Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 165 Bilag 1
Offentligt
1735258_0001.png
NOTAT
20. marts 2017
Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed (Ændring af lånegrænse for fritidshuse) (Marts II)
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at udvide lånegrænsen for realkreditbelåning
af fritidshuse fra 60 pct. til 75 pct.
Det følger af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at udvide låne-
grænsen for realkreditbelåning af fritidshuse. Lånegrænsen for realkredit-
belåning af fritidshuse er i dag 60 pct., hvilket også er lånegrænsen for
erhvervsejendomme, mens lånegrænsen for ejerboliger er 80 pct.
Lovforslaget vil medføre, at låneomkostningerne for fritidshuse falder.
Ændringen vil således gøre det billigere at finansiere køb af sommerhuse
til gavn for sommerhusmarkedet og turismen. Initiativet vil også gøre det
billigere at finansiere opførsel af nye sommerhuse, og skal derfor ses i
sammenhæng med regeringens initiativ om at udlægge flere områder til
sommerhusområder.
Lovforslaget har været i høring i perioden 9. februar – 28. februar 2017.
Der er modtaget 22 høringssvar, heraf 4, der indeholdt bemærkninger til
forslaget.
De væsentligste bemærkninger fra høringssvarene gennemgås og kom-
menteres nedenfor. Der er modtaget en række forslag til mindre ændrin-
ger og præciseringer af mere teknisk karakter, der ikke ændrer det ind-
holdsmæssige i lovforslaget, hvorfor disse ikke omtales nærmere i nær-
værende notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er
positive over for lovforslaget.
FinansDanmark, Dansk Industri og Dansk Ejendomsmæglerforening er
positive over for forslaget. Dansk Industri og Dansk Ejendomsmægler-
forening er enige i, at forslaget vil gavne turismen og væksten i Danmark.
Dansk Ejendomsmæglerforening peger også på, at forslaget vil give lejere
og andelshavere uden mulighed for at belåne en eventuel friværdi i egen
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0002.png
2/9
bolig en bedre mulighed for at erhverve fritidshuse. Herved stilles lejere
og andelshavere mere lige med ejere.
Danmarks Nationalbank peger på, at den gode konjunktursituation med
fremgang på boligmarkedet ikke giver grundlag for at lempe lovgivnin-
gen. Nationalbanken anbefaler derfor at fastholde den nuværende real-
kreditlånegrænse for fritidshuse.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i opdelin-
gen anført nedenfor:
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
3.5.
3.6.
Fastsættelse af lånegrænsen
Supplerende sikkerhed
Erhvervsmæssig udlejning
Ændring i anvendelsen af ejendommen og værdiansættelse
Afdragsfrihed
Økonomiske og administrative konsekvenser
3.1. Fastsættelse af lånegrænsen
Dansk Ejendomsmæglerforening udtrykker ønske om, at lånegrænsen for
realkreditfinansiering af fritidshuse fastsættes til 80 pct. i stedet for de
foreslåede 75 pct. Hermed vil der gælde de samme regler for realkredit-
belåning af fritidshuse som for ejerboliger til helårsbrug.
Danmarks Nationalbank peger på, at markedet for fritidshuse er mere
volatilt end markedet for enfamiliehuse, og at udlån til fritidshuse derfor
er mere risikabelt for kreditinstitutterne. Nationalbanken anbefaler derfor,
at den gældende realkreditlånegrænse for fritidshuse på 60 pct. fasthol-
des. Nationalbanken bemærker ligeledes, at den aktuelle fremgang på
boligmarkedet ikke giver grundlag for at lempe lovgivningen.
Kommentar
Lovforslaget skal give flere adgang til at købe et fritidshus og gøre det
billigere at låne til opførsel af nye sommerhuse. Det skal ses i sammen-
hæng med regeringens initiativ om flere byggegrunde til netop fritidshu-
se. Herudover vil billigere lånemuligheder medvirke til at eksisterende
sommerhuse kan moderniseres og renoveres i større omfang.
Forslaget vil skabe et mere aktivt sommerhusmarked og være med til at
understøtte sommerhusmarkeder i områder med svagere efterspørgsel.
Forslaget kan også øge mængde af fritidshuse, således at flere ejere af
fritidshuse vil udleje deres fritidshuse til turister. Det kan øge overnat-
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0003.png
3/9
ningskapaciteten, til gavn for turismen, beskæftigelsen og væksten i
Danmark.
Det er korrekt, at lånegrænsen for realkreditfinansiering af fritidshuse,
inden for rammerne af EU-reguleringen, kan øges til 80 pct. Risikoen
forbundet med belåning af fritidshuse vurderes dog ud fra en generel
betragtning at være lidt højere end ved belåning af ejerboliger om end
billedet ikke er entydigt. På den baggrund vurderes det derfor hensigts-
mæssigt med en lavere lånegrænse for fritidshuse end for ejerboliger. Det
skal imidlertid bemærkes, at bidragssatserne kompenserer for en mulig
højere risiko via en større kapitalisering, og dermed er udlån til fritidsbo-
liger ikke en større risiko for realkreditsystemets robusthed end udlån til
f.eks. ejerboliger. Realkreditinstitutterne skal endvidere fortsat kreditvur-
dere hver enkelt kunde i forhold til den faktiske belåningsgrænse. Real-
kreditudlån til fritidshuse udgør endvidere i alt 2,8 pct. af det samlede
realkreditudlån, hvilket peger på, at udlånet til fritidshuse ikke i sig selv
kan påvirke realkreditsystemets robusthed
På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at lånegrænsen for realkre-
ditfinansiering af fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, fastsættes
til 75 pct. Det er vurderingen, at denne lånegrænse afspejler risikoen på
fritidshuse.
Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget opretholdes i dets nuværende form.
3.2. Supplerende sikkerhed
Finans Danmark påpeger, at det fremgår af lovudkastet, at der skal stilles
supplerende sikkerhed for lån til fritidshuse ydet efter 1. maj 2017, som
ikke anvendes erhvervsmæssigt, når lånet ligger ud over lånegrænsen på
75 pct.
Finans Danmark anfører, at ifølge kapitalkravsforordningen (CRR) skal
der stilles supplerende sikkerhed til lån til beboelsesejendomme, som ved
ejendomsprisfald ligger over en lånegrænse på 80 pct. Da fritidshuse,
som ikke udlejes erhvervsmæssigt, er omfattet af ”beboelsesejendomme”
i CRR, må der på tilsvarende vis først skulle stilles supplerende sikker-
hed, når lånet ligger over 80 pct. af husets værdi.
For lån til fritidshuse ydet før 1. maj 2017, der ikke udlejes erhvervsmæs-
sigt, er der lagt op til, at der skal stilles supplerende sikkerhed ved en
grænse på 60 pct. Finans Danmark finder, at for disse lån bør der ligele-
des først stilles supplerende sikkerhed, når lånet ligger ud over 80 pct. af
fritidshusets værdi.
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0004.png
4/9
Et krav om supplerende sikkerhed ved en lavere lånegrænse vil for lån
ydet både før og efter 1. maj 2017 efter Finans Danmark’s opfattelse være
en overimplementering af EU-reglerne.
Kommentar
Det er korrekt, at lovændringen medfører, at der fremadrettet skal stilles
supplerende sikkerhed for lån til fritidshuse, der ikke udlejes erhvervs-
mæssigt, finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligati-
oner og særligt dækkede obligationer, når lånegrænsen på 75 pct. er
overskredet. For lån optaget før lovens ikrafttræden, vil der fortsat skulle
stilles supplerende sikkerhed, når lånegrænsen på 60 pct. er overskredet.
For lån optaget før lovens ikrafttræden, er det dog hensigten, at det en-
kelte institut vil skulle beregne kravet til supplerende sikkerhed efter den
nye lånegrænse næste gang instituttet efter sin egne forretningsgange
skal genberegne kravet til supplerende sikkerhed for det enkelte fritids-
hus. Det vil sige, at instituttet også for de lån, der er optaget før lovens
ikrafttræden efter en genberegning kun skal stille supplerende sikkerhed,
hvis lånet overskrider grænsen på 75 pct.
Som følge af opdelingen i to ejendomskategorier, henholdsvis fritidshuse
og fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, vil instituttet også skulle vur-
dere, hvilken kategori, de enkelte lån tilhører.
Det vurderes, at lovbemærkningerne med fordel kan præciseres, således
at denne hensigt tydeliggøres, hvorfor lovbemærkningerne vil blive til-
passet.
Kravet om supplerende sikkerhed følger den fastsatte lånegrænse. Låne-
grænsen for fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, er fastsat til 75
pct. ud fra en risikobetragtning, jf. ovenfor under pkt. 3.1. Reglerne om
supplerende sikkerhed har til formål at sikre, at kravet i EU-
lovgivningen, om at lånegrænsen skal være overholdt igennem hele lånets
løbetid, overholdes. Reglerne om supplerende sikkerhed er nødvendige,
da den danske realkreditmodel ikke giver mulighed for, at lån, der over-
skrider lånegrænsen, kan fjernes fra kapitalcenteret, men i stedet skal
tilføres supplerende sikkerhed. Reglerne om supplerende sikkerhed følger
derfor de nationalt fastsatte lånegrænser, uanset om disse fraviger låne-
grænserne i CRR.
Indstilling
Det indstilles, at bemærkningerne til lovforslaget præciseres, så det tyde-
ligt fremgår, hvornår der skal stilles supplerende sikkerhed efter gennem-
førsel af lovændringen.
3.3. Erhvervsmæssig udlejning
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0005.png
5/9
Dansk Industri peger på, at det med lovforslaget fremadrettet bliver nød-
vendigt at skelne mellem fritidshuse, og fritidshuse der lejes ud er-
hvervsmæssigt. For den først gruppe gælder en lånegrænse på 75 pct., og
for den anden gruppe gælder en lånegrænse på 60 pct. Dansk Industri
foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne, hvornår der er tale om
erhvervsmæssig udlejning og kommer med konkrete forslag til præcise-
ringer.
Finans Danmark bemærker, at penge- og realkreditinstitutter ikke tidlige-
re har anvendt en opdeling af fritidshuse i de to kategorier, og der er ikke
tale om en entydig afgrænsning. Som udgangspunkt vil institutterne, hvis
ejer/husstanden maksimalt har ét fritidshus, gå ud fra, at fritidshuset an-
vendes privat. Hvis ejer/hustanden ejer to fritidshuse kan det være en
forhold der taler for, at fritidsboligerne ikke begge anvendes privat. Der
kan også være andre tvivlstilfælde.
Finans Danmark peger endvidere på, at det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at det betragtes som en erhvervsmæssig udlejning, bl.a.
når udlejningen sker for at opnå en vedvarende indtægt. I praksis ser in-
stitutterne ifølge Finans Danmark jævnligt køb af fritidshuse, hvor lånsø-
gers økonomi kun kan hænge sammen, hvis der opnås en given årlig leje-
indtægt. Finans Danmark går ud fra, at der i en sådan situation ikke er
tale om erhvervsmæssig udlejning. Et andet spørgsmål er, hvor stor den
private anvendelse skal være for, at fritidshuset kan belånes med 75 pct.
Kommentar
Fritidshuse, der kun bruges til udlejning og ikke bruges af ejeren selv, vil
blive anset som erhvervsmæssig og vil være omfattet af en lånegrænse på
60 pct. på lige fod med andre erhvervsejendomme, hvilket fremgår af
lovbemærkninger.
I lovbemærkningerne angives også andre pejlemærker for det skøn, det
långivende institut skal foretage, herunder eksempelvis om der er tale om
erhvervsmæssig udlejning, der kræver tilladelse efter anden lovgivning,
herunder efter sommerhusloven.
Det er dog ikke til hensigt i lovbemærkningerne at opstille en udtømmen-
de liste over, hvad der forstås, henholdsvis ikke forstås ved erhvervsmæs-
sig udlejning. Som på en række andre områder, hvor institutterne i dag
skal udøve et skøn, må den nærmere afklaring således afvente, hvordan
praksis udvikler sig.
Opdelingen i fritidshuse og fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt, vur-
deres at være nødvendigt henset til EBA’s Q&A 2016-2641, der i deres
vurdering skelner mellem fritidshuse og fritidshuse, der udlejes er-
hvervsmæssigt.
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0006.png
6/9
Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget ikke ændres som følge af bemærkninger om
erhvervsmæssig udlejning.
3.4. Ændring i anvendelsen af ejendommen og værdiansættelse
Ifølge Finans Danmark kan anvendelsen af ejendommen ændre sig til
erhvervsmæssig udlejning uden instituttets vidende, f.eks. ved at en lån-
tager efterfølgende erhverver flere fritidshuse eller ophører med selv at
anvende huset.
Med baggrund heri bør det efter Finans Danmark’s opfattelse klart frem-
gå af lovudkastet, at institutterne alene på tidspunktet for lånets ydelse
kan vurdere, om ejerens oplyste hensigt i forhold til brugen af fritidsboli-
gen må anses for at være erhvervsmæssig. Institutterne vil ikke løbende
overvåge, om de belånte fritidshuse anvendes erhvervsmæssigt, men hvis
de bliver bekendt med, at et fritidshus ændrer anvendelse fra ikke-
erhvervsmæssig udlejning til erhvervsmæssig udlejning, vil de nedbringe
lånet efter reglen om overgang til anden ejendomskategori inden for to år
efter lånets udbetaling.
Endvidere går Finans Danmark ud fra, at opdelingen i erhvervsmæssig og
ikke-erhvervsmæssig udlejning ikke har nogen betydning for værdiansæt-
telsen af fritidshuse, der vil ske som i dag.
Kommentar
For så vidt angår situationen, hvor låntager efterfølgende ændrer sin
anvendelse af ejendommen til erhvervsmæssig udlejning, er Finanstilsy-
net enig i, at det långivende institut kun kan forholde sig hertil, hvis det
er bekendt med de ændrede forhold.
Det fremgår af ejendomskategoribekendtgørelsens § 17, stk. 1, at det af
instituttets pantebreve skal fremgå, at låntager skal underrette instituttet
om en ændret anvendelse, der sker inden 2 år efter lånets udbetaling.
Herudover har det långivende institut ikke nogen pligt til løbende at
overvåge anvendelsens karakter. Det långivende institut skal lægge for-
holdene ved långivningen til grund for deres vurdering. Hvis forholdene
ændrer sig uden instituttets vidende, er det ikke instituttets ansvar. Der er
således i de gældende regler taget højde for forholdet.
For så vidt angår Finans Danmarks bemærkninger om værdiansættelse,
er det korrekt, at værdiansættelsen skal ske på samme måde som i dag,
hvilket fremgår af lovbemærkningerne, hvori det angives, at værdiansæt-
telsen skal ske til markedsværdi.
Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget opretholdes i dets nuværende form.
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735258_0007.png
7/9
3.5. Afdragsfrihed
Finans Danmark konstaterer, at det med lovudkastet fortsat ikke vil være
muligt at tilbyde afdragsfrihed i mere end 10 år til fritidshuse, som ikke
udlejes erhvervsmæssigt. Finans Danmark peger på, at dette er muligt ved
belåning af helårshuse, når belåningsgrænsen er maksimalt 75 pct., og
lånet er finansieret med særligt dækkede obligationer eller særligt dække-
de realkreditobligationer.
Kommentar
Det er hensigten med lovforslaget at forhøje lånegrænsen for realkredit-
belåning af fritidshuse. Det er ikke hensigten med lovforslaget at øge
muligheden for at tilbyde afdragsfrihed ved realkreditbelåning af fritids-
huse.
Ud fra en risikobetragtning vurderes det hensigtsmæssigt at fastholde de
gældende regler om afdragsfrihed, der mindsker risikoen for tab på lånet.
Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget opretholdes i dets nuværende form.
3.6. Økonomiske og administrative konsekvenser
Finans Danmark bemærker, at for institutterne indebærer opdelingen af
fritidshuse i to ejendomskategorier en administrativ byrde både i forbin-
delse med opstarten, hvor det vil kræve systemrettelser, men også i den
løbende lånesagsbehandling, hvor institutterne skal vurdere, hvilken ka-
tegori det skal placeres i og kræve lånet nedbragt ved skift i ejendomska-
tegori.
Kommentar
Opdelingen af fritidshuse og fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt,
indebærer administrative konsekvenser for realkreditinstitutterne. Det
fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget, hvor det lægges til
grund, at der er tale om en løbende administrativ byrde, der dog alene
indebærer en mindre tilpasning i forhold til allerede eksisterende indbe-
retningskrav. Der er således tale om en mindre administrativ byrde.
Indstilling
Det indstilles, at lovforslaget opretholdes i dets nuværende form.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Danmarks Nationalbank
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
8/9
Dansk Industri
Dansk Ejendomsmæglerforening
Finans Danmark
Lovforslag har været i høring i perioden 9. februar – 28. februar 2017.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har modtaget lovforslaget:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-
lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, In-
tertrust (Denmark), Danish Venture Capital and Private Equity Associati-
on, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relati-
ons Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Den Danske Aktuar-
forening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, Ener-
gi og Olieforum, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i
Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-
ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forret-
ningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer FOREX, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformu-
en, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsam-
lingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investerings-
fondsbranchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKre-
dit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, Købmand Stan-
dens Oplysnings Bureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets, Parcel-
husejernes Landsforening, PostDanmark, Regionale Bankers Forening,
Revisornævnet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiver-
forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark,
VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transpa-
rency International Danmark, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombuds-
manden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i
Grønland, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Energi-
, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
9/9
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet , Kirkeministeriet, Kulturministeri-
et, Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Statsministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og
Indenrigsministeriet, Styrelser, tilsyn m.v., Erhvervsstyrelsen, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Vare-
mærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet.