L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157 Bilag 19
Offentligt

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Jonas Aaen (DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Morten Holm Bundgaard <[email protected]>

15. maj 2017 14:09

Jon Hasling Kyed (FT); Høringer; Katja Lefevre Sønderaas (FT)

Merete Preisler; Mariane Dissing

SV: Kort høring over udkast til ændring af forslag til lov om betalinger (L 157)

FA takker for høring af den 9. maj 2017 og henviser til Finans Danmarks eventuelle bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Juridisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1622

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Amaliegade 7

1256 København K

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

Fra:

Jon Hasling Kyed (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

9. maj 2017 17:33

Til:

Jon Hasling Kyed (FT) <[email protected]>

Cc:

Høringer <[email protected]>; Katja Lefevre Sønderaas (FT) <[email protected]>

Emne:

Kort høring over udkast til ændring af forslag til lov om betalinger (L 157)

Hermed sendes i offentlig høring udkast til ændring af forslag til lov om betalinger, der blev fremsat i Folketinget

den 15. marts 2017, som lovforslag nr. L 157.

Det vedhæftede udkast til ændring af L 157 vedrører §§ 7 og 124 om betalingsoplysninger.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til ændringsforslag.

Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til ændringsforslaget, før det skal 2. behandles i Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest mandag den 15. maj 2017.

Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk kontor, Århusgade 110, 2100 København Ø,

eller pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslagene kan rettes til specialkonsulent Katja Lefevre Sønderaas på tlf. 33 55 82 63,

eller specialkonsulent Jon Hasling Kyed på tlf. 33 55 82 56.

Med venlig hilsen

Jon Hasling Kyed

Specialkonsulent, cand.polit

Kontor for governance, hvidvaskforebyggelse og betalingstjenester

__________________________________________________

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 82 56

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Jonas Aaen (DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Louise Dahl Krath Jensen <[email protected]>

15. maj 2017 15:30

Høringer

Jon Hasling Kyed (FT); Katja Lefevre Sønderaas (FT); Britt Rasmussen

VS: Kort høring over udkast til ændring af forslag til lov om betalinger (L 157)

Høringsliste.pdf; Udkast til ændringforslag til lov om betalinger - L 157.pdf;

Høringsbrev - ændringsforslag lov om betalinger - L 157.pdf

Dansk Byggeri takker for høringsmuligheden i forbindelse med ændring af forslag til lov om betalinger.

Dansk Byggeri undrede sig over formuleringen af § 124a, idet den kan forstås derhen, at eksempelvis enhver

leverandør af en ydelse skal indhente kundens udtrykkelige samtykke til/for at kunne modtage betaling. Da en sådan

fortolkning virkede pudsig, især henset til at loven gennemfører

betalingstjenestedirektivet,

kontaktede vi

specialkonsulent Jon Hasling Kyed telefonisk. Jon Hasling Kyed svarede som forventet, at bestemmelsen alene

vedrører egentlige betalingstjenester, fx loyalitetskort mv., og at § 124a vil blive omformuleret, så dette tydeligt

fremgår.

I lyset af ovenstående har vi ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Louise Dahl Krath Jensen

Afdelingschef

Juridisk afdeling

Tlf. direkte: 72 16 01 47 · Mobil: 25 66 63 18

Vi samler byggeri, anlæg og industri

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskbyggeri.dk

Abonner på nyheder

Fra:

Jon Hasling Kyed (FT) [mailto:[email protected]]

Sendt:

9. maj 2017 17:33

Til:

Jon Hasling Kyed (FT)

Cc:

Høringer; Katja Lefevre Sønderaas (FT)

Emne:

Kort høring over udkast til ændring af forslag til lov om betalinger (L 157)

Hermed sendes i offentlig høring udkast til ændring af forslag til lov om betalinger, der blev fremsat i Folketinget

den 15. marts 2017, som lovforslag nr. L 157.

Det vedhæftede udkast til ændring af L 157 vedrører §§ 7 og 124 om betalingsoplysninger.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til ændringsforslag.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til ændringsforslaget, før det skal 2. behandles i Folketinget.

Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget

senest mandag den 15. maj 2017.

Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til Finanstilsynet, Juridisk kontor, Århusgade 110, 2100 København Ø,

eller pr. e-mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslagene kan rettes til specialkonsulent Katja Lefevre Sønderaas på tlf. 33 55 82 63,

eller specialkonsulent Jon Hasling Kyed på tlf. 33 55 82 56.

Med venlig hilsen

Jon Hasling Kyed

Specialkonsulent, cand.polit

Kontor for governance, hvidvaskforebyggelse og betalingstjenester

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00

Direkte tlf.: +45 33 55 82 56

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt til:

[email protected]

Kopi til:

[email protected], [email protected]

[email protected]

15. maj 2017

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

CVR-nr. 11-88-37-29

Telefon 3319 3200

Fax 3319 3218

E-mail

[email protected]

www.datatilsynet.dk

J.nr. 2017-112-0697

Dok.nr. 429018

Sagsbehandler

Signe Vestergård

Abildskov

Direkte 3319 3212

Vedrørende høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om

ændring af lov om betalinger

–

Finanstilsynets j.nr. 1911-1010

Ved e-mail af 9. maj 2017 har Finanstilsynet anmodet om Datatilsynets even-

tuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet skal i den forbindelse udtale følgende:

Det fremgår af bemærkningerne til § 124, stk. 1, at udbuddet af betalings-

tjenester i en række tilfælde vil medføre behandling af personoplysninger,

eksempelvis kort-, kontonummer, navn eller adresse. Det fremgår endvidere,

at udbyderne derfor er omfattet af persondataloven samt af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af så-

danne oplysninger.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(herefter benævnt ”Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr.

45/2001”) anvendes

på behandling af personoplysninger, som finder sted i

samtlige fællesskabsinstitutioner og -organer, i det omfang denne behandling

er iværksat som led i udøvelsen af aktiviteter, der helt eller delvis hører under

fællesskabsrettens anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 3, stk. 1.

”Fællesskabsinstitutioner og

-organer”

de institutioner og organer, som er

oprettet ved eller på grundlag af traktaterne om oprettelse af De Europæiske

Fællesskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001

artikel 1, stk. 1.

Det er Datatilsynets forståelse, at udbydere af betalingstjenester ikke er insti-

tutioner og organer, som er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne om

oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, og at Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 45/2001 dermed ikke finder anvendelse i forhold til

udbydere af betalingstjenesters behandling af personoplysninger. På den bag-

grund er det umiddelbart Datatilsynets opfattelse, at henvisningen til Europa-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 bør udgå af bemærknin-

gerne.

Det følgende fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 124, stk. 1:

”Navnlig når personoplysninger behandles med henblik på udførelse af tjenesteydelser

omfattet af dette lovforslag, bør det præcise formål for anvendelse af personoplysnin-

ger, det relevante retsgrundlag for behandlingen, og de relevante sikkerhedskrav angi-

ves, som det er fastsat i lov om behandling af personoplysninger.

Yderligere bør en udbyder, der behandler personoplysninger, anvende principperne om

nødvendighed og proportionalitet, foretage en formålsbegrænsning og samtidig re-

spektere en rimelig dataopbevaringsperiode. […]”

Endvidere fremgår det følgende bl.a. af bemærkningerne til § 124, stk. 3:

”For

at sikre tilliden til elektroniske betalinger, er det vigtigt, i videst muligt omfang at

forebygge svindel med betalingstjenester, og i det omfang betalingssvindel alligevel

sker at give de bedst mulige forudsætninger for at opdage og efterforske dette. Det bør

således være muligt for udbydere, såvel som for deltagere i betalingssystemer at be-

handle personoplysninger, til disse formål, også uden at forbrugerens udtrykkelige

samtykke indhentes først. Når denne behandling af personoplysninger sker, bør de ge-

nerelle regler i persondataloven være opfyldt. Behandlingen af oplysninger vil således

blandt andet skulle være i overensstemmelse med god databehandlingsskik, ligesom

behandlingen skal være sagligt begrundet og relevant.”

Endelig fremgår det følgende bl.a. af bemærkningerne til § 124a, stk. 1:

”Yderligere

bør en udbyder, der behandler betalingsoplysninger, anvende principperne

om nødvendighed og proportionalitet, foretage en formålsbegrænsning og samtidig re-

spektere en rimelig data-opbevaringsperiode.”

Datatilsynet skal hertil bemærke, at behandling af personoplysninger skal ske

i overensstemmelse med de grundlæggende betingelser om god databehand-

lingsskik, formålsbestemthed, proportionalitet, datakvalitet og tidsbegræns-

ning, som fremgår af persondatalovens § 5, stk. 1-5, hvis persondataloven

finder anvendelse. Datatilsynet anbefaler på den baggrund, at ”bør” erstattes

med ”skal” i de ovennævnte afsnit.

Der er i bemærkningerne til § 124, stk. 2, henvist til persondatalovens § 3,

stk. 1, nr. 8 i forbindelse med bemærkninger om samtykkekrav.

Datatilsynet skal henstille,

at ovennævnte henvisning rettes til ”§ 3, nr. 8”.

Det fremgår af bemærkningerne til § 124, stk. 2 og § 124a, stk. 2, at det er

en betingelse ved behandling af oplysninger på baggrund af et samtykke fra

en bruger, at også de grundlæggende principper om behandling af personop-

lysninger efter persondataloven er opfyldt.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at de grundlæggende betingelser

i persondataloven skal iagttages uanset, om personoplysningerne behandles på

baggrund af et samtykke eller med en anden hjemmel i persondataloven. Da-

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

tatilsynet foreslår på den baggrund, at ”på baggrund af et samtykke fra en

bruger” udgår fra de omtalte afsnit i bemærkningerne.

Det fremgår af bemærkningerne til § 124a, stk. 3, nr. 3, at erhvervsdrivende

kun må behandle betalingsoplysninger, når det er nødvendigt for udbuddet af

en tjeneste, der ikke er direkte henvendt til brugeren, hvis betalingsop-

lysningerne behandles i anonymiseret form, og at betalingsoplysninger kan

behandles til brug for tjenester, der ikke er direkte henvendt brugeren, hvis de

behandles i anonymiseret form.

Endvidere fremgår det følgende i forlængelse af de ovennævnte bemærknin-

ger til § 124a, stk. 3, nr. 3:

”Det

indebærer, at brugeren kan give samtykke til, at vedkommendes betalingsoplys-

ninger i anonym form kan behandles til andre formål. Anonym form betyder, at oplys-

ningerne er gjort anonyme på en sådan måde, at brugeren ikke længere kan identifice-

res. Anonymisering handler derfor om at fjerne muligheden for at identificere en-

keltpersoner i et datasæt. Der skal være tale om en uigenkaldelig afidentificering.”

