Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1712585_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 21 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Hvordan sikrer ministeren, at den markedsføring som forbrugeren efter
forslaget skal acceptere for at kunne deltage i konkurrencer på nettet ikke
kolliderer med andre regelsæt f.eks. om markedsføring af farlige produk-
ter?
Svar:
Regeringens lovforslag lægger ikke op til at ændre på den retsstilling, der
gælder i dag, når det kommer til spørgsmålet om forbrugernes samtykke
til at modtage markedsføring, når forbrugeren melder sig til konkurrencer
på internettet.
Lovforslaget ændrer således ikke på, at hvis et samtykke indhentes i for-
bindelse med en konkurrence, så skal det være klart for forbrugerne, at
der samtidig med deltagelsen i konkurrencen gives samtykke til at mod-
tage markedsføring. Det som lovforslaget gør i denne henseende er alene
at præcisere dette i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 14. Præcise-
ringen er indsat efter anbefaling af et samlet Markedsføringslovsudvalg.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt de erhvervsdrivendes markedsfø-
ring kolliderer med andre regelsæt, vil jeg fremhæve to ting.
For det
første,
så har markedsføringsloven ikke forrang over anden lov-
givning. Det betyder, at ikke al markedsføring pr. automatik er lovlig, når
bare den lever op til kravene i markedsføringsloven. Dette er vigtigt at
holde sig for øje, idet de produkter, der er på markedet herhjemme, kan
være regulerede af flere forskellige regelsæt, alt afhængigt af, hvilken ty-
pe produkt der er tale om.
De erhvervsdrivende skal således stadig leve op til de øvrige krav, der
gælder til deres markedsføring herhjemme. Det kan f.eks. være kravene
efter produktsikkerhedsloven, der bestemmer, at producenter kun må
bringe sikre produkter i omsætning. Eller det kan være krav efter reglerne
om markedsføring af fødevarer, der blandt andet bestemmer, at den obli-
gatoriske fødevareinformation skal være anført på dansk eller andre
sprog, der i det konkrete tilfælde kun ved uvæsentlige forskelle i stavning
adskiller sig fra dansk, når fødevarer markedsføres i Danmark.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om, hvordan ministeren sikrer, at den markedsføring som forbrugeren efter forslaget skal acceptere for at kunne deltage i konkurrencer på nettet ikke kolliderer med andre regelsæt f.eks. om markedsføring af farlige produkter, til erhvervsministeren
2/2
For det
andet,
så har jeg en grundlæggende tro på, at den helt overvejende
del af vores erhvervsliv har en klar ambition om at holde sig inde for lov-
givningens rammer og derfor markedsfører deres produkter på lovlig vis,
i overensstemmelse med reglerne. Jeg har ingen grund til at tro, at rege-
ringens forslag til en ny markedsføringslov vil ændre ved dette.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen