Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17, Skatteudvalget 2016-17
L 25 , L 25 A , L 25 B
Offentligt
1686880_0001.png
11. november 2016
J.nr. 16-0642226
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 25 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, fusionsskat-
teloven og selskabsskatteloven. (Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne
om skattefri spaltning, fradrag for livforsikringsselskabers særlige bonushensættelser,
værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier samt æn-
dring af reglerne om sambeskatning i forbindelse med konkurs).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 3. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 25b - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at redegøre for de divergerende beregninger af provenutabet ved forslaget, til skatteministeren
1686880_0002.png
Spørgsmål 6
Ved 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66 (folketingsåret 2011-12) vurderede Skat-
teministeriet, at en undtagelse af forlystelser generelt ville give et provenutab på ca. 110
mio. kr., men af L 25 fremgår det, at der forventes et provenutab på 40 mio. kr. og varigt
20 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for de divergerende beregninger af provenutabet
ved forslaget.
Svar
I forbindelse med beslutningsforslag B 66 (folketingsåret 2011-12) blev en lempelse af
elafgift for forlystelser vurderet at medføre et mindreprovenu på 110 mio. kr. inkl. moms
i 2011. Det svarer til knap 90 mio. kr. ekskl. moms. I det aktuelle lovforslag vurderes en
lempelse for forlystelser at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 40 mio. kr. i 2017
ekskl. moms og 20 mio. kr. i varig virkning efter tilbageløb og adfærd.
Skatteministeriet har ikke præcise data for de enkelte branchers elforbrug. Skønnet for
energiafgiftsbetaling af elforbrug er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik. For de
berørte brancher er energiafgifter relateret til elforbruget for forlystelser reduceret for-
holdsvis kraftigt siden 2011. En lempelse af elafgiften for forlystelser skønnes på denne
baggrund at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 40 mio. kr. i 2017.
Side 2 af 2