Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206
Offentligt
1756238_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8170
Doknr.
473345
Dato
15-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 206) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 6:
”Indgår de foreslåede regler om, at kommunen skal
kunne stille krav om, at borgeren
giver samtykke til at fraflytte sit botilbud for at kunne blive visiteret til nye særlige psy-
kiatrisk sengepladser, som en del af finansieringen af de nye særlige psykiatriske
sengepladser? I bekræftende fald bedes ministeren
redegøre for hvordan.”
Svar:
Med Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud er der afsat ca. 400 mio. kr. i
2017-2020 til en målrettet indsats for at forebygge vold og overgreb på landets botil-
bud. Det skete efter en række voldelige og tragiske episoder på socialpsykiatriske
botilbud over de senere år.
Som en del af aftalen oprettes en ny type rehabiliterende psykiatriske sengepladser
målrettet en særlig gruppe udsatte borgere med svære psykiske lidelser, en udadrea-
gerende adfærd og eventuelt et samtidigt misbrug. Med de nye pladser løfter vi ind-
satsen til en meget udsat gruppe borgere. Der er afsat ca. 80 mio. kr. årligt til varig
finansiering af pladserne. Derudover følger det af den indgåede aftale, at kommuner-
ne skal betale 67 pct., og regionerne 7 pct. af de i alt 263 mio. kr., som driften af de
særlige pladser forventes at koste årligt.
Det er samtidig vigtigt, at vi bruger ressourcerne rigtigt. Derfor er det en del af den
samlede økonomiske forudsætning for aftalen om handlingsplanen til forebyggelse af
vold på botilbud, at kommunerne får mulighed for at betinge visitation til de særlige
pladser af, at borgeren samtykker til at opsige sit hidtidige botilbud efter § 108 i ser-
viceloven.
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at kommunens finansieringsandel af en særlig
plads svarer til omkostningsniveauet på et højt specialiseret botilbud med høj norme-
ring. I mange tilfælde vil det således være en investering fra kommunens side at visi-
tere en borger til en særlig plads på psykiatrisk afdeling, selv hvis borgerens eksiste-
rende botilbud opsiges.
Muligheden for at opsige en borgers botilbud ved visitation til de særlige pladser æn-
drer heller ikke på, at kommunerne fortsat har ansvaret for, at der er det nødvendige
udbud af botilbud til målgruppen. Dog må oprettelsen af de 150 særlige pladser for-
venteligt betyde en tilpasning af den samlede kapacitet på botilbudsområdet. Det er
L 206 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: MFU spm. om de foreslåede regler om, at kommunen skal kunne stille krav om, at borgeren giver samtykke til at fraflytte sit botilbud for at kunne blive visiteret til nye særlige psykiatrisk sengepladser, indgår som en del af finansieringen af de nye særlige psykiatriske sengepladser, til børne- og socialministeren
vigtigt, at ressourcerne på området bruges fornuftigt, og hensynet til blandt andet at
mindske antallet af tomme pladser indgår i en hensigtsmæssig tilrettelæggelse på
området.
Det skal understreges, at en eventuel betingelse om opsigelse af en borgers botilbud i
forbindelse med visitationen til en særlig plads skal bero på en konkret og individuel
vurdering, ligesom kommunerne ikke fritages for deres ansvar for at sørge for, at bor-
geren får det rette botilbud efter ophold på en særlig plads, selvom borgerens tidligere
botilbud er opsagt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2