Kirkeudvalget 2016-17
L 30
Offentligt
1687486_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 19. oktober 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 4) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Ministeren bedes, i forlængelse af forslag til ændring af ægteskabsloven (deco-
rumkrav og obligatorisk kursus i familieret, frihed og folkestyre), redegøre for,
om det i forbindelse med det obligatoriske kursus for forkyndere uden for fol-
kekirken, er hensigten, at der skal være samme kursusindhold for udenlandske
forkyndere uden indgående kendskab til danske love, traditioner og normer
som for danske forkyndere fra f.eks. det jødiske samfund, den katolske kirke og
frikirker, der har boet, studeret og arbejdet i Danmark hele deres liv, og hvor
deres familier har boet her i generationer”
Svar:
Det er tanken med lovforslaget, at alle præster, imamer, rabbinere m.v., der øn-
sker vielsesbemyndigelse, skal gennemføre det nye obligatoriske kursus i fami-
lieret, frihed og folkestyre.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 er det
hensigten, at kurset skal afvikles som et 2-dages kursus.
Formålet med kurset er at sikre, at religiøse forkyndere i trossamfund uden for
folkekirken, der får tildelt vielsesbemyndigelse, får kendskab til forskellige fa-
milieretlige emner, som har relevans for deres daglige virke med et særligt fo-
kus på regler om indgåelse af ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed.
Derudover sikres det, at de pågældende får et uddybende kendskab til den
samfundsmæssige og retlige kontekst, hvori de familieretlige regler fungerer,
ligesom kurset vil give et indblik i lovgivningen om ytrings- og religionsfrihed,
folkestyre, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-
diskriminering og kvinderettigheder.
Det er således ikke tanken at lave differentieret kursusindhold alt efter, om den
pågældende vielsesforretter er født og opvokset i Danmark eller i udlandet.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 133871/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 14. november 2016
Bertel Haarder
/ Pernille Esdahl