L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 8 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Lovkoordinering og

Internationale

Forhold

Sagsbehandler

Mads Plovgaard

Lehm/Sanne

Rendal

Sagsnr.

2016 - 4499

Doknr.

382582

Dato

26-09-2016

HØRINGSNOTAT

OVER

forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov

om voksenansvar for anbragte børn og unge

(Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag blev den 7. juli 2016 sendt i høring hos:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Akkreditering Danmark,

Alkoholfagligt Forum, Alkoholpolitisk Landsråd, Alkohol & Samfund, Alzheimerforenin-

gen, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen for aktive stofmisbru-

gere, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kul-

turchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børn og Familier, Børns Vil-

kår, Center for Rusmiddelforskning, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk

Friskoleforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Dansk

Industri (DI), Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Advo-

kater, Danske Seniorer, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske

Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den Sociale Udvik-

lingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentordning på handicapområdet - DUKH, Deut-

scher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler), Efterskoleforeningen,

Ergoterapeutforeningen, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FBU, Forældre-

LANDSforeningen, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,

Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen

af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen

af kommunalt ansatte læger, Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, Frie Funktio-

nærer, FSR – danske revisorer, FTF, Gadejuristen, Institut for Menneskerettigheder,

KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,

Landsforeningen BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af

Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og

tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for

Human Narkobehandling, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Lands-

foreningen Sind, Lilleskolerne, Livsværk, LO, LOS – De private tilbud, Lægeforenin-

gen, Missionen blandt hjemløse, Patientforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,

Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), SAND – De Hjemlø-

ses Landsorganisation, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialt Leder Forum,

Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg

Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn

Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Statsforvaltningen, Socialt Udviklings-

center (SUF), Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA, ULF Udviklingshæmme-

des Landsforbund, Ældre Sagen.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende: Advokaterne

Foldschack og Forchhammer, Alkohol og Samfund, Ankestyrelsen, Birgitte Brøbech

Advokatfirma, Blå Kors Danmark, Børn og Familier, Børnerådet, Børns Vilkår, Dan-

marks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening, Dansk Erhverv, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Efterskoleforeningen, FAAD - Foreningen af døgn og dagtilbud for

udsatte børn og unge, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-, og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, LOS – De private sociale

tilbud, Lægeforeningen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorga-

nisation, Selveje Danmark, SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialtilsyn

Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Soci-

altilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune, Soci-

altilsyn Øst, Holbæk Kommune, Statsforvaltningen, Ældre Sagen.

Blandt de modtagne høringssvar har Den Danske Dommerforening, Institut for Men-

neskerettigheder, Lægeforeningen og Statsforvaltningen ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

2. Høringssvarene

Flere af høringssvarene indeholder bemærkninger om forhold, der ikke relaterer sig til

lovforslaget. Disse bemærkninger er ikke behandlet i dette høringsnotat.

En række af høringssvarene indeholder tekniske bemærkninger til lovforslaget. På

den baggrund har ministeriet foretaget de fornødne tekniske ændringer i lovforslaget

og bemærkningerne, der ikke er medtaget i dette notat.

2.1. Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af den private

lejelov

er positive overfor, at botilbudslignende tilbud bliver omfattet af lov om socialtilsyn,

idet disse tilbud ligner de tilbud, der i dag er omfattet af tilsynslovgivningen, men be-

mærker, at det er problematisk, at private botilbudslignende tilbud oprettet efter 1.

januar 2017, ifølge den foreslåede ændring vil blive omfattet af socialtilsynet, men ikke

kommunale. Herudover bemærker KL til punkt 2.1.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer kommunerne i at etab-

lere botilbudslignende tilbud. Endelig bemærker KL, at godkendelse af disse tilbud

som udgangspunkt bør ske efter ansøgning fra det enkelte tilbud.

er tilfredse med, at alle tilbud omfattes af lov om socialtilsyn. Derved sikres, at der

føres tilsyn med kvaliteten af alle former for tilbud. DH er også tilfreds med, at det

præciseres, at tilbud fremadrettet alene kan oprettes efter serviceloven og almenbolig-

loven, men bemærker, at det i lovforslaget er uklart, om eksisterende tilbud, hvor bor-

gerne har lejekontrakter, automatisk bliver omfattet af socialtilsynet, eller om socialtil-

synet skal godkende disse. DH anbefaler, at tilbuddene skal godkendes af socialtilsy-

net efter en almindelig godkendelsesprocedure.

Alkohol og Samfund

bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en bestemmelse om

beboernes frivillige samtykke til medvirken i socialtilsynet, og at dette skal indhentes

forud for inkludering i tilsynet.

Socialtilsyn Nord

bemærker, at hverken almene ældreboliger ejet af boligselskab

eller almene boliger, der ikke er ældreboliger (almene familie- og ungdomsboliger), vil

blive omfattet af socialtilsynsloven med den foreslåede ændring.

Socialtilsyn Midt

bemærker, at ændringen indebærer tvivl om, hvorvidt boligformer, der er reguleret af

lov om leje af almene boliger og ikke lejeloven, er omfattet.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Socialtilsyn Hovedstaden

er meget tilfreds med den overgangsordning, der er lagt

op til i og med, at betingelsen om visitation i § 4, stk. 1 nr. 3, litra a, udgår. Socialtilsy-

net foreslår, at det præciseres, at en familiebolig i henhold til almenboligloven, ikke er

omfattet af ”plejeboliger eller lign. boligformer”.

Socialtilsyn Øst og Nord

bemærker,

at det ikke er tilstrækkeligt at fjerne visitationskravet i § 4, stk. 1, nr. 3, hvis de botil-

budslignende tilbud skal være omfattet, da socialtilsynslovens krav om, at ”boligerne

skal være plejeboliger eller lignende boligformer” også skal udgå.

Socialtilsyn Midt, Øst og Syd

bemærker, at flere og flere kommuner ændrer kon-

struktionen af deres tilbud, således at tilbuddets servicearealer placeres et sted cen-

tralt i kommunen for på den måde at undgå at blive omfattet af tilsynet.

Socialpæda-

gogerne

foreslår, at betingelsen om, at der skal være servicearealer knyttet til boli-

gen, udgår.

Ankestyrelsen

bemærker, at der i socialtilsynslovens § 4 bør henvises til lovforsla-

gets § 4, stk. 1. Herudover bemærker styrelsen, at det bør præciseres, om der stadig

kan visiteres til disse botilbud eller botilbudslignende tilbud efter den 1. januar 2017,

når der bliver en plads ledig på det enkelte tilbud.

Dansk Erhverv

bemærker, at de tilbudslignende tilbud skal være omfattet af socialtil-

synets kompetence, men først når socialtilsynene har opnået en ens praksis.

Selveje

Danmark

bemærker, at der ønskes nedsat en nationalt funderet gruppe, der skal ud-

arbejde retningslinjer for området og for, hvordan denne type tilbud bør administreres.

FSD

er positiv over for, at de botilbudslignende tilbud nu er omfattet, men ønsker, at

sådanne kommunale tilbud også kan oprettes efter 1. januar 2017.

Selveje Danmark

bemærker, at lovforslaget bør indeholde en overgangsbestemmel-

se, der lovliggør tilbud, der er etableret som §§ 107 og 108-tilbud i almennyttige boli-

ger inden lovens ikrafttræden.

Foldschack & Forchhammer

bemærker, at det øn-

skes, at det indarbejdes i lovforslaget, at de nuværende §§ 107 og 108-tilbud, der er

oprettet som almene boliger, får lov til at fortsætte som dette.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med den foreslåede ændring er, at alle botilbudslignende tilbud dermed vil

være omfattet af socialtilsynet, således at det sikres, at der leveres en tilstrækkelig

kvalitet til beboerne på de omfattede tilbud. Hensynet til gennem et socialtilsyn at sikre

en tilstrækkelig kvalitet i tilbuddet gør sig gældende, uanset om tilbuddet oprettes i

medfør af almenboligloven eller serviceloven, eller om tilbuddet oprettes på andet

grundlag. Det er således formålet med den foreslåede ændring, at den kvalitet, der

leveres til beboerne på tilbuddet, ikke er afhængig af, om beboeren har en lejekontakt

med tilbuddet, hvis tilbuddet i øvrigt kan sidestilles med tilbud, der er omfattet af soci-

altilsynet.

Efter de gældende regler på området vil det i dag være muligt at omgå lovgivningen

ved at oprette et tilbud, der yder en indsats, der er sidestillet med tilbud, der er omfat-

tet af socialtilsynet, men hvor der ikke er det samme tilsyn med, at tilbuddet leverer en

tilstrækkelig kvalitet til tilbuddets beboere f.eks. fordi boligdelen udlejes til beboerne

efter lov om leje.

Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, kan der rejses spørgsmål

ved, om kommunerne har hjemmel til at oprette og drive denne type botilbudslignende

tilbud, som ikke lever op til servicelovens og almenboliglovgivningens regler om etab-

lering og drift af botilbud og boliger til personer med handicap og særlige sociale pro-

blemer. For at en kommune kan oprettet et tilbud, skal kommunen have hjemmel her-

til. Det er således ikke tilstrækkeligt, at lovgivningen ikke forhindrer en sådan oprettel-

se.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Formålet med forslaget er derfor også at sikre, at kommunale botilbudslignende tilbud,

som er etableret inden 1. januar 2017, og hvor kommunalbestyrelsen udlejer boligen

til den borger, der modtager hjælp, kan godkendes af socialtilsynet og indgå i kommu-

nernes forsyning. Hvis et tilbud er etableret inden 1. januar 2017 og er blevet god-

kendt af socialtilsynet, vil det kunne indgå i kommunens forsyning, og kommunen vil

derfor kunne visitere til tilbuddet, når der bliver en plads ledig på tilbuddet, også efter

1. januar 2017.

De botilbudslignende tilbud, som med forslaget bliver omfattet af socialtilsynene, ligner

i vidt omfang de tilbud, der allerede er omfattet af socialtilsynet. Det gælder målgrup-

per, indhold og i vidt omfang også fysiske rammer. Derfor bør de nye tilbud godken-

des efter de samme retningslinjer, som gælder for de øvrige tilbud. Socialstyrelsen vil

løbende følge med i praksis og vurdere, om der er behov for redskaber og vidensop-

bygning på området. Det er på den baggrund Social- og Indenrigsministeriets vurde-

ring, at de anførte høringssvar om ens praksis og en nationalt funderet arbejdsgruppe

ikke skal føre til ændringer i lovforslaget.

Med lovforslaget sikres desuden, at både kommunale og private botilbudslignende

tilbud, der således kommer ind under socialtilsynet, får en passende overgangsord-

ning, idet tilbuddet først inden den 1. januar 2019 skal være godkendt af socialtilsynet,

jf. den foreslåede overgangsordning i § 4, stk. 1 og 2. Hermed sikres det, at tilbuddene

får tid til at indrette sig på de nye regler og erhverve eventuel ny viden, som er nød-

vendig for at kunne føre deres tilsyn.

Det afgørende for, om et tilbud efter den foreslåede ordning, bliver omfattet af social-

tilsynet, er ikke, hvem der ejer den bygning, der drives tilbud i, men at der er tale om

et botilbudslignende tilbud, hvilket vil sige, at det samlede tilbud kan sidestilles med et

botilbud efter serviceloven. Ændringen medfører, at de omfattede tilbud skal være

godkendt af socialtilsynet for at indgå i den kommunale forsyning.

Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter ansøgning fra det

enkelte tilbud. Det er den visiterende/anbringende kommunes forpligtelse alene at

anvende tilbud, der er godkendt af socialtilsynet.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 30, at det fortsat forudsættes i

forbindelse med tilsynsbesøg, at socialtilsynet indhenter samtykke fra involverede

borgere.

Social- og Indenrigsministeriet er i øvrigt enig med Socialtilsyn Nord og Øst i, at den

foreslåede ændring af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, ikke er tilstrækkelig.

Lovforslaget vil derfor blive ændret på dette punkt.

For at afgrænse de botilbudslignende tilbud fra eksempelvis almindelige lejelejlighe-

der, er det afgørende, at det fortsat er en betingelse for at være omfattet af socialtilsy-

net, at hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne.

For så vidt angår tilbud etableret i almenboliger, hvor der bor borgere, der er visiteret

efter servicelovens §§ 107 eller 108, må den visiterende kommune revurdere visitatio-

nen af borgeren og ad den vej bringe overensstemmelse mellem boligens juridiske

grundlag og det juridiske grundlag, borgeren er visiteret på. Social- og Indenrigsmini-

steriet er derfor i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, KL

og Ankestyrelsen ved at lægge sidste hånd på noget vejledende materiale. Materialet

vil blive offentliggjort, når det er færdigt.

Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslaget og præciseringer

af lovforslagets bemærkninger (§ 1, nr. 3 og § 5, stk. 1. ).

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

2.2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anven-

des til anbringelse af børn og unge

Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen og Danmarks Privatskoleforening

bemærker,

at den foreslåede ændring er en stor administrativ lettelse.

FADD

bemær-

ker, at det er hensigtsmæssigt, at dobbelttilsyn undgås.

Efterskoleforeningen

bemærker herudover, at foreningen ønsker at det gøres helt

klart, at kravet om konkret godkendelse af pladser på skoler, der ikke er omfattet af

socialtilsynet, også gælder for pladser til anbragte elever på STU (ungdomsuddannel-

se for unge med særlige behov) på frie fagskoler.

er enig i, at det er uhensigtsmæssigt, at socialtilsynet skal godkende skoler osv.

med et mindre antal pladser til anbragte børn og unge. KL anbefaler dog, at det kom-

mer til at fremgå tydeligt for de anbringende kommuner, om socialtilsynet godkender

eller fører tilsyn med efterskolen, den frie fagskole m.v.

LOS og Socialtilsyn Midt

bemærker, at det kan være problematisk at undtage de

omfattede skoler fra økonomisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt tilsyn, da tilsynet

på undervisningsområdet kun beskæftiger sig med undervisningsdelen og de elemen-

ter, der direkte er knyttet hertil. Herudover anfører LOS, at ændringen vil medføre en

økonomisk fordel for kommuner, der anvender skoler, der ikke er omfattet af socialtil-

synet. Socialtilsyn Midt advarer om en risiko for misbrug af offentlige midler, hvis soci-

altilsynet ikke fører tilsyn med økonomien.

Hovedstaden

bemærker, at tilbud med

otte pladser eller derunder ikke kan siges at have få pladser, og at det kan være et

problem i forhold til den kvalitet, der leveres i tilbuddet.

Socialtilsyn Øst og LOKK

bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvem

der informerer socialtilsynene om brugen af antal pladser, og hvordan det håndteres,

hvis skolen tager mere end 9 pladser i brug. Socialtilsyn Øst bemærker herudover, at

det ikke er hensigtsmæssigt, at socialtilsynet kun skal vurdere på den 9. plads og op-

efter. Endelig bemærker socialtilsynet, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan

tilsynstaksten skal beregnes i forhold til disse tilbud.

Ankestyrelsen

bemærker, at

lovforslagets bemærkninger bringer uklarhed om, hvorvidt der skal føres tilsyn med

hele tilbuddet eller kun de ni pladser eller derover.

Selveje Danmark

støtter umiddelbart forslaget, men anbefaler, at ministeriet fortsat

har fokus på området, og arbejder med, hvordan der i de berørte tilbud fremover ar-

bejdes med den socialpædagogiske udvikling og kvalitet.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med den foreslåede ændring er en lettelse af den administrative byrde for

skoler med få anbringelsespladser.

Af hensyn til at undgå dobbelttilsyn undtages alle efterskoler, frie fagskoler og frie

grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge fra det

økonomiske, administrative og ledelsesmæssige tilsyn.

Efterskoler, fri fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der ønsker at kunne

have ni børn og unge eller derover anbragt efter serviceloven, skal med den foreslåe-

de ændring fremover godkendes af socialtilsynet. De modtagne bemærkninger giver

anledning til, at det i lovforslagets bemærkninger præciseres, at det er skolen som

anbringelsessted, der godkendes, og ikke pladserne. Det afgørende er således, hvor

mange pladser skolen er godkendt til, og ikke, hvor mange børn eller unge, der er

anbragt på skolen efter servicelovens regler på et givent tidspunkt. Bliver skolen god-

kendt som anbringelsessted af socialtilsynet, vil dette fremgå af Tilbudsportalen.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det indebærer, at når en efterskole, fri fagskole elle fri grundskole med kostafdeling

ønsker at have mulighed for at have 9 børn og unge eller derover anbragt efter ser-

viceloven, skal skolen som anbringelsessted generelt godkendes for alle pladserne.

Hvis skolen ikke ønsker at have ni eller flere pladser til anbringelse, vil skolen fortsat

være omfattet af det tilsyn, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med skolerne.

Der vil således fortsat blive ført tilsyn med skolens økonomiske, organisatoriske og

ledelsesmæssige forhold. På den måde adskiller skolerne sig fra andre små sociale

tilbud, idet der ikke i forhold til andre typer af tilbud på andre områder end skolerne er

andre myndigheder, der fører tilsyn med tilbuddene. Herudover godkender den an-

bringende/visiterende kommune den enkelte plads som anbringelsessted.

Det er alene skolens anvendelse til anbringelse af børn og unge under 18 år efter

servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, der har betydning for, om skolen som anbringelses-

sted er omfattet af socialtilsynets generelle godkendelse eller af den anbringende

kommunes konkrete godkendelse. Om børnene eller de unges ophold er led i STU, er

uden betydning herfor.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§ 2, stk. 5).

2.3. Tilsyn med tilbud oprettet som fonde

Advokaterne Foldschack og Forchhammer, Selveje Danmark, Socialtilsyn Øst,

FADD, Socialtilsyn Nord, Socialpædagogerne, Socialtilsyn Midt, Dansk Erhverv,

FSD, KL og Blå Kors

er generelt positive overfor forslagets indhold.

FADD

bifalder forslagets fokus på fondes forpligtelser og tilsynenes mulighed for ef-

fektive tilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder det positivt, at der et samlet overblik

over tilsyn med tilbud oprettet som fonde.

er særligt positive over for forslaget om

formueløse selvejende institutioner.

Selveje Danmark

finder det positivt, at Civilsty-

relsens godkendelse af væsentlige vedtægtsændringer sker på baggrund af socialtil-

synenes godkendelse

Selveje Danmark, Ankestyrelsen, Socialtilsyn Øst og Midt

anbefaler, at det frem-

går direkte af lovteksten, at tilbud oprettet som fonde, er undtaget tilsyn af Civilstyrel-

sen og Erhvervsstyrelsen.

Socialtilsyn Hovedstaden, Advokat Birgitte Brøbech, Socialtilsyn Øst, LOS, Ad-

vokaterne Foldschack og Forchhammer og Socialtilsyn Midt

gør opmærksom på,

at det er problematisk, at selvejende institutioner uden formue ikke betragtes som

fonde, og dermed undtages fra det fondsretlige tilsyn i socialtilsynsloven.

Advokater-

ne Foldschack og Forchhammer og LOS

ønsker, at det uddybes, hvilket tilsyn der

føres med tilbud oprettet som selvejende institutioner uden formue.

