Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214 Bilag 4
Offentligt
1766347_0001.png
(Love Ændringslov med emnedelte alm. bem.)
[Skatteministeriet]
Udkast 20-05-2017
J.nr. 2017 - 2367
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
1)
(Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg)
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 3 i lov nr. 1174 af 5.
november 2014, § 1 i lov nr. 578 af 4. maj 2015 og § 2 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”og lejerens”.
2.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt.:
”1. og 2. pkt. finder anvendelse for elproduktionsanlæg
med en installeret effekt på højst 6 kW pr.
husholdning. Anlægget skal være tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, som
vedrører husholdningens boligenhed. Boligenheden skal være opført som boligenhed i Bygnings-
og Boligregisteret.”
3.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5-7:
”Stk. 5.
Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 3 for en egenproducents elproduktionsanlæg,
som er nævnt i stk. 3, at
1) Energinet.dk senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan
anvendes nettoafregning eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages
for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet,
eller
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2
2) Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om
nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at
egenproducenten kan få nettoafregning, eller
3) Energinet.dk senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning
for anlæg tilsluttet før den 20. november 2012.
Stk. 6.
Energinet.dk fører et register med oplysninger om ejer af elproduktionsanlægget, installeret
effekt, aftagenummer og aftagenummerets adresse og om, at der i Bygnings- og Boligregisteret er
opført en boligenhed for denne adresse, vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som stk. 3
finder anvendelse for. Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal
have adgang til registeret fra og med den 1. april 2018.
Stk. 7.
Stk. 3-6 finder ikke anvendelse efter den 19. november 2032.
”
4.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”§ 2 stk. 3 og 4” til: ”§ 2, stk. 3-7”.
5.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”§ 2 stk. 3 og 4” til: ”§ 2, stk. 3-7”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
§ 2, stk. 6, i lov om afgift af elektricitet, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 3, har virkning fra
og med den 1. april 2018.
Stk. 3.
Registrerede virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om afgift af
elektricitet, anvender de hidtil gældende regler om afgiftsfritagelse i § 2, stk. 3 og 4, i lov om afgift
af elektricitet til og med den 31. marts 2018.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med den 1. april 2018.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der foreslås afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning. Herunder foreslås
det, at der indføres øjebliksafregning for dels nye VE-anlæg og dels eksisterende erhvervsanlæg,
herunder boligudlejeres anlæg, der aktuelt er på timebaseret nettoafregning. Endvidere foreslås det,
at de eksisterende VE-anlæg i husholdninger fastholdes på de nuværende ordninger og først flyttes
til øjebliksafregning i 2032.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Elektricitet produceret på vedvarende energianlæg (VE-anlæg), herunder solcellelanlæg, der
forbruges direkte af elproducenten, er fritaget for bl.a. elafgift. For anlæg på timebaseret
nettoafregning betales der ikke elafgift for elektricitet, som egenproducenten producerer og
nettoforbruger fra el-nettet inden for en time. Dette giver kraftigere økonomiske tilskyndelser til
solcelleudbygning, end det er forudsat i aftalen og beslutningen, som er nævnt nedenfor.
Der er tidligere med Aftalen om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med
solcelleanlæg (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti) af 11. juni 2013 aftalt en ramme for
udbygningen på 800 MW med henblik på at styre udgiften til solcelle udbygningen. Rammen for
udbygningen er senere ved beslutning på energiforligskredsmøde den 25. november 2014 hævet til
918 MW.
Den relevante solcelleudbygning skønnes med betydelig usikkerhed nu at stige til i
størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og i størrelsesordenen 2.235 i 2030.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
4
Der foreslås afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning. Det foreslås
således at afskaffe timebaseret nettoafregning med elafgiftsfritagelse for alle nye VE-anlæg samt for
eksisterende erhvervsanlæg, herunder boligudlejeres anlæg, mens alene de eksisterende anlæg i
husholdninger på højst 6 kW (ca. 85.700 VE-anlæg) fastholdes på de eksisterende
nettoafregningsordninger med elafgiftsfritagelse frem til 2032.
Dette skal begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til at overholde den
aftalte ramme samt begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi.
Når timebaseret nettoafregning med elafgiftsfritagelse afskaffes, indtræder der i stedet
øjebliksafregning. Øjebliksafregning indebærer, at der betales elafgift på almindelige vilkår for alt
forbrug af elektricitet, som købes på det kollektive elnet. Øjebliksafregning betyder således, at ejere
af VE-anlæg afgiftsmæssigt ligestilles med elforbrugere uden VE-anlæg i forhold til deres køb af
elektricitet på det kollektive net.
Elektricitet, der forbruges direkte fra en anlægsejers egen produktion (dvs. uden lagring af den
producerede elektricitet på det kollektive elnet), vil med øjebliksafregning fortsat være fritaget for
betaling af elafgift mv.
Afskaffelse af fritagelsen for elafgift ved timebaseret nettoafregning vil reducere den økonomiske
tilskyndelse til at sætte solceller op. Dette vil samtidig reducere mindreprovenuet fra
solcelleudbygningen. Trods afskaffelsen af den timebaserede afgiftsfritagelse skønnes udbygningen
fortsat at blive højere end den aftalte ramme.
2.
Lovforslagets indhold
2.1. Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af
producenten selv, fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter desuden el, som forbruges direkte af en
lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg er placeret i forbindelse med
udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten. I og med at
elektriciteten fra VE-anlægget forbruges direkte fra et VE-anlæg, leveres den ikke fra det kollektive
elforsyningsnet til forbrug.
Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et vedvarende energianlæg
(VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder
i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi eller
geotermisk varme.
Elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.
Afgiftsfritagelse for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene anvendelse
for elektricitet, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det
kollektive elnet. Dette forbrug svarer til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres
til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens
forbrug (nettoopgørelse). Denne opgørelse sker i praksis, når elproducenten afregner efter reglerne i
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
5
bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som
er udstedt af Energistyrelsen. Dette kræver, at Energinet.dk har givet tilsagn eller truffet afgørelse
om, at der kan anvendes nettoopgørelse for anlægget.
Det er en forudsætning for denne afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse, at det afgiftsfrie forbrug af
elektricitet fra det kollektive net leveres til et aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der er
berettiget til at forbruge den afgiftsfrie elektricitet. Udtrykket aftagenummer er nærmere defineret i
lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Der er populært sagt tale om elmålerens
nummer.
Udover ovennævnte afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på timebasis gælder der en tilsvarende
ordning for mindre VE-anlæg i husholdninger med afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på årsbasis.
Denne ordning er midlertidig og gælder til og med den 19. november 2032, jf. § 6, stk. 6, i lov nr.
1390 af 23. december 2012 med senere ændringer. Denne midlertidige ordning er lukket for tilgang.
Der er således to ordninger med afgiftsfritagelse i forbindelse med nettoopgørelse.
2.1.2. Lovforslaget
Der foreslås en begrænsning af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen ved timebaseret
nettoafregning i og med, at det foreslås, at den skal vedrøre husholdningers forbrug af afgiftsfri
elektricitet.
Det er efter forslaget en betingelse for afgiftsfritagelse, at VE-anlægget er tilsluttet en
forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører en husholdnings boligenhed. Ved
boligenhed forstås en enhed, der er defineret som en boligenhed i BBR-registeret. Eventuelle
erhvervslokaler, som er tilsluttet boligens forbrugsinstallation, hører i denne forbindelse med til
boligenheden.
Derudover foreslås det, at afgiftsfritagelsen kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor elektriciteten
er produceret på VE-anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Det er forudsat,
at VE-anlæg med en installeret effekt højere end 6 kW har karakter af erhvervsanlæg, og at de
derfor ikke skal omfattes af afgiftsfritagelsen vedrørende husholdninger.
Med disse betingelser begrænses afgiftsfritagelsen, så den i alle tilfælde vedrører husholdningers
forbrug af afgiftsfri elektricitet.
Det foreslås endvidere, at denne afgiftsfritagelse bortfalder helt efter den 19. november 2032.
Derudover foreslås regler, hvorefter det kun er husholdningers eksisterende VE-anlæg på højst 6
kW, som er omfattet af den gældende afgiftsfritagelse, og de reelt påtænkte, men ikke etablerede
VE-anlæg af denne type i husholdninger, der fortsat kan omfattes af afgiftsfritagelsen indtil
afskaffelsen af fritagelsen i 2032. Reglerne betyder, at en kommende elproducent kun kan få
afgiftsfritagelse, hvis elproducenten f.eks. senest den 22. maj 2017
har fået Energinet.dk’s tilsagn
om, at der kan anvendes nettoafregning. Disse regler skal forhindre hamstring med hensyn til at
etablere nye VE-anlæg med afgiftsfritagelse.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
6
Det foreslås også, at Energinet.dk skal føre et register med oplysninger vedrørende hvert enkelt
elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen fortsat finder anvendelse for.
Formålet med forslagene er at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage til
at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med
vedvarende energi.
Der vil herefter være to ordninger med afgiftsfritagelse i forbindelse med henholdsvis den
foreslåede timebaserede nettoopgørelse og den gældende årsbaserede nettoopgørelse til og med den
19. november 2032. Begge ordninger vil teknisk set være baseret på det administrative regelsæt om
nettoopgørelse, der er udstedt i medfør af bl.a. lov om elforsyning og som knytter sig til fritagelse
for PSO-betaling. Når PSO-tariffen bortfalder ved udgangen af 2021, bortfalder dette administrative
regelsæt om nettoopgørelse også, og der vil skulle fastsættes nye tilsvarende administrative regler
for nettoafregning vedrørende husholdningerne for at sikre, at der fortsat er et teknisk grundlag for
de to ordninger med afgiftsfritagelse. Der vil senest i 2021 blive fremsat lovforslag om, at disse
tekniske regler for nettoopgørelse videreføres i lovgivningen på Energi-, Forsynings og
Klimaministeriets område. Endvidere vil der senest i 2021 blive fremsat lovforslag om supplerende
afgiftsregler, herunder regler om et register for mindre VE-anlæg i husholdninger med
afgiftsfritagelse ved nettoopgørelse på årsbasis, på Skatteministeriets område.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets økonomiske konsekvenser for staten består primært i, at udhulingen af provenuet fra
elafgiften ved egetforbrug af egenproduktion af VE reduceres. De gældende afgiftsregler med
nettoafregning på timebasis er en skatteudgift, der bidrager til støtten til VE-anlæg. Ved timebaseret
nettoafregning betaler ejerne af solcelleanlæg kun elafgift af det elforbrug, der netto overstiger
produktionen inden for en klokketime. Ved øjebliksafregning er ejerne af solcelleanlægget kun
fritaget for at betale elafgift af det elforbrug, der aftages direkte fra solcelleanlægget. På kort sigt
forventes overgangen fra timeafregning til øjebliksafregning at reducere det afgiftsfri elforbrug, der
henføres til egetforbrug af egenproduceret VE. Dermed reduceres det statslige mindre-provenu fra
elafgiften. Det bemærkes, at overgangen fra timeafregning til øjebliksafregning vil øge de statslige
udgifter til støtte gennem pristillæg, da en større andel af produktionen vil blive afsat til det
kollektive elforsyningsnet. Samlet set vil de øgede udgifter til støtte dog være væsentligt mindre
end merprovenuet fra elafgiften.
Egenproducenter kan øge deres egetforbrug ved at investere i batteriløsninger. Det skal bemærkes,
at allerede i dag investerer solcelleejere i batteriløsninger, herunder også dem, der søger under
puljerne. En overgang til øjebliksafregning vil øge incitamentet til at investere i batteriløsninger for
husholdninger og virksomheder, der betaler en høj elafgift eksempelvis liberale erhverv. Prisen på
batteriløsninger forventes endvidere at falde betydeligt i løbet af de kommende år. Der kan hermed
forventes en omfattende udbredelse med batteriløsninger, hvilket på lidt længere sigt vil reducere
den årlige besparelse for staten ved en overgang fra timeafregning til øjebliksafregning.
Det skønnes under væsentlig usikkerhed, at initiativet umiddelbart forøger provenuet fra elafgiften
med ca. 1.260 mio. kr. over perioden 2018-2030. En del af det umiddelbare provenu vil blive
opvejet af tilbageløb i form af højere indtægter fra øvrige afgifter mv. som følge af højere
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1766347_0007.png
7
disponibel indkomst. Merprovenuet skønnes at udgøre ca. 1.210 mio. kr. i alt over perioden 2018-
2030 efter indregning af tilbageløb, jf. tabel 1. Efter indregning af ændringer i udbygningen af
solceller samt øgede udgifterne til pristillæg til solcelle-el afsat til det kollektive forsyningsnet
udgør provenuet 1.120 mio. kr. i perioden. Efter yderligere indregning af ændringer i
arbejdsudbuddet skønnes det samlede provenu at udgøre 1.070 mio. kr. frem til 2030. Den skønnede
besparelse er korrigeret for, at husholdninger i stigende grad vil anvende batterier ved overgangen
fra timeafregning til øjebliksafregning. Der er ikke udarbejdet en lignende korrektion for de øvrige
typer af elforbrugere, herunder statslige virksomheder m.v. Hvis det bliver attraktivt for større
elforbrugere at investere i batteriløsninger, vil besparelsen dermed blive mindre end angivet i tabel
1. Opgjort på finansårsbasis skønnes forslaget at medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. i 2018.
Tabel 1. Lovforslagets effekt på de offentlige finanser
Mio. kr., 2017-priser
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu inkl. ændret adfærd
Provenu inkl. arbejdsudbudseffekt
2018
30
30
40
40
2019
60
50
80
80
2020
70
70
90
90
Sum 2018-2030
1.260
1.210
1.120
1.070
Anm.: Provenuvirkningerne inkl. ændret adfærd er fratrukket forøgelsen af støtteudgifterne. Forøgelsen
af støtteudgifterne udgør i størrelsesordenen 20 mio. kr. i perioden 2018-2030. Beløbene er afrundet til
nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Energistyrelsen
Den skønnede effekt angivet i tabel 1 ovenfor er beregnet for eksisterende solcelleanlæg og
vindmøller samt den skønnede merudbygning med nye solcelleanlæg over perioden 2018-2030.
Lovændringen kan også påvirke udbygningen af andre typer VE-anlæg, herunder vindmøller
omfattet af nettoafregning. Dette har dog ikke været muligt at kvantificere.
De foreslåede stramninger af elafgiftsloven skønnes at indebære en reduktion af skatteudgiften
forbundet med nettoafregning for VE-anlæg på i alt 1.260 mio. kr. i perioden 2018-2030.
Det bemærkes, at organisationer, virksomheder m.v. i staten, regionerne og kommunerne i dag har
incitament til at opsætte VE-anlæg, herunder solcelleanlæg, da de derigennem vil være fritaget for
at betale elafgift for egenproduceret VE. Hermed vil den foreslåede lovændring altså have
økonomiske konsekvenser for de offentlige organisationer m.v., der enten har eller planlægger at
installere VE-anlæg for dermed at opnå en afgiftsfritagelse for egetforbrug af VE.
Lovforslaget skønnes ikke at indebære nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. For det første forventes
lovforslaget at reducere merudbygningen med nye solcelleanlæg med 135 MW i 2020. Det
forventes dermed, at lovforslaget kan medføre et fald i indtægterne for de virksomheder, som
producerer, forhandler og installerer solcelleanlæg samt afledte erhverv i forhold til, hvis ordningen
var fortsat uændret.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
8
Derudover vil lovforslaget påvirke de indtægter, som virksomheder med egenproduktion af VE
opnår gennem støtte og afgiftsfritagelse for egetforbrug af egenproduceret VE. På den ene side vil
en overgang fra timeafregning til øjebliksafregning reducere egetforbruget og dermed værdien af
elafgiftsfritagelse for virksomheder med egenproduktion af VE, jf. afsnittet om de økonomiske
konsekvenser for det offentlige. På den anden side vil en overgang fra timeafregning til
øjebliksafregning øge den mængde elektricitet, som egenproducenter afsætter til det kollektive
elnet, hvilket vil øge indtægterne fra støtte for virksomheder, der modtager pristillæg.
Det bemærkes, at lovforslaget formentlig vil gøre det mere attraktivt for især virksomheder, der
betaler en høj elafgift at investere i batteriløsninger og derigennem øge det såkaldte egetforbrug af
den elektricitet, der produceres på deres VE-anlæg.
Forslaget skønnes under væsentlig usikkerhed for de eksisterende 473 erhvervsejede solcelleanlæg
på timebaseret nettoafregning at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra ca.
46.300 kr. pr. år til ca. 46.000 kr. pr. år. Ved indirekte støtte forstås en indtægt gennem, pristillæg
og elafgiftsfritagelse.
Det er antaget, at der er tale om liberale erhverv, som betaler fuld elafgift med et egetforbrug på 80
pct. ved timeafregning, som ved øjebliksafregning reduceres til 70 pct. For de eksisterende 28
erhvervsejede vindmøller på timebaseret nettoafregning skønnes forslaget under væsentlig
usikkerhed at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra ca. 81.200 kr. pr. år til ca.
80.500 kr. pr. år.
For de eksisterende 200 kommunalt ejede solcelleanlæg på timebaseret nettoafregning skønnes
forslaget under væsentlig usikkerhed at reducere den gennemsnitlige indirekte støtte pr. anlæg fra
ca. 33.600 kr. pr. år til ca. 32.400 kr. pr. år. Det er antaget, at de kommunale solcelleanlæg har et
egetforbrug på 80 pct. ved timeafregning, som ved øjebliksafregning reduceres til 70 pct. Der er kun
én kommunalt ejet vindmølle på timebaseret nettoafregning. Lovforslaget skønnes under væsentlig
usikkerhed at reducere den indirekte støtte fra ca. 239.900 kr. pr. år til ca. 235.700 kr. pr. år.
De nævnte reduktioner i støtten svarer til, at den indirekte støtte reduceres med omtrent 1-4 pct. Det
bemærkes, at ovenstående konsekvenser er for et givet år, hvor der også modtages støtte via
pristillæg. Støttereduktionen vil være større, når der ikke længere modtages pristillæg.
De administrative konsekvenser for Energinet.dk består i, at Energinet.dk skal indhente oplysninger
om de egenproducenter, som er berørt af lovforslaget. Det drejer sig om ca. 7.000 anlæg, hvor
Energinet.dk skal indhente oplysninger om, hvem der ejer anlæggene, og hvem der forbruger
strømmen. Oplysningerne skal indhentes for at sikre sig, at der lighed mellem ejer og forbruger af
strømmen. Energinet.dk skal konkret indhente oplysninger om, hvorvidt forbrugeren er ejer af
anlægget eller en lejer af boligenheden, hvortil anlægget er registreret. Registreringen af disse
oplysninger kræver en opdatering af priselementerne i DataHub, som vurderes at ville koste ca.
100.000 kr. Omkostningerne forbundet med gennemgangen af de ca. 7.000 anlæg, som er berørt af
lovforslaget vurderes til
omkring 3 mio. kr. Omkostningerne dækker Energinet.dk’s udgifter til
varetagelse af opgaverne knyttet til gennemgangen af anlæggene, herunder fremsendelse af breve,
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
9
sagsbehandling, support og registrering af oplysningerne i systemet. Herudover vil der være årlige
omkostninger forbundet med verifikationen af oplysningerne. Staten afholder udgifterne til
Energinet.dk, idet der af hensyn til EU-regulering ikke er mulighed for at afholde udgifterne over
Energinet.dk’s tariffer.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forslaget i præhøring. TER
vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
En potentiel udbygning med solcelleanlæg vil primært kunne have betydning for den danske
kvoteomfattede CO2-udledning, da en udbygning med solcelleanlæg fortrænger brugen af fossile
brændsler fra kvoteomfattede kraftværker, som bruger kul eller naturgas. Som udgangspunkt
påvirkes CO2-udledningen dog ikke på EU-plan, idet antallet af CO2-kvoter ikke påvirkes af
ændringer i det danske forbrug af fossile brændsler. En udbygning med solcelleanlæg, som
fortrænger elproduktion på kraftværker, som bruger fossile brændsler, vil føre til en reduktion i
udledningen af NOx og SO2.
En overgang fra timeafregning til øjebliksafregning forventes at reducere merudbygningen med
solcelleanlæg med ca. 135 MW i 2020. Isoleret set vil lovændringen dermed reducere produktionen
med VE med ca. 0,1 TWh i 2020. Dette forventes at kunne medføre en forøgelse af dansk
kvoteomfattet drivhusgasemissionen på op til ca. 0,14 mio. ton., hvilket på sigt neutraliseres af
mindre udledning andetsteds inden for kvotesektoren.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke
gælder nogen stand still-periode.
Lovforslaget indebærer, at erhvervsvirksomheder generelt, herunder udlejere af boliger, afskæres
fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3. Dog vil der fortsat være mulighed
for, at virksomheder, som benytter lokaler, der er tilsluttet en boligs forbrugsinstallation, vil kunne
drage fordel af afgiftsfritagelsen for så vidt angår det erhvervsrelaterede elektricitetsforbrug, der
kan henføres til de pågældende erhvervslokaler. Denne undtagelse fra princippet om, at
afgiftsfritagelsen ikke fremover kan anvendes af erhvervsvirksomheder, er begrundet i de
uforholdsmæssig store administrative og økonomiske konsekvenser, som opsætning af elmålere
med henblik på særskilt opgørelse af det erhvervsmæssige forbrug for disse husholdningsanlæg
ville medføre, set i forhold til afgiftsfritagelsens begrænsede størrelse. På den baggrund vurderes, at
undtagelsen for erhvervslokaler, der tilsluttet en boligs forbrugsinstallation, er begrundet i
afgiftsordningens karakter og opbygning, og derfor ikke indebærer en selektiv begunstigelse, som
udgør statsstøtte til de berørte virksomheder
.
Hertil kommer, at værdien af afgiftsfritagelsen under
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
10
alle omstændigheder er af så begrænset omfang, at der ikke er nogen reel risiko for, at den
økonomiske fordel, som de berørte virksomheder, måtte opnå i kraft af afgiftsfritagelsen, vil kunne
fordreje konkurrencen og påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Lovforslaget vurderes
derfor ikke at indebære statsstøtte.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. maj 2017 til og med den 24. maj 2017 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Advokatrådet - Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Aluminium Danmark
Ankenævnet på Energiområdet
Antenneforeningen Vejen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Biofos A/S
Blik- og Rørarbejderforbundet
borger- og retssikkerhedschefen i SKAT
Brancheforeningen for Biogas
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller
Branchen Forbrugerelektronik
Bryggeriforeningen
Business Danmark
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet)
Byggecentrum
Byggeskadefonden
CEPOS
Cevea
CO-industri
Copenhagen Merchants
DAKOFA
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond)
DANICA RESOURCES APS
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Rederiforening
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Danmarks Vindmølleforening
Danoil Exploration A/S
Dansk Affaldsforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Biotek
Dansk Byggeri
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
11
Dansk Center for Lys
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Facilities Management (DFM)
Dansk Fjernvarme
Dansk Gartneri
Dansk Gas Distribution
Dansk Gas Forening
Dansk Gasteknisk Center (DGC)
Dansk Geotermi Aps
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Methanolforening
Dansk Miljøteknologi
Dansk Shell A/S
Dansk Solcelleforening
Dansk Standard
Dansk Told- og Skatteforbund
Dansk Transport og Logistik (DLTL)
Dansk Varefakta Nævn
Dansk Ventilation
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK
Danske Maritime
Danske Udlejere
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening)
DANVAK
Datatilsynet
De frie Energiselskaber
DEA Deutsche Erdoel AG
Debra - Energibranchen
DELTA Dansk Elektronik
Det Økologiske Råd
DI
–
Organisation for erhvervslivet
Dommerfuldmægtigforeningen
DONG Energy A/S
DTU
–
Institut for Vindenergi
DTU
–
Myndighedsbetjening
E.ON Danmark A/S
Eksportrådet
EmballageIndustrien
Energi- og olieforum.dk
Energiforbrugeren
Energiforum Danmark
Energiklagenævnet
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
12
Energisammenslutningen
Energitilsynet
Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv Regulering
Eurowind Energy A/S
EWE Energie AG
Fagligt Fælles Forbund (3F)
Finans Danmark
Finansforbundet
Finansrådet
Fjernvarme Fyn
Fonden Kraka
Forbrugerrådet Tænk
Forenede Danske El-bilister (FDEL)
Foreningen af Danske Skatteankenævn
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA)
Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Foreningen Danske Kraftvarmeværker
Foreningen for Slutbrugere af Energi
Frederiksberg Kommune
Frie Funktionærer
Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE)
FSR Danske revisorer
FTF
Green Network
Greenpeace
GreenTech Advisor
GreenWays
GTS (Godkendt Teknologisk service)
Havarikommissionen
Hess ApS
HOFOR A/S
HOFOR Fjernkøling A/S
HOFOR Vind A/S
Håndværksrådet
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
Institut for produktudvikling (IPU)
Intelligent Energi
IT-Branchen
Justitia
Kalk- og Teglværksforeningen (bygitegl.dk)
Kamstrup A/S
Kjærgaard A/S
KL
–
Center for Intern Økonomi og Administration
Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark)
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
13
Kraka
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen
Københavns Kulturcenter
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsbyggefonden
Landsforeningen af Solcelleejere
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
Landsskatteretten
LCA Center
Miljøpartiet De Grønne
Miljøstyrelsen
Moderniseringsstyrelsen
Mærsk Drilling
Mærsk Olie og Gas A/S
Maabjerg Energy Center - MEC
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
NEAS Energy A/S
NGF Nature Energy
NOAH Energi og Klima
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Noreco
Offshoreenergy.dk
Olie Gas Danmark
Partnerskabet for Brint og Brændselsceller
Plastindustrien
Realkreditforeningen
Reel Energi Oplysning (REO)
Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark
SE
SEGES
Sikkerhedsstyrelsen
Skatteankestyrelsen
Solar Elements A/S
Solenergi Danmark A/S
Spyker Energy ApS
SRF Skattefaglig Forening
Statens ByggeforskningsInstitut
Statoil A/S
Statoil Refining Denmark A/S
Syd Energi
Søfartens Ledere
Søfartsstyrelsen
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1766347_0014.png
14
Tekniq
Teknologisk Institut
Varmepumpefabrikantforeningen
Vattenfall A/S
Vedvarende Energi
VELTEK
–
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening
Verdens Skove
Vestas Wind systems A/S
Vindenergi Danmark
Vindmølleindustrien
Wintershall Nordszee B.V.
