L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 22 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

4. oktober 2016

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om leje af er-

hvervslokaler m.v. (Tidsbegrænsning af erhvervslejeaftaler og vur-

dering af markedslejen)

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en videre mulighed for at tidsbegrænse erhvervs-

lejeaftaler samt en præcisering af hvilke oplysninger, der skal fremgå i

forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål, når der

anvendes sammenlignelige erhvervslejemål.

Lovforslaget har været sendt i høring i perioden 5. juli 2016 til 10. august

2016 til i alt 34 organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske

Advokater, Danske Udlejere, De Samvirkende Købmænd (DSK), Ejen-

domsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation (ELO),

Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen og

Steen & Strøm Danmark A/S.

Dansk Byggeri, Dommerfuldmægtigforeningen, Vestre Landsret, Østre

Landsret har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Enkelte høringssvar indeholder bemærkninger og forslag til ændring, der

ikke vedrører lovforslaget. Disse omtales derfor ikke nærmere i dette no-

tat.

2. Generelle bemærkninger

ELO anfører, at den nuværende erhvervslejelov blev til efter lange for-

handlinger med en lang række berørte organisationer, og er udtryk for et

gennemarbejdet og vægtet kompromis mellem lejer og udlejer. De sam-

me organisationer bør efter organisationens opfattelse medvirke ved

eventuelle ændringer af erhvervslejeloven.

DSK og Håndværksrådet anfører, at forslaget gennemføres på et util-

strækkeligt og spinkelt grundlag, der begrænser sig til et embedsmands-

udvalgs oplæg med afsæt i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse

af fremtidens detailhandel. Det anføres, at der tidligere er fremført stærk

kritik af denne undersøgelse for på flere områder at give et yderst disku-

tabelt billede af konkurrencen i dansk detailhandel.

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

2/9

Kommentar:

Ændringerne til erhvervslejeloven sker som følge af en analyse foretaget

af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ”Fremtidens Detailhandel” fra

april 2014. Af analysen fremgik det bl.a., at særligt en lempelse af

reglerne vedrørende tidsbegrænsning og opsigelse af erhvervslejeaftaler

vil medvirke til at sikre et stigende konkurrencetryk i detailhandlen ved

bl.a. at fjerne barrierer for virksomheder, som gerne vil etablere sig i et

givent geografisk område. Det vil gøre det nemmere at sikre produktive

lejere og dermed et kontinuerligt attraktivt butiksmiljø, hvilket kan

påvirke forbrugernes efterspørgsel og i sidste ende kundestrømmen til

gavn for både lejer og udlejer.

Der blev på baggrund af analysen nedsatte den tidligere regering en

arbejdsgruppe med repræsentanter fra Finansministeriet, det daværende

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Erhvervs- og

Vækstministeriet, som bl.a. gennemførte en spørgeskemaundersøgelse af

de organisationer, der indgik i partsaftalen i forbindelse med

erhvervslejelovens tilblivelse, for at få indblik i de faktiske forhold på

markedet. Interessenterne meldte samstemmende tilbage, at der ikke

indsamles data om den praktiske anvendelse og virkning af

erhvervslejeloven, hverken i Danmark eller i sammenlignelige lande.

Endvidere har der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget været

dialog med repræsentanter fra både lejer- og udlejersiden, der har haft

mulighed for at supplere de oplysninger, der blev givet i forbindelse med

arbejdgruppens undersøgelser. Arbejdsgruppen har på den baggrund

været bekendt med både lejer- og udlejersidens holdning i forbindelse

med udarbejdelsen af lovforslaget.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vurderede

arbejdsgruppen både de positive og negative effekter for både lejer- og

udlejersiden i sin analyse. Arbejdsgruppen fandt, at få indgåede

tidsbegrænsede lejeaftaler kan virke som en adgangsbarriere for

virksomheder, der gerne vil etablere sig på detailhandelsmarkedet, da

der formentligt er færre ledige attraktive erhvervslejemål, ligesom der

samtidig er begrænset konkurrence om disse lejemål. Arbejdsgrupppen

fremhævede ligeledes, at de gældende regler kan være en barriere for

succesfulde virksomheders mulighed for at ekspandere, idet det kan være

svært at finde flere eller større lokaler på attraktive beliggenheder.

Erhvervslejeloven, som den ser ud i dag, kan dermed medvirke til, at nye,

potentielt mere produktive virksomheder, har sværere ved at etablere sig

eller ekspandere.

Arbejdsgruppen vurderede også, at muligheden for at indgå

tidsbegrænsede lejeaftaler, må forventes at skabe bedre naturlig

udvikling i lokale butiksmiljøer, hvilket giver potentielle lejere, som

ønsker adgang til specifikke erhvervslejemål, bedre mulighed for at få

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

3/9

adgang til de erhvervslejemål, der passer til den kundekreds eller de

butikskoncepter, de ønsker.

På baggrund af arbejdsgruppens undersøgelse, er det vurderingen, at

lovforslaget vedrørende videre mulighed for at tidbegrænse

erhvervslejeaftaler vil øge produktiviteten og væksten på

detailhandelsmarkedet til gavn for både udlejer og lejer.

Som det også påpegedes af arbejdsgruppen, kan lovforslaget betyde en

forringelse af den tryghed, som lejerne i dag har for så vidt angår retten

til lejemålet, men det vurderes at lovforslaget samtidig kan øge

fleksibiliteten i forhold til indgåelse af lejeaftaler tilpasset det enkelte

lejeforhold, hvilket kan være en fordel for begge parter. Derudover

vurderes det, at forslaget vil kunne have en positiv indflydelse på

produktiviteten og dermed væksten på samfundsniveau samt

forbrugervelfærden.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1. Forslag om at indføre en videre mulighed for at tidsbegrænse er-

hvervslejeaftaler

3.1.1. Generelle bemærkninger

3.1.2. Begrænsning i muligheden for at aftale markedsleje i tid-

begrænsede lejeaftaler

3.1.3. Øvrige bemærkninger

3.2. Forslag om præcisering af hvilke oplysninger, der skal fremgå i

forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervslejemål,

når der anvendes sammenlignelige erhvervslejemål.

3.1. Forslag om at indføre en videre mulighed for at tidsbegrænse

erhvervslejeaftaler

Danske Udlejere, Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Dan-

mark A/S støtter forslaget om at indføre videre mulighed for at tidsbe-

grænse erhvervslejeaftaler. Dansk Detail, DSK, Dansk Erhverv, ELO,

Håndværksrådet og Lejernes Landsorganisation støtter ikke forslaget.

Realkreditforeningen anfører, at de ikke er ubetinget positive over for

forslaget.

3.1.1. Generelle bemærkninger

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Erhvervslejernes Landsorganisation,

Håndværksrådet og Lejernes Landsorganisation anfører bl.a., at forslaget

er en ensidig ændring til fordel for udlejerne. Forslaget vil svække særligt

mindre butikkers position i forhold til udlejer, der har en stærkere for-

handlingsposition, ligesom det vil svække og ikke øge investeringslysten

fra detailhandlen, hvis udlejers mulighed for at opsige butikslejere styr-

kes. Det anføres, at lovforslaget vil medføre en tilsidesættelse af lovens

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

4/9

almindelige opsigelsesregler og dermed beskyttelsen af de erhvervsbe-

skyttede lejere. Det anføres videre, at forslaget vil medføre, at udlejerne

vil gøre alle erhvervslejeaftaler tidsbegrænsede, da der derved opnås en

bedre retsstilling uden begrænsende lejerbeskyttelsesregler.

Erhvervslejernes Landsorganisation anfører, at en fri adgang for udlejer

til at tidsbegrænse lejemål og adgang til at nægte fortsættelse af et lejemål

efter tidsbegrænsningens ophør de facto vil betyde, at en erhvervslejer,

der ønsker at forblive i sit lejemål, kan blive presset til at acceptere et

ikke markedskonformt lejeniveau og/eller umiddelbart urimelige lejevil-

kår samt frafald af ellers præceptive rettigheder som betingelse for at

kunne forblive i lejemålet.

Dansk Erhverv ønsker, at reglerne som minimum suppleres med en be-

stemmelse om, at en udlejer ved udløbet af en tidsbegrænset lejeperiode,

skal være forpligtet til at yde den fraflyttende erhvervsbeskyttede lejer

erstatning og kompensation for tabet af kundekredsen (goodwill kompen-

sation).

Kommentar:

Formålet med forslaget er at styrke konkurrencen i detailhandlen i Dan-

mark. Med forslaget gøres det muligt for de ligeværdige aftaleparter at

indgå en aftale om leje af et erhvervslejemål i en tidbegrænset periode

uden, at denne aftale kan tilsidesættes af nogen af parterne. Det betyder,

at parterne fremadrettet får mulighed for at indgå en aftale for lige netop

den periode, som begge parter finder ønskværdig. Det kunne f.eks. være

en situation hvor lejer gerne vil afprøve et forretningskoncept, men ikke

ønsker at blive bundet over en længere periode. Såfremt parterne ikke

ønsker, at begrænse perioden, har parterne fortsat mulighed for at indgå

en aftale efter lovens almindelige regler, hvorefter en aftale som ud-

gangspunkt er uopsigelig fra udlejerens side.

I forbindelse med indgåelsen af erhvervslejeaftaler forudsættes det, at der

er tale om to ligeværdige aftaleparter. Hensigten med forslaget er at give

parterne en vis fleksibilitet, hvor udlejer har mulighed for at kunne ud-

skifte lejere åbent, og hvor lejer ikke skal være bundet til et bestemt loka-

le i længere tid men netop en afgrænset/kalkuleret periode. Med forslaget

åbnes der således op for, at der kan ske større udskiftning, så det bliver

muligt for en anden lejer at komme ind på markedet til forskel fra i dag,

hvor en lejer ikke kan opsiges med mindre en af opsigelsesgrundene i

loven finder anvendelse. Det vil dog selvsagt på trods af lovforslaget fort-

sat være svært for en lejer at komme ind i lejemål, der er meget attrakti-

ve. Her vil det typisk være de økonomisk stærke aktører, der har mulig-

hed for at byde ind og forhandle kontrakter af den varighed og på de vil-

kår, som det hidtil har været tilfældet. Forslaget ændrer ikke herved. Med

forslaget åbnes der op for, at der kan ske større udskiftning, så det bliver

muligt for en anden lejer at komme ind på markedet til forskel fra i dag,

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

5/9

hvor en lejer ikke kan opsiges med mindre en af opsigelsesgrundene i

loven finder anvendelse.

Det er således en forudsætning for at benytte sig af en tidsbegrænset afta-

le, at parterne tager højde for de særlige omstændigheder, der gør sig

gældende for tidsbegrænsede lejeaftaler og gør sig klart, at det på den

ene side giver fleksibilitet og frihed til at afprøve koncepter på fordelag-

tige vilkår, mens det samtidig betyder, at parterne i forbindelse med afta-

leindgåelsen skal gøre sig klart om investeringen står mål med den peri-

ode og de vilkår, som lejeaftalen indeholder.

Det anføres, at forslaget vil betyde en forringelse for en erhvervsbeskyttet

lejer, idet denne ikke vil kunne opnå godtgørelse for goodwill i tidsbe-

grænsede lejeaftaler. Hensigten med forslaget er ikke at parterne skal

benytte sig af tidsbegrænsede lejeaftaler med henblik på at omgå beskyt-

telsesreglerne. Derfor er det også vigtigt at begge parter er bevidst om

præmissen ved lejemålet, når kontrakten indgås. Det skal hertil nævnes,

at forslaget ikke ændrer ved gældende ret, hvorefter en tidbegrænset lejer

som udgangspunkt ikke har ret til erstatning eller godtgørelse for good-

will, da parterne har aftalt ophør til bestemt tid. Parterne har dog mulig-

hed for at indgå en individuel aftale herom ved aftalens indgåelse.

Det står ligeledes parterne frit for at aftale, at lejeren skal have førsteret

til en ny tidbegrænset lejeperiode til et bestemt lejeniveau, ligesom par-

terne kan aftale betaling af erstatning eller goodwill ved lejemålets op-

hør. Dette er således i tråd med den aftalefrihed, som er fundamentet i

erhvervslejeloven.

3.1.2. Begrænsning i muligheden for at aftale markedsleje i tidbegræn-

sede lejeaftaler

Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Danmark A/S anfører,

at man ikke bør ændre i lovens udgangspunkt, hvorefter der kan varsles

markedslejereguleringer, så længe en lejeaftale løber. Det anføres endvi-

dere, at begrænsningen vil kunne medføre specifikke udfordringer for

begge parter, f.eks. hvor parterne ønsker at indgå tidsbegrænsede lejeafta-

ler, der løber over en længerevarende periode, f.eks. 10 eller 20 år.

Dansk Erhverv og Lejernes Landsorganisation anfører, at den manglende

mulighed for at kræve lejen markedslejereguleret i den tidsbegrænsede

lejeperiode vil medføre en væsentlig risiko for at lejen såvel ved indgåel-

se af lejekontrakten som løbende i den tidsbegrænsede periode vil ligge

væsentligt højere end markedslejen.

Kommentar:

Det anføres, at det bør være muligt for parterne at aftale regulering til

markedsleje i forbindelse med indgåelsen af tidbegrænsede lejeaftaler.

Det fremgår af lovforslaget, at parterne fortsat frit skal kunne aftale le-

jens størrelse i lejeperioden i henhold til lovens § 9. Forslaget indebærer

dog, at lejen og en eventuel regulering af denne skal være aftalt for hele

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

6/9

den tidsbegrænsede periode på indgåelsestidspunktet. At en eventuel re-

gulering af lejen alene kan ske efter en på aftaletidspunktet fastsat regu-

leringsmodel, betyder, at den skal være aftalt f.eks. i konkrete beløb eller

som en procentvis udvikling, så den leje, der skal betales i hele lejeperio-

den, er gennemsigtig for begge parter på indgåelsestidspunktet og der-

med giver lejeren tryghed og forudsigelighed.

Forslaget skal give lejerne en tryghed og forudsigelighed i forhold til

lejens størrelse i hele lejeperioden, således at lejeren har optimale forud-

sætninger for at beregne bl.a. sine investeringer og hvor lang en periode,

der ønskes at indgås en tidbegrænset lejeaftale i. Det forudsættes, at tids-

begrænsede lejeaftaler ikke som udgangspunkt indgås for længere perio-

der, da erhvervslejelovens almindelige regler vil være langt mere fordel-

agtige for parterne. Ved at afskære parterne muligheden for at anvende

bestemmelsen i § 13 i den tidsbegrænsede periode sikres det derfor, at

tidbegrænsede lejeaftaler kun indgås i perioder, der er overskuelige for

begge parter. På den måde sikres lovens formål om større udskiftning af

lejere i f.eks. centre også.

3.1.3. Øvrige bemærkninger

Danske Udlejere anfører, at det bør præciseres – evt. kun i bemærknin-

gerne - at erhvervslejelovens § 7 ikke kan anvendes af lejer for at få en

tidsbestemt lejeaftale ændret eller tilsidesat.

Ejendomsforeningen Danmark ønsker det anført i forarbejderne til lov-

forslaget, at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre erhvervsleje-

lovens §§l0-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen af skatter og

afgifter.

Ejendomsforeningen Danmark foreslår endvidere, at man alternativt kan

ændre ordlyden af lovens § 63, stk. 1, således at parterne som udgangs-

punkt har mulighed for at opsige den tidsbegrænsede lejeaftale medmin-

dre andet er aftalt. Herved vil man opnå beskyttelse af lejer imod eventuel

varsling af markedslejeforhøjelse fra udlejers side i den tidsbegrænsede

periode. Lejer vil i dette tilfælde kunne opsige lejeaftalen, hvis lejer ikke

finder, at lejer kan bære den højere markedsleje. Det er foreningens hold-

ning, at en sådan ændring vil kunne løse problemstillingen omkring lejer-

og udlejerbalancen.

Realkreditforeningen anfører, at da realkreditinstitutterne i høj grad vær-

diansætter udlejningsejendomme på baggrund af de indgåede lejeaftaler

har det stor betydning, at der er en høj grad af forudsigelighed i forhold til

de fremtidige indtægter på ejendommen. En retstilstand med mange kor-

te tidsbegrænsede lejemål på en ejendom er ikke ønskværdig, da det ikke

nødvendigvis bidrager til en større grad af sikkerhed om lejeindtægternes

størrelse på den lange bane. Foreningen foreslår derfor, at det overvejes at

indsætte en begrænsning i udlejers adgang til gentagne gange at udleje

det samme lejemål på tidsbegrænsede vilkår til samme lejer.

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

7/9

Kommentar:

Ejendomsforeningen Danmark ønsker det anført i forarbejderne til lov-

forslaget, at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre erhvervsleje-

lovens §§10-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen af skatter

og afgifter. Ministeriet er enigt i, at det bør præciseres i bemærkningerne

til lovforslaget, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at ændre er-

hvervslejeloven §§ 10-12, hvorefter lejen kan reguleres for udviklingen i

skatter og afgifter.

Danske Udlejere ønsker det præciseret, at ELL § 7 ikke kan anvendes af

lejer for at få en tidsbestemt lejeaftale ændret eller tilsidesat. Bestemmel-

sen i ELL § 7 er indført for at kunne tilsidesætte eller lempe hele eller

dele af en lejeaftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig

handlemåde at gøre den gældende. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at den bl.a. er tænkt anvendt i de situationer, hvor der har

været en væsentlig uligevægt i parternes forhandlingsmæssige eller øko-

nomiske styrke ved lejeaftalens indgåelse, der har medført at aftalen er

urimelig. Det forudsættes, at aftaleparterne i en erhvervslejeaftale er

ligeværdige og indgår en lejeaftale, der gavner dem begge. Det er vurde-

ringen, at den beskyttelse, som bestemmelsen giver parterne i tilfælde af

at der er indgået en aftale, der er klart urimelig, skal opretholdes. Mini-

steriet finder derfor ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

Realkreditforeningen foreslår, at det overvejes at indsætte en begræns-

ning i udlejers adgang til gentagne gange at udleje det samme lejemål på

tidsbegrænsede vilkår til samme lejer. Det er hensigten med forslaget, at

bibeholde den gældende aftalefrihed, der i dag findes i loven. Det skal

således som udgangspunkt i høj grad være op til de to ligeværdige aftale-

parter at indgå aftaler, der er skræddersyet til deres ønsker og behov.

Det er endvidere hensigten med forslaget at gøre det muligt for de parter,

der ønsker det, at indgå tidbegrænsede aftaler. Det forudsættes, at begge

parter ved aftaleindgåelsen gør sig de økonomiske forudsætninger klart,

således at aftalen er rentabel for dem begge også i de tilfælde, at en tids-

begrænset aftale efterfølges af ny aftale om tidsbegrænset leje af det på-

gældende lejemål. I tilfælde af at parterne ønsker mulighed for at aftale

markedsleje vil der fortsat være mulighed for at indgå en aftale efter er-

hvervslejelovens almindelige regler med de dertil hørende muligheder og

begrænsninger. Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at

ændre i forslaget.

Ejendomsforeningen Danmark foreslår endvidere, at den nuværende §

63, stk. 1, alternativt ændres således at parterne som udgangspunkt har

mulighed for at opsige den tidsbegrænsede lejeaftale medmindre andet er

aftalt, hvorved man vil opnå beskyttelse af lejer imod eventuel varsling af

markedslejeforhøjelse fra udlejers side i den tidsbegrænsede periode.

Som ministeriet forstår forslaget, vil det betyde, at udlejer kan ”tvinge”

lejeren til en opsigelse ved varsling af en høj markedsleje, hvilket vil in-

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

8/9

debære en yderligere usikkerhed for lejer. Ministeriet finder derfor ikke

anledning til at ændre i forslaget.

3.2. Præcisering ad markedsleje

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Udlejere, DSK, Ejendomsforenin-

gen Danmark, Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisation, Realkredit-

foreningen og Steen & Strøm Danmark A/S støtter forslaget.

Det anføres af Håndværksrådet, Danske Udlejere, Ejendomsforeningen

Danmark, Steen & Strøm Danmark A/S og ELO, at der kan være behov

for at indføre sanktioner for manglende overholdelse af oplysningsfor-

pligtelsen.

Ejendomsforeningen Danmark og Steen & Strøm Danmark A/S anfører,

at det er vigtigt, at forslaget ikke hindrer fortsat brug af sammenlignings-

lejemål som bevismiddel under retssagen.

Kommentar:

Lovforslaget præciserer de regler, der gælder, når markedslejen for er-

hvervslejemål fastsættes, så der ikke er tvivl om, at f.eks. også rabatafta-

ler skal indgå i vurderingen. Forslaget skal således øge gennemsigtighe-

den om alle de elementer, der skal indgå, når markedslejen fastsættes for

erhvervslejemål og sikre fuldstændig klarhed i lovgivningen omkring de

oplysninger, der skal fremlægges.

Flere interessenter anfører, at der bør indføres sanktioner i erhvervsleje-

loven for manglende overholdelse af bestemmelsen, ligesom det anføres,

at det er vigtigt, at bibeholde muligheden for anvendelse af sammenlig-

ningslejemål i forbindelse med vurderingen af markedslejen i erhvervsle-

jemål.

Ministeriet er enigt i, at det er vigtigt at bevare muligheden for at anven-

de relevante sammenligningslejemål i forbindelse med vurderingen af

markedslejen, da det har stor værdi for afgørelsen af den reelle markeds-

leje. Det anses derfor som yderst vigtigt, at domstolene fortsat har frihed

til at vurdere brugbarheden af de fremlagte oplysninger, ligesom det også

vil være domstolenes opgave, at afgøre hvilke sanktioner, der eventuelt

skal finde anvendelse, hvis oplysningerne er mangelfulde.

Der er således allerede i dag sanktionsbestemmelser i anden lovgivning,

f.eks. straffeloven, som vil træde i kraft, hvis parterne i en erhvervslejeaf-

tale ikke overholder reglerne.

Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for yderligere regule-

ring af sanktioner i erhvervslejelovningen for manglende opfyldelse af

oplysninger om vilkårene i sammenligningslejemål.

L 22 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervs- og vækstministeren

9/9

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening

BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks

Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Dan-

ske Regioner, Danske Udlejere, De Samvirkende Købmænd, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsfor-

eningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finansrådet,

Foreningen af Formænd og Sekretærer for Husleje- og Beboerklage-

nævn i Danmark, Forsikring og Pension, Grundejernes Investerings-

fond, HK Handel, Håndværksrådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Lejer-

nes Landsorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Vestre

Landsret og Østre Landsret.

4.1 Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

Dansk Detail, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Udlejere, De

Samvirkende Købmænd, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejer-

nes Landsorganisation (ELO), Håndværksrådet, Lejernes Landsorganisa-

tion, Realkreditforeningen og Steen & Strøm Danmark A/S.