Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 162
Offentligt
1755100_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 14 til L 162 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til
L 162:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ekstra krav tilknytningskravet stiller til danske
statsborgere, der har fået tildelt statsborgerskab i forhold til de krav, som de nye
statsborgere har skullet leve op til for at blive statsborgere og komme i
betragtning til familiesammenføring?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har lagt til grund, at der med spørgsmålet
sigtes til, om danske statsborgere, der har opnået dansk statsborgerskab ved
naturalisation efter de gældende regler om opnåelse af dansk indfødsret, skal
opfylde yderligere betingelser som følge af tilknytningskravet i udlændingelovens
§ 9, stk. 7, i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de
gældende betingelser for at få dansk indfødsret ved naturalisation fremgår af
cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.
Retningslinjerne for naturalisation har traditionelt set baseret sig på politiske
aftaler indgået af et flertal i Folketinget. Den politiske aftale fastlægger
retningslinjerne for udarbejdelsen af lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Den gældende indfødsretsaftale blev indgået den 5. oktober 2015 mellem
regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti. De gældende betingelser for indfødsret vedrører
overordnet set opfyldelse af krav om 1) ophold, 2) vandel, 3) gæld, 4)
selvforsørgelse, 5) danskkundskaber, og 6) kendskab til danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Særligt vedrørende krav om ophold i Danmark
bemærkes, at en ansøger om indfødsret som udgangspunkt skal have opholdt sig
uafbrudt i Danmark i 9 år for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, jf. § 7 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation.
10. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 7509
234655
Side
1/2
 L 162 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke ekstra krav tilknytningskravet stiller til danske statsborgere, der har fået tildelt statsborgerskab m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at det følger af
udlændingelovens § 9, stk. 7, at det, medmindre ganske særlige grunde taler
derimod, er en betingelse for at meddele ægtefællesammenføring i Danmark, at
ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres tilknytning til
et andet land (tilknytningskravet). Tilsvarende gælder i sager om
familiesammenføring med samlevere. Den såkaldte
”26-årsregel”,
der fremgår af
bestemmelsens ordlyd, finder som følge af Biao-dommen ikke længere
anvendelse i praksis, og reglen foreslås med L 162 ophævet.
Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, indgår en række momenter,
bl.a. hvor den herboende ægtefælle har haft sin opvækst, ægtefællernes
uddannelses- og arbejdsmæssige tilknytning til Danmark, hvor stor en
tilknytning ægtefællerne har til et andet land, ægtefællernes sproglige
færdigheder, om parrets eventuelle børn går i skole i Danmark, og hvor parrets
øvrige nære familie bor.
Som det fremgår af det ovennævnte, er der et vist overlap mellem de betingelser,
der skal opfyldes for at opnå dansk statsborgerskab, og de momenter, der indgår i
vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt (f.eks. varigheden af den
herboendes ophold i Danmark og danskkundskaber).
Vurderingen af, om en herboende person opfylder betingelserne for at opnå
dansk statsborgerskab, og af, om tilknytningskravet er opfyldt, er imidlertid to
forskellige vurderinger.
Efter indfødsretsreglerne stilles der en række betingelser, der hver især skal være
opfyldt, for at en ansøger kan opnå dansk statsborgerskab.
Derrimod skal der foretages en samlet skønsmæssig vurdering, når det skal
vurderes, om tilknytningskravet er opfyldt. Endvidere vedrører vurderingen ikke
alene den herboendes tilknytning til Danmark. Tilknytningskravet stiller således
krav om, at parrets
samlede
tilknytning til Danmark er større end parrets samlede
tilknytning til et andet land, og i denne vurdering indgår den ikke-herboendes
forhold således også.
Dette indebærer også, at et par ikke nødvendigvis kan opfylde tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7, selvom den herboende har opnået dansk
statsborgerskab efter de gældende regler ved naturalisation. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis den ikke-herboende ægtefælle aldrig har været i Danmark.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2