WWF Verdensnaturfonden
Ældresagen
Økologisk Landsforening
Østkraft
Aalborg Portland A/S
Aalborg Universitet og
Aarhus Universitet
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Det skønnes under væsentlig
usikkerhed, at de statslige
udgifter til mindreprovenu vil
falde med ca. 1.210 mio. kr. i alt
over perioden 2017- 2030
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang)
Det skønnes under væsentlig
usikkerhed, at de statslige
udgifter til støtte vil stige med
ca. 20 mio. kr. i alt over
perioden 2017-2030
Ingen nævneværdige
Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Negativ økonomisk
påvirkning af virksomheder,
som investerer i, producerer,
forhandler og installerer
solcelle-anlæg samt afledte
erhverv.
En mindre forøgelse af
Energinet.dks opgaver
primært på kort sigt.
Ingen nævneværdige
Lovforslaget forventes isoleret
set at kunne medføre en
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1766347_0015.png
15
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
forøgelse af kvoteomfattet
drivhusgasemissionen på op
til ca. 0,14 mio. ton., der dog
neutraliseres af mindre
udledning andet steds i
kvotesektoren.
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale om
en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen
stand still-periode.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af
producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter
desuden el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende anlæg
er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af
elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et
vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender
vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges
direkte fra VE-anlægget, leveres den ikke fra det kollektive elforsyningsnet til forbrug.
Elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.
Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene
anvendelse for elektricitet, der forbruges direkte, men også for et nærmere opgjort forbrug af
elektricitet fra det kollektive elnet. Dette forbrug svarer til den produktion af elektricitet fra VE-
anlægget, der leveres til det kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger
elproducentens og lejerens forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3.
Efter gældende ret har udlejere under visse betingelser mulighed for at benytte afgiftsfritagelsen
med nettoopgørelse i elafgiftslovens § 2, stk. 3, for forbrug af el hos lejerne i en udlejningsejendom.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
16
Med forslaget, som beskrevet under bemærkningerne til nr. 2, afskæres erhvervsvirksomheder i
form af f.eks udlejere af boliger fra at kunne benytte afgiftsfritagelsen med nettoopgørelse i
elafgiftslovens § 2, stk. 3. Da udlejere, herunder boligforeninger, således afskæres fra at kunne
benytte afgiftsfritagelsen, er der ikke længere grund til at nævne deres lejere i bestemmelsen.
Det foreslås derfor at tilpasse ordlyden i § 2, stk. 3, så det fremgår, at det alene er elproducenten,
der fremover kan benytte afgiftsfritagelsen (nettoopgørelse) for sit eget elforbrug ifølge
elafgiftslovens § 2, stk. 3. Forslaget vil ikke hindre en privat lejer med eget elproduktionsanlæg i at
benytte afgiftsfritagelsen, hvis lejeren i øvrigt lever op til betingelserne i bestemmelsen.
Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under bemærkningerne til nr. 2, begrænses den kreds af
elproducenter, som kan benytte afgiftsfritagelsen. Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under
bemærkningerne til nr. 3, bortfalder afgiftsfritagelsen dog i 2032.
For de anlægsejere, som med lovforslaget vil overgå til øjebliksafregning af elafgiften, vil denne
ændring ikke have en betydning for nettoafregning af PSO eller evt. pristillæg for den elektricitet,
som anlægsejeren sender ud på det kollektive elnet. Lovforslaget sigter således ikke på at ændre
grundlaget for måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet efter
lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning samt regler udstedt i medfør heraf.
Til nr. 2
Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af
producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter
desuden den el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende
anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af
elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et
vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender
vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges
direkte fra VE-anlægget, leveres den ikke fra det kollektive elforsyningsnet til forbrug.
Elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.
Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene
anvendelse for ovennævnte for elektricitet fra VE-anlæg, der forbruges direkte, men også for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Dette forbrug er fastsat til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det
kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens
forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Denne opgørelse sker i praksis, når
elproducenten afregner efter reglerne i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning
for egenproducenter af elektricitet.
Ifølge bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 4, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter §
2, stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten, der indgår i ovennævnte nettoopgørelse, leveres til et
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
17
aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge afgiftsfri elektricitet efter § 2, stk. 3,
1. pkt. Udtrykket aftagenummer er defineret i elafgiftslovens § 1 a, nr. 1. Det fremgår heraf, at et
aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af
netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet.
Det foreslås, at der som
§ 2, stk. 3, 3.-5. pkt.,
indsættes en begrænsning af anvendelsesområdet for
afgiftsfritagelsen i § 2, stk. 3.
Det foreslås i
3. pkt.,
at afgiftsfritagelsen finder anvendelse for elproduktionsanlæg med en
installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. Det vil sige, at elektriciteten for at være omfattet af
afgiftsfritagelsen skal vedrøre husholdningers forbrug af elektricitet.
Grænsen på 6 kW effekt for VE-anlæg anvendes i anden sammenhæng i lovgivningen om elafgift.
SKAT har nærmere forklaret, hvad der skal forstås ved udtrykket effekt f.eks. i styresignal
SKM2012.506.SKAT,
”Elafgiftsloven – fortolkning af begrebet ”installeret effekt” –
styresignal”.
Der er således tale om et velkendt udtryk.
Det foreslås i
4. pkt.,
at det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at elproduktionsanlægget er
tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører en husholdnings boligenhed.
Det foreslås i 5.
pkt.,
at boligenhed skal være defineret som en boligenhed i BBR-registeret.
Eventuelle erhvervslokaler, som er tilsluttet boligens forbrugsinstallation, skal anses for at høre med
til boligenheden i BBR-registeret. Dette er begrundet ud fra den uforholdsmæssigt store
administration, som det ville medføre, hvis der skulle opsættes elmålere til at opgøre det
erhvervsmæssige forbrug. Det stemmer med det almindelige hensyn, hvorefter administrative
omkostninger bør minimeres ved udformningen af afgiftslovgivningen. Dette er et almindeligt
hensyn ved udformningen af afgiftsregler.
Med disse betingelser begrænses afgiftsfritagelsen, så den i alle tilfælde vedrører husholdningers
forbrug af afgiftsfri elektricitet.
Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og
dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv
udbygning med vedvarende energi. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
1.1.
Med forslaget, som er beskrevet nedenfor under bemærkningerne til nr. 3, bortfalder
afgiftsfritagelsen i 2032.
Til nr. 3
Efter gældende ret er elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, og som forbruges direkte af
producenten selv, fritaget for afgift, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Fritagelsen omfatter
desuden den el, som forbruges direkte af en lejer i en udlejningsejendom, når det elproducerende
anlæg er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen, og den udlejede ejendom udlejes af
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
18
elproducenten. Det er en forudsætning for fritagelsen, at elektriciteten er fremstillet på et
vedvarende energianlæg (VE-anlæg). Ved et VE-anlæg forstås et elproduktionsanlæg, der anvender
vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og
tidevandsenergi eller geotermisk varme. I og med at elektriciteten fra VE-anlægget forbruges
direkte fra et VE-anlæg, leveres den ikke fra det kollektive elforsyningsnet til forbrug.
Elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet, er som udgangspunkt pålagt elafgift.
Afgiftsfritagelsen for elektricitet, der fremstilles ved vedvarende energi, finder ikke alene
anvendelse for ovennævnte for elektricitet fra VE-anlæg, der forbruges direkte, men også for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra det kollektive elnet, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 1. pkt.
Dette forbrug er fastsat til den produktion af elektricitet fra VE-anlægget, der leveres til det
kollektive net, og som opgjort inden for hver time ikke overstiger elproducentens og lejerens
forbrug (nettoopgørelse), jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, 2. pkt. Denne opgørelse sker i praksis, når
elproducenten afregner efter reglerne i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning
for egenproducenter af elektricitet.
Ifølge bestemmelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 4, er det en forudsætning for afgiftsfritagelse efter §
2, stk. 3, 1. pkt., at elektriciteten, der indgår i ovennævnte nettoopgørelse, leveres til et
aftagenummer, som kun vedrører forbrugere, der kan forbruge afgiftsfri elektricitet efter § 2, stk. 3,
1. pkt. Udtrykket aftagenummer er defineret i elafgiftslovens § 1 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår heraf,
at et aftagenummer er et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af
netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet.
Det foreslås, at der som
§ 2, stk. 5,
indsættes en ny forudsætning for afgiftsfritagelse efter § 2, stk.
3, hvorefter Energinet.dk’s tilsagn eller afgørelser til egenproducenter skal foreligge senest
bestemte datoer, for at egenproducentens VE-anlæg kan omfattes af afgiftsfritagelse efter
elafgiftslovens § 2, stk. 3. Det foreslås nærmere, at afgiftsfritagelse er betinget af, jf. det foreslåede
§ 2, stk. 5, nr. 1-3, i elafgiftsloven, at Energinet.dk:
1. senest den 22. maj 2017 har givet egenproducenten tilsagn om, at der kan anvendes
nettoafregning, eller truffet afgørelse om, at egenproducenten helt eller delvist fritages for at
betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet,
eller
2. senest i 2017 efter § 23 i bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet har truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan
få nettoafregning, eller
3. senest i 2017 har truffet afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg
tilsluttet før den 20. november 2012.
Det er specifikt valgt at benytte tidspunktet for disse tilsagn og afgørelser fra Energinet.dk som
skæringsdato, da reglerne for disse tilsagn og afgørelser forudsætter, at der ikke forud er investeret i
VE-anlæg, jf. bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet. Herved undgås den situation, hvor en husholdning, som har investeret i tillid til de hidtil
gældende regler om afgiftsfritagelse, afskæres fra at kunne benytte fritagelsen.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
19
Efter den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 5, er det en forudsætning for
kommende elproducenters benyttelse af den timebaserede afgiftsfritagelse for VE-anlæg, at
Energinet.dk f.eks. senest den 22. maj 2017, har givet den kommende elproducent tilsagn om, at
vedkommende kan anvende nettoafregning, mens en kommende elproducent ved tilsagn afgivet
senere end denne dato ikke vil kunne benytte den timebaserede afgiftsfritagelse. Der er tale om en
afskæring af elproducenters mulighed for at anvende timebaseret afgiftsfritagelse for kommende
VE-anlæg fra og med et bestemt tidspunkt.
Forslaget indebærer, at der lukkes for tilgangen til den timebaserede afgiftsfritagelse.
Et tilsagn om nettoafregning fra Energinet.dk giver adgang til benyttelse af den fortsatte
timebaserede afgiftsfritagelse for VE-anlæg i husholdninger. En senere skæringsdato ville på den
baggrund medføre en risiko for hamstring af tilsagn om nettoafregning, da der ville opstå en
periode, hvor der vil kunne søges om tilsagn om nettoafregning hos Energinet.dk. Et tilsagn kan
opnås uden omkostninger og er gyldigt i en periode på 2 år fra tidspunktet for meddelelse af
tilsagnet. Der er ikke noget krav om, at tilsagnet skal udnyttes, hvorfor der er en stor risiko for en
stor mængde ansøgninger og derved en risiko for en fortsat høj udbygning af solcellekapacitet i en
periode, hvilket søges undgået med forslaget. Ved forslaget tages der desuden hensyn til det
overordnede formål med lovforslaget, som er at begrænse meromkostninger på solcelleområdet
samt at overholde den aftalte ramme for udbygning med solceller m.v.
Forslaget skyldes et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og dermed bidrage
til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv udbygning med
vedvarende energi.
Med andre ord sikres det, at husholdningernes eksisterende VE-anlæg, som er omfattet af
afgiftsfritagelsen, og husholdningernes reelt påtænkte, men ikke etablerede VE-anlæg, fortsat
omfattes af afgiftsfritagelsen, mens adgangen til afgiftsfritagelsen ellers ophører for alle anlæg, som
etableres i fremtiden.
Det bemærkes vedrørende betingelsen beskrevet ovenfor
–
at Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i
bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet har
truffet eller træffer afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning
–
at
ansøgningsprocessen vedrørende nettoafregning blev ændret i september 2015. Der vil derfor
forekomme tilfælde, hvor en anlægsejer allerede har købt et VE-anlæg forud for ændringen af
ansøgningsprocessen. Der blev i den forbindelse udarbejdet en overgangsordning, som skulle sikre,
at anlægsejere, som havde investeret i tillid til dagældende regler om nettoafregning relateret til
PSO, fortsat kunne opnå ret til nettoafregning. Denne overgangsbestemmelse i
nettoafregningsbekendtgørelsens § 23 bevirker, at Energinet.dk skal træffe afgørelse senest i 2017
på baggrund af ansøgninger modtaget senest den 31. oktober 2017.
Det bemærkes vedrørende betingelsen beskrevet ovenfor
–
at Energinet.dk senest i 2017 har truffet
afgørelse om, at egenproducenten kan få nettoafregning for anlæg tilsluttet før den 20. november
2012
–
at nogle personer, som har tilsluttet deres anlæg før den 20. november 2012 i visse tilfælde
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
20
ikke har fået en afgørelse om årsbaseret nettoafregning fra Energinet.dk eller alene har benyttet sig
af timebaseret nettoafregning.
Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og
dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv
udbygning med vedvarende energi.
Det foreslås, at der som
§ 2, stk. 6, 1. pkt.
indsættes en regel om, at Energinet.dk skal føre et register
med oplysninger vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg, som afgiftsfritagelsen i
elafgiftslovens § 2, stk. 3, fortsat finder anvendelse for. Der er ikke noget i vejen for, at registeret
f.eks. er integreret i et større register, når de samme relevante oplysninger kan udsøges.
For så vidt angår hvert af de omfattede VE-anlæg skal registeret indeholde oplysning om, hvem der
ejer VE-anlægget, anlæggets installerede effekt, aftagenummeret vedrørende anlægget,
aftagenummerets adresse og endelig oplysning om, at aftagenummerets adresse er en adresse for
hvilken, der i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) er opført en boligenhed.
Grænsen på 6 kW effekt for VE-anlæg anvendes i anden sammenhæng i lovgivningen om elafgift.
SKAT har nærmere forklaret, hvad der skal forstås ved udtrykket effekt f.eks. i styresignal
SKM2012.506.SKAT, ”Elafgiftsloven – fortolkning af begrebet ”installeret effekt” – styresignal”.
Der er således tale om et velkendt udtryk.
Det er nødvendigt at pålægge Energinet.dk at oprette og føre et sådant register over afgiftsfritagne
anlæg, da Energinet.dk må have et grundlag for at kunne verificere, at de pågældende anlæg lever
op til betingelserne for afgiftsfritagelse. Endvidere vil registeret give SKAT en mulighed for at
kontrollere rigtigheden af afgiftsfritagelserne for VE-anlæggene. Der er fastsat lignende
administrative regler i elafgiftsloven for andre særlige elafgiftsforhold.
Endvidere foreslås det, at der som
§ 2, stk. 6, 2. pkt.
indsættes en regel om, at registrerede
virksomheder at registrerede virksomheder (netvirksomhederne) skal have adgang til registeret fra
og med den 1. april 2018. Det er på det tidspunkt, at Energinet.dk skal have etableret et
funktionsdygtigt register. Herved sikres det, at netvirksomhederne, der opkræver elafgiften, har
adgang til de for opkrævningen nødvendige oplysninger om bl.a., hvem der ikke længere har denne
ret, og som derfor som udgangspunkt skal betale afgift af den el, som de får leveret fra det
kollektive net.
Det foreslås, at der som
§ 2, stk. 7,
indsættes en regel om, at afgiftsfritagelsen for elektricitet, der
leveres fra det kollektive net, jf. elafgiftslovens § 2, stk. 3, finder anvendelse til og med den 19.
november 2032. Herefter vil undtagelsen fra afgift af elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg
ved anvendelse af vedvarende energikilder kun gælde for elektricitet, som direkte forbruges af
elproducenten. Det betyder, at fra og med den 20. november 2032 vil det kun være afgiftsfritagelsen
i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c, som finder anvendelse for VE-anlæg.
Dette har f.eks. betydning for de VE-anlæg, som er omfattet af en midlertidig ordning med
afgiftsfritagelse i relation til årsbaseret nettoafregning til og med den 19. november 2032, jf. § 6,
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
21
stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, som ændret ved § 6 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 2 i
lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 578 af 4. maj 2015. Disse VE-anlæg vil ikke kunne
omfattes af afgiftsfritagelse, for så vidt angår forbrug af el fra det kollektive net efter den 19.
november 2032.
Begrundelsen for forslaget er et ønske om at begrænse meromkostninger på solcelleområdet og
dermed bidrage til at overholde den aftalte ramme samt at begrænse en ikke-omkostningseffektiv
udbygning med vedvarende energi.
Til nr. 4
Efter gældende ret har skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for dokumentation
vedrørende særlige afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 11. Hvad der skal forstås ved særlige
afgiftsforhold er defineret i elafgiftslovens § 9, stk. 1. Ved særlige afgiftsforhold forstås bl.a. den
timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.
Skatteministeren har med hjemmel i elafgiftslovens § 9, stk. 11, udstedt regler om dokumentation
for særlige afgiftsforhold i bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af
elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til
Energinet.dk. Bekendtgørelsen regulerer bl.a. Energinet.dk’s verificering af særlige afgiftsforhold,
herunder den timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.
Det foreslås, at afgrænsningen af særlige afgiftsforhold i elafgiftslovens § 9 i form af henvisningen
til elafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, udvides til også at omfatte de foreslåede nye stykker i § 3, således
at henvisningen ændres til en henvisning til § 3, stk. 3-7.
Baggrunden herfor er de foreslåede nye stykker, stk. 5-7. Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af andre dele af lovforslaget.
Det bemærkes, at der vil blive fastsat ændringer i nævnte bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september
2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af
oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk for at sikre, at der fortsat gælder de fornødne regler
for Energinet.dk’s verifikation af særlige afgiftsforhold.
Til nr. 5
Efter gældende ret har skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for dokumentation
vedrørende særlige afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 11. Hvad der skal forstås ved særlige
afgiftsforhold er defineret i elafgiftslovens § 9, stk. 1. Ved særlige afgiftsforhold forstås bl.a. den
timebaserede afgiftsfritagelse vedrørende VE-anlæg i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4.
Det fremgår af elafgiftslovens § 9, stk. 8, at Energinet.dk anvender oplysninger om særlige afgift-
forhold, som er nævnt i lovens § 2, stk. 3 og 4, til verifikationsformål.
Det foreslås, at henvisningen til elafgiftslovens § 3, stk. 3 og 4, udvides til også at omfatte de
foreslåede nye stykker i elafgiftslovens § 3, således at henvisningen ændres til en henvisning til § 3,
stk. 3-7.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
22
Baggrunden herfor er de foreslåede nye stykker, stk. 5-7. Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af andre dele af lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Ikrafttrædelsestidspunktet er herved i
overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
Det foreslås i
stk. 2,
at den foreslåede bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 6, har virkning fra og
med den 1. april 2018. Efter den foreslåede nye bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 6, skal
Energinet.dk føre et register med oplysninger om VE-anlæg m.v., som den fortsatte timebaserede
afgiftsfritagelse efter § 2, stk. 3, anvendes for.
Med forslaget sikres det, at Energinet.dk har den nødvendige tid til at få etableret dette register, der
skal danne administrativt grundlag for afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at virksomheder, der er registreret efter elafgiftsloven, skal anvende de hidtil
gældende regler om afgiftsfritagelse i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, til og med den 31. marts 2018.
Med forslaget sikres det, at de registrerede virksomheder, der håndterer afgiftsfritagelsen i
elafgiftslovens § 2, stk. 3, ikke skal administrere de nye regler om afgiftsfritagelsen, før det
foreslåede register over elproduktionsanlæg, der kan benytte fritagelsen efter de nye regler, er
oprettet. Det vil sige, at VE-anlæg som hidtil vil kunne fortsætte med den timebaserede
afgiftsfritagelse til og med den 31. marts 2018.
Det foreslås i
stk. 4,
at lovens § 1, nr. 4 og 5, har virkning fra og med den 1. april 2018. Lovens § 1,
nr. 4 og 5, omfatter konsekvensændringer af de foreslåede nye afgiftsregler om den timebaserede
afgiftsfritagelse. Konsekvensændringerne skal derfor tidsmæssigt følge virkningstidspunktet for
disse nye afgiftsregler, som er den 1. april 2018.
Bilag
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
23
Bilag 1
–
Andre bilag (EU-direktiver, forordninger, tekniske redegørelser)
Bilag 2
–
Paralleltekster
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017,
foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
stk. 2. ---
Stk. 3.
Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra
det kollektive elnet. Omfanget af forbruget
svarer til den produktion af elektricitet fra
elproduktionsanlægget, jf. stk. 1, litra c, der
leveres til det kollektive net, og som opgjort
inden for hver time ikke overstiger
elproducentens og lejerens forbrug af
elektricitet fra det kollektive elnet i samme
tidsrum.
1.
I
§ 2, stk. 3, 2. pkt.,
udgår
”og lejerens”.
§ 2. ---
stk. 2. ---
Stk. 3.
Stk. 1, litra c, finder anvendelse for et
nærmere opgjort forbrug af elektricitet fra
det kollektive elnet. Omfanget af forbruget
2.
I
§ 2, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt.:
”1. og 2. pkt. finder anvendelse for
elproduktionsanlæg med en installeret effekt
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
24
svarer til den produktion af elektricitet fra
elproduktionsanlægget, jf. stk. 1, litra c, der
leveres til det kollektive net, og som opgjort
inden for hver time ikke overstiger
elproducentens og lejerens forbrug af
elektricitet fra det kollektive elnet i samme
tidsrum.
§ 2. ---
Stk. 2-4. ---
på højst 6 kW pr. husholdning. Anlægget
skal være tilsluttet en forbrugsinstallation
med et aftagenummer, som vedrører
husholdningens boligenhed. Boligenheden
skal være opført som boligenhed i Bygnings-
og Boligregisteret.”
3.
I
§ 2
indsættes som
stk. 5-7:
”Stk. 5.
Det er en forudsætning for
anvendelsen af stk. 3 for en egenproducents
elproduktionsanlæg, som er nævnt i stk. 3, at
4) Energinet.dk senest [dagen før
fremsættelse] har givet egenproducenten
tilsagn om, at der kan anvendes
nettoafregning eller truffet afgørelse om,
at egenproducenten helt eller delvist
fritages for at betale beløb til dækning af
offentlige forpligtelser i forhold til
egetforbruget af elektricitet, eller
5) Energinet.dk senest i 2017 efter § 23 i
bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016
om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet har truffet eller træffer
afgørelse om, at egenproducenten kan få
nettoafregning, eller
6) Energinet.dk senest i 2017 har truffet
afgørelse om, at egenproducenten kan få
nettoafregning for anlæg tilsluttet før den
20. november 2012.
Stk. 6.
Energinet.dk skal føre et register med
oplysninger om ejer af
elproduktionsanlægget, installeret effekt,
aftagenummer og aftagenummerets adresse
og om, at der i Bygnings- og Boligregisteret
er opført en boligenhed for denne adresse,
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
25
§ 9. ---
Stk. 1.
Energinet.dk skal stille datahubbens
oplysninger vedrørende særlige
4.
I
§ 9, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”§ 2 stk. 3 og
afgiftsforhold eller ændringer i særlige
afgiftsforhold, der gør sig gældende ved en
4” til: ”§ 2, stk. 3-7”.
registreret virksomheds udlevering af
elektricitet til et aftagenummer, til rådighed
for den registrerede virksomhed med henblik
på den registrerede virksomheds fakturering i
overensstemmelse med § 7, stk. 3. Ved
særlige afgiftsforhold forstås forhold, som er
nævnt i § 2, stk. 3 og 4, § 5, stk. 2 eller 3,
eller § 6, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 og 4, eller §
6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012
om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, lov om afgift af
elektricitet og ligningsloven (Støtte til
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende
energi-anlæg m.v.). Udtrykket særlige
afgiftsforhold omfatter også afgiftssatser og
afgiftsgrundlag, som vedrører
bestemmelserne om særlige afgiftsforhold
nævnt i 2. pkt.
vedrørende hvert enkelt elproduktionsanlæg,
som stk. 3 finder anvendelse for.
Registrerede virksomheder, der er nævnt i §
3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal have adgang til
registeret fra og med den 1. april 2018.
Stk. 7.
Stk. 3-6 finder ikke anvendelse efter
den 19. november 2032.
”
§ 9. ---
Stk. 1-7. ---
Stk. 8.
Energinet.dk anvender oplysninger i
egne registre om særlige afgiftsforhold, jf.
stk. 1, som er nævnt i § 2, stk. 3 og 4, eller §
6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012
om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, lov om afgift af
elektricitet og ligningsloven (Støtte til
solcelleanlæg og øvrige små vedvarende
energi-anlæg m.v.) til verifikation efter stk.
2. Energinet.dk stiller disse oplysninger til
rådighed for en registreret virksomheds
undersøgelser nævnt i stk. 7.
5.
I
§ 9, stk. 8, 1. pkt.,
ændres ”§ 2 stk. 3 og
4” til: ”§ 2, stk. 3-7”.
 L 214 - 2016-17 - Bilag 4: Orientering om fornyet høring af forslag til afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgift, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
26
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2018.
Stk. 2.
§ 2, stk. 6, i lov om afgift af
elektricitet, som indsat ved denne lovs § 1,
nr. 3, har virkning fra og med den 1. april
2018.
Stk. 3.
Registrerede virksomheder, der er
nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om
afgift af elektricitet, anvender de hidtil
gældende regler om afgiftsfritagelse i § 2,
stk. 3 og 4, i lov om afgift af elektricitet til
og med den 31. marts 2018.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 4 og 5, har virkning
fra og med den 1. april 2018.