Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1713735_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 40 stillet af udvalget den 12. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
I ministerens svar på spørgsmål 2 om de erhvervsdrivendes øgede mulig-
heder for at sende reklamemails til forbrugeren skriver ministeren, at ”til-
pasningen skaber en mere logisk og dynamisk regel, der sikrer forbruge-
ren mulighed for at få de reklamer, de gerne vil have”. Er ministeren enig
i, at det er vanskeligt at afgøre, hvilke reklamer den enkelte forbruger øn-
sker at få? Herudover bedes ministeren forklare hvem, der vurderer, hvil-
ke reklamer, forbrugeren ønsker at få, herunder hvordan denne vurdering
bliver foretaget, og hvordan der bliver vurderet og taget hensyn til de for-
skellige forbrugeres ønsker.
Svar:
Lovforslagets § 10, stk. 2 giver mulighed for, at en erhvervsdrivende, der
har fået en kundes emailadresse i forbindelse med salg af et produkt, kan
markedsføre ”egne tilsvarende produkter” til kunden via email. Som jeg
også har redegjort for i spørgsmål 2 ad L 40, er der ikke tale om en ny re-
gel, men lovforslaget lægger op til, at begrebet ”egne tilsvarende produk-
ter” fortolkes bredere end tidligere.
Jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis er vanskeligt at afgøre, hvilke re-
klamer den enkelte forbruger ønsker at få. Dette skyldes, at forbrugeren
selv er med til at træffe beslutningen.
Den forretningsdrivende må efter § 10, stk. 2 sende markedsføring inden
for den produktkategori, som forbrugeren har handlet inden for. Omfan-
get af produktkategorien afhænger af de forventninger, som den forret-
ningsdrivende har skabt hos forbrugeren. Det betyder, at forbrugeren – al-
lerede inden den første reklamemail er sendt – kan kende til de produkt-
grupper, der kan sendes markedsføring om.
Hvis forbrugeren ikke ønsker at modtage reklamemails vedrørende ”egne
tilsvarende produkter”, fremgår det af forslaget, at forbrugeren nemt og
gebyrfrit skal kunne frabede sig dette. Dette gælder både i forbindelse
med, at den forretningsdrivende modtager emailadressen og i den efter-
følgende markedsføringsmails. Gør forbrugeren brug af denne mulighed,
må det formodes, at det er fordi, forbrugeren ikke ønsker at modtage de
pågældende reklamemails.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en konkret vurde-
ring, hvad der forstås ved ”egne tilsvarende produkter”, da dette vil være
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om, hvilke forventninger til den fremadrettede markedsføring, den forretningsdrivende har skabt hos forbrugeren, når forbrugeren afgiver sin emailadresse i forbindelse med et køb hos den forretningsdrivende m.v., til erhvervsministeren
2/2
forskelligt fra sag til sag, alt efter, hvilke produkter forbrugeren har købt.
Har en forbruger fx købt en bil, kan markedsføring om reparation og ved-
ligeholdelse af bilen, som foretages af bilforhandleren selv, være omfattet
af bilforhandlerens ”egne tilsvarende produkter”.
Og har en forbruger købt garn hos en stofbutik, vil strikkepinde, hækle-
pinde, garntasker, strikkeopskrifter og andet tilbehør til strikkegarn, som
virksomheden selv sælger, være ”egne tilsvarende produkter”.
Begrebet ”egne tilsvarende produkter” begrænses ikke til at være produk-
ter, der er identiske med det først solgte produkt. Men det er klart, at i ek-
semplet med forbrugeren, der har købt en bil eller garn, er det ikke rele-
vant for forbrugeren at få reklamemails, der fx vedrører legetøj, og så-
danne reklamemails ville ikke være i overensstemmelse med den foreslå-
ede § 10, stk. 2.
Det har jeg præciseret i mit svar på udvalgets spørgsmål 11 ad L 40 og i
en udtalelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets betænkning over
lovforslaget, som jeg d. 18. januar 2017 har bedt udvalget om at optage i
betænkningen.
Såfremt en forbruger mener, at en erhvervsdrivende sender markedsfø-
ring, der går ud over, hvad der er ”egne tilsvarende produkter”, er det i
sidste ende Forbrugerombudsmanden og domstolene, der foretager vurde-
ringen af, om den erhvervsdrivende markedsføring er i overensstemmelse
med markedsføringsloven.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen