Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor de provenuskøn, der er fremlagt i L 27, og de
beregninger, som f.eks. Finansrådet og FSR har fremlagt i høringssvarene, kommer til så
forskellige resultater og konklusioner ved den foreslåede ordning. Ministeren bedes med
udgangspunkt i Finansrådets og FSR’s forudsætninger fremlægge et provenuskøn både
før ændringsforslag og efter ændringsforslag.
Svar
Indledningsvist bemærkes, at hverken Finansrådet eller FSR giver en samlet provenuvur-
dering af lovforslaget. De to høringsparter opstiller alene forskellige regneeksempler, hvor
den foreslåede tilbageførselsmodel ikke yder fuld kompensation. Disse eksempler er isole-
ret set ikke forkerte, men de er ikke repræsentative for det fulde billede og kan derfor ikke
danne grundlag for en provenuvurdering.
I Finansrådets og FSR’s regneeksempler tages der således ikke højde for, at en del af fon-
denes ikke-almennyttige uddelinger finansieres via skattefrie indtægter som fx skattefrie
datterselskabsudbytter. I lovforslagets provenuvurdering er det – på basis af de til rådig-
hed stående oplysninger i SKATs systemer suppleret med tilgængelige regnskabsoplys-
ninger – lagt til grund, at fondene i gennemsnit kan udnytte 75 pct. af deres fradrag for
ikke-almennyttige uddelinger.
Desuden tages der i Finansrådets og FSR’s regneeksempler ikke højde for, at hovedparten
af de ikke-almennyttige uddelinger foretages af fonde, hvor det må formodes, at modta-
gerne har en høj marginalskat (topskat) og derfor vil opleve en relativ høj kompensati-
onsgrad ved den foreslåede tilbageførselsmodel.
Som anført i indledningen er det ikke muligt på baggrund af Finansrådets og FSR’s isole-
rede regneeksempler at udarbejde en egentlig provenuvurdering. I forhold til provenu-
virkningen af de foreslåede ændringsforslag henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.
Side 2 af 2