L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 157
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 9 ad L 157 stillet af udvalget den 11. april

2017.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. april 2017 fra Forbru-

gerrådet Tænk, jf. L 157

–

bilag 7.

Svar:

I forbindelse med behandlingen af forslaget til lov om betalinger i folke-

tinget har Forbrugerrådet Tænk den 7. april 2017 fremsendt en henven-

delse til folketingets erhvervsudvalg vedrørende lovforslagets bestemmel-

ser om behandling af betalingsoplysninger.

Forbrugerrådet TÆNK finder det problematisk, at lovforslaget giver mu-

lighed for at behandle betalingsoplysninger til brug for kreditvurderinger,

og at det ikke udelukkes helt, at forsikringsselskaber kan behandle beta-

lingsoplysninger. Derudover anfører Forbrugerrådet TÆNK, at det bør

indskærpes,

- at det reelt bliver frivilligt at benytte tjenester, der behandler beta-

lingsoplysninger,

- at behandling af betalingsoplysninger begrænses til formål, for-

brugeren anmoder om,

- at betalingsoplysninger ikke videregives til tredjemand,

- at princippet om privacy by design videreføres, og

- at enhver form for prisdiskriminering forbydes.

Forbrugerrådet TÆNK foreslår at ændre § 124 på en række punkter, der

sikrer, at der tages højde for ovennævnte forhold. På baggrund af Forbru-

gerrådet TÆNKs forslag vil jeg stille en ændringsforslag til § 124. Jeg

henviser således generelt til dette forslag.

Med hensyn til spørgsmålet om frivillighed anfører Forbrugerrådet

TÆNK, at der bør tages yderligere skridt til at sikre, at det reelt bliver

frivilligt for forbrugerne at benytte de tilladte tjenester. Forbrugerrådet

Tænk finder, at det skal være muligt at slå tjenester, der behandler beta-

lingsoplysninger til og fra, uden at dette får konsekvenser for forbruge-

rens øvrige bankengagement. Forbrugerrådet Tænk anfører, at det i dag

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk, til erhvervsministeren

2/4

en forudsætning for den dispensation, der muliggør, at bankerne kan til-

byde forbrugsoverblik, og principperne i persondataforordningen vedrø-

rende

privacy by default.

Det følger af lovforslagets § 124, stk. 2, at behandling af betalingsoplys-

ninger kun kan finde sted med forbrugerens udtrykkelige samtykke. Dette

samtykke kan dog gives i forbindelse med indgåelse af en rammeaftale,

således at der ikke stilles krav om, at samtykket skal gives hver gang data

behandles. Jeg mener, at det vil være unødvendigt besværligt for forbru-

gerne såvel som for udbyderne og forretningerne, hvis der skal indhentes

udtrykkeligt samtykke hver gang, der behandles oplysninger, eksempelvis

hver gang, der foretages en betaling.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at forslaget til § 124, stk. 5 om, at banker

(eller andre betalingstjenesteudbydere) ikke må stille som vilkår for ind-

gåelse af aftale om brug af en betalingstjeneste, at der kan tilknyttes andre

tjenester, som indebærer opstilling af forbrugsprofiler, kortlægning af

betalers forbrugsmønstre eller anden personhenførbar segmentering, er

utilstrækkeligt, fordi kravet om forbrugerens samtykke til behandling af

betalingsoplysninger bør gælde generelt og ikke kun i forhold til beta-

lingsaftaler, og fordi det er uklart, hvilke af de ti tilladte tjenester, som

bestemmelsen refererer til.

Det var hensigten med forslaget til § 124, stk. 5 at sikre, at behandling af

betalingsoplysninger ikke blev et standardvilkår for indgåelse af aftale om

en betalingstjeneste, f.eks. et Dankort. Jeg er dog enig med Forbrugerrå-

det TÆNK i, at forbuddet bør være bredere, således at forbuddet mod at

stille vilkår om behandling af betalingsoplysninger gælder alle produkter

og tjenester. I det ændringsforslag, jeg vil stille, vil det således fremgå, at

hvis behandling af betalingsoplysninger ikke er nødvendig for levering af

et produkt eller en tjeneste, må priser eller vilkår for dette produkt eller

denne tjeneste ikke være betinget af forbrugerens samtykke til behandling

af betalingsoplysninger.

Forbrugerrådet TÆNK anfører, at behandlingen af betalingsoplysninger

helt generelt bør begrænses til tjenester, som forbrugeren udtrykkeligt

anmoder om, og at betalingsoplysninger ikke bør behandles til andre for-

mål. En sådan formålsbegrænsning medfører blandt andet i Forbrugerrå-

det TÆNKs optik, at videregivelse eller videresalg af forbrugerens beta-

lingsoplysninger ikke bør tillades, og at betalingsoplysninger ikke må

behandles til brug for kreditvurdering eller behandles af forsikringssel-

skaber. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at betalingsop-

lysninger kan anvendes til kreditvurdering, men ikke til fastsættelsen af

renten på et lån. Forbrugerrådet TÆNK anfører dog, at en sådan skelnen

ikke er mulig i praksis, da renten på forbrugerens lån fastsættes ud fra den

risiko, der vurderes at være forbundet med at indgå en kreditaftale med

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk, til erhvervsministeren

3/4

forbrugeren. Forbrugerrådet Tænk foreslår derfor, at summerede oplys-

ninger om betalingstransaktioners størrelse kan anvendes ved kreditvurde-

ring, men ikke oplysninger om, hvor forbrugeren har anvendt sit beta-

lingsinstrument, og hvad der er købt.

Det følger af forslaget til § 124, stk. 2, at behandling af data kun kan finde

med forbrugerens udtrykkelige samtykke. Der kan således ikke behandles

data, som forbrugeren ikke har givet tilsagn om kan behandles, med und-

tagelse af forebyggelse og opdagelse af betalingssvindel. For at sikre, at

det fremgår klart af lovforslaget, vil jeg i det omtalte ændringsforslag

præcisere, at erhvervsdrivende kun må behandle betalingsoplysninger,

hvis det er til brug for tjenester, der er direkte henvendt til brugeren.

For så vidt angår spørgsmålet om videregivelse og videresalg er jeg enig

i, at det som udgangspunkt ikke bør være tilladt. Det er dog ikke muligt

eller hensigtsmæssigt med et totalt forbud. Eksempelvis har kontooplys-

ningstjenester i henhold til direktivet ret til at tilgå betalingsoplysninger

om forbrugeren med dennes samtykke. Derudover kan der være tjenester,

som forbrugeren har anmodet om, hvor videregivelse er nødvendig. Jeg

vil derfor i ændringsforslaget foreslå, at erhvervsdrivende kun må videre-

give betalingsoplysninger til tredjemand, hvis det er nødvendigt for ud-

buddet af en tjeneste, som brugeren har anmodet om.

For så vidt angår spørgsmålet om forsikringsselskaber og kreditvurdering

er jeg enig i, at forsikringsselskaber ikke skal have adgang til betalingsop-

lysninger i forbindelse med udbuddet af forsikringsprodukter. Dog kan fx

fintech-virksomheder kombinere forsikringsvirksomhed med andre typer

aktiviteter, hvor det er i overensstemmelse med lovens formål at behandle

betalingsoplysninger. Jeg vil derfor foreslå, at forbuddet mod behandling

af betalingsoplysninger vedrører aktiviteten (udbuddet af forsikringspro-

dukter).

Kreditgivere skal i dag foretage en kreditvurdering af låntagere med ud-

gangspunkt i det enkelte individ. Det indebærer, at låntagere typisk skal

aflevere et budget. Det kan i praksis være besværligt for låntagere at ud-

arbejde et sådant budget. Jeg mener derfor, at det bør være muligt at an-

vende aggregerede betalingsoplysninger, hvoraf der ikke fremgår oplys-

ninger om enkelte varer eller betalingsmodtagere, til at foretage en kredit-

vurdering.

I forhold til oplistningen af de ti tilladte tjenester i forslaget il § 124, stk.

3, anfører Forbrugerrådet Tænk, at det er principperne bag formålsbe-

grænsningen snarere end angivelsen af de ti tjenester, der udgør den reelle

forbrugerbeskyttelse. Det vil derfor styrke forbrugerbeskyttelsen, hvis det

i stedet bliver principperne bag formålsbegrænsningen, der fremgår af

lovteksten.

L 157 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-17 fra Forbrugerrådet Tænk, til erhvervsministeren

4/4

Hensigten med at opliste de ti formål, som betalingsoplysning kan be-

handles til, var at fastsætte en konkret liste af formål, hvilket skulle gøre

det nemt for såvel forbrugere som udbydere at forstå, hvad der er tilladt.

På baggrund af de indkomne supplerede høringsvar, herunder det her be-

handlede og tidligere høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk og Spiir m.fl.,

vil jeg foreslå en ny formulering af § 124, så bestemmelsen er principba-

seret, således at en udbyder kan tilbyde tjenester og produkter baseret på

betalingsoplysninger, hvis disse er direkte henvendt til forbrugeren, og

forbrugeren har anmodet om det.

Endeligt anfører Forbrugerrådet TÆNK, at forbuddet mod anvendelse af

betalingsoplysninger til fastsættelse af diskriminerende priser og vilkår er

positivt, men at lovforslagets § 124, stk. 4, ikke i tilstrækkelig grad sikrer,

at betalingsoplysningerne alene behandles til fordel for forbrugerne. For-

brugerrådet TÆNK anfører således, at det fremgår af lovbemærkningerne,

at der alene er tale om et forbud mod individualiseret prissætning til

ugunst for den enkelte betaler. Forbrugerrådet Tænk finder ikke, at der

kan foretages en sådan sondring. Når der er tale om individualiseret pris-

sætning på baggrund af en analyse af kundernes individuelle indkøbshi-

storik, så vil denne prissætning altid være til ugunst for nogle af kunder-

ne.

Det var ikke hensigten med lovforslaget at foretage en sådan sondring.

Jeg vil derfor i ændringsforslaget præcisere, at diskriminerende prissæt-

ning skal forstås som opkrævning af forskellige priser for det samme pro-

dukt til forskellige kunder, hvor prissætningen er fastsat på baggrund af

behandling af betalingsoplysninger.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen