Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1744139_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 163 efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11 til
L 163:
Vil ministeren, som teknisk bistand, udarbejde ændringsforslag og bemærkninger,
der sikrer, at kravet om inden for 6 måneder at lære dansk i forbindelse med fami-
liesammenføring (jf. § 9) også kommer til at gælde i forbindelse med ansøgninger
efter det nye stykke § 9 m, stk. 2?
Svar:
Regeringen ønsker med den foreslåede ordning at gøre Danmark til et attraktivt
arbejdsland for højtkvalificerede udlandsdanskere. Hvis udlandsdanskeren ikke
kan få familien med til Danmark, kan dette afholde familien fra at vælge at bosæt-
te sig her i landet.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 14, vil der ikke inden for rammerne
af Danmarks internationale forpligtelser kunne stilles danskprøvekrav som betin-
gelse for opholdstilladelse til en medfølgende ægtefælle til en udlandsdansker
uden samtidig at stille kravet over for en medfølgende ægtefælle til en uden-
landsk arbejdstager.
Ægtefællesammenførte udlændinge får opholdstilladelse i Danmark med mulig-
hed for varigt ophold, da denne gruppe forudsættes at have til hensigt at etablere
sig mere langvarigt i Danmark. Der stilles derfor integrationskrav til denne gruppe.
I modsætning hertil er der i lovforslaget lagt op til, at medfølgende familie til ud-
landsdanskere skal have opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Det
svarer til, hvad der gælder for udenlandske arbejdstagere og deres medfølgende
familie.
Som det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 4 til L 163 er det således ikke givet, at
attraktive højtkvalificerede udenlandske arbejdstagere bliver i Danmark. Mange
opholder sig kun kortvarigt i Danmark, hvorefter de rejser videre til et andet land,
11. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 5237
218245
Side
1/3
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand og udarbejdelse af ændringsforslag og bemærkninger, der sikrer, at kravet garantistillelse og danskkundskaber, der er gældende i forhold til familiesammenføring efter §9, fremover også stilles som krav ved ansøgninger efter §9 m, stk. 1, til udlændinge- og integrationsministeren
f.eks. for at arbejde. Selvom en udlandsdansker vender hjem med familien, er det
på samme måde ikke givet, at de bliver i Danmark. Højtkvalificerede arbejdstagere
er attraktive
ikke bare for Danmark.
Henset til formålet med den foreslåede ordning kan jeg ikke se, at der er behov
for at stille et danskprøvekrav.
Danmark er kun attraktivt som arbejdsland, hvis arbejdstagerne let og smidigt kan
få deres familier med her til landet. Hvis danskprøven ikke bestås, og opholdstilla-
delsen inddrages, risikerer vi, at familierne udrejser af Danmark igen. For en dansk
virksomhed vil det være forbundet med stor usikkerhed at ansætte en arbejdsta-
ger, når virksomheden ikke kan vide sig sikker på, at den medfølgende familie
opfylder betingelserne for opholdstilladelsen før 6 måneder efter, at tilladelsen er
givet. Det er heller ikke attraktivt for en arbejdstager at vælge Danmark som ar-
bejdsland, hvis familien først 6 måneder efter, at en opholdstilladelse er meddelt
kan være sikker på, at de kan blive. Man skal også i den forbindelse huske på, at
den medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager ikke kan få hjælp til at
bestå en danskprøve derhjemme. Vedkommende har netop ikke en dansk ægte-
fælle eller en ægtefælle, der har været bosat i Danmark i en årrække, som kan
understøtte danskindlæringen.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis Danmark formår at fastholde arbejdstagergruppen
uanset om der er tale om udlændinge eller udlandsdanskere
vil deres medføl-
gende familie, og i øvrigt også den udenlandske arbejdstager, have mulighed for
at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt. Det er bl.a. en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende
eller højere niveau.
Regeringen kan på ovenstående baggrund ikke støtte op om det ændringsforslag,
som spørgeren ridser op. Nedenfor er dog for god ordens skyld anført et æn-
dringsforslag med det indhold, som spørgeren beder om, idet det dog skal be-
mærkes, at det ikke inden for den givne tidsfrist har været muligt at lave fyldest-
gørende bemærkninger.
Der er lagt op til, at danskprøvekravet skal stilles overfor både medfølgende fami-
lie til udlandsdanskere og udenlandske arbejdstagere, da forslaget som nævnt
ellers vurderes at være i strid med diskriminationsforbuddet.
Der er ved ændringsforslaget ikke taget højde for de parallelle ændringsforslag,
som spørgeren ved spørgsmål 10 og 12 har anmodet om teknisk bistand til.
Til § 1
1)
I det under
nr. 9
foreslåede
§ 9 m, stk. 3,
indsættes efter
”§ 9, stk. 9,”: ”30
og
35,”.
Side
2/3
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om teknisk bistand og udarbejdelse af ændringsforslag og bemærkninger, der sikrer, at kravet garantistillelse og danskkundskaber, der er gældende i forhold til familiesammenføring efter §9, fremover også stilles som krav ved ansøgninger efter §9 m, stk. 1, til udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 30, at opholdstilladelse som ægtefælle-
sammenført, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af udlændin-
ge-, integrations- og boligministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået
senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret
eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelel-
sen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført. Det påhviler udlændingen at
fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået
prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet
af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter
ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Med forslaget om, at § 9, stk. 30, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgnin-
ger om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, vil det være en betingelse for at
få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager eller
som medfølgende familie til en udlandsdansker, at ægtefællen eller den faste
samlever inden for 6 måneder består en danskprøve på A1-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 35, at udlændingen ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. § 9, stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på
A2-niveau, jf. § 9, stk. 32, skal betale et gebyr på 2.400 kr. (2.605,89 kr. i 2017-
niveau) Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prø-
verne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
Det foreslås, at § 9, stk. 35, skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1 og 2, dvs. for medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udenlandske arbejdstagere og medfølgende ægtefæller eller
faste samlevere til udlandsdanskere.
De foreslåede ændringer indebærer, at danskprøvekravet, der gælder i forbindel-
se med ægtefællesammenføringssager efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
tilsvarende vil gælde i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter
den foreslåede nye ordning for medfølgende familie til udlandsdanskere samt for
ansøgninger
om opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejds-
tagere.
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Side
3/3