Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38
Offentligt
1701720_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-12-2016
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 250535
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 30 (L 38) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 30:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed der stilles krav til,
at der skal være tilgængelige oplysninger om de udvalgte håndkøbslægemidlers an-
vendelse, bivirkninger m.v. i selvvalgsarealet i detailhandelen f.eks. i form af adgang
til informationspjecer eller informationsplakater? Der henvises til, at det ikke er til-
ladt, at personalet i detailhandelen giver rådgivning om de håndkøbslægemidler, der
bliver tilladt i selvvalg i detailhandlen, hvormed forbrugerne med det nuværende lov-
forslag ikke har adgang til nogen form for information eller henvisning til rådgivning i
detailhandlen i modsætning til på apotekerne, hvor der vil være rådgivende persona-
le tilstede. Spørgsmålet stilles med henblik på eventuelt at stille et sådant ændrings-
forslag til 3. behandling af lovforslaget.”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der ikke med L 38 sker en udvidelse kriterierne for, hvil-
ke lægemidler der kan sælges i håndkøb. Jeg vil også gerne understrege, at det også
allerede nu – selvvalg eller ej – er vigtigt, at forbrugerne kan få information om læ-
gemidler både ved selvvalg af ikke-apoteksforbeholdte og apoteksforbeholdte hånd-
købslægemidler.
Som også oplyst i forbindelse med mit svar på SUU nr. 18 (L 38) er der i dag forskelli-
ge platforme, hvor forbrugerne kan få information om lægemidler. På Lægemiddel-
styrelsens hjemmeside kan forbrugerne finde informationer om lægemidler, herun-
der alle lægemidlers indlægssedler. Indlægssedlen indeholder information om bl.a.
indikation (hvad lægemidlet skal bruges til), dosering, anvendelsesmåde og forsigtig-
hedsregler. Lægemiddelstyrelsen har derudover udarbejdet en app ”Medicintjek”,
hvor forbrugerne kan scanne stregkoden på lægemiddelpakningen for at få informa-
tioner om det pågældende lægemiddel.
På baggrund af udvalgets anmodning vedlægges et teknisk ændringsforslag. Det ved-
lagte ændringsforslag vedrører muligheden for at fastsætte regler om, hvilke oplys-
ninger om håndkøbslægemidlers anvendelse og bivirkninger m.v., der skal være til-
stede i publikumsarealet i
både
detailhandlen eller på apoteket, men det oplyses
samtidig i bemærkningerne, at bemyndigelsen som udgangspunkt vil blive udmøntet
ift. detailhandlen. Det skal understreges, at jeg ikke kan støtte det vedlagte ændrings-
forslag.
Med venlig hilsen
L 38 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed der stilles krav til, at der skal være tilgængelige oplysninger om de udvalgte håndkøbslægemidlers anvendelse, bivirkninger m.v. i selvvalgsarealet i detailhandelen f.eks. i form af adgang til informationspjecer eller informationsplakater, til sundhedsministeren
Ellen Trane Nørby
/
Zoheeb Iqbal
Side 2