Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36 Bilag 10
Offentligt
1692966_0001.png
Til lovforslag nr.
L 36
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 22. november 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler
(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag, og Alternativets medlemmer af udvalget har
stillet 1 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2016 og var til
1. behandling den 13. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-
ningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 12. september 2016 dette udkast til udval-
get, jf. BUU alm. del – bilag 270 (folketingsåret 2015-16).
Den 6. oktober 2016 sendte ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Friskoleforening,
Frie Skolers Lærerforening og
skoleforeningerne for de frie grundskoler.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har over
for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til ud-
valget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Friskoleforening og Frie Skolers
Lærerforening mundtligt over for udvalget redegjort for de-
res holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 31 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, som den-
ne har besvaret.
6 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, under-
visning og ligestillings svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget påpeger, at
flere partier har lavet en række aftaler, som bl.a. er indgået
som opfølgning på tv-dokumentaren »Moskeerne bag slør-
et«. Dette lovforslag er et af flere lovforslag, som er kommet
ud af de politiske drøftelser.
Lovforslaget er en udmøntning af aftalen mellem regerin-
gen (Venstre), Dansk Folkepart, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti den 10. maj 2016 om frie skoler,
som indgår i en samlet pakke, der skal gøre op med de dele
af de muslimske miljøer, som søger at undergrave danske
love og værdier, og som understøtter parallelle retsopfattel-
ser og parallelle retssystemer i Danmark. Partierne, der står
bag aftalen, er enige om, at det statslige tilsyn med de frie
grundskoler skal styrkes yderligere.
Der lægges op til, at det fastsættes i loven, at de frie
grundskoler efter deres formål og i hele deres virke skal
styrke elevernes demokratiske dannelse og i det hele taget
gøre dem klar til at leve i det danske folkestyre. Der bliver
AX019231
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0002.png
2
mulighed for, at ministeriet som observatør i forbindelse
med et skærpet tilsyn kan deltage i skolens bestyrelsesmø-
der, generalforsamlinger og forældremøder. Der bliver også
mulighed for, at en repræsentant for ministeriet kan gå ind
og tale med eleverne, uden at der er lærere eller medarbejde-
re på skolen til stede. Dansk Folkeparti mener, at det er et
udmærket skridt at tage. Men det er vigtigt at understrege, at
det også er et vidtgående skridt. Dansk Folkeparti mener
dog, at der er en god balancegang i lovforslaget, hvor der
lægges op til, at forældrene kan nægte, at deres børn delta-
ger i en sådan samtale, for i sidste ende er børnene jo foræl-
drenes. Men det vil kunne indgå i den samlede vurdering af
det skærpede tilsyn, hvis samtlige eller mange forældre
nægter at lade deres børn deltage i en samtale med en repræ-
sentant for ministeriet.
Der kommer et bedre tilsyn, ligesom der bliver tilført
flere medarbejdere til Styrelsen for Undervisning og Kvali-
tet (STUK), og der kommer en begrænsning af den periode,
hvor man kan være tilsynsførende. Der kommer også mere
åbenhed om donationerne til fri- og privatskolerne, så myn-
dighederne og offentligheden bedre kan følge med i, hvem
der er med til at finansiere skolerne. Det er ikke nogen hem-
melighed, at det er noget, som har været væsentligt set fra
Dansk Folkepartis side.
Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1 og vil stemme hverken for eller imod æn-
dringsforslag nr. 2.
Et
andet mindretal
i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og vil stem-
me for ændringsforslag nr. 2.
Efter Enhedslisten og Alternativets opfattelse er der stor
grad af uklarhed i lovbemærkningerne vedrørende dekorum-
krav. Det konstateres i bemærkningerne, at indskrivning af
begrebet demokratisk dannelse i formålsparagraffen vil kun-
ne indebære, at en skoles bestyrelse til skolens ledere, lærere
og øvrige ansatte må skulle præcisere skolens krav, herun-
der det til enhver tid for skolen gældende dekorumkrav. Det
nærmere indhold heraf er ikke uddybet og fremstår yderlige-
re uklart, når ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling i sit svar på spørgsmål 11 skriver, at lovforslaget ikke
ændrer på de eksisterende regler for dekorumkrav. Konse-
kvenserne af lovændringen bliver dermed fuldstændig
uigennemsigtige, hvilket vil bringe skolerne i en urimelig si-
tuation, hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt en skole le-
ver op til lovens krav.
Enhedslisten og Alternativet er endvidere bekymrede for
børnenes retsstilling i forhold til den ændrede tilsynspraksis.
Når det i lovbemærkningerne skrives, at hvis alle elever ikke
ønsker at deltage i tilsynssamtaler, vil det kunne indgå i hel-
hedsbilledet af skolen, efterlader det et spørgsmålstegn ved,
hvorvidt det reelt vil stå den enkelte elev frit for at deltage i
en samtale med en tilsynsførende på dennes foranledning.
Det burde derfor i lovbemærkningerne være slået fast, at
børn har ret til en bisidder ved sådanne samtaler, og det er
beklageligt, at ministeren i sit svar på spørgsmål 18 bekræf-
ter, at børnene ikke vil have en sådan rettighed.
Enhedslisten mener, at lovforslaget med sin ændring af
friskolelovens formålsparagraf skaber tvivl om, hvorvidt der
skal gælde andre demokratiske standarder i fri- og privat-
skolerne end i folkeskolen. I bemærkningerne til lovforsla-
get gøres der overvejelser om, hvorvidt der med den nuvæ-
rende formulering af formålsparagraffen kan være sikkerhed
for, at alle skoler som følge af bestemmelsen om frihed og
folkestyre i deres virke aktivt udvikler og styrker elevernes
demokratiske dannelse. Der gøres imidlertid ikke i lovbe-
mærkningerne nærmere rede for begrebet demokratisk dan-
nelse, eller hvori usikkerheden består, ligesom der heller ik-
ke redegøres for, hvordan den ændrede formulering vil bi-
drage til at styrke skolernes demokratiske grundlag. Såfremt
der måtte være et politisk ønske om at sikre, at de frie skoler
stod på samme demokratiske grund som folkeskolen, kunne
det have været naturligt at foreslå en ændring, der tilnærme-
de formålsparagraffen til folkeskolens. Det kan derfor un-
dre, at den foreslåede formulering netop adskiller sig fra fol-
keskolens. I flere høringssvar til lovforslaget gives der ud-
tryk for, at den ændrede formulering vil skabe større uklar-
hed om, hvordan friheds- og folkestyrekravet skal forstås.
Enhedslisten ønsker ikke at bidrage til at skabe en sådan uk-
larhed.
Alternativet mener, det er problematisk at anvende begre-
bet demokratisk dannelse i formålsparagraffen, da begrebet
er subjektivt og giver anledning til forskellige fortolkninger.
Det er derfor Alternativets vurdering, at der i den konkrete
udmøntning af begrebet er risiko for, at det operationaliseres
vilkårligt, og at staten på forhånd sætter rammer for, hvad
der er »den gode og rigtige« måde at være friskole på. Der-
for har Alternativet foreslået, at begrebet demokratisk dan-
nelse erstattes med »demokratisk medborgerskab«, da med-
borgerskab er et anerkendt pædagogisk begreb, hvortil der
kan henvises til en konkret didaktik (viden, værdier og fær-
digheder).
Endvidere finder Alternativet det problematisk, at der i
formålsparagraffen indskrives, at friskolerne skal »udvikle
og styrke« elevernes demokratiske dannelse og deres kends-
kab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneske-
rettigheder, da der med denne formulering gives skolen en
opgave, som går langt ud over undervisningen. Alternativet
ønsker, at formuleringen ændres til, at skolerne skal »udvik-
le og styrke elevernes kendskab til og respekt for« grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder, herunder demo-
kratisk medborgerskab.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0003.png
3
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL):
1)
Nr. 1
affattes således:
»1.
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og
pligter i et samfund som det danske med frihed og folkesty-
re. Skolernes virke skal derfor være præget af åndsfrihed, li-
geværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.««
[Ændret formålsbestemmelse]
Af et
mindretal
(ALT):
2)
Nr. 1
affattes således:
»1.
I
§ 1, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »kendskab til og re-
spekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder« ordene: »demokratisk medborgerskab og«.«
[Demokratisk dannelse erstattes af demokratisk medborger-
skab]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er i processen frem mod behandlingen af forslagene
til ændringer af loven fra mange sider stillet spørgsmålstegn
ved, om der med den foreslåede indskrivning af begrebet
»demokratisk dannelse« i friskoleloven lægges op til andre
demokratiske standarder i de frie og private skoler end i fol-
keskolen.
For at undgå en sådan uklarhed om fortolkningen af fri-
heds- og folkestyrekravet foreslås en ny formulering, der
bygger på formuleringer i folkeskolelovens formålsparagraf
og den eksisterende formulering af friheds- og folkestyre-
kravet i friskoleloven.
Til nr. 2
Det fremgår allerede af lovbemærkningerne, at hensigten
med lovændringen bl.a. er, at skolerne skal danne elever til
engagerede borgere med lyst og evne til aktivt demokratisk
»medborgerskab«. Medborgerskab er et anerkendt pædago-
gisk begreb, hvortil der kan henvises til en konkret didaktik
(viden, værdier og færdigheder). Demokratisk dannelse er
derimod ikke et anerkendt pædagogisk begreb, hvilket risi-
kerer at medføre et tilsyn beroende på subjektive vurderin-
ger.
Der henvises også til, at ministeren ikke selv ser en for-
skel på »demokratisk dannelse« over for »medborgerskab«,
da den politiske intention er den samme, jf. svar på spm. 20,
hvorfor det med fordel kan didaktisk og pædagogisk præci-
seres ved at ændre begrebet som foreslået.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd.
Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Merete Riisager (LA)
Anders Johansson (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
fmd.
Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0004.png
4
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 36
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2
Henvendelse af 11/10-16 fra Dansk Friskoleforening
3
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Henvendelse af 10/11-16 fra Dansk Friskoleforening
6
Præsentation fra Dansk Friskoleforenings foretræde den 15/11-16
7
Henvendelse af 11/11-16 fra skoleforeningerne for de frie grundskoler
8
Henvendelse af 16/11-16 fra Frie Skolers Lærerforening
9
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 36
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-16 fra Dansk Friskole-
forening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget stilles andre krav om demo-
kratisk dannelse til de frie grundskoler, end der bliver stillet til folke-
skolerne, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget stilles andre krav om demo-
kratisk dannelse til de frie grundskoler, end der bliver stillet til hen-
holdsvis folkehøjskolerne og efterskolerne, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om begrebet demokratisk dannelse og retten til at danne frisk-
oler med eget syn på grundlæggende værdier i samfundet, til ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om demokratisk dannelse skal forstås som en skærpelse af det
nuværende »friheds- og folkestyrekrav«, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan »demokratisk dannelse« vil blive vurderet, til mini-
steren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan kravet om at styrke og udvikle elevernes demokra-
tiske dannelse skal forstås, til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om eksempler på handlinger uden for skolen, som kan skabe
tvivl om, hvorvidt friskolen overholder friheds- og folkestyrekravet,
herunder den udvidede bestemmelse om demokratisk dannelse, til mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar her-
2
3
4
5
6
7
8
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0006.png
6
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Spm., om dekorumkravet alene er en relation mellem de ansatte og an-
sættelsesmyndigheden, til ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke andre overenskomstansatte lønmodtagergrupper der
er omfattet af et dekorumkrav, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt lovforslaget ændrer på eksisterende regler vedrø-
rende dekorumkrav til bestyrelsesmedlemmer og lærere på en friskole,
til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvorvidt der med lovforslaget vil være andre regler for de-
korumkrav til lærere og bestyrelsesmedlemmer på en friskole, end der
vil være på en folkeskole, til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om friskolernes håndtering af dekorumkravet i sig selv kan dan-
ne grundlag for skærpet tilsyn eller fratagelse af tilskud, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor de indikatorbaserede screeninger i forhold til fri-
heds- og folkestyrekravet ikke er nævnt i lovforslaget, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om begrebet demokratisk dannelse er en skærpelse af det nuvæ-
rende friheds- og folkestyrekrav, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om præciseringer af dekorumkravet, og hvilke handlinger sko-
lerne vil skulle foretage for at leve op til kravet, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvilke nye opgaver skolerne får som konsekvens af de æn-
drede bestemmelser om frihed og folkestyre, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om, at børn bør have ret til en bisidder, når ministeriets tilsyns-
førende ønsker at tale med børn i konkrete tilsynssager, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om tidligere fortolkning af dekorumkravet fortsat vil være gæl-
dende med den foreslåede ændring, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om forskellen på begrebet demokratisk dannelse og begrebet
medborgerskab, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling,
og ministerens svar herpå
Spm. om definition af begrebet demokratisk dannelse, til ministeren
for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om tre eksempler på opførsel, som ikke er ulovlig efter gælden-
de lov, men som strider mod dekorumkravet om demokratisk dannel-
se, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens
svar herpå
Spm. om demokratisk dannelse og skolers/lærers ytringer, til ministe-
ren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om det strider imod dekorumkrav om ligestilling, hvis en lærer i
et læserbrev ud fra religiøse principper argumenterer for, at mænd og
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0007.png
7
25
26
27
28
29
30
31
kvinder bør behandles forskelligt, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om antal af tilsynssager i perioden 2000-2015, hvor friheds- og
folkestyrekravet har indgået i vurderingen, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil kommentere på, om to tilsynssager på 15 år
er tilstrækkelig dokumentation for at fremsætte dette lovforslag, til mi-
nisteren for børn, undervisning og ligestilling, og ministerens svar her-
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/10-16 fra Dansk Friskole-
forening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og mini-
sterens svar herpå
Spm. om ministerens kommentar til powerpointpræsentation fra
Dansk Friskoleforening, til ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/11-16 fra skoleforeninger-
ne for de frie grundskoler om tilsyn, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om risikobaseret tilsyn med indikatorbaserede screeninger i for-
hold til friheds- og folkestyrekravet, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra Frie Skolers Læ-
rerforening, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og
ministerens svar herpå
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0008.png
8
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og dennes svar
herpå
Spørgsmål 3, 5, 6, 11 og 19 og ministeren for børn, undervisning og ligestillings svar herpå er optrykt
efter ønske fra S, V og RV.
Spørgsmål 18 og ministeren for børn, undervisning og ligestillings svar herpå er optrykt efter ønske fra
S, DF, V og RV .
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der med lovforslagets nye bestemmelse om demokratisk dannelse
stilles andre, mere præcise og/eller skrappere krav om demokratisk dannelse til de frie grundskoler, end
der bliver stillet til henholdsvis folkehøjskolerne og efterskolerne. Hvis dette er tilfældet bedes ministeren
endvidere redegøre for baggrunden for og formålet med at stille andre og/eller skærpede krav om demo-
kratisk dannelse til friskoler end til folkehøjskoler og efterskoler.
Svar:
Begrebet demokratisk dannelse er, som oplyst i lovforslagets bemærkninger, allerede anvendt i både lov
om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler, og der stilles ikke andre krav om demokratisk
dannelse til de frie grundskoler end til efterskoler og folkehøjskoler.
Efter disse love er skolerne forpligtet til at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Hovedsigtet om demokratisk dannelse under-
streger ifølge bemærkningerne til det lovforslag, som ligger til grund for bestemmelserne i de pågældende
love, jf. lovforslag nr. L 221 fremsat den 5. april 2006, opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der
fører frem mod demokrati. Det markerer, at det er skolernes opgave at danne sine elever og kursister til
engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører
både undervisningens emner og kursernes tilrettelæggelse.
En tilsvarende understregning og markering vil følge af den foreslåede ændring af friskolelovens § 1,
stk. 2, 2. pkt. Den foreslåede ændring af bestemmelsen vedrører både den enkelte skoles formål, såvel det
formelt nedskrevne, som det reelt praktiserede, og hele skolens virke.
Spørgsmål 5:
Skal den nye formulering om demokratisk dannelse forstås som en skærpelse eller en præcisering af det
nuværende »frihed og folkestyre-krav«? Hvis der er tale om en skærpelse, bedes ministeren redegøre for
det præcise indhold i skærpelsen – gerne med konkrete eksempler på holdninger eller adfærd, som vil
ligge inden for rammerne af den nuværende formulering men uden for rammerne af den nye formulering.
Svar:
Der er tale om en præcisering af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt, da vi partier bag aftalen af 18. marts
2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler ønsker, at det allerede gældende krav i friskolelo-
ven om forberedelse af eleverne på frihed og folkestyre bliver præciseret, så det bliver tydeligere for de
frie grundskoler, hvad frihed- og folkestyre-kravet indebærer med hensyn til opfyldelse af tilskudsregler
og tilsyn hermed.
Af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede ændring af friskolelovens § 1, stk. 2, 2. pkt., fremgår
bl.a. følgende:
»Den foreslåede ændring indebærer, at enhver skole efter loven reelt skal have det sigte med al sin un-
dervisning og hele sit virke i øvrigt, at enhver elev udvikler sig til demokratisk medborgerskab i et sam-
fund som det danske.«
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0009.png
9
Det fremgår i fortsættelse heraf følgende:
»Skolerne skal således udvikle og styrke eleverne evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i
og selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed og folkestyre og grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen om frihed og folkestyre ændrer og begrænser derfor ikke sko-
lernes forpligtigelser efter den gældende bestemmelse.«
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oplyse, om en friskoles opfyldelse af kravet om »demokratisk dannelse« vil blive vur-
deret på baggrund af
a) skolens undervisning og samlede virke i relation hertil eller
b) elevernes faktiske demokratiske sindelag, når de forlader skolen.
Svar:
Lovforslaget indeholder ikke en snæver og præcis regulering af de frie grundskolers opfyldelse af kra-
vet om »demokratisk dannelse« eller af den eller de måder, hvorpå skolerne skal udvikle elevernes demo-
kratiske dannelse. Dette ville være i strid med den grundlæggende åndsfrihed, som friskolelovgivningen
har bygget på gennem mange år.
Sigtet med lovforslaget er ikke at ensrette de frie grundskoler og deres muligheder for at bygge på deres
egne grundholdninger. Sigtet er derimod at værne eleverne mod ensretning, som vil skade deres mulighe-
der for som frie borgere i det danske demokrati selvstændigt at vælge deres holdninger og gøre dette i
respekt for andre borgeres frihed.
Det vil fortsat være muligt for de frie grundskoler gennem deres undervisning og virke i øvrigt – at søge
at påvirke deres elever i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag – og tillige imod
andre holdningsmæssige livsanskuelser, som efter skolens opfattelse ikke er foreneligt med skolens. De
frie skoler skal dog hos eleverne udvikle den demokratiske dannelse, som er nødvendig for, at eleverne
kan respektere og bakke op om, at enhver borger i et samfund som det danske har ret til og skal have reel
mulighed for at nyde deres demokratiske friheder.
Lovforslaget fremhæver, at en fri grundskoles lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal ske på en
måde, der bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. Eleverne skal herigennem opnå
forudsætning for aktiv medvirken i et demokratisk samfund med respekt og anerkendelse af mangfoldige
synspunkter og livsanskuelser blandt borgerne.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at eleverne skal opnå forståelse for deres egne og andres demo-
kratiske muligheder for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring i fx skolen eller
det danske samfund. Endelig foreslås det, at eleverne tillige skal opnå forståelse af såvel det nære demo-
krati i hverdagen på skolen og i samfundet, som det nationale og globale perspektiv.
Som det fremgår, vil det ikke være muligt som i spørgsmålet at sætte opfyldelsen af demokratisk dan-
nelse-kravet op som et enten/eller.
Jeg skal understrege, at det er den enkelte frie grundskoles virke, som vil være genstand for tilsyn.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt lovforslaget ændrer på eksisterende regler vedrørende dekorumkrav
til bestyrelsesmedlemmer og lærere på en friskole. I givet fald bedes ministeren redegøre for såvel den
nuværende som kommende retstilstand.
Svar:
Lovforslaget ændrer ikke på de eksisterende regler for dekorumkrav.
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0010.png
10
Som en konsekvens af skolernes lovfæstede ret til at have deres eget holdningsmæssige grundlag, jf.
lovens § 1, stk. 1, må en friskole over for sine lærere og andre ansatte have en adgang til at fastsætte
lovlige dekorumkrav, som efter skolens opfattelse er nødvendige eller ønskelige af hensyn til skolens
holdningsmæssige grundlag. For så vidt angår ledere, lærere og børnehaveklasseledere fremgår dette af
Moderniseringsstyrelsens cirkulære af 9. marts 2016 om organisationsaftale for ledere, lærere og børneha-
veklasseledere ved frie grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler. Jeg henviser til følgende cirkulære-
bemærkning til organisationsaftalens § 2, som er en uændret videreførelse fra tidligere cirkulærer om or-
ganisationsaftaler forud for den gældende:
»Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag under
særligt hensyn til skolens status som fri skole, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort
bekendt med.«
Krav i lovgivningen, som en fri grundskole skal opfylde, kan have en afledt konsekvens på kravene til
indholdet af en skoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens bestyrelsesmedlemmer, lede-
re, lærere og andre ansatte. Dette blev i forhold til krav i friskoleloven udtrykt i forbindelse med den udvi-
delse af de frie grundskolers forpligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og
folkestyre, som blev gennemført ved en ændring af friskoleloven i 2005 (Lov nr. 336 af 18. maj 2005).
Der blev således i 2005 lagt til grund, at der allerede var et dekorumkrav og ændringer i friskoleloven
kunne have betydning for de krav, den enkelte friskole kan stille i den forbindelse.
I det lovforslag, som ligger til grund for lovændringen i 2005, lovforslag nr. L 105 om ændring af lov
om friskoler og private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelses-
medlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v.), fremsat den 23.
februar 2005, fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne: »Det foreslåede udvidede krav til skolernes for-
pligtelse til at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre, vil som afledt konse-
kvens kunne indebære, at en skoles bestyrelse til skolens lærere og andre ansatte ligeledes må skulle
skærpe skolens krav, herunder det til enhver tid på skolen gældende dekorumkrav, for at sikre, at skolen
også altid vil kunne leve op til lovens krav på dette punkt.«
Det, som er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag nr. L 36 om forholdet mellem lovfor-
slaget og en fri grundskoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens ledere, lærere og andre
ansatte, er i overensstemmelse med det oven for citerede fra lovforslaget fra 2005.
Selvom det, som er anført i bemærkningerne til det nu fremsatte lovforslag herom, vil gælde, uanset om
lovforslaget ikke indeholdt bemærkninger herom, har jeg fundet det mest hensigtsmæssigt at medtage de
pågældende bemærkninger herom i lovforslaget.
Baggrunden herfor er bl.a., at der i lyset af, at lovforslaget fra 2005 indeholdt den oven for citerede be-
mærkning, ikke bør kunne opstå misforståelser på skolerne om, at det beskrevne forhold mellem friskole-
loven og en skoles til enhver tid gældende dekorumkrav over for skolens lærere og andre ansatte vil være
uberørt af lovforslaget. Der er alene tale om en gentagelse af de allerede gældende rammer for dekorum-
krav i lyset af den ændrede affattelse af loven med tilføjelsen af demokratisk dannelse. Præciseringen i
det fremsatte lovforslag nr. L 36 nævner desuden som noget nyt det til enhver tid gældende dekorumkrav
til skolens bestyrelsesmedlemmer.
For de frie grundskoler er dekorumkrav således ikke af ny dato.
Dekorumkravets nærmere indhold, udformning og beskrivelse beror på forholdene på den enkelte skole,
og det er op til den enkelte skole om den vil udforme dekorumkravene skriftligt. Rækkevidden af et deko-
rumkrav vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering, som i sidste instans kan prøves ved domstolene
og ved voldgift.
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0011.png
11
Spørgsmål 18:
Børn og unge har ret til en bisidder, når de skal til samtale i f.eks. en kommune i sager, der behandles
efter serviceloven. Vil ministeren begrunde, hvorfor der ikke i lovforslaget er indføjet en tilsvarende rets-
sikkerhed for børn, som ministeriets tilsynsførende ønsker at tale med i konkrete tilsynssager?
Svar:
For at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vurderingen af skolens forhold til frihed og folkestyre-
kravet i forbindelse med et skærpet tilsyn vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitets tilsynspraksis som
følge af lovforslaget blive ændret sådan, at der som led i tilsynet vil kunne indgå »samtaler med eleverne«
som tilsynsmetode, herunder også uden tilstedeværelse af skoleleder eller lærere, hvis styrelsen vurderer,
at dette er mest hensigtsmæssigt for tilsynets oplysninger.
Det er min opfattelse, at de samtaler, som kan afholdes med elever i forbindelse med et tilsyn med en
skole, ikke kan sammenlignes med samtaler om børns egne forhold, som det fx er tilfældet med sager, der
behandles efter serviceloven.
Det fremgår af servicelovens § 48 a, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter serviceloven, på
ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Der er tale om sager vedrøren-
de barnet eller den unge selv, hvor sagens udfald har en direkte konsekvens for barnets forhold. Derfor er
det væsentligt, at barnet eller den unge også får mulighed for at fremføre sin sag bedst muligt. I servicelo-
vens regler er der en række undtagelser til denne ret. En myndighed kan fx træffe afgørelse om, at barnets
eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå, bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller priva-
te interesser, eller hvis bisidderen findes at varetage andre interesser end barnets.
De samtaler med elever, som kan finde sted i forbindelse med tilsynsbesøg vedrører skolens forhold, og
har således skolens undervisning som omdrejningspunkt og ikke afgørelser eller forhold, der er knyttet til
et specifikt barn. Af samme grund er den påtænkte tilsynsmetode også formuleret som »samtale med ele-
ver«, og ikke som »børnesamtale«.
Endvidere er der naturligvis en række forholdsregler og hensyn, som Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet som myndighed skal iagttage, når der føres samtaler med børn. De forholdsregler, som jeg finder,
er nødvendige, men også tilstrækkelige i den form for samtaler med eleverne, er beskrevet nærmere i lov-
forslagets bemærkninger.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.2.2., at de nærmere rammer for
samtaler mellem elever og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt mellem skolens leder og tilsynsmed-
arbejderne. Udover de samtaler, der efter gældende tilsynspraksis kan finde sted i forbindelse med obser-
vation af undervisning, vil samtaler med eleverne som udgangspunkt foregå som pædagogiske tilsyns-
samtaler fx med klasser, med elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg.
Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og formen på samtalen vil blive afpas-
set i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed og vil vedrøre undervisning og elementer i fri-
hed og folkestyre-kravet. Styrelsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever ad gangen.
Hvis en elev selv ønsker en samtale alene, vil dette blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne, om
de ønsker at deltage i samtaler med styrelsen.
Styrelsen vil i forbindelse med starten på et skærpet tilsyn opfordre skolen til at orientere eleverne og
deres forældre om, at der er indledt et skærpet tilsyn, og at det betyder, at eleverne kan møde tilsynsmed-
arbejdere på skolen, som de er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forventes i et vist omfang
at bede om samtaler med eleverne om skolen. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker at deltage i så-
danne samtaler, vil det kunne indgå i helhedsbilledet af skolen.
L 36 - 2016-17 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 22/11-16
1692966_0012.png
12
Spørgsmål 19:
I 2005 tilkendegav daværende undervisningsminister Bertel Haarder at »gældende dekorumkrav ikke
kan betragtes som tilsidesat alene ved en lærers medlemskab af en lovlig forening, som f.eks. Hizb-ut-
Tahir. Almindelig medlemsaktivitet og lovlige ytringer i offentligheden til støtte for foreningers syns-
punkter kan heller ikke antages at være i strid med dekorumkravet, hvis sådanne ytringer eller aktiviteter
ikke kan påvises at have alvorlige negative følgevirkninger for den pågældende (folke)skole«, jf svar på
spørgsmål nr. S 1352, 2004-05, 2. samling.
Vil ministeren oplyse, om denne fortolkning af dekorumkravet fortsat vil være gældende med den fore-
slåede ændring af dekorumkravet?
Svar:
Den daværende undervisningsminister svarede i 2005 på et spørgsmål vedrørende en eventuel ansættel-
se af en folkeskolelærer. Det fremgår endvidere af det pågældende svar, at værdighedskravet beror på stil-
lingens art og indhold, men at den også kan variere efter de omgivelser, hvori hvervet udføres samt at
rækkevidden af dekorumkravet i alle tilfælde vil bero på en konkret vurdering.
Det fremsatte lovforslag vil ikke indebære en ændring af den retstilstand i forhold til dekorumkrav, som
er beskrevet i det pågældende svar på det dengang stillede spørgsmål.