L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 158 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

[dato]

2016-4133

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af færdselsloven (Ændring af sanktionerne på køre- og hvi-

letidsområdet m.v.)

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den

25. november 2016

række myndigheder og organisationer over udkast til forslag til lov om ændring

af færdselsloven

(Ændring af sanktionerne på køre- og hviletidsområdet m.v.)

Høringsfristen udløb den

4. januar 2017.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Arbejdsgiverforeningen

Transport og Logistik (ATL)

Brancheorganisationen for den Danske vejgodstransport (ITD)

Dansk Bilbrancheråd

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Transport og Logistik (DTL)

Danske Busvognmænd (DB)

Danske Motorcyklister

Danske Speditører

DI Transport

Erhvervsstyrelsen (Team Effektiv Regulering)

Fagligt Fælles Forbund (3F)

Forenede

Danske Motorejere (FDM)

Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL)

Landbrug & Fødevarer

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Vestre Landsret

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Advokatsamfundet

Autobranchen Danmark

Dansk Kørelærer-Union

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Erhvervsministeriet

Forbrugerombudsmanden

Forbrugerrådet Tænk

Institut for Menneskerettigheder

Politiforbundet i Danmark

Vejdirektoratet

Østre Landsret

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-

forslaget: Arbejdstilsynet, Autobranchens Handels- og Industriforening, Bered-

skabsstyrelsen, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Rederi-

forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Industri, Dansk Kranforening,

Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advoka-

ter, Danske Biludlejere, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Maskin-

stationer og Entreprenører, Danske Regioner, De Danske Bilimportører,

Den

Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

DTU Transport, Falck, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen Tekniske

Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og Pension, Håndværksrådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Køreprøvesagkyndiges

Landsforening, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsforeningen af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, NOAH-Trafik,

Retten i Bornholm, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Ret-

ten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i

Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i København, Retten i

Lyngby, Retten i Nykøbing, Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Ran-

ders, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Vi-

borg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Frederiksberg, Rådet for Bæ-

redygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Skatteministeriet, Trafikforsknings-

gruppen ved Aalborg Universitet, Trafikselskaberne i Danmark, Veteranknal-

lertklubben Arkiv.

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil. Transport-, Bygning- og Boligministeriets bemærkninger er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene.

Side 2/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

1. Forenkling og lempelse af strafudmåling og det nye fraken-

delsessystem

3F, ATL, DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DB, DTL og ITD

hilser forslaget velkomment og konkluderer, at der generelt i branchen er til-

fredshed med det fremlagte lovforslag. Dansk Byggeri, Danske MotorCyklister,

FDM samt Landbrug og Fødevarer stiller sig ligeledes positivt overfor de fore-

slåede ændringer og bakker op om, at sanktionerne gøres mere proportionale.

Rigsadvokaten tilslutter sig lovforslagets overordnede formål med at forenkle

sanktioneringen af overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne.

3F, ATL, DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DB, DTL og ITD

finder det positivt, at principperne om en konkret vurdering af en overtrædelse

generelt skal finde anvendelse, og bemærker, at det især vil få betydning i de

sager, hvor en chauffør ikke efterlever virksomhedens instruktioner, eller hvor

virksomheden ikke lever op til sit ansvar om at instruere og planlægge chauffø-

rens arbejde. 3F, ATL, DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DB,

DTL og ITD refererer herudover til en netop afsagt Østre Landsretsdom, hvoraf

det fremgår, at en ukorrekt betjening af takografen i tilknytning til log-

in/logout-funktionen ikke længere anses for strafværdig.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at formålet

med lovforslaget er at lempe og forenkle sanktionssystemet på køre- og hvile-

tidsområdet. Lovforslaget indebærer derimod ikke ændringer i det eksiste-

rende ansvarsgrundlag for førere og virksomheder. Der er således ikke æn-

dret i betingelserne for, hvornår der pålægges førerne og virksomhederne

strafansvar for overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er opmærksom på vigtigheden af

retspraksis i forbindelse med administration af køre- og hviletidsbestemmel-

serne. Den refererede dom vedrører imidlertid bestemmelser i køre- og hvile-

tidsbekendtgørelsen og er derfor ikke afspejlet i lovforslaget.

