Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 163
Offentligt
1746828_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 162 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til
L 162:
Er det muligt at tage særlige hensyn til egne statsborgere, hvis det gøres
uafhængigt af etnicitet for statsborgeren?
Svar:
1.
Indledningsvist bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har
forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om det inden for rammerne af
diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 14 sammenholdt med artikel 8 er muligt at lave en generel
undtagelse til tilknytningskravet for danske statsborgere, uden at en sådan regel
vil være et udtryk for forskelsbehandling på baggrund af etnicitet.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at
flertallet af Storkammeret ved Menneskerettighedsdomstolen i sin dom af 24. maj
2016 i Biao-sagen fandt, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) er et udtryk for
indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet, og at en sådan indirekte
forskelsbehandling alene er lovlig, hvis den er begrundet i tvingende og meget
vægtige hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket Storkammerets flertal
ikke fandt, at 28-årsreglen var. Danmark har derfor krænket artikel 14
sammenholdt med artikel 8 i EMRK.
3.
Biao-sagen vedrører ikke direkte spørgsmålet om, hvorvidt det vil være i strid
med diskriminationsforbuddet i EMRK at indføre en generel undtagelse til
tilknytningskravet for danske statsborgere.
Det
er
imidlertid
vurderingen,
at
de
argumenter,
som
Menneskerettighedsdomstolen anfører til støtte for sin konklusion i Biao-
dommen vedrørende 28-årsreglen, også er relevante for vurderingen af forholdet
mellem EMRK og en sådan undtagelse.
20. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6187
224541
Side
1/2
L 163 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om, det er ministerens vurdering, at det var i strid med det menneskeretslige diskriminationsforbud, at Sverige indtil juli 2016 fritog sine egne statsborgere for det boligkrav og selvforsørgelseskrav, der blev stillet, når en indvandrer ønskede at få sin ægtefælle sammenført til Sverige, til udlændinge- og integrationsministeren
Flertallet af Storkammeret anfører således i Biao-dommen bl.a., at
[…]
it can reasonably be assumed that at least the vast majority of category a) Danish
expatriates and category b) Danish nationals born and resident in Denmark, who could
benefit from the 28-year rule, would usually be of Danish ethnic origin whereas category
d) persons acquiring Danish citizenship at a later point in their life, like Mr Biao, who
would not benefit from the 28-year
rule, would generally e of foreign ethni origin.
(præmis 112).
På bl.a. denne baggrund finder flertallet af Storkammeret, at det herefter må
være op til den danske regering at godtgøre, at de diskriminerende virkninger
af 28-årsreglen er begrundet i tvingende og meget vægtige hensyn, der ikke
relaterer sig til etnicitet (præmis 114).
Som nævnt fandt domstolen ikke, at 28-årsreglen var begrundet i sådanne
hensyn.
Det må i forbindelse med en undtagelse til tilknytningskravet for danske
statsborgere herefter lægges til grund, at flertallet af danske statsborgere er af
dansk etnisk oprindelse, og at flertallet af personer, der ikke har dansk
statsborgerskab, er af anden etnisk oprindelse end dansk. Det må på baggrund af
Biao-dommen antages, at den forskelsbehandling, som en undtagelse til
tilknytningskravet for danske statsborgere vil indebære, ville medføre (indirekte)
diskrimination på baggrund af etnicitet og derfor alene ville være forenelig med
diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8, hvis
forskelsbehandlingen kunne begrundes
i tvingende og meget vægtige hensyn,
der ikke relaterer sig til etnicitet.
Det er vurderingen, at der ikke kan anføres sådanne tvingende og meget
vægtige hensyn til støtte for en sådan undtagelse til tilknytningskravet.
4.
Det bemærkes, at Menneskerettighedsdomstolens vurdering i Biao-sagen
vedrører en sag om familiesammenføring. På den baggrund må det antages, at
Menneskerettighedsdomstolen med Biao-dommen ikke generelt har forholdt
sig til, om der på andre områder kan tages særlige hensyn til egne
statsborgere, f.eks. i forhold til valgret og valgbarhed.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2