Kirkeudvalget 2016-17
L 30
Offentligt
1694746_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 17. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 32)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren give en nærmere beskrivelse af proceduren, når en decorumsag
efter lovforslaget rejses over for en ikke-folkekirkelig forkynder, herunder
hvilke offentlige instanser der involveres i sagens behandling samt forkynde-
rens rettigheder i forhold til at klage over afgørelsen og indbringe den for dom-
stolene?”
Svar:
En afgørelse om tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse på grund af deco-
rumforhold indebærer tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt.
En afgørelse om tilbagekaldelse er skønsmæssig og skal opfylde de almindelige
forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige krav om f.eks. partshøring samt
retsgrundsætningerne om saglighed og om proportionalitet.
Spørgsmålet om, hvorvidt en forvaltningsafgørelse kan tilbagekaldes, vil bero
på en konkret afvejning i det enkelte tilfælde af forskellige modstående hensyn.
Ved vurderingen må der bl.a. lægges vægt på, hvilke berettigede forventninger
der måtte være opstået hos adressaten for afgørelsen, samt hvilke offentlige in-
teresser, der taler for en tilbagekaldelse af afgørelsen.
Tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt kan ske dels som følge af,
at forudsætningerne for den oprindelige afgørelse viser sig ikke at have været
opfyldt, dels i tilfælde af, at forudsætningerne for afgørelsen efterfølgende til-
sidesættes.
Det er almindeligt antaget, at medmindre en part har gjort sig skyldig i svig el-
ler i øvrigt tilsidesat en ham eller hende påhvilende oplysningspligt, følger det
af officialprincippet, at risikoen for, at en oprindelig tilbagekaldelsesgrund ikke
har indgået i grundlaget for den oprindelige afgørelse, i almindelighed må på-
hvile myndigheden. Det vil ved den skønsmæssige vurdering altid kunne til-
lægges betydning, om partens egne forhold kan karakteriseres som bebrejdel-
sesværdige eller ej, herunder om parten har været bekendt med, at der har fo-
religget svigagtige forhold i forbindelse med udstedelsen af den oprindelige af-
gørelse, eller om parten i øvrigt har været i ond tro med hensyn til en vildfarel-
se hos myndigheden.
Tilbagekaldelse som følge af, at forudsætningerne for en begunstigende for-
valtningsakt efterfølgende brister, vil bl.a. kunne ske i tilfælde af misbrug af en
meddelt tilladelse eller anden tilsidesættelse af vilkår for anvendelse af tilla-
delsen.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 142794/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
L 30 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm., om beskrivelse af proceduren, når en decorumsag efter lovforslaget rejses over for en ikke-folkekirkelig forkynder, til kirkeministeren
1694746_0002.png
Endvidere vil tilbagekaldelse efter omstændighederne kunne ske, hvis de op-
rindelige forudsætninger ikke længere kan anses for opfyldt.
En sådan bristende forudsætning kan efter omstændighederne indtræde, hvis
en religiøs forkynder med vielsesbemyndigelse i et trossamfund uden for fol-
kekirken, ikke længere lever op til decorumkravet. Ved bemyndigelsen til at
forrette kirkelige vielser med borgerlig gyldighed tildeles den pågældende en
adgang til at udøve offentlig myndighed. Det følger heraf, at den bemyndigede
skal leve op til den værdighed og tillid, som udøvelsen af myndighedsfunktio-
nen forudsætter.
En afgørelse, der lægger vægt på en sådan bristet forudsætning, kan som sagt
kun resultere i tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen, hvis afgørelsen herom
træffes i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, her-
under grundsætningen om proportionalitet.
Som oplyst i kirkeministerens besvarelse af 14. november 2016 på Kirkeudval-
gets spørgsmål 2 (Svar på KIU L 30 – spm. 2) træffes beslutningen om tilbage-
kaldelse af vielsesbemyndigelsen af den samme myndighed, som har givet be-
myndigelsen. Dvs. af kirkeministeren eller for så vidt angår vielsesbemyndigel-
se til anerkendte præster i anerkendte trossamfund ved kgl. resolution, der gi-
ves af Donningen og kirkeministeren i forening.
Det vil være et led i sagsbehandlingen, at kirkeministeren indhenter en udtalel-
se fra trossamfundet, ligesom der foretages partshøring af vielsesforretteren.
Kirkeministeriets afgørelse kan forelægges for Folketingets Ombudsmand, lige-
som der kan anlægges sag ved de almindelige domstole.
Dokument nr.: 142794/16
Side 2
Mette Bock
/ Pernille Esdahl