Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7599
Doknr.
403461
Dato
31-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 6) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes oplyse, om det kan komme en borger til skade, hvis borgeren har
været udsat for identitetstyveri og ikke ønsker at få en markering i CPR, og så på et
senere tidspunkt igen bliver udsat for identitetstyveri. Kan en virksomhed, som f.eks.
har ydet et lån eller lignende, da kræve borgeren til ansvar eller gøre erstatningskrav
gældende med den begrundelse, at borgeren ikke har registreret kreditadvarsel i
CPR?”
Svar:
Lovforslaget går ud på at stille et redskab til rådighed for borgere og virksomheder,
som kan anvendes i forbindelse med virksomhedernes identitetskontrol
forud
for virk-
somhedernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Derved kan lovforslaget være
en hjælp til at undgå tilfælde af identitetsmisbrug.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1, at den foreslåede
ordning er baseret på frivillighed. Det er således frivilligt for borgerne, om de ønsker at
få indsat en markering i CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det er frivilligt for
virksomhederne, om de ønsker adgang til oplysninger herom fra CPR.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning den foreslåede
mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en efterfølgende stilling-
tagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et konkret retsforhold.
Stillingtagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i konkrete retsfor-
hold henhører således i sidste instans under domstolene på baggrund af navnlig al-
mindelige privatretlige regler.
Det følger bl.a. af almindelige privatretlige regler, at en aftale alene er bindende for de
parter, der har indgået aftalen. En borger, som ikke har indgået en kreditaftale eller
medvirket hertil, og som har været udsat for, at den pågældendes identitet er blevet
misbrugt i forbindelse med kreditaftalens indgåelse, er således ikke bundet af aftalen.
Borgeren vil således kunne afvise et betalingskrav, som gøres gældende mod den
pågældende i henhold til aftalen.
Det gælder uafhængigt af, om borgeren har fået indsat en markering i CPR om kredit-
advarsel.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann