Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 36
Offentligt
1686718_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
10-11-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 36) Forslag til Lov om ændring af
lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og
frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) har
udvalget i brev af 28. oktober 2016 efter ønske fra Carolina Magdalene
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 25:
”Ministeren bedes bekræfte, at der i perioden 2000 – 2015 har været 2
tilsynssager, hvor friheds- og folkestyrekravet har været inddraget i vur-
deringen om fratagelse af friskolernes statstilskud.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der i perioden 2000 – 2015 har været to skærpede
tilsyn med frie grundskoler, hvor udfordringer med frihed og folkestyre-
kravet har indgået som en del af begrundelsen for, at skolerne ikke læn-
gere kunne omfattes af friskolelovens regler om frie grundskoler og ikke
længere kunne modtage tilskud efter friskoleloven. De to frie grundsko-
ler er Calamus Privatskole (2011) og Bentes Miniskole (2012).
Derudover har ministeriet i 2014 ført et almindeligt tilsyn med Lykkesko-
len, som førte til påbud og tilbagebetaling af tilskud på baggrund af
manglende opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet. Problemstillingen
var her, at det alene var muligt for drenge at deltage i skolens ture til
Mekka, og at turene samtidig indgik i skolens undervisning. Drenge og
piger var dermed stillet forskelligt med hensyn til undervisningen.
Der er således i alt tre tilsynssager med frie grundskoler, hvor tilsynet har
konstateret udfordringer med at leve op til frihed og folkestyre-kravet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby