L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
L 184 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden 16. december 2016 til 26. januar 2017 været i høring hos 45 myn-

digheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 19 høringssvar, hvoraf 15 indeholder bemærkninger til lovudkastet. I notatet er med-

taget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En liste med angivelse af, hvem der har afgivet be-

mærkninger er vedlagt.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til:



Præcisering i bemærkningerne om drøftelse af modeller for tilpasning af investeringsrammer på

tværs af institutionerne med lederforeningerne.



Præcisering i bemærkningerne om, at nyinvesteringer, som institutionen udgiftsfører i resultatopgø-

relsen og dermed afskriver med det samme, ikke er omfattet af investeringsrammen.



Præcisering i bemærkningerne om, forventet indberetningsaktivitet.



Præcisering i bemærkningerne om, at tidsperspektivet i forhold til udmelding af investeringsrammer

følger de årlige finanslove.



Præcisering i bemærkningerne om, at niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige fi-

nanslove.

Der er herudover foretaget få ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), DA, Rådet for Voksen- og Efter-

uddannelse (VEU-rådet), LO, FTF, DI, Danske SOSU-Skoler, Bestyrelsesforeningen for social- og

sundhedsskolerne (B-SOSU), Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L), Danske Er-

hvervsskoler og -gymnasier

–

Bestyrelserne (DEG-B) og Gymnasiernes Bestyrelsesforening er meget

skeptiske over for lovforslagets intention om indførelse af investeringsrammer og lovforslagets række-

vidde.

REU, VEU-rådet, LO, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, DEG-L, DEG-B, Danske SOSU-skoler og

B-SOSU anfører, at forslaget betyder en stor indskrænkning i den fri dispositionsret og skolerens selv-

eje. Flere af foreningerne er bekymrede for selvejekonstruktionen og mener ikke, at der bør ske ind-

skrænkninger i skolernes selveje. Danske SOSU-skoler og B-SOSU anfører, at der er tale om en fun-

damental forandring af styringsmodellen og dermed en reel udhuling af selvejet. LO finder endvidere,

at det på erhvervsuddannelsesområdet tillige vil betyde, at partssystemet vil blive begrænset.

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

REU, VEU-rådet, LO, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, DEG-L og DEG-B påpeger, at indførelsen

af investeringsrammen vil indskrænke og vanskeliggøre bestyrelsernes selvstændige handlemuligheder,

herunder mulighed for langsigtet planlægning af investeringer. Danske SOSU-skoler og B-SOSU be-

mærker, at der ikke med den indskrænkede handlefrihed ændres på bestyrelsernes ansvarlighed i for-

hold til deres lovgivningsmæssige forpligtelser, hvilke kan være svære eller umulige at overholde, når

handlerummet er dem fritaget.

REU og DA anbefaler, at det, i det omfang, der skal ske en regulering af investeringerne, sker i respekt

for selvejet og i dialog med bestyrelserne. REU og VEU-rådet opfordrer til, at institutionerne inddrages

tæt i det videre arbejde i forhold til udmøntning af metoder, vejledninger etc.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at den foreslåede hjemmel til at kræve, at investeringsbud-

getter overholdes, vil medføre et større stående bredskab på skolerne, og at et investeringsloft kan med-

føre væsentlige øgede omkostninger i forbindelse med planlagte investeringer.

Dansk Byggeri anerkender behovet for, at skabe bedre muligheder for politisk prioritering af investe-

ringsomfanget på det statsfinansierede selvejeområde.

FTF mener som udgangspunkt, at det er rimeligt at have redskaber, som gør det muligt at prioritere de

offentlige udgifter inden for udgiftsloftet. FTF anfører, at der dog aktuelt er lang vej igen, før de offent-

lige udgifter overskrider budgetlovens krav vedrørende det faktiske underskud. Forslaget om indberet-

ning bør derfor ikke føre til begrænsninger i institutionernes mulighed for at foretage investeringer.

FTF finder det bekymrende, at uddannelsesinvesteringer, som antydet i aftaleteksten, kan komme til at

vige pladsen til fordel for fx offentlige investeringer på transportområdet. Indførelsen af investerings-

rammer vil for den enkelte institution være en yderligere usikkerhedsskabende faktor

–

fremover vil

realisering af egne bygge- og investeringsplaner kunne være afhængig af, hvordan andre uddannelsesin-

stitutioner planlægger og disponerer.

DI er enig i nødvendigheden af at sikre en bedre styring af de offentlige investeringer, herunder sikre

overensstemmelse og prioritering mellem offentlige investeringer og finansieringsbehov. DI er indfor-

stået med indførelsen af investeringsrammer, men er dog samtidig bekymret for, om den positive ud-

vikling, som selvejet har bidraget med, kan fastholdes, når der sker en gradvis svækkelse af institutio-

nernes selveje og ansvar til fordel for en mere central og detaljeret statslig styring af institutionernes

økonomi. DI bifalder derfor, at institutionernes frie dispositionsret opretholdes inden for de udmeldte

institutionsspecifikke investeringsrammer. Tilpasning af rammen forudsættes at ske ad frivillighedens

vej i første omgang og derefter på baggrund af en forhandling med institutionerne om prioritering mel-

lem de indmeldte investeringer.

GL støtter ideen om indførelse af en investeringsramme for de selvejende institutioner. Formålet bør

dog ses bredere end et ønske om at kunne begrænse det samlede offentlige investeringsniveau. Politiske

mål bør samtidig kunne forfølges. GL kan kun beklage, at en investeringsramme ikke er pålagt instituti-

onerne de seneste år, hvor niveauet har været bekymrende højt. GL forventer dog, at der tages hensyn

til de institutioner, der fortsat har et bygningsefterslæb efter overgangen til bygningsselveje.

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

Undervisningsministeriets bemærkninger

Høringssvarene viser et klart billede af, at der opleves at være store institutionelle interesser på spil med

dette lovforslag.

Det følger af institutionslovgivningen, at de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner har fri

dispositionsret inden for deres formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét.

Investeringerne på statsfinansierede selvejende institutioner tæller med i de samlede offentlige investe-

ringer og påvirker den faktiske og strukturelle saldo på samme måde som offentlige investeringer på

andre områder (transportområdet, forsvaret, kommunerne, regionerne m.v.). Som følge af den fri di-

spositionsret er en reel udgiftspolitisk styring eller prioritering af de statsfinansierede selvejende uddan-

nelsesinstitutioners investeringer ikke mulig, idet det faktiske samlede investeringsniveau i sektoren

følger af summen af de investeringsbeslutninger, som træffes decentralt på de enkelte institutioner.

Med lovforslaget etableres alene hjemmel til, at undervisningsministeren kan pålægge de statsfinansiere-

de uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de samlede

budgetterede investeringer på ministerområdet overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsæt-

tes på de årlige finanslove.

Det betyder, at der kan etableres et nyt styringsprincip, hvorefter investeringerne på selvejeområdet i

højere grad inddrages i de samlede udgiftspolitiske prioriteringer. Lovforslaget fører ikke i sig selv til

begrænsninger i institutionernes mulighed for at foretage investeringer. Som anført fastsættes niveauet

for investeringsrammerne på de årlige finanslove.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

Investeringsrammen

Rigsrevisionen anbefaler, at det beskrives, hvilke muligheder ministeriet har for omprioritering af inve-

steringsrammen i indeværende finansår, herunder om institutionerne fx kan søge om og få godkendt en

op- eller nedjustering af indeværende års institutionsspecifikke investeringsramme. Rigsrevisionen anfø-

rer, at ministeriet kan overveje, om forventede/faktiske totaludgifter fx på anlægstyper/-projekter og

forventet slutår for flerårige investeringer bør oplyses. Rigsrevisionen foreslår, at det præciseres, at op-

gørelsen foretages i overensstemmelse med de generelle statslige regnskabsregler.

DI finder det væsentligt, at der som beskrevet foretages en grundig og begrundet vurdering af instituti-

onernes individuelle investeringsbehov og -planer, før der træffes beslutning om udmeldelse af en insti-

tutionsspecifik investeringsramme. Det stiller store krav til Undervisningsministeriet at skulle foretage

disse vurderinger.

For Danske Regioner er det vigtigt, at investeringsrammen fastsættes således, at midlerne anvendes,

hvor der er størst behov, herunder behovet for uddannelsesmuligheder i hele landet, og at rammen

administreres i sammenhæng med den øvrige koordinering af ungdomsuddannelserne, herunder kapaci-

tetsfastsættelsen, så man sikrer, at de forskellige styringsværktøjer trækker i samme retning. Danske

Regioner foreslår en række elementer indarbejdet i forbindelse med indførelse af investeringsrammer på

selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner, herunder bl.a. at den samlede investeringsramme fordeles

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

på regionalt niveau gennem en fordelingsnøgle, der sikre mulighed for at foretage anlægsinvesteringer i

hele landet m.v.

DEG-L og Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at der bør etableres en ordning, der sikrer sko-

lerne mod at standse igangsatte projekter (aktstykke). Der bør være mulighed for en slags forhåndsgod-

kendelse for at undgå fordyrelser.

GL finder, at det tydeligt bør fremgå, at en standsning af en planlagt aktivitet kun finder anvendelse i

situationer, hvor ministeren tidligere har rettet henvendelse til den pågældende institution, uden at insti-

tutionen har efterlevet dette.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Ministeriet er enigt i, at der skal udvikles en model for tilpasning af investeringsrammer på tværs af in-

stitutioner. Modeller herfor vil blive drøftet med lederforeningerne.

Der forventes ikke at blive behov for at foretage en regional fordeling af investeringsrammen.

Institutioner, der ønsker at igangsætte større bygningsmæssige nyinvesteringer, som forudsætter Fi-

nansudvalgets tilslutning, skal rette henvendelse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet så tidligt som

muligt i processen, så sagsbehandlingen af projektets nødvendighed og økonomiske bæredygtighed kan

påbegyndes, og tidspunktet for igangsættelse af nyinvesteringen kan drøftes.

Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i bemærkningerne om drøftelse af modeller for

tilpasning af investeringsrammer på tværs af institutionerne med lederforeningerne.

Prioriteringshensyn

DI er enig i fremgangsmåden og de beskrevne overordnede prioriteringshensyn af samfundsøkono-

misk, institutionspolitisk og regional karakter, som dog ikke giver meget vejledning i forhold til vægt-

ningen af de forskellige hensyn. DI finder, at hensynene bør suppleres af et hensyn til opretholdelse af

et adækvat uddannelsesmiljø, som lever op til reglerne for uddannelserne, herunder at opretholde kvali-

tet og relevant fagligt udstyr til brug i undervisningssammenhæng. DI anbefaler, at der kun i meget

tvingende tilfælde sker tillpasninger på allerede igangsatte investeringer.

Danske Regioner anfører, at prioriteringen af investeringerne bør tage udgangspunkt i behovet for ud-

dannelser i hele landet og give mulighed for en geografisk balance i investeringerne under hensyntagen

til demografi og søgemønstre. Dette bør endvidere ses i forhold til relevante nationale og regionale stra-

tegier på området, eksempelvis de regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Danske SOSU-skoler og B-SOSU anfører, at der er tale om en mulig ministeriel prioritering af instituti-

oner, institutionstyper og investeringstyper, hvilket foreningerne finder yderst problematisk.

GL finder det positivt, at ministeren gives bemyndigelse til at prioritere og fastsætte investeringsrammer

på institutionsniveau, hvor flere af kriterierne for prioriteringen i bemærkningerne er gode. Foreningen

foreslår, at investeringsniveauet samlet og på institutionsniveau ses i sammenhæng med ministerens

øvrige beføjelser ift. kapacitetsbehov, udbudsgodkendelser og tilsyn.

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

Undervisningsministeriets bemærkninger

Niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige finanslove. Rammefastsættelsen forventes i

udgangspunktet at basere sig på de forventede investeringsniveauer på aggregeret niveau. Kun i de til-

fælde, hvor institutionernes samlede investeringer overstiger den politisk fastsatte investeringsramme,

vil der skulle iværksættes en proces, hvorefter der skal kunne foretages en prioritering af institutioner-

nes investeringer.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Hvilke investeringer

Rigsrevisionen anbefaler, at der sikres en præcis afgrænsning af, hvilke typer investeringer der er omfat-

tet af investeringsrammen.

REU, VEU-rådet, LO, DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening mener, at der er behov

for en klar definition og afgrænsning af, hvad

”en

investering” er i denne sammenhæng. Det er afgø-

rende, at skolerne kan investere i undervisningsudstyr, herunder i forbindelse med ændrede krav til ud-

dannelserne. Det skal sikres, at der er mulighed for investeringer i nødvendigt udstyr. Foreningerne

spørger,

”hvordan

kan

–

og vil

–

UVM vurdere investeringsbehovet på den enkelte skole (hvad kan og

skal udskydes eller standses?)”. DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at der

bør være gennemsigtighed med forvaltningsreglerne, herunder hvordan salg af bygninger, grund eller

anlæg kan

”modregnes”

i nyinvesteringen. DEG-B vil stille krav om høring af retningslinjer, inden de

meldes ud.

Undervisningsministeriets bemærkninger

De investeringer, som er omfattet af investeringsrammen, er alle former for nyinvesteringer, som insti-

tutionen efterfølgende aktiverer på balancen. Det følger heraf, at nyinvesteringer, som institutionen

udgiftsfører i resultatopgørelsen og dermed afskriver med det samme, ikke er omfattet af investerings-

rammen.

Nyinvesteringer omfatter køb af nyt udstyr og inventar samt køb og opførelse af nye aktiver, der aktive-

res i institutionens balance. Det gælder fx køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning samt ombyg-

ninger og renoveringer af eksisterende byggeri for så vidt angår den del af udgiften, der efterfølgende

optages som et aktiv i institutionens balance. Køb af eksisterende (ikke-nyopførte) bygninger, brugt

udstyr og brugt inventar er derimod ikke omfattet af investeringsrammen, men oplysninger herom skal,

jf. bemærkningerne i lovforslaget, dog inkluderes i indberetningerne.

Donationer mv. fra det private indgår som en indtægt i det år, hvor de modtages. Som følge heraf skal

investeringsrammerne korrigeres for donationer mv. fra det private, der er givet med henblik på finan-

siering af de pågældende investeringer. Indtægter fra salg af bygninger, ejendomme og grunde mv. kan

ikke modregnes i investeringsrammen.

Det fremgår af lovforslaget, at dersom institutionernes indberetninger viser, at summen af nyinvesterin-

ger vil overskride den fastsatte investeringsramme, vil ministeriet indlede en dialog med institutionerne

med henblik på at afsøge mulighederne for, om der er en eller flere institutioner, der frivilligt vil kunne

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer. Kun i de situationer, hvor der ikke kan opnås en

tilstrækkelig frivillig reduktion, vil ministeren efter en forhandling med institutionerne skulle prioritere

blandt de indmeldte investeringer og udmelde en institutionsspecifik investeringsramme til de berørte

institutioner.

Institutionerne bestemmer således selv, hvilke investeringer de vil igangsætte inden for den udmeldte

investeringsramme, så længe den udmeldte institutionsspecifikke investeringsramme ikke overskrides.

Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at det er et udgangspunkt for administrationen af investe-

ringsrammerne, at institutionernes investeringsbudgetter opgøres realistisk ift. de forventede investe-

ringsaktiviteter, idet de aggregerede investeringsrammer fastlægges efter budget- og ikke regnskabstal.

Høringssvarene har givet anledning til præcisering af lovforslagets bemærkninger om, at nyinvesterin-

ger, som institutionen udgiftsfører i resultatopgørelsen og dermed afskriver med det samme, ikke er

omfattet af investeringsrammen.

