Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1707169_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 40 stillet af udvalget den 14. novem-
ber 2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2016 fra
DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, KreaKom og Danske Medier, jf. L
40 – bilag 6.
Svar:
DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Kreativitet og Kommunikation og
Danske Medier har i deres henvendelse anført, at lovbemærkningerne til
den forslåede § 10, stk. 3, er blevet ændret i forhold til forslaget fra mar-
kedsføringslovsudvalgets udkast til bemærkninger, idet der er tilføjet et
nyt eksempel på, hvordan kravet om arbejdsmæssig relevans i den fore-
slåede § 10, stk. 3, 3. pkt., skal forstås.
§ 10, stk. 3, giver en erhvervsdrivende mulighed for at sende uanmodet
elektronisk markedsføring til andre erhvervsdrivende under visse nærme-
re betingelser. Eksemplet, der nu fremgår af lovbemærkningerne, lyder:
”Det vil f.eks. sige, at markedsføring om medarbejderkurser alene må
sendes til de personer i en virksomhed, der har en arbejdsfaglig interesse
for indkøb af kurser, f.eks. en HR-chef.”
Organisationerne har anført, at det efter det tilføjede eksempel er uklart,
hvilken person i en virksomhed, der f.eks. må sendes kursustilbud til,
herunder om der overhovedet må sendes markedsføring til virksomheden,
hvis der ikke er en medarbejder i virksomheden med ansvar for ”indkøb”
af kurser. Organisationerne har videre anført, at ændringen desuden kan
læses som en uhensigtsmæssig indsnævring i personkredsen.
Reglen i § 10, stk. 3, er foreslået efter anbefaling fra et flertal i markeds-
føringslovsudvalget og ønske fra erhvervsorganisationerne. Jeg kan oply-
se, at eksemplet blev indsat i lovbemærkningerne, inden lovforslaget blev
fremsat, på baggrund af høringen over lovforslaget. Der fremkom i hø-
ringen et ønske om, at det blev mere klart, hvornår markedsføring kan si-
ges at have relevans for modtagerens arbejdsfunktion og dermed er lovlig
at sende i medfør af § 10, stk. 3.
Det er centralt ved bestemmelsen, at den kun kan anvendes, når markeds-
føringen har relevans for den enkelte modtagers arbejdsfunktion. Det be-
tyder, at markedsføringen skal ligge inden for den pågældende modtagers
arbejdsområder i virksomheden. Kravet er med til at sikre, at virksomhe-
derne ikke overbebyrdes med tilbud. En ansat, der arbejder med it-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at bestemmelsen om business to business-reklamer ændres, så det bliver muligt at sende målrettede reklamemails direkte til den rette person i virksomheden, til erhvervsministeren
2/2
sikkerhed, må således tilsendes markedsføring, der er relevant for virk-
somhedens it-sikkerhed, mens en ansat, der arbejder med indkøb, må til-
sendes markedsføring, der er relevant for virksomhedens indkøbsfunkti-
on. Markedsføringen skal således være tilpasset den enkelte modtager.
Der er tale om en konkret vurdering i de enkelte tilfælde.
Kravet om, at der kun må sendes markedsføring, som har relevans for den
pågældende modtagers arbejdsfunktion, skal blandt andet sikre, at reglens
anvendelsesområde reelt er begrænset til de tilfælde, hvor der er en eksi-
sterende relation mellem parterne, som er indgående nok til, at afsenderen
er bekendt med, hvad der har relevans for modtagerens arbejdsfunktion.
Det eksempel, der er indsat i lovbemærkningerne, er indsat for at illustre-
re, at en person i en virksomhed med arbejdsfaglig interesse for indkøb af
kurser,
f.eks.
kan være en HR-chef. Det udelukker ikke, at andre end HR-
chefen i en virksomhed kan have en arbejdsfaglig interesse i, at virksom-
heden indkøber kurser, og eksemplet medfører således ikke en indsnæv-
ring i den personkreds, som markedsføringen potentielt kan sendes til.
Organisationerne nævner i deres henvendelse et eksempel med mulighe-
den for at markedsføre kurser om den nye markedsføringslov til en jurist i
en virksomhed med ansvar for markedsføring. Jeg kan i den forbindelse
oplyse, at bemærkningerne til den foreslåede § 10, stk. 3, skal forstås så-
ledes, at en medarbejder i en virksomhed, der har ansvar for f.eks. mar-
kedsføring – og dermed har en arbejdsfaglig interesse for kurser på dette
område – gerne må modtage tilbud om kurser i den nye markedsførings-
lov, forudsat selvfølgelig, at de øvrige betingelser i § 10, stk. 3, er op-
fyldt. Det er ikke en betingelse, at den pågældende medarbejder har bud-
getansvar eller på anden måde rent praktisk står for selve indkøbet af kur-
set.
Jeg har fået oplyst, at organisationernes bekymringer i relation til be-
stemmelsens fortolkning skulle være imødekommet med disse indarbej-
dede præciseringer.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen