Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17, Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 167 , L 167 A , L 167 B
Offentligt
1747216_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-04-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1610511
Dok. nr.: 347378
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. april 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 7 til sundhedsministeren i forbindelse med L 167 forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at de praktiserende tandlæger/tandteknikere yder be-
handling/undersøgelse ude på plejecentrene, når der med lovforslaget indføres frit
valg i omsorgstandplejen, jf. Ansatte Tandlægers Organisations høringssvar.”
Svar:
Lovforslaget medfører ikke en pligt for de privatpraktiserende tandlæger og kliniske
tandteknikere til tilbyde omsorgstandpleje. De privatpraktiserende tandlæger og kli-
niske tandteknikere, der vælger at tilbyde omsorgstandpleje, vil på samme måde som
den kommunale omsorgstandpleje have en høj grad af valgfrihed i forhold til,
hvordan de organiserer deres omsorgstandplejetilbud, jf. bemærkningerne til lov-
forslaget. De privatpraktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere kan således
vælge at udføre tandplejen i pleje- og ældreboliger eller i egne klinikker.
Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af SUU L 167 - spm. 5.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Patrick Kofod Holm