Tidsperspektivet

DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening er betænkelige ved tidsperspektivet i forhold til

en evt. udmelding af tilpasningsprocenten. En sen udmelding om efterfølgende års tilpasningsprocent

kan være for sen, hvis den først indledes i starten af et kalenderår.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Tidsperspektivet ift. udmelding af investeringsrammer følger, i lighed med takstfastsættelse og øvrige

økonomiske rammevilkår, de årlige finanslove. Endvidere gælder det fortsat, at der skal rettes henven-

delse til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet så tidligt som muligt i byggeprocesser, så den almindeli-

ge sagsbehandling af byggeprojekter mv. kan ske på et betryggende og oplyst grundlag.

Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i bemærkningerne om, at tidsperspektivet i for-

hold til udmelding af investeringsrammer følger de årlige finanslove.

Indberetning

REU og DA anfører, at det bør sikres, at indberetningerne til Undervisningsministeriet minimeres, og

at der ikke etableres unødige bureaukratiske procedurer i forbindelse med reguleringen af uddannelses-

institutionernes investeringsramme.

DI finder det afgørende, at der ikke med forslaget indføres unødige bureaukratiske procedure og indbe-

retninger, som går ud over, hvad formålet tilsiger. DI er i den sammenhæng betænkelig ved forslaget

om halvårlige indberetninger af investeringsplaner og foreslår, at dette reduceres til én årlig indberet-

ning til ministeriet.

DEG-L og DEG-B vurderer, at lovforslaget samlet vil øge bureaukratiet for både skoler og Under-

visningsministeriet og dermed fjerne yderligere opmærksomhed fra kerneopgaven.

Danske SOSU-Skoler og B-SOSU anfører, at det er uklart, for hvor mange år ad gangen, der skal ind-

berettes investeringsbudgetter. Social- og sundhedsuddannelserne er underlagt en dimensioneringsafta-

le, hvis tidsmæssige rækkevidde for nuværende er uklar. Dette kan påvirke elevgrundlaget betydeligt

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

med investeringer til følge. Skolerne bør inddrages i arbejdet vedrørende indberetningerne, inden det

iværksættes for at tilsikre mindst muligt bureaukrati og dobbelthåndtering af regnskabs- og budgetdata

mv. Foreningerne finder endvidere væsentligt, at administrationsmodellen ikke unødigt tilpasses løben-

de af hensyn til at minimere den administrative belastning samt muligheden for kompensation.

GL bemærker, at indberetningerne, udover det konkrete formål, også vil sikre en drøftelse i SU og be-

styrelserne om disse vigtige prioriteringer.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Institutionerne vil skulle indberette regnskabstal for omfanget af investeringer mv. for det foregående

år samt investeringsbudgetter mv. for det indeværende år og de 4 efterfølgende år.

Institutionerne vil forventeligt skulle indberette deres investeringsaktiviteter to gange om året. Vurde-

ringen er på nuværende tidspunkt, at halvårlige indberetninger ikke kan erstattes af en årlig indberet-

ning, da ministeriet skal bruge indberetningerne til at føre løbende tilsyn med udviklingen i institutio-

nernes investeringsbehov med henblik på iværksættelse af rettidig dialog om investeringsrammens stør-

relse og udmøntning.

Høringssvarene har givet anledning til en præcisering i lovforslagets bemærkninger om forventet indbe-

retningsaktivitet.

Bemyndigelsen

Dansk Byggeri finder det afgørende, at bemyndigelsen forvaltes på en måde, så den ikke bremser nød-

vendige investeringer i fx tidsvarende teknologisk udstyr på de erhvervsrettede uddannelsesinstitutio-

ner. Hvis uddannelserne skal være relevante for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen må facili-

teterne modsvare udviklingen i branchen.

Gymnasiernes Bestyrelsesforening anfører, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om

forvaltningen af investeringsrammerne er meget bredt beskrevet, og det er ikke tydeligt i forslaget,

hvordan hjemlen skal udmøntes.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Niveauet for investeringsrammerne fastsættes på de årlige finanslove. Rammefastsættelsen forventes i

udgangspunktet at basere sig på de forventede samlede investeringsniveauer på aggregeret niveau.

Høringssvarene har givet anledning til en præcisering heraf i lovforslagets bemærkninger.

