Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 165 Bilag 1
Offentligt
1735259_0001.png
København, den 24. februar 2017
J.nr. H.23-647
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø
Vedr.: Forslag til lov om ændring af lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed (Ændring af lå-
negrænse for fritidshuse)
Dansk Ejendomsmæglerforening ser positivt på lovforslaget om ændring af lå-
negrænsen for fritidshuse fra 60 % til 75 %.
Vi er enige i, at det vil kunne føre til, at flere ejere af fritidshuse udlejer deres
fritidshuse til turister til gavn for turisme, beskæftigelse og vækst i landdistrik-
ter, samt at det vil gøre det mere attraktivt at opføre nye fritidshuse og at mo-
dernisere og renovere eksisterende, ligeledes til gavn for væksten.
Vi vurderer samtidig, at det også vil kunne bidrage positivt til den økonomiske
aktivitet, da det kan føre til flere handler på et sommerhusmarked, der i en
årrække har været præget af historisk lav aktivitet.
Gennem de seneste årtier har vi set, at lejere og ufaglærte er fortrængt som
sommerhusejere til fordel for folk med højere uddannelse, højere indkomster og
til fordel for boligejere. Med en belåningsgrad på 60 % gives boligejere med
friværdi en fordel overfor lejere. Det skyldes, at boligejerne med friværdi kan
tage et realkreditlån i deres helårsbolig og benytte det til at finansiere sommer-
huskøbet med. Dermed kan boligejere opnå en billigere samlet belåning end
lejere uden friværdi kan. Med en højere belåningsgrad bliver denne forskel min-
dre, og ejere og lejere såvel som andelshavere stilles mere lige.
Vi mener, at sommerhusmarkedet er modent til en højere lånegrænse. Der er
fortsat mange sommerhuse til salg, priserne er mange steder lavere, end de har
været i årevis, og liggetiderne er lange samtidig med, at der gives pæne ned-
slag i priserne. Prisudviklingen på fritidshuse tilsiger heller ikke umiddelbart, at
markedet for fritidshuse er mere usikkert end markedet for helårsboliger. Der
har siden finanskrisen satte ind været stor fokus på, at sikre en solid og langsig-
tet kreditgivning, og derfor er dette ben også modent til en højere lånegrænse.
Samtidigt er der langt strengere krav til kvaliteten på nye sommerhuse end
tidligere, og kvaliteten af sommerhuse er gennemgående højere i dag, end da
60 % grænsen blev indført, og flere sommerhuse end tidligere benyttes som
helårsboliger.
Vi vil opfordre til, at man hæver belåningsgraden til 80 % fremfor 75 %, hvor-
ved man sidestiller fritidshuse med helårsboliger og flexboliger.
Med venlig hilsen
Anders Palmkvist
Vicedirektør, Advokat og ejendomsmægler MDE
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735259_0002.png
16. februar 2017
SKJ
DI-2017-02618
Deres sagsnr.: 1911-0013
Finanstilsynet
Juridisk kontor
Århusgade 110
2100 København Ø
[email protected]
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Høring af lovforslag om ændring af lånegrænsen for fritidshuse
DI takker for muligheden for at kommentere på forslaget om at hæve lånegrænsen for
fritidshuse.
DI hilser lovforslaget velkommen, da forslaget vil være med til at unde rstøtte turister-
hvervet og dermed væksten rundt om i landet. DI vurderer, at forslaget vil gøre det lette-
re for borgere at finansiere købet af et feriehus og for de eksisterende ejere at finansiere
en modernisering af deres feriehus. Dermed kan forslaget være med til at sikre en ti l-
trængt øgning af overnatningskapaciteten inden for turisterhvervet.
Da det bliver afgørende for en låntagers mulighed for at belåne feriehuset op til den fore-
slåede lånegrænse på 75 pct., at der ikke er tale om belåning af et feriehus til erhvervs-
mæssig udlejning, foreslår DI, at der i lovbemærkningerne præciseres, hvornår der er
kan om erhvervsmæssig udlejning. DI foreslår konkret, at der tilføjes et afsnit om, hvor-
når der er tale om erhvervsmæssig udlejning, eksempelvis hvis:
- Ejeren effektivt har fraskrevet sig egen benyttelse af sommerhuset,
- Ejeren kan dokumentere, at sommerhuset ikke benyttes privat, og
- Udlejningen af sommerhuset ud fra en samlet vurdering vurderes, som værende
erhvervsmæssigt drevet.
Med venlig hilsen
Sune K. Jensen
(sign.)
*SAG*
*SAGDI-2017-02618*
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735259_0003.png
DANMARKS
NATIONALBANK
Finanstilsynet
Juridisk kontor
Århusgade 110
2100 København
Ø
Finansiel Stabilitet
Havnegade 5
1093 København K
Telefon: 3363 6363
www.nationalbanken.dk
nationalbanken@
nationalbanken.dk
Sagsnr.: 162238
Dokumentnr.: 1608204
23. februar 2017
Svar på høring om ændring af lånegrænsen for fritidshuse
Finanstilsynet har sendt forslag til ændring af lånegrænsen for fritidshuse
i høring. Ændringen medfører, at lånegrænsen for realkreditinstitutter og
pengeinstitutters lån mod pant i fritidshuse finansieret ved udstedelse af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt
dækkede obligationer hæves fra 60 pct. til 75 pct. Ændringen gælder ikke
fritidshuse,
der udlejes erhvervsmæssigt, hvor lånegrænsen fortsat er 60
pct.
Markedet for fritidshuse bevæger sig mere volatilt end markedet for en-
familiehuse, hvilket gælder både prisniveau og salgsaktivitet. Det gør ud-
lån mere risikabelt for kreditinstitutterne.
Forslaget om at forhøje lånegrænsen er et skridt i den forkerte retning,
da det mindsker sikkerheden bag realkreditobligationerne.
Dertil kommer, at den aktuelt gode konjunktursituation med fremgang på
boligmarkedet ikke giver grundlag for at lempe lovgivningen.
Nationalbanken anbefaler at fastholde den nuværende realkreditlåne-
grænse for fritidshuse.
Med venlig hilsen
Side 1 af 1
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
1735259_0004.png
Finanstilsynet
Belal Yassin
E-mail –
[email protected];[email protected], [email protected]
28. februar 2017
Høring af lovforslag om ændring af lånegrænsen for fri-
tidshuse
Tak for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lovforslag om
ændring af lånegrænsen for fritidshuse.
Vi er positive over for forslaget om, at lånegrænsen for penge- og realkre-
ditinstitutters lån mod pant i fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt,
finansieret med realkreditobligationer (RO), særligt dækkede obligationer
(SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) ændres fra 60 pct.
til 75 pct. I institutternes belåning vil det fortsat være en generel kredit-
mæssig vurdering, hvor langt man vil gå op belåningsmæssigt. Med forsla-
get sikres også en højere grad af konkurrencemæssig ligestilling med uden-
landske aktører, som i dag kan belåne fritidshuse i Danmark med realkredit-
lignende lån over de 60 pct.
Til lovudkastet har vi nogle specifikke bemærkninger, som knytter sig til:
Opdelingen af fritidshuse i to kategorier afhængig af, om de udlejes
erhvervsmæssigt eller ej. Det giver en række udfordringer i den
praktiske anvendelse, som det er væsentligt, at der findes en hen-
sigtsmæssig håndtering af.
Supplerende sikkerhed. Der skal først stilles supplerende sikkerhed
for lån, som ligger ud over 80 pct. af værdien af fritidshuset, der ik-
ke udlejes erhvervsmæssigt. Det bør gælde uanset, om lånet er
ydet før eller efter lovens ikrafttrædelse.
Problemstillingerne er uddybet nedenfor. Dernæst kan vi konstatere, at det
med lovudkastet fortsat ikke vil være muligt at tilbyde afdragsfrihed i mere
end 10 år til fritidshuse, som ikke udlejes erhvervsmæssigt. Dette er muligt
ved belåning af helårshuse, når belåningsgrænsen er maksimalt 75 pct., og
lånet er finansieret med SDO’er eller SDRO’er.
Kontakt Mette Saaby Pedersen
Direkte +45 3370 1283
[email protected]
Journalnr. 421/01
Dok. nr. 566053-v1
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
Opdeling af fritidshuse i to kategorier
Med lovudkastet introduceres en opdeling af ejendomskategorien ”fritidshu-
se” i to kategorier – ikke erhvervsmæssigt udlejet fritidshuse og erhvervs-
mæssigt udlejet fritidshuse. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet,
at ”udlejning af et enkelt eller to fritidshuse, som ejeren også selv benytter,
anses sædvanligvis ikke som erhvervsmæssig udlejning, hvorimod et enkelt
privatejet fritidshus, der kun bruges til udlejning og ikke bruges af ejeren
selv, vil blive anset som erhvervsmæssig.
Det vil bero på en konkret vurdering, om udlejningen skal anses for at være
erhvervsmæssig. Det er det långivende realkreditinstitut, der ved låneud-
målingen skal tage stilling hertil.”
Penge- og realkreditinstitutter har ikke tidligere anvendt en opdeling af fri-
tidshuse i de to kategorier, og der er ikke tale om en entydig afgrænsning.
Som udgangspunkt vil institutterne, hvis ejer/husstanden maksimalt har ét
fritidshus, gå ud fra, at fritidshuset anvendes privat. Hvis ejer/hustanden
ejer to fritidshuse kan der være en forøget risiko for, at fritidsboligerne ikke
begge anvendes privat. Der kan også være andre tvivlstilfælde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det betragtes som en
erhvervsmæssig udlejning, når…. ,
samt at udlejningen sker for at opnå en
vedvarende indtægt.
I praksis ser institutterne jævnligt køb af fritidshuse,
hvor lånsøgers økonomi kun kan hænge sammen, hvis der opnås en given
årlig lejeindtægt. Vi går ud fra, at der i en sådan situation ikke er tale om
erhvervsmæssig udlejning. Et andet spørgsmål er, hvor stor den private an-
vendelse skal være for, at fritidshuset kan belånes med 75 pct.
Dernæst kan forhold ændre sig uden instituttets vidende, fx at en låntager
efterfølgende erhverver flere fritidshuse eller ophører med selv at anvende
huset.
Med baggrund i ovennævnte bør det klart fremgå af lovudkastet, at institut-
terne alene på tidspunktet for lånets ydelse kan vurdere, om ejerens oplyste
hensigt i forhold til brugen af fritidsboligen må anses for at være erhvervs-
mæssig. Institutterne vil ikke løbende overvåge om de belånte fritidshuse
anvendes erhvervsmæssigt, men hvis de bliver bekendt med, at et fritids-
hus ændrer anvendelse fra ikke erhvervsmæssig udlejning til erhvervsmæs-
sig udlejning, vil de nedbringe lånet efter reglen om overgang til anden
ejendomskategori inden for to år efter lånets udbetaling.
Endvidere går vi ud fra, at opdelingen i erhvervsmæssig og ikke erhvervs-
mæssig udlejning ikke har nogen betydning for værdiansættelsen af fritids-
huse, der vil ske som i dag.
Endelig skal det bemærkes, at for institutterne indebærer opdelingen af fri-
tidshuse i to ejendomskategorier en administrativ byrde både i forbindelse
med opstarten, hvor det vil kræve systemrettelser, men også i den løbende
lånesagsbehandling, hvor institutterne skal vurdere, hvilken kategori det
Side 2
Journalnr. 421/01
Dok. nr. 566053-v1
L 165 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren
enkelte fritidshus skal placeres i og kræve lånet nedbragt ved skift i ejen-
domskategori.
Supplerende sikkerhed
Det fremgår af lovudkastet, at der skal stilles supplerende sikkerhed for lån
til fritidshuse ydet efter 1. maj 2017, som ikke anvendes erhvervsmæssigt,
når lånet ligger ud over lånegrænsen på 75 pct.
Ifølge kapitalkravsforordningen (CRR) skal der stilles supplerende sikkerhed
til lån til beboelsesejendomme, som ved ejendomsprisfald ligger over en
lånegrænse på 80 pct. Da fritidshuse, som ikke udlejes erhvervsmæssigt, er
omfattet af ”beboelsesejendomme” i CRR, må der på tilsvarende vis først
skulle stilles supplerende sikkerhed, når lånet ligger over 80 pct. af husets
værdi.
For lån til fritidshuse ydet før 1. maj 2017, der ikke udlejes erhvervsmæs-
sigt, er der lagt op til, at der skal stilles supplerende sikkerhed ved en
grænse på 60 pct. For disse lån bør der ligeledes først stilles supplerende
sikkerhed, når lånet ligger ud over 80 pct. af fritidshusets værdi.
Et krav om supplerende sikkerhed ved en lavere lånegrænse vil for lån ydet
både før og efter 1. maj 2017 efter vores opfattelse være en overimplemen-
tering af EU-reglerne.
Side 3
Journalnr. 421/01
Dok. nr. 566053-v1
Med venlig hilsen
Peter Jayaswal
Direktør Ejendomsfinansiering