Rigspolitiet bemærker, at de foreslåede lempelser for både førerne og virksom-

heder kan medføre, at den præventive effekt af reglerne svækkes.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at der med

lovforslaget foreslås en mere proportional bødeudmåling ved yderligere gra-

duering af bødestørrelserne således, at bøderne for de overtrædelser af tako-

grafforordningen, der bl.a. skyldes sjusk og forglemmelse nedsættes, samtidig

med at bøderne for de ”mest alvorlige overtrædelser” forhøjes.

Ændringerne i bødestørrelserne og den nye bødestørrelse for de ”mest alvor-

lige overtrædelser” vurderes derfor ikke at svække den præventive effekt af

sanktionerne. Særligt den nye bødestørrelse må forventes at få betydelig præ-

ventiv effekt for de ”mest alvorlige overtrædelser” af takografforordningen.

Side 3/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 4/14

Formålet er endvidere at sikre, at der også efter den foreslåede ophævelse af

lempelsescirkulæret er proportionalitet ved sanktioneringen af overtrædelse

af køre- og hviletidsforordningens artikel 7.

2. Sanktionering af art. 7 overtrædelser (pausereglen)

3F, ATL, DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DB, DTL og ITD

bemærker, at halveringen af bøder for overtrædelse af artikel 7 i køre- og hvile-

tidsforordningen, og det forhold, at bøderne efter det foreslåede, når visse for-

hold gør sig gældende, kan fraviges i opad- og nedadgående retning, er i fuld

overensstemmelse med det grundlæggende krav om proportionalitet, som en-

hver myndighed bør efterleve.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet tilslutter sig lovudkastets intention om at forenk-

le bødesystemet ved overtrædelse af køre- og hviletidsforordningens artikel 7,

og tilslutter sig ligeledes overvejelserne vedrørende afskaffelse af lempelsescir-

kulæret, som har vist sig vanskeligt at håndtere og håndhæve i praksis. Det

bemærkes, at det er afgørende for håndhævelsen, at der indføres klare og gen-

nemsigtige regler.

Rigspolitiet er enigt i, at der er behov for, at der ved sanktioneringen tages hen-

syn til det særlige samspil mellem køretid og pauser. Rigspolitiet vurderer end-

videre, at en halvering af bøden ikke vil medføre håndhævelsesmæssige vanske-

ligheder, selv om der ved lempelserne brydes med den systematik, der i øvrigt

gælder for sanktionering af overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen.

Rigspolitiet understreger dog, at forslaget om, at der skal kunne ske yderligere

nedsættelse af bøden i de tilfælde, hvor der foreligger formildende omstændig-

heder, vurderes at kunne medføre betydelige håndhævelsesmæssige vanske-

ligheder.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at det bør præcise-

res, hvad der forstås ved ”få minutter”, og under hvilke konkrete omstændighe-

der bødens størrelse i øvrigt forudsættes at være uproportional med overtræ-

delsens karakter, da det ellers vil medføre betydelige problemer i forbindelse

med håndhævelsen af reglerne. Det bør endvidere præciseres, under hvilke

omstændigheder der i praksis forudsættes anvendt en mindre bøde, herunder

hvad der nærmere forstås ved ”ordensmæssige bøde”.

Rigspolitiet og Rigsadvokaten påpeger, at formuleringen om, at ”de tilfælde

hvor tilsidesættelsen af kravet til rækkefølgen af pauserne ikke indebærer ned-

sat færdselssikkerhed, vil der fortsat foreligge formildende omstændigheder”

forventes at give vanskeligheder i relation til en klar og forudsigelig håndhævel-

se af reglerne. Rigsadvokaten og Rigspolitiet vurderer samlet set, at der med

den nuværende udformning af lovudkastet ikke opnås den tilsigtede forenkling.

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rigspolitiet bemærker herudover, at det fremstår uklart, hvilke situationer der

ikke indebærer nedsat færdselssikkerhed, og hvor der derfor fortsat vil forelig-

ge formildende omstændigheder. Det fremstår således uklart, hvilke situationer

der nærmere tænkes på, som ikke allerede omfattes af den foreslåede faktor-

model for bødeberegning, idet der i den skitserede faktormodel ikke skelnes til

pausernes indbyrdes rækkefølge, men alene deres længde.

Rigspolitiet bemærker i tilknytning hertil, at anvendelsen af den i lovforslaget

beskrevne faktormodel for bødeberegning ikke i sig selv vurderes at give anled-

ning til væsentlige håndhævelsesmæssige vanskeligheder. Det bemærkes imid-

lertid, at der er risiko for, at en sådan bødeberegningsmodel isoleret set vil

kunne medføre, at sanktioneringen fremstår vilkårlig, da det ifølge modellen

alene er længden af de afholdte pauser, der er afgørende for, hvorledes forhol-

det skal sanktioneres, mens det vil være mindst lige så relevant at se på pauser-

nes placering og køretidens længde.

Rigspolitiet bemærker, at det forhold, at afholdte pauser ikke skal medregnes,

hvis føreren i flere tilfælde har tilsidesat kravet til rækkefølgen af køre- og hvi-

letid og pausernes placering, indebærer nedsat færdselssikkerhed, idet føreren

har kørt for lang tid uden en rigtig pause, og det vil desuden være særdeles van-

skelig at håndtere i praksis. Det skyldes bl.a., at det ikke nærmere er angivet i

lovforslagets bemærkninger, hvornår der foreligger flere tilfælde af tilsidesæt-

telse af kravet til rækkefølgen, hvornår pausernes placering indebærer nedsat

færdselssikkerhed, eller hvornår der er tale om en rigtig pause. Hertil kommer,

at som modifikationen er affattet, må det opfattes således, at den alene vil finde

anvendelse i de tilfælde, hvor der både er sket en gentagen tilsidesættelse af

kravet til rækkefølgen af pauserne, og hvor pausernes placering indebærer ned-

sat færdselssikkerhed som følge af for lang køretid uden rigtige pauser. Der kan

også i de tilfælde, hvor der ikke er sket en tilsidesættelse af rækkefølgen af pau-

serne, blive tale om en meget lang uafbrudt køretid uden pauser.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet

er enigt i, at det er væsentligt, at reglerne på køre- og hviletidsområdet kan

håndhæves effektivt og på en smidig måde for såvel kontrolmyndigheder som

chauffører og virksomheder.

På den baggrund har ministeriet foretaget en række ændringer af lovforsla-

gets bemærkninger med det formål at præcisere den pågældende bestemmel-

ses anvendelsesområde. Der er ved præciseringen af, hvornår der foreligger

formildende omstændigheder, taget udgangspunkt i de retningslinjer, der

fremgår af skemaerne under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14. Dis-

se skemaer er nu flyttet til pkt. 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger. Endvidere er bestemmelsens bemærkninger ændret således, at der er

taget højde for Rigspolitiets bemærkninger. Bestemmelsen bør derfor efter

ministeriets opfattelse ikke længere give anledning til håndhævelsesmæssige

vanskeligheder.

Side 5/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 6/14

3. Koordination af køre- og hviletidsreglerne og de aftalte ar-

bejdstidsregler

Dansk Byggeri påpeger behovet for at få set på, om pauserne efter køre- og hvi-

letidsreglerne kan koordineres med pauser efter de aftalte arbejdstidsregler,

sådan at arbejdsplanlægningen ikke gøres unødigt besværlig for erhverv, hvor

der køres over kortere distancer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at be-

stemmelserne om afholdelse af pauser i køretiden er fastsat i køre- og hvile-

tidsforordningens artikel 7. Det er således ikke umiddelbart muligt at ændre

på reglerne om afholdelse af pauser i køretiden eller koordinere disse med

pauserne efter de aftalte arbejdstidsregler i forbindelse med lovforslaget.

4. Graduering af bødetakster

Vestre Landret bemærker, at mindstebøden på køre- og hviletidsområdet også i

dag er 500 kr., men da standardbøden for de såkaldte mindre overtrædelser af

reglerne om køre- og hviletid er 2.000 kr., er en bøde på 500 kr. ikke en prak-

tisk realitet. Landretten bemærker herudover, at der ved gennemførsel af lov-

forslaget vil ske forskelsbehandling i forhold til trafikanter, der begår andre

’mindre’ færdselsforseelser, men som fortsat vil skulle betale omkring det dob-

belt i bøde.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at for-

skellen i minimumsbøderne ved overtrædelse af reglerne på køre- og hvile-

tidsområdet og andre færdselsforseelser allerede fremgår af den gældende

færdselslov. Lovforslaget medfører således ikke en ændring heraf. Mini-

mumsbøden for overtrædelse af takografforordningen har hidtil som ud-

gangspunkt udgjort 2.000 kr., mens minimumsbøden for overtrædelse af kø-

re- og hviletidsforordningen har været 500 kr. Ændringen af minimumsbø-

den vedrører således alene overtrædelser af takografforordningen.

Transport-, Bygnings- og Boligmisteret vurderer ikke, at der med lovforslaget

sker usaglig forskelsbehandling i forhold til trafikanter, der begår andre

’mindre’ færdselsforseelser. Dette skal navnlig ses i sammenhæng med, at der

sædvanligvis kontrolleres for en periode på op til en måned, når det kommer

til kontrol af overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Der er således

større risiko for, at der foreligger flere overtrædelser, hvorfor der oftere ud-

måles meget høje bøder på grund af færdselslovens regler om kumulation af

bøder. En sådan bagudrettet kontrol over en længere periode foreligger ikke

for andre trafikanter.

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker, at gradueringen af meget alvorlige

overtrædelser, således at bødestørrelsen afhænger af, om overtrædelsen har

haft betydning for myndighedernes mulighed for at udføre effektiv kontrol, vil

kunne medføre betydelig tvivl om, hvilken bødestørrelse der forudsættes an-

vendt. Skøn indebærer, at det for en væsentlig del af de 25 overtrædelser, der er

kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser, ikke på forhånd er klart, hvil-

ken bødestørrelse der er relevant. Det komplicerer behandlingen af sager, her-

under således at en betydelig del af sagerne må forventes ikke – som det ellers

sker i dag – at kunne afgøres udenretligt. Særligt af hensyn til de udenlandske

chauffører er det af væsentlig betydning for en effektiv og håndterbar behand-

ling af sagerne, at der er forudsigelighed om sanktionerne, sådan at sagerne

kan afgøres på stedet, og mens chaufføren er her i landet. Det bør derfor præci-

seres i bemærkningerne, hvilke typer af de meget alvorlige overtrædelser der

forudsættes sanktioneret med henholdsvis en høj og lav bøde.

Rigspolitiet bemærker ligeledes, at det er vigtigt både af hensyn til politiets

kontrol og til en ensartet bødeudmåling, at det fremgår tydeligt i bemærknin-

gerne til lovforslaget, hvornår en overtrædelse er egnet til at forhindre en effek-

tiv kontrol i lovens forstand, og at det præciseres i bemærkningerne, om der

skal foretages en konkret vurdering i relation til samtlige de overtrædelsesty-

per, som i bilag 2, 3 og 4 til lovforslaget er kategoriseret som meget alvorlige

overtrædelser (VSI).

Rigspolitiet bemærker herudover, at en vurdering ikke forekommer egnet i

relation til en række af de meget alvorlige overtrædelsestyper, f.eks. ved anven-

delse af en takograf, der ikke er kontrolleret af et autoriseret værksted. Rigspo-

litiet bemærker endvidere, at langt de fleste af de overtrædelsestyper, som er

kategoriseret som meget alvorlige overtrædelser, pr. definition er egnet til at

hindre effektiv kontrol, allerede fordi overtrædelserne forudsætter, at der er

tale om tilfælde, hvor data mangler eller ikke kan aflæses. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt, hvis det præciseres, hvilke typer af de meget alvorlige over-

trædelser der forudsættes sanktioneret med henholdsvis en høj og lav bøde. I

modsat fald vil behandling af sagerne blive mere vanskelig, og en betydelig del

af de sager, som i dag afgøres udenretlig, må forventes at skulle afgøres ved

domstolene

Af de almindelige bemærkninger fremgår det, at vurderingen af bødestørrel-

sen for de ”meget alvorlige overtrædelser” skal anlægges i relation til samtlige

de overtrædelsestyper, der er anført i bilag 2, 3 og 4 til lovforslaget.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan tilslutte sig Rigspolitiets opfat-

telse af, at langt de fleste af de overtrædelsestyper, som er kategoriseret som

”meget alvorlige overtrædelser”, er egnet til at hindre effektiv kontrol.

Ministeriet har på den baggrund omskrevet lovforslagets bemærkninger så-

ledes, at det med større tydelighed fremgår, at de meget alvorlige overtrædel-

Side 7/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

ser som udgangspunkt alle er egnede til at hindre effektiv kontrol, hvorfor der

skal udmåles en bøde på 3.000 kr. til føreren og 6.000 kr. til føreren.

Dog kan der forekomme tilfælde, hvor overtrædelsen konkret ikke har hindret

den effektive kontrol. I disse konkrete tilfælde skal der i henhold til lovforsla-

gets retningslinjer alene udmåles en bøde på 1.500 kr. til føreren og 3.000 kr.

til virksomheden.

Bestemmelsen bør derfor efter ministeriets opfattelse ikke længere give an-

ledning til håndhævelsesmæssige vanskeligheder.

5. Indførsel af bødeloft

Rigsadvokaten bemærker i tilknytning til det foreslåede bødeloft, at der i prak-

sis ses tilfælde, hvor en chaufførs månedsløn som konsekvens af blandt andet

overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid langt overstiger 70.000 kr. Det

bør derfor overvejes, om bødeloftet på 30.000 kr.- også i sådanne sager – har

den ønskedes præventive effekt.

Rigsadvokaten bemærker herudover, at kørsel omfattet af køre- og hviletidsreg-

lerne sker i virksomhedens interesse og på en sådan måde, at den merindtje-

ning, der kan genereres som følge af tilsidesættelse af køre- og hviletidsregler-

ne, tilkommer virksomheden. Det bør derfor overvejes, om de betragtninger

om proportionalitet mv., der anføres til støtte for et fast bødeloft for føreren,

gør sig tilsvarende gældende, når det kommer til virksomhedsbøden.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at bø-

deloftet i lovforslaget til føreren er fastsat med udgangspunkt i offentlige til-

gængelige lønstatistikker fra Danmarks Statistik. Bødeloftet er fastsat, så det

svarer til en gennemsnitlig månedsindkomst før skat for en dansk fører. Det

er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at størrelsen på

bødeloftet må antages at have den fornødne præventive effekt. Dette skal også

ses i lyset af, at bødeloftet ikke finder anvendelse, hvor der foreligger særligt

skærpende omstændigheder, dvs. ved de mest alvorlige overtrædelser af

takografforordningen. En fører kan i en sådan situation pålægges en bøde

svarende til bødeloftet med tillæg af eventuelle bøder for de mest alvorlige

overtrædelser af takografforordningen.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal i tilknytning til bemærknin-

gerne til det foreslåede bødeloft for virksomheden understrege, at der er tale

om et bødeloft pr. fører og ikke et samlet bødeloft for virksomheden. På sam-

me måde som ved bødeloftet for føreren, finder bødeloftet ikke anvendelse i de

tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, dvs. ved de mest

alvorlige overtrædelser af takografforordningen, og heller ikke i de tilfælde,

hvor det er virksomheden selv, der overtræder bestemmelserne i takograffor-

ordningen.

Side 8/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 9/14

På baggrund heraf og idet der efter lovforslaget er tale om et bødeloft pr. fø-

rer, er det Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der ved

sanktioneringen af virksomheden i fornødent omfang tages hensyn til den

merindtjening, der genereres som følge af en overtrædelse.

6. Muligheden for at undlade betinget frakendelse, når der fore-

ligger formildende omstændigheder

Rigsadvokaten bemærker, at der i tilknytning til muligheden for at undlade

betinget frakendelse af førerretten ved overtrædelse af køre- og hviletidsfor-

ordningen, når der foreligger særlige formildende omstændigheder, bør tilføjes

konkrete eksempler på, hvornår den helt særlige situation, hvor en sådan sank-

tion ikke forekommer proportional med forseelsens karakter forudsættes at

kunne blive aktuel.

Rigspolitiet bemærker, at der i praksis har vist sig behov for en bestemmelse,

der giver mulighed for, at en betinget frakendelse kan undlades under særlig

formildende omstændigheder. Rigspolitiet tilslutter sig Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet overvejelser vedrørende den foreslåede bestemmelses

snævre anvendelsesområde. Rigspolitiet bemærker dog i tilknytning hertil, at

det vil være hensigtsmæssigt, hvis bestemmelsens anvendelsesområde præcise-

res yderligere, idet det i modsat fald må påregnes, at en stor del af de sager,

som afgøres udenretlig i dag, vil skulle behandles ved domstolene. Rigspolitiet

bemærker herudover, at det bør præciseres nærmere, hvad der forstås ved ”få

minutter” og ”mindre overskridelser”, da man herved i højere grad kan sikre en

ensartet anvendelse af bestemmelsen allerede fra ikrafttrædelsestidspunktet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det

af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår, at der er tale om en meget

snæver undtagelsesbestemmelse, som kun forudsættes anvendt i særlige til-

fælde. De særlige tilfælde er beskrevet med eksempler, der vedrører henholds-

vis færgereglen og flermandsbetjening.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på baggrund af Rigsadvoka-

tens og Rigspolitiets bemærkninger præciseret de nævnte eksempler nærme-

re.

Nyt frakendelsessystem for overtrædelse af reglerne om

overlæs, køre- op hviletid og takografen

Rigsadvokaten og Rigspolitiet har anført, at det med henblik på at begrænse

fortolkningstvivl og for at sikre klarhed og forudsigelighed i retsanvendelsen

bør uddybes, hvordan samspillet mellem de to frakendelsessystemer er tiltænkt

at skulle være og fungere indbyrdes, herunder med hensyn til gentagelsesvirk-

ning og samtidig pådømmelse mv.

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

Side 10/14

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enigt i, at klarhed omkring rets-

anvendelsen af det nye frakendelsessystem er vigtigt. Ministeriet har på den

baggrund udbygget lovforslagets bemærkninger således, at det mere præcist

beskrives, hvorledes de to sideløbende frakendelsessystemer skal fungere ind-

byrdes. Der henvises til pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis

det fremgår af lovforslaget, hvorledes forskellige overgangsproblematikker skal

løses.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enigt heri og har på den bag-

grund indført en nærmere beskrivelse heraf i lovforslagets bemærkninger til §

2, hvor der tillige er tilføjet to nye overgangsbestemmelser.

Rigspolitiet har anført, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorledes det nye

frakendelsessystem skal udmøntes i praksis.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har tilføjet lovforslagets bemærk-

ninger en nærmere beskrivelse af dette forhold, herunder at kørekortet skal

inddrages og et nyt udstedes ved ubetingede frakendelser efter det nye fra-

kendelsessystem som anbefalet af Rigspolitiet. Ministeriet har endvidere tilfø-

jet lovforslaget bestemmelser om betaling af gebyr i disse ombytningssituati-

oner. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om administration af

reglerne i kørekortbekendtgørelsen, hvis lovforslaget vedtages. Der henvises

til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 18-19.

Vestre Landsret har anført, at de hensyn til proportionalitet og saglighed, der

har ført til de pågældende forslag om førerretsfrakendelse, også vil kunne over-

føres til visse andre overtrædelser af færdselsloven, som f.eks. manglende an-

vendelse af sikkerhedsudstyr til børn i biler. Overtrædelse af disse regler siger

heller ikke noget om den pågældendes evne til at føre f.eks. motorcykel, lige-

som kursus i færdselssikkerhed i disse tilfælde kunne være mere relevant end

en kontrollerende køreprøve.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal henvise til ministeriets be-

mærkninger til Vestre Landsrets tilsvarende synspunkt vedrørende gradue-

ring af bødetaksterne under pkt. 4, side 6.

Rigsadvokaten anfører, at det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at en

fører ikke i alle tilfælde af overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid mv.

skal gennemgå et kursus i køre- og hviletid.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder, at en fører, der er frakendt

førerretten til de store og tunge køretøjer i medfør af lovforslagets regler, i

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

alle tilfælde skal gennemgå et kursus i lastsikring og overlæs og/eller køre- og

hviletid og brug af takograf. Dette gælder også i de tilfælde, hvor førerretten

er frakendt i medfør af begge frakendelsessystemer. Ministeriet har derfor

præciseret lovforslaget og dets bemærkninger på dette punkt. Der henvises til

pkt. 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Rigspolitiet har anført, at det ved frakendelse som følge af kørsel med overlæs

vil forekomme mere relevant, såfremt en fører i sådanne tilfælde skal gennem-

føre et kursus vedrørende belæsning af køretøjer frem for et kursus i køre- og

hviletid og brug af takograf.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er enigt heri og har på den bag-

grund ændret lovforslagets bestemmelser i § 1, nr. 3 og 4, således at det frem-

går, at frakendelse som følge af kørsel med overlæs kræver gennemførelse af

et kursus i lastsikring og overlæs.

Rigspolitiet har bemærket, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem lov-

forslagets almindelige bemærkninger og ordlyden af den nye bestemmelse i §

60 a, stk. 11, for så vidt angår de tilfælde, hvor generhvervelse efter en ubetin-

get frakendelse på 3 år eller mere kræver en kontrollerende køreprøve.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har tilrettet lovforslagets bemærk-

ninger således, at det både af lovtekst og bemærkninger fremgår, at der kræ-

ves beståelse af en kontrollerende køreprøve i alle tilfælde, hvor førerretten

har været frakendt ubetinget efter den nye bestemmelse i § 129 b, stk. 1, i 3 år

eller mere.

3F, ATL, DI-transport, Dansk Erhverv, Danske Speditører, DB DTL og ITD har

anført, at det synes at være uproportionalt, at seks overtrædelser af takograf-

forordningen inden for tre år stadig skal medføre en betinget frakendelse af

retten til at føre de store og tunge køretøjer.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker hertil, at det må anses

som en væsentlig lempelse, at førerretten med lovforslagets reger alene fra-

kendes betinget til de store og tunge køretøjer i de omhandlede tilfælde. Efter

de gældende regler frakendes førerretten betinget til samtlige køretøjskatego-

rier (dvs. også almindelig bil og motorcykel). Ministeriet finder ikke,

at der på

nuværende tidspunkt er anledning til at foretage yderligere lempelser af reg-

lerne om frakendelse af førerretten ved overtrædelse af reglerne om takogra-

fen.

Rigsadvokaten bemærker, at der i tilknytning til muligheden for at undlade

betinget frakendelse af førerretten ved overtrædelse af køre- og hviletidsfor-

ordningen, når der foreligger særlige formildende omstændigheder, bør tilføjes

konkrete eksempler på, hvornår den helt særlige situation, hvor en sådan sank-

Side 11/14

L 158 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministeren

tion ikke forekommer proportional med forseelsens karakter forudsættes at

kunne blive aktuel.

Rigspolitiet bemærker, at der i praksis har vist sig behov for en bestemmelse,

der giver mulighed for, at en betinget frakendelse kan undlades under særligt