seneste 15 år, og at der i
løbet af de seneste 3 år er sket 4 regelændringer, som har haft direkte betydning
for talsmanden for organisationerne.
I præsentationen er der endvidere henvist til, at danske universiteter har udtrykt
bekymring for, at hyppige ændringer får betydning for udenlandske forskere og
studerendes interesse i at opholde sig i landet, samt at Aarhus Business and
International Community har anført, at det er svært at fastholde udenlandsk
arbejdskraft, hvilket gør det sværere at fastholde Danmarks ry som et innovativt
og kreativt land.
I præsentationen er der ydermere henvist til, at ifølge oplysninger fra Karsten
Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, har udenlandsk arbejdskraft i
perioden fra 2010-14 tilført 24 milliarder kroner til dansk økonomi, og at ifølge
oplysninger fra Kristian Weise, direktør for Tænketanken Cevea, er den danske
befolkning i den arbejdsdygtige alder faldet, hvorfor Danmark vil komme til at
mangle arbejdskraft. Det er herudover anført, at mange danskere med
udenlandske ægtefæller overvejer at forlade Danmark efter endt uddannelse,
samt at L 154 vil øge usikkerheden og svække integrationen og ødelægge familiers
liv.
Endelig er det foreslået i præsentationen, at L 154 i det mindste bør ændres
således, at en ændring i reglerne for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
ikke skal finde anvendelse for udlændinge, som allerede opholder i Danmark, eller
Side
1/3
 L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-17 fra De usynlige danskere, til udlændinge- og integrationsministeren
at der indføres en overgangsperiode i forbindelse med en ændring af reglerne,
samt at uddannelse ligesom tidligere skal medregnes i beskæftigelseskravet.
2.
Jeg kan i den anledning oplyse, at formålet med lovforslag nr. L 154 er at
udmønte initiativet om strammere regler for ophold i Danmark i aftalen om
finansloven for 2017.
Som led i aftalen om finansloven for 2017 er den daværende Venstre-regering,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om, at
Danmark skal være åbent for dem, der kan og vil, men dørene skal lukkes for dem,
som ikke vil.
Regeringen er meget optaget af, at vi i Danmark skal kunne tiltrække dygtige
arbejdstagere, så danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har
brug for, så vi sikrer vækst i Danmark.
Samtidig er aftaleparterne
–
og regeringen
–
enige om, at der skal stilles højere
krav til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at integrere sig i det danske
samfund, hvorfor aftaleparterne er enige om at stramme reglerne yderligere, så
der stilles større krav til de flygtninge og indvandrere, som ønsker at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.
Det er helt grundlæggende regeringens opfattelse, at muligheden for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium.
Derfor er det også et område, hvor vi
–
inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser
–
skal stille høje krav til udlændinges evne og vilje til at
integrere sig i det danske samfund.
Jeg er af den opfattelse, at de højere krav, vi stiller for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, vil føre til, at udlændinge vil gøre en ekstra indsats for netop at
blive en integreret del af det danske arbejdsmarked og samfund i øvrigt. På den
måde styrkes deres muligheder for en vellykket integration.
Det foreslås derfor at skærpe en række grundlæggende betingelser for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse. Det drejer sig om opholdskravet, vandelskravet,
selvforsørgelseskravet
og
beskæftigelseskravet.
Derudover
skærpes
karenstiderne.
Lovforslaget indebærer, at en række af de grundlæggende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse videreføres uændret. Det drejer sig om kravene
om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, at
udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, og at udlændingen
skal være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Det er i dag et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen
opfylder minimum 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser. Er alle
Side
2/3
 L 154 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-17 fra De usynlige danskere, til udlændinge- og integrationsministeren
4 supplerende betingelser opfyldt, kan udlændingen opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse allerede efter 4 år.
Lovforslaget berører ikke denne særlige model.
Det vil derfor fortsat være sådan, at udlændinge, der har udvist en særlig evne og
vilje til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt.
Lovforslagets § 2 indeholder forslag til ikrafttrædelsesregler. Den foreslåede
bestemmelse i § 2, stk. 1 og 2, fastsætter, at loven træder i kraft den 15. maj
2017, og at loven ikke finder anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset
opholdstilladelse, der indgives før lovforslagets fremsættelse. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Jeg finder ikke anledning til at ændre ved de foreslåede ikrafttrædelsesregler.
Jeg kan endvidere ikke støtte et forslag om at lade uddannelse indgå i
beregningen af beskæftigelseskravet.
Beskæftigelseskravet er senest ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om
ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for
personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om
tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af
flygtninges opholdstilladelse m.v.).
Skærpelserne gik bl.a. ud på, at uddannelse ikke længere skal indgå ved
beregningen af beskæftigelseskravet. Baggrunden for skærpelserne var et ønske
om at stille høje krav til udlændingens evne og vilje til at integrere sig i det danske
samfund. Skærpelserne var således et udtryk for, at tidsubegrænset
opholdstilladelse bør forbeholdes udlændinge, der har gjort en aktiv indsats for
egen integration, blandt andet gennem mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet,
herunder ved beskæftigelse af et vist omfang.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
3/3