Det fremgår imidlertid af nr. 41, som foreslås

indsat efter nr. 40 i § 7, at ”be-

talingsoplysninger” er personhenførbare

oplysninger om, hvor en bruger har

anvendt en betalingstjeneste, hvad der blev købt med betalingstjenesten, hvad

det kostede og hvornår det blev købt.

Datatilsynet har således forstået, at der ikke er tale om ”betalingsoplysnin-

ger”, hvis oplysningerne

ikke er personhenførbare.

Datatilsynet skal i øvrigt bemærke, at persondataloven ikke finder anvendelse

på behandling af personoplysninger, som er gjort anonyme på en sådan måde,

at den registrerede ikke længere kan identificeres.

Afsluttende bemærkninger

Datatilsynet skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at databeskyttel-

sesforordningen

får virkning fra den 25. maj 2018, og at persondataloven

samtidig ophæves.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Signe Vestergård Abildskov

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling

af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.: Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Mail til [email protected]

kopi til [email protected] og [email protected]

15. maj 2017

Høring over udkast til ændringsforslag til forslag til lov om betalinger

Finanstilsynet har den 9. maj 2017 sendt nyt forslag til §§7 og 124 i lov om betalinger i høring.

Dansk Erhverv har hertil følgende generelle bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det nye forslag er et markant tilbageslag for både forbrugere og erhvervsdrivende for så vidt angår

de loyalitetsprogrammer der - trods en datamæssig adskillelse fra betalingstjenesten

–

på anden

vis er tilknyttet betalingstjenesten

–

fx via samme plastikkort eller samme app.

Dansk Erhverv ønsker, at det gennem øget digitalisering skal være nemt at være forbruger og er-

hvervsdrivende

–

desværre går det nye forslag i modsat retning. Det er Dansk Erhvervs opfattelse,

at PSD2 og dermed lov om betalinger både kan og skal være med til at skabe nye muligheder for

detailhandlen og fintech-industrien, som dermed kan fastholde og skabe nye arbejdspladser. Imid-

lertid vil en lov med uklare, upræcise og stramme regler, som i øvrigt er bødesanktionerede, ikke

fordre lyst til nytænkning. Generelt er det Dansk Erhvervs opfattelse, at direktivet skal implemen-

teres så direktivnært som muligt, således at danske erhvervsdrivende ikke sættes i en urimelig dår-

lig konkurrencesituation overfor konkurrenter i andre EU-lande.

I øvrigt skal Dansk Erhverv bemærke, at der også andre steder i det fremsatte lovforlag spændes

ben for medlemsprogrammer/loyalitetsprogrammer. Det gælder lovforslagets §5, nr. 14, hvor der

pålægges erhvervsdrivende en lang række regler og pligter i forhold til programmer, hvor der er

opsparet medlemsbonus. Den regel bør præciseres, så det er klart, at sådanne bonusprogrammer

er undtaget fra lovens krav.

Dansk Erhverv anerkender, at der er dele af det nye forslag, som giver nye muligheder for anven-

delse af betalingstjenesteoplysninger. Imidlertid er forslaget formuleret uklart og upræcist, og in-

tentionerne bag forslaget skinner kun delvist igennem i bemærkningerne og er stort set umulige at

genfinde i selve lovteksten. Der er derfor helt generelt behov for, at lovteksten bliver mere præcis,

og at man generelt helt undgår at lovgive i bemærkningerne, som fx er tilfældet med definitionen i

§7.

/HHY

[email protected]

Side 1/4

Deres ref.: J.nr. 1911-1010

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

På den baggrund har Dansk Erhverv følgende konkrete bemærkninger til ændringsforslaget:

Fjern kravet om, at forbrugeren skal kunne fravælge loyalitet i betalingssituationen

(Bemærkningerne til §7).



Det skal være muligt for en butik, at tilbyde en forbruger at have sin betalingstjeneste og sit

loyalitetsprogram på samme betalingskort, samme app e.l. Når forbrugeren ikke skal med-

bringe flere kort, bliver det nemmere at være forbruger. Samtidig sikres det, at forbrugeren

altid får brugt sit loyalitetsprogram, og dermed får de tilknyttede fordele. Det skal i den

forbindelse bemærkes, at knapt 75% af alle danskere er medlem af en eller flere loyalitets-

programmer/kundeklubber



Et krav om, at forbrugeren skal kunne fravælge loyalitet i selve betalingssituationen, tvinger

reelt butikkerne til at anvende to separate kort/løsninger, da det kræver en ny teknisk sær-

løsning for butikken at håndtere et sådant krav. Et sådant krav vil medføre lange køer i

supermarkedet, når forbrugeren skal tage stilling til, hvilket betalingsmiddel der skal an-

vendes (Visa eller Dankort på et Visa/Dankort), og om der skal fravælges loyalitet. Særligt

vil det ødelægge de nye smidige betalingsløsninger med kontaktløse betalinger med kort

eller mobil, da en stillingtagen til registrering af loyalitet vil afbryde betalingsflowet, der er

designet til at være let og smidigt.



Medlemskab af et loyalitetsprogram er frivilligt for forbrugeren og kræver udtrykkeligt

samtykke fra forbrugeren. Dansk Erhverv anerkender, at en forbruger nemt skal kunne

melde sig ind og ud af programmet eller sætte programmet på pause, og at en forbruger,

som ikke ønsker loyalitet registreret, skal kunne melde sig ud af loyalitetsprogrammet eller

fravælge loyalitet. Dette bør imidlertid kunne ske fx via en app, en hjemmeside eller i kun-

deservice

–

det skal derimod ikke være et specifikt krav, at det skal kunne ske i selve beta-

lingssituationen ved kassen.



Det må ikke være et krav, at behandlingen af loyalitetsoplysninger og oplysninger fra andre

tilknyttede programmer skal ske forinden betalingen er foretaget. Programmer, der fx fo-

retager en donation til en velgørende organisation på baggrund af betalinger, eller et pro-

gram, hvor forbrugeren optjener point på baggrund af betalingen, kan af naturlige årsager

først foretages efter købet/betalingen er gennemført.



Personhenførbare oplysninger, der er indsamlet via et loyalitetsprogram, er allerede regu-

leret og beskyttet af persondatalovgivningen, hvorfor det er unødvendigt og uhensigtsmæs-

sigt, at dobbeltregulere i lov om betalinger.

Præciser definitionen af betalingsoplysninger (Bemærkningerne til §7)



Betalingsoplysninger defineres i §7 som to typer oplysninger.

Den ene vedrører alene selve betalingen

–

altså oplysninger, der altid genereres, og

som er nødvendige for, at selve betalingstransaktionen kan gennemføres, nemlig

http://www.forbrug.dk/Nyheder/2013/Danskerne-er-vilde-med-kundeklubber-men-bruger-ikke-forde-

lene?tc=E17355668FDD4CB0BC16BC527F58AC58

Side 2/4

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren



bl.a. oplysninger om beløb og dato samt delvist kortnummer, terminalnummer o.l.

–

altså typisk den data, som fremgår af en betalingskortkvittering.

Den anden vedrører oplysninger om, hvad der er købt, og hvad de enkelte va-

rer/ydelser kostede. Typisk oplysninger, der fremgår af en købskvittering. Det er

oplysninger, der genereres, uanset om man betaler med kort, kontanter eller en fla-

skebon, og som således er helt uafhængig af betalingstjenesten. Det er således ikke

en betalingsoplysning og skal derfor ikke defineres som sådan.

Betalingsoplysninger skal alene defineres som oplysninger om selve betalingen, som alene

genereres på baggrund af anvendelse af selve betalingstjenesten. Oplysninger om varesalg

o.l., der genereres, uanset hvordan forbrugeren betaler

–

om det er med kontanter eller

med en betalingstjeneste

–

er ikke betalingsoplysninger, men varer- og ydelsesoplysninger.

Oplysningerne er ikke i sig selv personhenførbare, og da de i øvrigt ikke vedrører selve be-

talingen, skal de oplysninger ikke behandles i lov om betalinger, men alene i anden lovgiv-

ning.

Præciser kravet til samtykke til behandling af betalingsoplysninger for alle erhvervs-

drivende (§124a, stk. 2)



Behandling af betalingsoplysninger er nødvendige for en butik for at kunne gennemføre en

betalingstransaktion.



Med den foreslåede bestemmelse skal en butik have en forbrugers udtrykkelige samtykke

for at kunne gennemføre en betaling og for at kunne generere en købskvittering og foretage

registrering i butikkens eget system om, hvad der er købt.



Det er stærk uhensigtsmæssigt, hvis en forbruger i butikken skal udfylde en blanket e.l. med

navn og underskift, inden kunden kan få lov til at betale, og for at butikken kan lave en

købskvittering. Det må være tilstrækkeligt, at forbrugeren har givet samtykke til sin beta-

lingstjenesteudbyder for at en betalingstransaktion i en butik kan gennemføres. Kvitte-

ringsoplysninger bør udgå af definitionen for betalingsoplysninger af de grunde, der er an-

ført ovenfor. Der er derfor et behov for tilretning af bestemmelsen.

Præciser, hvad en erhvervsdrivende må anvende betalingsoplysninger til (§124a, stk.

3-9)



Bestemmelsen i stk. 3 oplister udtømmende tre formål, som betalingsoplysninger må an-

vendes til. Der er behov for, at de tre formål præciseres, da det er uklart, hvad erhvervsdri-

vende må anvende betalingsoplysninger til.



Det er uigennemskueligt, hvorfor der i bestemmelserne stk. 4 til stk. 9 er oplistet yderligere

formål, som en erhvervsdrivende må eller ikke må anvende betalingsoplysninger til, når

der allerede i stk. 3 er oplistet en udtømmende liste.



Der bør sikres en bedre sammenhæng, en mere læsevenlig og en mere gennemskuelig op-

stilling af, hvad der er tilladt.

Side 3/4

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Fjern kravet til samtykke til behandling af data i anonymiseret form (§124a, stk. 3,

nr. 3)



Betalingsoplysninger er pr. definition personhenførbare. Når disse er anonymiserede, er

der derfor ikke længere tale om betalingsoplysninger. Et krav til samtykke til behandling af

anonyme betalingsoplysninger er derfor unødvendigt

–

allerede fordi der ikke er tale om

betalingsoplysninger i denne henseende.

Fjern eller præciser kravet om, at der ikke må ske diskriminerende prissætning af

tjenester og produkter (§124a, stk. 4).



Kravet om, at der ikke må ske diskriminerende prissætning bør fjernes, da dette hindrer

erhvervsdrivende i at give forbrugerne gode målrettede tilbud på baggrund af betalingsop-

lysninger.



Hvis bestemmelsen fastholdes, skal den præciseres, idet den nuværende formulering er

uklar

som følge af ordvalget ”diskriminerende”. I stedet

kan det fremgå, at en erhvervsdri-

vende ikke må anvende betalingsoplysninger til at fastsætte en højere pris overfor den kon-

krete forbruger.



Det skal fremgå direkte af bestemmelsen

–

og ikke alene i bemærkningerne

–

at det er til-

ladt at tilbyde generelle rabatter.



Det skal i øvrigt bemærkes, at det er en nødvendig forudsætning for at tilbyde en generel

rabat på baggrund af betalingsoplysninger, at der behandles betalingsoplysninger.

Præciser, hvad der forstås ved produkt og ydelse (§124a, stk. 7 og 8)



I bestemmelserne er anvendt ordene

”produkt” og ”ydelse”. Det er uklart,

hvilke produkter

og ydelser der refereres til

–

er det fx de varer, der sælges i detailhandlen,

der er ”produkter”

i denne bestemmelse?



Når en erhvervsdrivende fastsætter en generel rabat ved at anvende betalingsoplysninger,

så er det samtidig en nødvendighed, at den erhvervsdrivende betinger den rabatterede pris

af, at forbrugeren anvender det pågældende betalingsmiddel.



Behandling af betalingsoplysninger er ikke i sig selv nødvendigt for at kunne levere en vare.

Bestemmelsen bør derfor præciseres.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Henrik Hyltoft

Markedsdirektør

Side 4/4

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

15. maj 2017

Deres sagsnr.: J.nr. 1911-0065

Finanstilsynet

Att.: Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Høring vedr. ændringsforslag til forslag til lov om betalinger

DI har modtaget et nyt forsalg til §§7 og 124 i lov om betalinger i høring. DI takker for

modtagelsen og sender hermed vores bemærkninger.

DI mener høringsfristen på 3 arbejdsdage er for kort, da der er væsentlige ændringer i

lovforslaget ift. tidligere fremsendte.

Generelle bemærkninger

DI mener, at det nye forslag er et skridt i den forkerte retning. Muligheden for brug af

betalingsdata er i væsentlig grad blevet begrænset og besværliggjort for virksomhederne

i forhold til seneste forslag. Danske virksomheder er dermed med dette forslag stillet

langt ringere med hensyn til brugen af betalingsdata end virksomheder fra andre EU

lande, hvilket bidrager til unødig konkurrenceforvridning.

DI mener fortsat at lov om betalinger ikke bør indeholde en dansk særregel vedr. brug af

betalingsdata.

DI henviser til senest indsendte høringssvar vedr. lov om betalinger fra 3. februar 2017.

DI står gerne til rådighed for uddybelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Annette Falberg

Branchedirektør

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

[email protected]

Journalnummer 1911-1010

Kopi:

[email protected]; [email protected]

København, 15. maj 2017

Høring af ændringslovforslag L 157 - lov om betalinger

Finanstilsynet har den 9. maj 2017 udsendt ændringsforslag vedr. § 124 til lov om betalinger

i offentlig høring.

I det væsentligste vil De Samvirkende Købmænd henvise til høringssvar fra Dansk Erhverv.

DSK vil dog kommentere ændringsforslaget med et par principielle betragtninger:



Det reviderede forslag er et markant skridt i den forkerte retning for både de forret-

ningsdrivende og for forbrugerne, når det drejer sig om loyalitetsprogrammer knyttet

til en betalingstjeneste.

Forbrugerne har plads til et begrænset antal loyalitetskort (fysiske eller virtuelle) i

deres pung

–

hvad enten pungen er fysisk eller mobil. Hvis man ønsker at fremme

konkurrencen mest muligt, bør man gøre det attraktivt med kombinerede betalings-

og loyalitetskort, så det ikke kun er de allerstærke koncepters loyalitetskort, der vinder

”pladsen

i pungen.” De kombinerede betalings/loyalitets”kort” er løsningen for alle de

virksomheder, der ikke i sig selv kan vinde en plads i forbrugerens pung hvad enten

pungen er fysisk eller mobil.

For at sikre forbrugerbeskyttelsen bør der både være krav om fuldstændig frivilligt og

med udtrykkeligt samtykke. Der både endvidere være krav om, at forbrugeren skal

kunne sætte sit medlemskab på pause, hvilket kan ske via fx applikationer eller på



De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren



loyalitetsprogrammets hjemmeside, men ikke i forbindelse med den enkelte ekspedi-

tion ved kassen. Det skal dermed ikke være et krav, at man skal kunne sætte sit

medlemskab på pause ved henvendelse til kassemedarbejderen under en konkret ek-

spedition.

Samme dag som nærværende forslag blev udsendt i høring, kvitterede et bredt poli-

tisk flertal for en lang række anbefalinger fra det digitale Vækstpanel. Der er udbredt

politisk forståelse for, at vi

”i

morgen” har en lang række digitale muligheder til gavn

og glæde for såvel forbrugere, erhvervslivet som samfundsøkonomien. Så meget des

to mere overraskende er det, når der planlægges med danske særregler, som giver

udenlandske virksomheder konkrete muligheder i andre europæiske lande, der ikke

er mulige i Danmark.

DSK skal derfor anbefale, at PSD2 implementeres mere direktivnært end der med ændrings-

forslaget lægges op til, da væsentlige afvigelser ikke nødvendigvis er i overensstemmelse

med EU-retten.

For øvrige bemærkninger henvises - som nævnt indledningsvis - til Dansk Erhvervs hørings-

svar.

DSK står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for at redegøre nærmere for dele af

dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Claus Bøgelund Nielsen

Vicedirektør

De Samvirkende Købmænd

Islands Brygge 26, DK-2300 København S | T +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk

CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Jonas Aaen (DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Christian Brandt <[email protected]>

14. maj 2017 21:05

Jon Hasling Kyed (FT)

Kort høring L 157

Til

Finanstilsynet

Høring over ændringsforslag til L 157

Vi takker indledningsvis for muligheden for at kommentere på udkastet til ændringsforslag.

Vi har følgende ret komplicerede bemærkninger til behandlingen af firmakort, hvorfor vi indledningsvis kort

beskriver begrebet.

Et firmakort er et fysik betalingskort (kreditkort, f.eks. Eurocard) som arbejdsgiveren (privat eller offentlig)

bestemmer at den ansatte skal have til brug for udgifter der skal afholdes i erhvervsøjemed. Kortet må ikke

anvendes til private udgifter. Al forbrugsstatistik er således relateret til virksomhedens udgifter.

Et Firmakort kan også eksistere i en virtuel udgave, der alene kan anvendes til internethandel, og hvor

kortnummeret kun kan bruges til f.eks. 1 transaktion. Dette for at undgå misbrug.

Endelig kan et ”Firmakort” også have form af en ”konto”, Rejsekonto eller Indkøbskonto, hvorpå f.eks. et

rejsebureau fakturerer alle virksomhedens køb. Transaktionerne opsamles af kort/kontoudsteder og der fremsendes

en samlet faktura én gang om måneden.

Hidtidig undtagelse

I forbindelse med det lovforberedende arbejde til ”Lov om visse betalingsmidler blev det givet en undtagelse i loven,

hvorefter oplysninger om brug på firmakort, der alene anvendtes til firmarelaterede udgifter, kunne behandles og

videregives til brug for diverse ”Management Information Systems”. Formålet hermed var at virksomhederne bl.a.

kunne bruge betalingsoplysningerne som grundlag for forhandlinger med f.eks. hoteller og luftfartsselskaber om

rabatter, baseret på volumen.

Undtagelsen blev videreført i betalingstjenesteloven, idet § 85, jf. § 5 stk. 2 , kunne fraviges ved aftale mellem

udbyderen og brugere af betalingstjenester, der ikke er forbrugere.

I det fremsatte forslag til ”Lov om betalinger” ses dette videreført gennem muligheden for at fravige § 124, jf.

forslagets § 6 stk. 3.

Ved gennemgang af det fremsendte ændringsforslag kan vi konstatere, at der for det første mangler en henvisning i

§ 6 stk. 3 til den nye § 124 a, ligesom henvisningen i § 6 til § 124 stk. 3-5 skal tilrettes i overensstemmelse med

ændringsforslaget.

En mulighed for at kunne fravige bestemmelserne i § 124 a fsva. aftale mellem udbyderen og brugere af

betalingstjenester, der ikke er forbrugere, er en forudsætning for at firmakortordningen kan fungere i

virksomhederne, herunder Staten.

Det fremgår af definitionen i § 7 nr. 14 at en Bruger er: ”En fysisk eller juridisk person, der anvender en

betalingstjeneste enten som betaler eller som betalingsmodtager eller begge dele.”

Virksomheden / organisationen (den juridiske person) indgår en aftale med en kortudsteder om at X-antal ansatte

(fysiske personer) skal udstyres med et Firmakort til brug for betaling af arbejdsrelaterede udgifter (typisk rejse- og

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

mødeudgifter). I den situation er således såvel virksomheden som kortindehaveren brugere. Det antages, at

arbejdsgiveren i henhold til ledelsesretten kan bestemme, at den ansatte skal anvende det udleverede kreditkort til

afholdelse af de arbejdsrelaterede udgifter. På den baggrund giver det ikke mening, som det fremgår af

kommentarerne til § 124, ændringsforslagets s. 5, midt: ”For så vidt angår kravet om samtykke, er det en betingelse

efter bestemmelsen, at en udbyder af betalingstjenester indhenter et udtrykkeligt samtykke fra brugeren, inden

udbyderen behandler brugerens personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten. Dette

indebærer, at behandling af personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester kun må ske på

baggrund af brugerens udtrykkelige samtykke, uagtet at det er nødvendigt at behandle disse oplysninger i

forbindelse med gennemførelsen af en betalingstjeneste, som brugeren selv har anmodet om.”

Brugerens samtykke indhentes ifm. ansøgningen om kortet, hvor medarbejderen skriver under på at udstederen må

behandle oplysningerne og kan stille dem til rådighed for virksomhedens statistik, f.eks. gennem levering til en

3.part.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne på både side 6, 2. afsnit og side 9, 3. afsnit at: ”Det følger ligeledes af

persondataloven, at et samtykke på et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes af brugeren. Virkningen heraf vil

derfor være, at den behandling af oplysninger, som brugeren har meddelt sit samtykke til, ikke længere må finde

sted. Det bemærkes dog, at et samtykke ikke kan tilbagekaldes med ”tilbagevirkende kraft”. Det betyder, at

behandlingen skal ophøre fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen af samtykket sker.”

Problemet i den sammenhæng er, at såvel virksomheden som den ansatte er bruger. Og har virksomheden f.eks. et

statistiksystem, virker det urealistisk at den enkelte ansatte kan sabotere dette, ved at kræve at hans

betalingsoplysninger (der er personhenførbare) ikke længere er omfattet af samtykket og derfor ikke må behandles.

I relation til firmakort, hvor der både kan være en fysisk og en juridisk bruger, giver bemærkningen nederst side 10

heller ingen mening: ”Modsat kan en erhvervsdrivende ikke behandle betalingsoplysninger, selvom om brugeren

skulle have givet sit samtykke, hvis dette er til brug for tjenester, der ikke er direkte rette mod brugeren, jf. dog stk.

3, nr. 3. Derudover må en erhvervsdrivende ikke anvende, tilgå eller lagre oplysninger med andre formål end

levering af den tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har anmodet om. Princippet svarer til, hvad der i medfør af

artikel 67, stk. 3, litra g, gælder for udbydere af kontooplysningstjenester. Princippet beskytter forbrugeren mod, at

betalingsoplysninger behandles til andre formål end levering af den tjeneste forbrugeren har anmodet om.” Også

her kan den ene bruger (virksomheden) ønske behandling af oplysninger, som den anden bruger (den ansatte) ikke

finder er direkte rettet mod brugeren.

På baggrund af det foranstående er det meget vigtigt at § 124a tilføjes til fravigelsesmuligheden i § 6 stk. 3.

Vedr. Privatkort

Det fremgår af bemærkningerne til § 7, næstsidste afsnit at: ”Det er afgørende for, at der er tale om klart adskilte og

separat indsamlede oplysninger, at betalingsoplysningerne og oplysningerne vedrørende den anden funktion bliver

behandlet i to forskellige systemer, at behandlingen af oplysningerne til den anden funktion bliver foretaget inden

betalingen, og at det er muligt for brugeren at fravælge at bruge den anden funktion i den konkrete købssituation.” I

den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at dette ikke teknisk er muligt. En kunde kan i

ansøgningssituationen vælge et ”rent” betalingskort uden tilknyttede fordele eller et kombineret (Co-branded) kort,

f.eks. et SAS EuroBonus Mastercard med optjening af EuroBonus point på privatforbrug. Men har man som kunde

valgt et SAS EuroBonus Mastercard, kan man ikke i købssituationen fravælge bonusfunktionen og kun bruge

betalingsfunktionen. Bemærkningerne bør således tilpasses, således at det ikke indirekte fremgår at dette skal være

muligt ifm. betalingskorttransaktioner.

Med venlig hilsen

Christian Brandt

Direktør, cand. jur.

Finans og Leasing

Torveporten 2, 4. sal

2500 Valby

Mobil 40382987

[email protected]

www.finansogleasing.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Udkast til ændringsforslag til lov om betalinger

Finans Danmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på udkastet til

ændringsforslag til lov om betalinger. Ændringsforslaget vedrører behandling af

personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester samt er-

hvervsdrivendes brug af betalingsoplysninger.

Høringssvar

Finans Danmark har indledningsvist en række overordnede betragtninger i for-

hold til behandling af betalingsoplysninger.

15. maj 2017

Dok. nr. 568918-v1

Danske forbrugere er generelt veloplyste og digitaliseringsparate, og de efter-

spørger i stigende grad individuelle produkter, der er tilpasset deres behov. Det

er derfor vigtigt at skabe vilkår, der understøtter og fremtidssikrer banker, fintech-

virksomheder og detailhandlens mulighed for at udvikle nye attraktive og innova-

tive digitale løsninger, der kan komme forbrugere og erhvervsliv til gode. Det kan

endvidere bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark, fx i det spirende fin-

tech-miljø, der ses i Danmark i disse år. Derfor bør der også ske en direktivnær

implementering af 2. betalingstjenestedirektiv for at skabe lige konkurrencevilkår

for danske og udenlandske virksomheder.

Samtidig er det vigtigt, at der er en stærk forbrugerbeskyttelse på betalingsom-

rådet, så forbrugerne er trygge ved at benytte de digitale løsninger. Brug af be-

talingsdata skal selvfølgelig basere sig på forbrugernes ønsker og udtrykkelige

samtykke. I den forbindelse skal det bemærkes, at den generelle persondatare-

gulering

–

og snart den nye persondataforordning

–

allerede sætter fælles euro-

pæiske retningslinjer for behandling af personfølsomme data og sikrer en stærk

forbrugerbeskyttelse.

Finans Danmark finder det som udgangspunkt positivt, at der med ændringsfor-

slaget fremgår en mere ”princip-baseret” tilgang til brugen af betalingsdata i

stedet for de 10 specifikke formål, som var en del af det oprindelige udkast. En

sådan tilgang kan skabe et større rum for udbydere til at udvikle nye innovative

løsninger i fremtiden. Dette skal dog ses i sammenhæng med forslagets øvrige

krav og begrænsninger, som giver forslaget en anden kompleksitet.

I forlængelse heraf er Finans Danmark bekymret for, at nogle af de nye bestem-

melser kan få utilsigtede konsekvenser. Det kan samlet set skabe tvivl om, hvor-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

vidt det foreslåede ændringsforslag reelt skaber et større rum for innovative løs-

ninger, end det fremsatte forslag.

Finans Danmark adresserer disse bekymringer i de specifikke kommentarer ne-

denfor og anviser konkrete forslag til ændringer. Imødekommes disse bekymrin-

ger, er det Finans Danmarks vurdering, at ændringsforslaget vil være at fore-

trække frem for det nuværende lovforslag.

Definition af betalingsoplysninger

Det foreslås i ændringsforslaget at definere betalingsoplysninger som

”person-

henførbare oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste,

hvad der blev købt med betalingstjenesten, hvad det kostede og hvornår det

blev købt”.

15. maj 2017

Dok. nr. 568918-v1

Høringssvar

Såfremt denne definition anvendes, udvides begrebet betalingsoplysninger i for-

hold til den nugældende lov og lovforslaget, der kun medtager oplysninger om,

hvor

en bruger har anvendt en betalingstjeneste, og

hvad

den har været an-

vendt til.

Der kan derfor opstå tvivl om, om denne bredere definition vil få utilsigtede kon-

sekvenser og dermed ikke skabe de fremtidssikrede og tidssvarende rammer for

udbuddet af betalingstjenester, som ellers er det samlede lovforslags hovedfor-

mål. Finans Danmark foreslår derfor at bibeholde indholdet i det eksisterende

betalingsoplysnings-begreb, dvs. hvor betaler har anvendt en betalingstjeneste,

og hvad den har været anvendt til.

Principper for brug af betalingsoplysninger

Med ændringsforslaget foreslås i § 124 a, stk. 3:

”En

erhvervsdrivende må kun behandle betalingsoplysninger, når det er nød-

vendigt for,

1) gennemførelse eller korrektion af en betalingstransaktion,

2) udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt til brugeren, eller

3) udbuddet af en tjeneste, der ikke er direkte henvendt til brugeren, hvis beta-

lingsoplysningerne behandles i anonymiseret form.”.

Finans Danmark finder, at det er uklart hvilke dokumentationskrav, der skal løftes i

forhold til ”nødvendigheds-begrebet”,

herunder hvilke merkrav, der gælder i for-

hold til det udtrykkelige samtykke. Det foreslås i stedet at erstatte sætningen,

”når

det er nødvendigt for” med sætningen

”i

forbindelse med”.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Generel vs. individuel markedsføring

I bemærkningerne til lovforslagets § 124 a, stk. 3, nr. 2, gives en række eksempler

på tjenester, der er direkte henvendt til brugeren. Modsat det fremsatte lov-

forslag, hvor markedsføring var ét af de 10 formål, betalingsdata kunne anven-

des til, fremgår markedsføring ikke af eksemplerne i lovbemærkningerne.

Det skaber tvivl om, hvorvidt betalingsdata

–

med brugerens udtrykkelige sam-

tykke

–

kan anvendes til markedsføring direkte henvendt til brugeren (individuel

markedsføring).

Finans Danmark mener, at det bør være muligt for brugeren at give sit udtrykke-

lige samtykke til, at betalingsdata kan anvendes til at gøre brugeren opmærk-

som på eksisterende tilbud eller generelt fastsatte tilbud, selvfølgelig i overens-

stemmelse med forbuddet mod diskriminerende prissætning, jf. forslaget § 124 a,

stk. 4.

15. maj 2017

Dok. nr. 568918-v1

Høringssvar

Dette fremgik eksplicit af lovbemærkningerne til det fremsatte lovforslag, og Fi-

nans Danmark finder derfor, at dette også bør medtages i bemærkningerne til §

124 a, stk. 3, nr. 2, for at skabe klarhed.

Forsikringsselskabers brug af betalingsoplysninger

Det foreslås i § 124 a, stk. 6, at en erhvervsdrivende ikke må behandle betalings-

oplysninger i forbindelse med markedsføring, formidling, indgåelse og opfyldelse

af forsikringsaftaler.

Finans Danmark finder, at det i praksis svarer til, at forsikringsselskaber ikke kan

behandle betalingsdata, inklusiv hvis de ønsker at udbyde kontooplysningstjene-

ster.

De bekymringer, der har været rejst vedrørende fastsættelse af individuelle forsik-

ringspræmier ved brug af betalingsdata er håndteret i § 124 a, stk. 4, der forby-

der, at betalingsoplysninger anvendes til diskriminerende prissætning på produk-

ter og tjenester, jf. materialet fra den tekniske gennemgang for Erhvervs-, Vækst-

og Eksportudvalget samt lovbemærkningerne.

På den baggrund finder Finans Danmark, at stk. 6 helt kan udgå.

Sammensatte betalingskoncepter

I lovbemærkningerne til § 124 a, stk. 7, bør det fremgå klart, at bestemmelsen

ikke er til hinder for, at der kan udbydes tjenester/apps, der er ”født” med flere

funktioner, og hvor kunden selv vælger, hvilke af disse funktioner, der tages i

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

brug, men hvor funktionerne ikke udbydes uafhængigt af hinanden. Det bør væ-

re sådan,

at selve ibrugtagningen af en funktion må anses som et ”aktivt tilvalg”,

hvilket bør præciseres i lovbemærkningerne.

Afgivelse og brugen af udtrykkeligt samtykke

§ 124, stk. 2, og § 124 a, stk. 2, kræver, at der skal indhentes et udtrykkeligt sam-

tykke fra brugeren af betalingstjenesten, når betalingstjenesteudbyderen/den

erhvervsdrivende behandler henholdsvis personoplysninger (§ 124) og/eller beta-

lingsdata (§ 124 a).

Det kan ikke ud af bestemmelsen eller bemærkningerne læses, hvordan dette

skal håndteres i praksis. Finans Danmark ønsker derfor klarhed over, om et sam-

tykke afgivet efter § 124, stk. 2, også dækker samtykket efter § 124 a, stk. 2, dvs.

om der kan afgives ét samlet samtykke til udbydere af betalingstjenester.

15. maj 2017

Dok. nr. 568918-v1

Høringssvar

I bemærkningerne til både § 124, stk. 2, og § 124 a, stk. 2, fremgår det, at det er

et krav, at det udtrykkelige samtykke skal være indhentet forud for behandlingen

af betalingsoplysninger, men ikke at der

nødvendigvis

skal indhentes et udtrykke-

ligt samtykke hver gang, der foretages en behandling af oplysningerne. Der kan

således ifølge lovbemærkningerne gives et generelt udtrykkeligt samtykke i en

rammeaftale om udbuddet af betalingstjenester.

For at undgå tvivl om, at samtykket netop kan indbygges i de generelle betingel-

ser for et produkt, bør ordet

nødvendigvis

udgå af lovbemærkningerne.

I den gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penges § 85, stk. 4, nr.

2, er der mulighed for at anvende anonyme data med henblik på at tilpas-

se/udvikle betalingssystemer. Ifølge lovbemærkningerne til § 124 a, stk. 3, nr. 3, vil

denne behandling fremadrettet kræve, at brugeren giver samtykke hertil. Det vil

medføre en øget administration af samtykker om brug af anonyme data, lige-

som det vil modvirke hensynet til forbedring af systemer.

Det foreslås derfor, at det anføres i lovbemærkningerne, at det ikke er nødven-

digt at indhente et udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren til disse formål, som det

tilsvarende gælder ved forslaget til § 124, stk. 3. Det skal i den forbindelse endvi-

dere bemærkes, at et krav om samtykke til brug af anonyme data er et for Fi-

nans Danmark ukendt begreb i dansk ret.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Brug af betalingsdata til andre formål

I gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 85, stk. 3, nr. 2., er

det anført, at der kan ske behandling af betalingsoplysninger til retshåndhævel-

se. Denne mulighed bør ligeledes fremgå af § 124, stk. 3, og § 124 a, stk. 9.

Det bemærkes også, at med formuleringen i § 124, stk. 3, er det uklart, om en

udbyder må rådgive brugeren om anvendelse af det givne produkt (som anført i

gældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 85, stk. 4, nr. 1). Det

bør der være mulighed for.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Finans Danmark naturlig-

vis til rådighed for uddybning.

Høringssvar

Med venlig hilsen

15. maj 2017

Dok. nr. 568918-v1

Anders Laursen

Direkte: +45 3370 1106

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Dato: 15. maj 2017

Sag: FO-17/06242-2

Sagsbehandler: /HBH

Direkte tlf.: +45 41 71 50 97

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Udkast til ændringsforslag til lov om betalinger

Forbrugerombudsmanden takker for muligheden for at kommentere på

udkast til ændringsforslag til lov om betalinger, som er sendt i høring af

Finanstilsynet den 9. maj 2017.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er der med udkastet til æn-

dringsforslag skabt klarhed over en række af de spørgsmål, som det frem-

satte forslag til § 124 kunne give anledning til.

Til ændringsforslaget har Forbrugerombudsmanden følgende bemærk-

ninger:

Forholdet mellem ændringsforslagets § 124 og § 124 a

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

Fax

41 71 51 51

41 71 51 61

CVR-nr. 10 29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

[email protected]

www.forbrugerombudsmanden.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Ændringsforslagets § 124, stk. 2, regulerer behandling af

personoplysnin-

ger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten.

Forbrugerombudsmanden læser ændringsforslaget således, at udbydere af

betalingstjenester og udstedere af e-penge er omfattet af forslagets § 124,

mens både udbydere af betalingstjenester, udstedere af e-penge og alle

andre erhvervsdrivende, der måtte behandle betalingsoplysninger, er om-

fattet af forslagets § 124 a.

Da der er overlap mellem § 124 og § 124 a, kan det give anledning til

tvivl, hvilken bestemmelse der regulerer en udbyders behandling af beta-

lingsoplysninger, som også udgør personoplysninger.



Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør forholdet mellem

de to bestemmelser derfor fremgå af bestemmelserne, herunder

at/om § 124 a eller dele af bestemmelsen også gælder udbydere af

betalingstjenester.

Medlem af International Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN)

www.icpen.org

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

2. Forholdet til persondataloven - ændringsforslagets § 124 a,

stk. 1

I bemærkningerne til § 124 a, stk. 1, er anført:

”Yderligere bør en udbyder, der behandler betalingsoplysninger, anven-

de principperne om nødvendighed og proportionalitet, foretage en for-

målsbegrænsing og samtidig respektere en rimelig dataopbevaringsperi-

ode.”



Det vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være bedre

stemmende med persondatalovgivningen, hvis det fremgår af det

citerede afsnit, at en udbyder

skal

anvende principperne om nød-

vendighed og proportionalitet m.v, og ikke at udbyderen

bør

an-

vende disse principper.

I bemærkningerne til § 124 a, stk. 1, er anført:

”Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om behandling af

personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en

bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven.

Bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis

regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den

registrerede en dårligere retsstilling.

Det fremgår imidlertid af forarbej-

derne til persondataloven (jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A,

side 4057 (lovforslag nr. L 147)), at dette ikke gælder, hvis den dårlige-

re retsstilling har været tilsigtet.

Stk. 2-9 fastsætter yderligere regler

vedrørende udbyderes behandling af personoplysninger, som fastsætter

krav, der som udgangspunkt medfører skærpende regler om behandling

af personoplysninger.”

(Vores fremhævning.)



Forbrugerombudsmanden skal efterspørge en præcisering af hen-

sigten med den af os fremhævede sætning, herunder om der er til-

fælde, hvor § 124 a tilsigter en dårligere retsstilling for brugeren

af en betalingstjeneste end retsstillingen efter persondatalovgiv-

ningen.

3. Diskriminerende prissætning - ændringsforslagets § 124 a,

stk. 4

Det fremgår af § 124 a, stk. 4 og 5, i ændringsforslaget, at betalingsop-

lysninger ikke må

anvendes

til

diskriminerende prissætning af tjenester

og produkter.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren



Bestemmelsen bør efter Forbrugerombudsmandens opfattelse an-

vende udtrykket individuel prissætning i stedet for diskrimineren-

de prissætning, hvilket svarer til den i bemærkningerne anvendte

definition.

Efter Forbrugerombudsmandens hidtidige praksis er usaglig for-

skelsbehandling af forbrugere i strid med god skik i markedsfø-

ringsloven. Et forbud mod behandling af betalingsoplysninger til

diskriminerende prissætning kan give anledning til overvejelse

om, hvorvidt anden diskrimination er tilladt.



Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør betalingsoplysnin-

ger ligeledes ikke kunne behandles til fastsættelse af individuelle

vilkår.

I § 124, stk. 4, bør stå

”behandle” i stedet for ”anvende”.

4. Aggregerede betalingsoplysninger til brug for kreditvurdering

–

ændringsforslagets § 124 a, stk. 5 og 7

Ændringsforslagets § 124 a, stk. 5, fastsætter, at en erhvervsdrivende kan

anvende

aggregerede betalingsoplysninger til brug for en kreditvurdering.



Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse bør ændringsforslagets

§ 124 a, stk. 5, indeholde en henvisning til § 124, stk. 4, og ek-

sempelvis affattes således:

”Uanset

stk. 4 kan en erhvervsdrivende anvende aggregererede

betalingsoplysninger til brug for en kreditvurdering.”



I § 124, stk. 5, bør stå ”behandle” i stedet for ”anvende”.

Det fremgår af bemærkningerne til stk. 7, at formålet med stk. 7 bestem-

melsen er at sikre, at det eksempelvis ikke bliver et krav for at blive kre-

ditvurderet, at forbrugeren samtykker til en behandling af betalingsoplys-

ninger, som ikke er nødvendig for levering af den pågældende tjeneste.



Forbrugerombudsmanden bemærker, at eksemplet ikke forekom-

me velvalgt, idet en erhvervsdrivende kun kan anvende aggrege-

rede betalingsoplysninger til brug for en kreditvurdering, jf. be-

stemmelsens stk. 5.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

5. Behandling af personoplysninger

–

ændringsforslagets § 124,

stk. 2

Det fremgår af ændringsforslagets § 124, stk. 2, at en udbyder af beta-

lingstjenester og udbydere af elektroniske penge på forhånd skal indhente

udtrykkeligt samtykke fra en bruger af betalingstjenester, hvis udbyderen

eller udstederen

behandler

personoplysninger i forbindelse med udbuddet

af betalingstjenesten.



For en god ordens skyld bør bemærkningerne til § 124, stk. 2, og-

så indeholde en definition af begrebet behandling svarende til be-

mærkningerne til § 124 a. Det bør samtidig fremgå af bemærknin-

gerne, at behandlingsbegrebet omfatter mere end videregivelse,

der alene er et eksempel på behandling af personoplysninger.

6. Øvrige bemærkninger

Under hensyn til, at den foreslåede bestemmelse i § 124 a tillader er-

hvervsdrivende at behandle betalingsoplysninger under overholdelse af

en række betingelser, der fremgår af såvel bestemmelsen og dens forar-

bejder som persondatalovgivningen, forventer Forbrugerombudsmanden

at skulle anvende flere ressourcer på tilsynet med bestemmelsens over-

holdelse end med overholdelse af det gældende forbud mod anvendelse af

betalingsoplysninger til udarbejdelse af personprofilering, herunder til

besvarelse af erhvervsdrivendes forespørgsler om lovligheden af påtænk-

te konkrete markedsføringstiltag, som Forbrugerombudsmanden hidtil har

behandlet på samme måde, som forudsat i markedsføringsloven.

Forbrugerombudsmanden tillader sig derfor at gøre opmærksom på, at

lovforslaget inklusiv ændringsforslaget til § 124 må forventes at ville

medføre et øget ressourceforbrug hos Forbrugerombudsmanden, således

som også anført i Forbrugerombudsmandens høringssvar af 6. februar

2017.

Med venlig hilsen

Christina Toftegaard Nielsen

forbrugerombudsmand

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk

Finanstilsynet

11-05-2017

Dok. 166646/thh

Høring over ændringsforslag til lovforslag om betalinger

Forbrugerrådet Tænk har modtaget ændringsforslag til lovforslag om betalinger i høring.

Ændringsforslaget giver anledning til følgende bemærkninger:

Generelt

Forbrugerrådet Tænk finder, at der er tale om et godt og fremtidssikret regelsæt for

behandlingen af forbrugernes betalingsdata. På den ene side åbnes der op for, at der kan

tilbydes datatjenester til forbrugere der ønsker det, og på den anden side beskyttes

forbrugerne imod, at deres data misbruges. Det er Forbrugerrådet Tænks vurdering, at

ændringsforslaget både giver en bedre forbrugerbeskyttelse og samtidigt skaber bedre plads

til innovation.

Vi har dog et enkelt opmærksomhedspunkt, nemlig, at reglerne bør være teknologineutrale,

således at forbrugerbeskyttelsen er den samme, uanset hvordan betalingsdata indhentes.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at der ikke indføres en undtagelse for data

indhentet via særligt adskilte systemer. Det uddybes nedenfor.

Et lukket kredsløb

Det fremgår af ændringsforslaget, at når eksempelvis en bank tilbyder en kunde en

budgetfunktion, der anvender betalingsdata, så må banken ikke selv tilgå dette budget.

Forbrugerrådet Tænk er glade for, at det således præciseres, at princippet om

privacy by

design

skal indarbejdes i de datatjenester der tilbydes. Det er vigtigt, at forbrugeren bevarer

kontrollen med egne oplysninger. I forlængelse heraf, bakker Forbrugerrådet Tænk op om, at

det fremgår af ændringsforslaget, at udbydere af datatjenester ikke må videregive data til

andre formål, end leveringen af den tjeneste forbrugeren har anmodet om. Dette er ligeledes

nødvendigt for at forbrugeren i praksis kan bevare kontrollen med egne oplysninger. Det

fremgår desuden af ændringsforslaget, at forbrugerens data ikke må anvendes, tilgås eller

lagres med andre formål end levering af den tjeneste, som forbrugeren udtrykkeligt har

anmodet om.

Forbrugerrådet Tænk finder det helt centralt for forbrugerbeskyttelsen, at forbrugerens

betalingsdata på denne måde er indkapslet i den tjeneste eller funktion forbrugeren har

ønsket. Forbrugerrådet Tænk finder, at ændringsforslaget giver en nødvendig og solid

beskyttelse af forbrugerne på dette punkt.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Et frit valg

Det fremgår således af ændringsforslaget, at kun forbrugeren selv må tilgå oplysningerne i de

datatjenester der tilbydes. Der er imidlertid stor forskel på, hvor høj grad af tillid forskellige

forbrugere har til banker og andre udbydere af datatjenester, og hvor meget den enkelte

forbruger værner om sit privatliv. Det er derfor afgørende, at forbrugere der vil sikre deres

data mod uvedkommende brug, kan vælge disse tjenester fra, uden at dette får negative

konsekvenser for forbrugeren. Sådanne negative konsekvenser kunne være, at forbrugeren

bliver afskåret fra at benytte eksisterende (fx netbank, mobilbank, lån eller betalingskort)

eller nye produkter og tjenester, hvis det bliver et standardvilkår i sådanne aftaler, at

forbrugeren samtykker til behandling af betalingsdata, eller hvis priser og vilkår for andre

produkter og tjenester bliver betinget af forbrugerens samtykke til behandling af

betalingsdata.

Det er Forbrugerrådet Tænks vurdering, at det med ændringsforslaget sikres, at forbrugere

der ikke ønsker at give adgang til deres betalingsdata kan undgå dette, uden at det får

negative konsekvenser for dem. Det bliver således reelt valgfrit for forbrugerne, om de

ønsker at benytte de nye datatjenester, og forbrugerne kan slå de nye datatjenester til og fra.

Forbrugerrådet Tænk finder, at ændringsforslaget også på dette punkt udgør en markant

forbedring af forbrugerbeskyttelsen.

Værn mod uvedkommende brug

Det er muligt at opstille meget præcise personprofiler på baggrund af detaljerede

betalingsdata, med værdifuld information om, hvilken risiko forbrugeren udgør for banken

eller forsikringsselskabet. Forbrugerrådet Tænk finder imidlertid, at det vil være forkert at

tillade en sådan brug af data.

Det bør være forbrugerens økonomiske situation, og ikke forbrugerens livsstil, der er

afgørende for om forbrugeren kan få et lån eller tegne en forsikring til en rimelig pris.

Såfremt livsstils-parametre, udledt af betalingsdata, blev afgørende for kreditvurderingen

eller muligheden for at tegne en forsikring, kan det føre til selvcensur, og til en

umyndiggørelse af forbrugerne. Forbrugerne bør kunne købe hvor de vil, hvornår de vil, og

hvad de vil, uden af skulle bekymre sig om, hvilke konsekvenser deres digitale fodspor vil få i

banken eller hos forsikringsselskabet.

Endvidere er det muligt for detailhandelen at udlede den enkelte forbrugeres

betalingsvillighed af detaljerede betalingsdata, med den konsekvens, at forbrugeren går glip

af tilbud og rabatter, forbrugeren ellers ville have fået. Kendskab til den enkelte forbrugers

betalingsvillighed muliggør en prisdiskriminering, der ikke ellers ville kunne finde sted, med

et potentielt stort samfundsøkonomisk tab til følge.

Med ændringsforslaget foreslås det, at oplysningerne om

hvornår, hvor og hvad der købes,

samt hvor meget der betales,

ikke må anvendes til prisdiskriminering, kreditvurdering eller

forsikringsvirksomhed. Forbrugerrådet Tænk finder, at der er tale om en klar forbedring af

lovforslaget på dette punkt.

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Innovation

I stedet for at opliste ti tilladte funktioner, foreslås det, at tillade enhver datatjeneste

forbrugeren ønsker og aktivt anmoder om. Ud fra en samlet vurdering af ændringsforslagets

bestemmelser, er det dog Forbrugerrådet Tænks vurdering, at der er tale om en styrkelse af

forbrugerbeskyttelsen. Det er således Forbrugerrådet Tænks vurdering, at ændringsforslaget

både styrker forbrugerbeskyttelsen og samtidig skaber bedre mulighed for innovation.

Ændringsforslaget definerer således ikke på forhånd, hvilke datatjenester der kan udvikles

og udbydes til gavn for forbrugerne, men åbner op for udviklingen af nye løsninger.

Reglerne bør være teknologineutrale

Ifølge bemærkningerne til den foreslåede definition på betalingsoplysninger, finder de

foreslåede forbrugerbeskyttelsesregler i § 124 a ikke anvendelse, hvis data er indhentet via et

særligt adskilt system. Forbrugerrådet Tænk finder, at reglerne i stedet bør være

teknologineutrale.

Det gældende forbud i § 85 mod at anvende betalingsdata, har eksisteret siden betalings-

kortloven blev vedtaget i 1985. Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende

betalingstjenestelov, at formålet med forbuddet er at beskytte forbrugerne mod, at

erhvervsdrivende opstiller personprofiler eller kortlægger forbrugsmønstre ”idet

det er

muligt, at registrere, hvornår, hvor og hvad der købes, samt hvor meget der betales”.

Det er

disse oplysninger der betragtes som særligt følsomme, og som er omfattet af det gældende

forbud. I loven oplistes en udtømmende liste over undtagelser fra forbuddet og

data

indhentet via særligt adskilte systemer er ikke undtaget.

Der kan argumenteres for, at tiden er løbet fra totalforbuddet, og at detailhandelen burde

kunne anvende betalingsdata til brug for loyalitetsprogrammer. Forbrugerrådet Tænk finder,

at det er i dette lys, at håndhævelsen af § 85 skal forstås, hvor det siden august 2016 er blevet

accepteret, at detailhandelen behandler betalingsdata indhentet via særligt adskilte systemer.

Der er dog

ikke længere behov for en sådan ”undtagelse” for særligt adskilte

systemer, hvis ændringsforslaget vedtages.

Ændringsforslaget tillader netop, at

betalingsdata kan behandles, hvis forbrugeren ønsker det. Det fremgår udtrykkeligt af

bemærkningerne til ændringsforslaget, at betalingsdata kan anvendes til rabat- og

loyalitetsprogrammer, så længe at oplysningerne ikke bruges til diskriminerende

prissætning, kreditvurdering eller forsikringsvirksomhed.

En undtagelse for data indhentet via særligt adskilte systemer er problematisk af flere

årsager. For det første, er

forbrugerens behov for beskyttelse uafhængigt af den

tekniske indretning af datasystemerne.

De samme regler bør derfor gælde uafhængigt

af, om data er indhentet via et særligt adskilt system. Eksempelvis bør forbuddet mod at

anvende betalingsdata til kreditvurdering eller forsikringsvirksomhed gælde, uafhængigt af

om data er indhentet via det ene eller det andet datasystem.

For det andet, skaber

to parallelle regimer for databeskyttelse et behov for

forbrugeroplysning.

Forbrugeren bør have krav på at vide om forbrugerens oplysninger

behandles inden for rammerne af § 124 a, eller om databehandleren har indrettet sig med et

særligt adskilt system således, at forbrugerbeskyttelsesreglerne i § 124 a ikke finder

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

anvendelse. Forbrugerbeskyttelsen er markant forskellig i de to situationer og forbrugeren

bør kunne træffe et oplyst valg.

For det tredje, kan undtagelsen helt underminere forbrugerbeskyttelsen i ændringsforslagets

regler. Selvom det måtte være hensigten, at en undtagelse for særligt adskilte systemer er

møntet på detailhandelen, så er der

ikke noget til hinder for banker eller udbydere af

kontooplysningstjenester indhenter ”uregulerede data”

via særligt adskilte

systemer. Eksempelvis kan en leverandør af kvitteringsdata som Storebox (ejet af Nets)

indrette sig med et særligt adskilt system og herefter

levere ”uregulerede data” til andre

erhvervsdrivende.

For det fjerde, er

adskillelsen af data ikke reel.

I praksis identificeres forbrugeren via

betalingskortet eller via betalingssappen og dermed sker der en samkøring af data mellem

betalingssystemet og

det ”særligt adskilte system”, hvor forbrugerens betalingsdata

behandles.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer således til, at der ikke indføres en undtagelse for data ind-

hentet via særligt adskilte systemer.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Troels Hauer Holmberg

Seniorøkonom

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Juridisk kontor

Århusgade 110

2100 København Ø

Nets Denmark A/S

Lautrupbjerg 10

PO Box 500

DK-2750 Ballerup

T +45 44 68 44 68

F +45 44 86 09 30

www.nets.eu

Sendt pr. e-mail til [email protected]

med kopi til [email protected] og [email protected]

CVR-nr. 20016175

/AKJEN

15. maj 2017

Høringssvar til udkast til ændringsforslag til lov om betalinger

Nets takker for modtagelsen af Finanstilsynets høring af ændringsforslag i form af nye forslag til

§§ 7, nr. 41, 124 og 124 a til lov om betalinger

(herefter ”BL”).

Nets har følgende bemærkninger til ændringsforslaget, idet vi samtidig henleder opmærksomheden

på vores høringssvar af 6. februar 2017.

Generelle bemærkninger

Nets støtter en direktivnær implementering af PSD2, så danske fintech-virksomheder

–

både store

og små

–

ikke stilles dårligere i den massive konkurrence med udenlandske aktører. Konkurrencen

udspiller sig netop nu og vil intensiveres yderligere de kommende måneder og år. Potentialet for at

skabe nye arbejdspladser og ny innovation på betalingsområdet bør derfor ikke hæmmes af uklare

og stramme særregler. Desværre er nærværende ændringsforslag et tilbageskridt ift. BL § 124 i

det fremsatte lovslag af 15. marts 2017. Konsekvensen af dette vil bl.a. være, at forbrugerefter-

spurgte donationsprogrammer ikke vil være mulige, og at brugen af betalingsdata vil stækkes mar-

kant, hvilket ikke vil understøtte den spirende fintech-sektors muligheder for at levere tjenester og

produkter.

Det er særligt problematisk, at brugen af anonymiserede data besværliggøres. Desuden er nyaffat-

telsen af BL §§ 7, 124 og 124 a visse steder uklart formuleret, og lovbemærkningerne introducerer

intentioner, der ikke fremgår tydeligt af lovteksten. Vi opfordrer derfor til, at lovteksten præciseres

hvor nødvendigt, så det helt undgås, at der

”lovgives

i bemærkningerne”

–

som det f.eks. sker i

definitionen i BL § 7, nr. 41.

Det er dog positivt, at nyaffattelsen opdeler bestemmelsen i BL i §§ 124 og 124 a, så det tydeligere

fremgår, hvilke danske særregler der gælder sideløbende med de regler, der følger af direktivet.

p. 1 - 7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Specifikke bemærkninger

Definition af ”betalingsoplysninger” i BL § 7, som nyt nr. 41

I ændringsforslaget tilføjes en ny affattelse af betalingsoplysninger, som følger:

”41) Betalingsoplysninger: Personhenførbare oplysninger om, hvor en bruger har anvendt en betalingstjeneste, hvad der

blev købt med

betalingstjenesten, hvad det kostede og hvornår det blev købt.”

I udgangspunktet er det ønskeligt at have en klar definition, så rækkevidden af BL §§ 124-124 a

ligger fast.

Af lovbemærkningerne fremgår følgende:

”Definitionen omfatter således kun oplysninger,

der er indsamlet via betalingstjenesten eller i forbindelse med anvendel-

sen af betalingstjenesten. Oplysninger, der er indhentet på anden vis, eksempelvis via loyalitetskort, hvor oplysningerne

indhentes uafhængigt med separate datastrømme, er ikke omfattet

af definitionen.”

Bemærkningerne går dog videre, idet det anføres, at:

”Det

kan lade sig gøre at samle en betalingsfunktion og en anden funktion, såsom indsamling af oplysninger til brug for

et loyalitetsprogram, på samme betalingsinstrument, eksempelvis et betalingskort. I det tilfælde vil alle oplysningerne

[Nets’ understregning], om hvad der er købt, hvad det kostede m.v. være omfattet af definitionen af betalingsoplysninger,

hvis der ikke er tale om klart adskilte funktioner og dermed separat indsamlede oplysninger. Det er afgørende for, at der

er tale om klart adskilte og separat indsamlede oplysninger, at betalingsoplysningerne og oplysningerne vedrørende den

anden funktion bliver behandlet i to forskellige systemer, at behandlingen af oplysningerne til den anden funktion bliver

foretaget inden betalingen, og at det er muligt for brugeren at fravælge at bruge den anden funktion i den konkrete

købssituation.

I de tilfælde, hvor de ovennævnte oplysninger kan henføres til en identificerbar person, er de omfattet af definitionen på

betalingsoplysninger.”

Betalingsoplysninger bør defineres som oplysninger, der udelukkende vedrører betalingen og gene-

reres på baggrund af anvendelsen af betalingstjenesten. Hvis der er tale om oplysninger, som ge-

nereres uafhængigt af forbrugerens betalingsmåde, f.eks. vareoplysninger, bør de ikke være om-

fattet af lov om betalinger, men derimod anden relevant lovgivning.

Med de ledsagende bemærkninger bliver definitionen af, hvad der er omfattet af begrebet beta-

lingsoplysninger, afhængig af, hvordan oplysningen er indsamlet, og i hvilke systemer oplysningen

behandles, hvilket ikke virker til at være i overensstemmelse med definitionen.

I øvrigt bør det overvejes, om det er alle eller kun en enkelt af oplysningerne, der kan udgøre

”be-

talingsoplysninger”. I definitionen står der ”og”, så det kunne ønskes tydeliggjort,

om alle oplysnin-

ger samlet anses for betalingsoplysninger, eller om en enkelt betalingsoplysning er tilstrækkelig.

2-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Udtrykkeligt samtykke

Det er fortsat Nets opfattelse, at når PSD2 kræver, at udbydere af betalingstjenester altid skal ind-

hente udtrykkeligt samtykke fra brugeren, hvis udbyderen behandler personoplysninger i forbin-

delse med udbuddet af betalingstjenesten, må formålet have været at sikre et udtrykkeligt sam-

tykke fra brugeren, hvis betalingstjenesteudbyderen påtænker at benytte persondata til andre

formål end gennemførelse af betaling gennem den aftalte betalingstjeneste.

I det omfang, Nets ikke vinder forståelse for dette synspunkt, bør de nu fremsatte bestemmelser

korrigeres som nævnt i det følgende.

Ordlyden af den foreslåede BL § 124 a, stk. 2, er følgende:

”En

erhvervsdrivende skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger, hvis den erhvervsdrivende behandler

betalingsoplysninger.”

Det fremgår af lovbemærkningerne, at:

”Med

forslaget til stk. 2 ligger der alene et krav om, at samtykket skal være indhentet forud for behandling af betalings-

oplysningerne, og ikke at der nødvendigvis skal indhentes et udtrykkeligt samtykke hver gang, der foretages en behand-

ling af oplysningerne. Der kan således gives et generelt udtrykkeligt samtykke i en rammeaftale. Det bemærkes dog, at

det i overensstemmelse med stk. 7 og 8 ikke må være en forudsætning for indgåelse af aftalen, at der sker behandling

af betalingslysninger, når denne behandling ikke er nødvendig for gennemførelsen af tjenesten.”

Konsekvenserne af denne affattelse vil være, at alle forretninger, der genererer en bon i et kasse-

apparat, vil være omfattet af reglerne.

Taget efter ordlyden skal en ekspedient

–

inden der overhovedet er taget stilling til betalingsmåden

–

således indhente kundens samtykke til at behandle, hvad der iht. lovbemærkningerne bliver be-

talingsoplysninger. Det medfører, at alene kontantkøb undtages fra dette samtykkekrav.

Vedrørende samtykke og rammeaftaler

Det fremgår af lovbemærkningerne, at:

”Samtykkekravet skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 3,

stk. 1, nr. 8, i persondataloven. En erhvervs-

drivende, der behandler betalingsoplysninger, vil således ikke kunne opnå stiltiende eller indirekte tilslutning til behand-

ling af betalingsoplysninger. Et egentligt krav om skriftlighed følger dog ikke af persondataloven. Det følger imidlertid af

det foreslåede stk. 2, at der skal være tale om et udtrykkeligt samtykke. Det indebærer, at en erhvervsdrivende, der

behandler betalingsoplysninger, skal indhente et samtykke på et oplyst grundlag, således at det klart og tydeligt fremgår

for den enkelte bruger, at der f.eks. ved indgåelse af en rammeaftale

(Nets’ understregning)

samtidig gives samtykke til,

at den erhvervsdrivende må behandle den pågældende brugers betalingsoplysninger.”

Det anføres, at samtykket til behandling af betalingsoplysninger kan gives i en ”rammeaftale”.

”Rammeaftaler” er defineret i lovudkastet,

BL §7, nr. 28, som:

”En

aftale om betalingstjenester, der regulerer den fremtidige udførelse af særskilte og successive betalingstransaktioner,

og som kan indeholde forpligtelser og betingelser for oprettelse af en betalingskonto.”

3-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Der kan ikke

være tale om indgåelse af en ”rammeaftale”,

al den stund at andre erhvervsdrivende

end betalingstjenesteudbydere ikke tilbyder betalingstjenester. Med

”rammeaftale”

tænkes der for-

mentligt på en forudgående loyalitetsaftale eller tilsvarende, i hvilket fald teksten bør ændres.

Hvis hensigten med lovbemærkningen måtte være, at kortudsteder indsamler det relevante sam-

tykke på vegne af alle forretninger, vil man uvægerligt støde på det problem, at kortudsteder ikke

har tilstrækkeligt kendskab til de data, der indsamles, om måden hvorpå de behandles etc.

–

og at

et sådant samtykke derfor ikke lever op til de persondateretlige krav til samtykke.

Samtykkemodellen i henseende til erhvervsdrivende bør således genovervejes, særligt også taget i

betragtning at direktivet alene omfatter betalingstjenesteudbydere.

Ændringsforslag til BL § 124 a, stk. 2

Det foreslås, at BL § 124 a, stk. 2, præciseres således, at det tydeligt fremgår, at samtykkekravet

følger behandling af brugerens betalingsoplysninger og begrænses til formål, der går udover gen-

nemførelse eller korrektion af betalingstransaktionen. Det vil være logisk, fordi dette samtykke

netop bygger på det allerede indhentede samtykke, jf. § 124, stk. 2:

”En erhvervsdrivende skal på forhånd indhente udtrykkeligt samtykke fra en bruger, hvis den er-

hvervsdrivende behandler brugerens betalingsoplysninger til andre formål end de i BL § 124 a, stk.

3, nr. 1, nævnte.”

Loyalitetsordninger

Det fremgår af bemærkningerne til BL § 7, stk. 1, nr. 41, at det er et krav, at:

”Behandlingen af oplysningerne til den anden funktion bliver foretaget inden betalingen”



Dette vil i praksis betyde, at eksisterende loyalitetssprogrammer, der bygger på beta-

lingsoplysninger (det beløb, der betales i købssituationen mv.), ikke længere vil være

mulige, idet betalingen finder sted før ”den anden funktion”.

Et loyalitetsprogram af

denne type vil sædvanligvis være indrettet således, at kunden får x % i bonus, når

han/hun handler hos en forretning med dette loyalitetsprogram, og den optjente bonus

bliver efter en given periode udbetalt til kunden via f.eks. NemKonto. I sådanne til-

fælde finder den anden funktion sted dagen efter betalingen. Det er naturligvis proble-

matisk, at BL forhindrer forbrugerefterspurgte løsninger blot fordi det tekniske flow i

købssituation er anderledes.

”Det

er muligt for brugeren at fravælge at bruge den anden funktionen i den konkrete købssitu-

ation”.

På den baggrund skal Nets endnu en gang fremhæve det problematiske i, at BL i sin nu-

værende form:

4-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren



vil forhindre en smidig kombination af loyalitetsprogrammer og betalingskort, idet ”be-

mærkningerne” konkret foreskriver, at en sådan kombination forudsætter, at forretnin-

gerne skal implementere en fysisk funktionalitet, der gør forbrugeren i stand til ved hvert

køb at fravælge loyalitetsdelen af kortet

vil betyde, at forbrugeren belastes af at skulle have X-antal fysiske loyalitetskort på sig,

fordi reglen gør det besværligt (kasseapparater, terminaler mv. skal erstattes med nye, der

muliggør fravalg af loyalitetsprogram) for forretningerne at levere en løsning, hvori loyali-

tetsprogrammer er tilknyttet ét betalingskort

betyder længere køer i forretningerne, da det vil tage tid for ekspedienten at spørge hver

eneste kunde, hvorvidt loyalitetsdelen af betalingskortet skal anvendes

–

i hver eneste

købssituation.



Anonymisering

Det følger af BL § 124 a, stk. 2, at en erhvervsdrivende på forhånd skal indhente udtrykkeligt sam-

tykke fra en bruger, hvis den erhvervsdrivende behandler betalingsoplysninger, og videre i stk. 3,

at en erhvervsdrivende kun må behandle betalingsoplysninger, når det er nødvendigt for gennem-

førelse eller korrektion af en betalingstransaktion, udbuddet af en tjeneste, der er direkte henvendt

til brugeren, eller udbuddet af en tjeneste, der ikke er direkte henvendt til brugeren, hvis beta-

lingsoplysningerne behandles i anonymiseret form.

BL § 124 a, stk. 3, skal efter sin ordlyd og lovbemærkningerne ses i sammenhæng med stk. 2,

hvorfor ingen af de af ordlyden omfattede forhold kan lade sig gøre uden forudgående udtrykkeligt

samtykke.

Det anføres i lovbemærkningerne herom, at:

”Begrebet behandling omfatter enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databe-

handling, som oplysninger gøres til genstand for. Det betyder, at selve anonymiseringen af betalingsoplysninger også er

en form for behandling, som det jf. stk. 2, er nødvendigt, at brugeren har givet sit samtykke til kan ske.”

5-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Denne fortolkning strider, som det fremgår af nedenstående fodnoter, mod gældende praksis.1 Der

er intet hensyn til den registrerede, der tilsiger, at der skal stilles krav om samtykke til anonymise-

ring

–

selve det at anonymisere er en del af den retlige forpligtelse, den dataansvarlige har til at

dataminimere. Brugeren er herefter ikke længere registreret, og der er dermed ikke længere tale

om betalingsoplysningerne som defineret, og beskyttelseshensynet er dermed ophørt.

Selve det at anonymisere medfører ingen form for indgriben i den personlige sfære eller i grund-

læggende rettigheder og frihedsrettigheder i øvrigt, tværtimod. Det bør være fuldt ud tilstrækkeligt

med et krav om et initialt samtykke, som anført i direktivteksten og i BL § 124, stk. 2, og § 124 a,

stk. 2. jf. stk. 3, nr. 1 og 2. De med dette samtykke indhentede betalingsoplysninger til den i disse

bestemmelser anførte lovlige brug kan herefter anonymiseres uden særskilt samtykke

–

hvad en-

ten sådanne oplysninger indhentes af udbydere af betalingstjenester og udstedere af elektroniske

penge eller erhvervsdrivende.

§ 124 a, stk. 3, nr. 3, bør derfor udgå, idet det samtidig skal præciseres i lovbemærkningerne, at

personoplysninger og persondata, der er anonymiserede, ikke er omfattet af BL § 124 og § 124 a.

Sammenhæng mellem BL § 124 a, stk. 3 og stk. 4-9

Efter at det i BL § 124 a, stk. 3, er fastslået, at betalingsoplysninger kun må anvendes til tre speci-

fikke formål, oplistes i stk. 4-9 en række konkrete forhold, hvor betalingsoplysninger henholdsvis

kan og ikke kan benyttes. Systematikken forekommer problematisk, idet der allerede er oplistet en

udtømmende liste. Sammenhængen mellem de tilladte formål i BL § 124 a, stk. 3 og stk. 4-9, bør

tydeliggøres, så det klart fremgår, hvilke formål eller principper der er gældende.

"Det bør tilføjes, at behandlingsbegrebet er uvant i dansk ret, hvorfor det er sandsynligt, at der især i lovens første leveår vil

opstå en række situationer, der gør en nærmere præcisering påkrævet. Som eksempel på et intrikat tilfælde kan nævnes anony-

misering af oplysninger, der efter nr. 1 medfører, at oplysningerne ikke længere er omfattet af loven, men desuagtet er en

behandling, der kun kan gennemføres i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 4. Dette kan umiddelbart virke lidt

grotesk, og er nok et eksempel på, at behandlingsbestemmelserne i nogle situationer må anvendes smidigt, for at loven i praksis

kan blive velfungerende."

Peter Blume, Personoplysningsloven, s. 44

"Behandlingsbegrebet bør dog i nogle situationer fortolkes og anvendes med nogen smidighed, for at loven i praksis kan blive

velfungerende. Se i den forbindelse også Peter Blume, Personoplysningsloven, side 44, hvor der argumenteres for, at definitionen

af begrebet behandling ikke bør omfatte det forhold, at der sker anonymisering. Anonymisering sker netop med det formål for

øje, at der ikke længere skal være tale om en behandling af personoplysninger, som er omfattet af lovens anvendelsesområde,

jf. lovens § 1, stk. 1, sammenholdt med § 3, nr. 1."

Lov om behandling af personoplysninger" 3. udgave, 2015 af Henrik Waaben

og Kristian Korfits Nielsen, s. 146

“Consent is generally not needed to legitimise an anonymization process. Even if consent can be obtained it is usually ‘safer’ to

use or disclose anonymised data. The Information

Commissioner’s Office recognises that obtaining consent can be very onerous

or even impossible.”

Information

Commissioner’s Office, Anonymisation: Managing Data Protection Risk Code of Practice, s. 28

6-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Uddybning af Nets’

høringssvar

Vi ser frem til at fortsætte dialogen vedrørende ovenstående og står naturligvis til rådighed, så-

fremt der er behov for, at vi uddyber Nets høringssvar.

Venlig hilsen

Jens Heurlin

Head of Legal & Compliance

SVP and General Counsel for Nets

Attorney-at-law

7-7

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Ålandsgade 23

DK-2300 København S

Denmark

Phone: +45 46 96 56 31

Email: [email protected]

VAT:

DK 33 75 53 41

Til Finansstyrelsen

Svar til høring vedr. ændring af forslag til Lov om Betalinger

(L157 af 15/3 2017)

Peercraft har gennemlæst det ny forslag til §7, 124 og 124a samt de tilhørende uddybende bemærkninger

som modtaget pr. mail d. 9/5 2017.

Den ny affatning af persondatahensyn i §124 og 124a imødekommer de problematikker og ønsker til

ændringer Peercraft har foreslået i forbindelse med høringen af det oprindelige forslag i februar d.å.

Herunder specielt at det med det ændrede lovforslag er muligt at behandle betalingsoplysninger, når det er

nødvendigt i forbindelse med tjenester, der er direkte henvendt til og udføres på anmodning af en bruger.

Peercraft har derfor ingen yderligere bemærkninger til det forelagte ændringsforslag.

København, d. 15. maj 2017,

(sendt pr. email)

Henrik Biering

Peercraft ApS

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

Jonas Aaen (DEP)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Elisabeth Kierkegaard <[email protected]>

15. maj 2017 08:43

Høringer

Katja Lefevre Sønderaas (FT); Jon Hasling Kyed (FT)

Høringssvar på udkast til ændring af forslag til lov om betalinger (L 157)

Høringssvar lov om betalinger.pdf

SikkerhedsBranchen har ingen kommentarer til de udsendte ændringsforslag. Vi vil dog gerne benytte lejligheden til

endnu engang at udtrykke vores bekymring over at lempelsen af den såkaldte kontantregel stadig er en del af

lovforslaget. Til det formål har jeg vedhæftet vores oprindelige høringssvar.

Med venlig hilsen

SikkerhedsBranchen

Elisabeth Kierkegaard

Informationschef

-------------------------------------------------------------

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Telefon: 36 49 40 80

Fax:

36 34 90 04

Direkte: 36 34 89 30

Mobil: 60 22 80 84

E-mail:

[email protected]

Web:

www.sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen er sekretariat for

BrandBevægelsen

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren

L 157 - 2016-17 - Bilag 19: Høringsbrev, høringsliste, høringsnotat og høringssvar vedrørende tidligere fremsendte ændringsforslag, fra erhvervsministeren