Kompensation for administration og for merudgifter

FTF foreslår, at uddannelsesinstitutionerne får økonomisk kompensation for de udgifter til administra-

tion m.v., der følger af nye indberetningskrav.

Rigsrevisionen anfører, at omfanget af merudgifter til administration ikke fremgår af bemærkningerne.

Danske SOSU-skoler og B-SOSU finder det problematisk, at der ikke sker en kompensation af den

merudgift, som skolerne pålægges med denne nye opgave, henset til, at skolernes økonomi er presset af

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

elevtilgangen og omprioriteringsbidraget m.v. Foreningerne er endvidere bekymrede for de manglende

muligheder for kompensation af påførte merudgifter i forhold til planlagte ændrede investeringer.

DEG-L, DEG-B og Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder, at der for skoler, som rammes af inve-

steringsloftet, bør være mulighed for at få refunderet dokumenterede merudgifter.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Undervisningsministeriet er enigt i, at uddannelsesinstitutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at ud-

arbejde og indberette investeringsbudgetter. Statsfinansierede selvejende institutioner er imidlertid i

forvejen forpligtet til at udarbejde flerårige vedligeholdelsesplaner samt udøve almindelige økonomisk

administrative processer løbende, fx i forbindelse med driftsbudgetter, regnskabsaflæggelse, byggepro-

jekter mv. Det er på den baggrund Undervisningsministeriets opfattelse, at de udgifter, der vil være til

administration, for så vidt angår disse nye indberetningskrav, er begrænsede.

Høringssvarene har på den baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Overgangsbestemmelse

FTF konstaterer, at der ingen overgangsbestemmelser er i lovforslaget. FTF finder, at der som mini-

mum bør fastsættes overgangsregler, som gør, at institutioner, som med udgangspunkt i gældende reg-

ler har planlagt byggeri og andre større investeringer inden for en kortere årrække (2018-2020), får mu-

lighed for at realisere disse planer. FTF finder det helt nødvendigt, at der tages højde for aktuelle og

konkrete bygge- og investeringsplaner.

Undervisningsministeriets bemærkninger

”Aftale

mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Fi-

nansloven for 2017 (18. november 2016)” fremgår det, at der skal indføres investeringsrammer på det

statslige selvejeområde for 2018. Der er således truffet politisk beslutning om ikrafttrædelsestidspunktet

for ordningen.

Det følger af lovforslaget, at der fastsættes flerårige investeringsrammer. Rammefastsættelsen forventes

i udgangspunktet at bero på institutionernes indmeldte, forventede investeringsniveauer.

Høringssvaret har på ovennævnte baggrund ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme

Bekendtgørelsesopfølgning

Rigsrevisionen gør opmærksom på, at en vedtagelse af lovforslaget vil nødvendiggøre en ændring af

bekendtgørelserne om tilskud og revision, så det sikres, at institutionernes udnyttelse/overholdelse af

investeringsrammen bliver revideret af institutionsrevisor.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Undervisningsministeriet har noteret sig det af Rigsrevisionen anførte og vil tage højde herfor i det om-

fang, at det måtte blive aktuelt med revision af institutionsspecifikke investeringsrammer.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

L 184 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Marts 2017

Sagsnr.: 202.56M.351

Budgetvejledning m.v.

Rigsrevisionen henleder opmærksomheden på behovet for en ajourføring af budgetvejledningen vedfø-

rende indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet, samt at eventuelle OPP investeringer ikke er

omfattet af lovforslaget. Rigsrevisionen anfører endvidere, at de fornødne bevillingsbestemmelser for

forvaltningen af investeringsrammen bør præciseres på FL 2018.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Budgetvejledningen henhører ressortmæssigt under Finansministeriet. Undervisningsministeriet har på

baggrund af Rigsrevisionens bemærkning henledt Finansministeriets opmærksomhed herpå.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

Persondatalov

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget

beskrevne aktiviteter sker under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om be-

handling af personoplysninger.

Undervisningsministeriets bemærkninger

Undervisningsministeriet har noteret sig det af Datatilsynet anførte.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.