Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 32 Bilag 1
Offentligt
1672563_0001.png
Høringsnotat
6. oktober 2016
J.nr. 2016-6001-0007
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjeneste-
mandspension
(Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen,
beregning af førtidspension for visse tjenestemænd og ret til tilskadekomst-
pension) (L 32)
1. Indledning
Finansministeriet sendte den 5. juli 2016 et udkast til lovforslag i høring hos Aka-
demikerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Forhandlingsfællesska-
bet, Færøernes Landsstyre, Offentligt Ansattes Organisationer, KL, Kommuner-
nes Lønningsnævn, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rigsrevisionen og Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæl-
lesskab. Udkastet til lovforslag blev ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 15. august 2016.
2. De indkomne høringssvar
Danske Regioner, Datatilsynet, Kommunernes Lønningsnævn og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslag.
Der er modtaget bemærkninger til udkastet til lovforslag fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
AES bemærker, at udkastet til lovforslagets bestemmelse om tildeling af tilskade-
komstpension med virkning fra erstatningstilkendelsen vil påføre den enkelte tid-
ligere tjenestemand risikoen for en eventuel lang sagsbehandlingstid hos AES for-
ud for erstatningstilkendelsen.
Finansministeriet bemærker hertil, at lovforslaget indebærer, at virkningstidspunk-
tet for ret til tilskadekomstpension fremrykkes til tidspunktet for AES’ afgørelse
om anerkendelse af, at sygdommen er omfattet af lov om erstatning og godtgørel-
se til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion (veteranloven).
Den tidligere tjenestemand bærer således ikke risikoen ved en eventuel lang sags-
behandlingstid i AES. Med lovforslaget etableres dermed en hjemmel til, at tjene-
stemandspensionistens egenpension kan omberegnes til en tilskadekomstpension,
hvis tjenestemandspensionisten til Moderniseringsstyrelsen fremsender en afgørel-
L 32 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren
1672563_0002.png
Side 2 af 2
se om en erstatning efter veteranloven. Ved fremsendelse af en sådan afgørelse
omberegnes tjenestemandspensionen til en tilskadekomstpension - såfremt tjene-
stemandspensionslovens øvrige betingelser er opfyldt - fra tidspunktet for AES’
afgørelse om anerkendelse efter veteranloven.
Endvidere er teksten i lovudkastet ændret således, at der ikke er tale om at ’side-
stille’ veteranloven med lov om arbejdsskadesikring, men at veteranloven er et
selvstændigt retsgrundlag for tildeling af tilskadekomstpension i tjenestemands-
pensionsordningen.
CFU bemærker, at lovforslaget ikke ses at tage højde for en afledt praksis for
medregning af pensionsalder for (militære) tjenestemænd m.fl. med en pligtig af-
gangsalder, der afskediges med ret til rådighedsløn. Efter denne praksis medregnes
alle tre år fra rådighedslønsperioden i pensionsalderen, uanset at den pågældende
tjenestemand når den pligtige afgangsalder i perioden, og retten til rådighedsløn
derfor ophører i forbindelse med overgang til egenpension. CFU finder, at det
skal sikres, at denne praksis fortsætter uændret for tjenestemænd med pligtig af-
gangsalder.
Finansministeriet bemærker hertil, at det antal år, en tjenestemand har været beret-
tiget til rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, medregnes i tjenestemandens
pensionsalder, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1.
Tjenestemandspensionslovens § 17 om opregning af pensionsalder ved afsked af
tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder end 70 år finder ikke anvendelse,
hvis tjenestemanden afskediges med rådighedsløn, før den pågældende har nået
den pligtige afgangsalder.
I praksis medregnes hele den treårige rådighedslønsperiode i pensionsalderen, selv
om en del af denne periode ligger efter det tidspunkt, hvor tjenestemanden har
nået den pligtige afgangsalder, og hvor udbetalingen af rådighedsløn derfor er
ophørt.
Forslaget om at konsekvensændre tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, tilsigter ikke at ændre denne praksis og har således ikke
givet anledning til ændringer i lovforslaget.