Blå Kors, Selveje Danmark, Dansk Erhverv, LOS og Socialtilsyn Midt

anbefaler,

at det præciseres, hvad der forstås ved en væsentlig vedtægtsændring, og hvilke for-

hold der indgår i vurderingen heraf.

Blå Kors

fremhæver også, at en restriktiv tilgang

til ændringer af formålsbestemmelserne i vedtægterne er uhensigtsmæssig.

Socialtil-

syn Syd

foreslår, at ”socialtilsynets forudgående tilladelse” i § 15, stk. 4, ændres til

”forudgående godkendelse”. Såfremt der ønskes en ændret systematik i begreberne,

ønskes der en præcisering af forskellen.

Advokat Birgitte Brøbech, Advokaterne Foldschack og Forchhammer, Socialtil-

syn Øst og LOS

mener, at det skal uddybes, hvad der forstås ved ekstraordinære

dispositioner, og hvordan socialtilsynene skal vurdere disse.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

LOS og Advokaterne Foldschack og Forchhammer

finder, at det ikke er klart, hvil-

ke oplysninger der skal gives, eller hvornår fristen for dette er.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Formålet med at præcisere socialtilsynets tilsyn med tilbud efter serviceloven, der er

oprettet som fonde, er at sikre klarhed over, at det er socialtilsynet, der fører fondstil-

syn med disse tilbud, uden at der skal tages konkret stilling til dette i hver enkelt sag.

Det indebærer, at tilbud oprettet som fonde, alene underlægges én tilsynsmyndighed,

som både forholder sig til godkendelse og driftsorienteret tilsyn og til det særlige

fondsretlige tilsyn, ligesom det skaber klarhed over socialtilsynets opgaver, og at dob-

beltsagsbehandling med Civilstyrelsen og Erhvervsstyrelsen undgås.

Det præciseres med lovforslaget, at tilbuddet skal være lovligt etableret som fond. Heri

ligger, at tilbuddet er i overensstemmelse med den almindelige fondsdefinition, jf. er-

hvervsfondslovens § 1, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 2.

Herudover præciseres socialtilsynets særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet

som fonde i et sådant omfang, at de nævnte tilbud er undtaget fra fondsloven og er-

hvervsfondsloven, uden at fondsmyndighederne i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling

hertil.

De anførte bemærkninger giver således ikke anledning til yderligere præciseringer i

lovforslaget.

For så vidt angår selvejende institutioner uden formue bemærkes det, at formålet med

det fondsretlige tilsyn hovedsageligt er at sikre, at fondens formue anvendes i over-

ensstemmelse med stifterens ønske og formålet med oprettelsen af fonden.

Hertil bemærkes, at den juridiske definition af en fond er, at den besidder en formue,

der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterenes formue, jf. erhvervsfondslovens § 1, stk. 2,

og erhvervsfondslovens § 1, stk. 2. Det indebærer, at en selvejende institution uden

formue per definition ikke er at betragte som en fond. Da den selvejende institution

ikke er i besiddelse af en formue, er der således ikke grundlag for at føre et fondsret-

ligt tilsyn med, om formuen bliver brugt i overensstemmelse med stifterens ønske og

formålet med oprettelsen af fonden.

Det bemærkes hertil, at de anførte bemærkninger ikke giver anledning til en ændret

vurdering af den juridiske konstruktion, men alene til at præcisere i lovforslagets be-

mærkninger, hvad der forstås ved en formue i denne sammenhæng.

Det bemærkes endvidere, at det vil blive understreget i lovforslagets bemærkninger, at

tilbud, som er selvejende institutioner uden formue, er underlagt det almindelige tilsyn

i socialtilsynsloven.

Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, at

”Ved væsentlige vedtægts-

ændringer forstås, som anført i bestemmelsen, vedtægtsændringer om formål, udde-

linger, likvidation eller lignende. Der er ikke behov for, at både socialtilsynet, som er

fondens tilsynsmyndighed, og Civilstyrelsen skal behandle enhver vedtægtsændring. I

lighed med hvad der er gældende for øvrige fonde, er det blandt andet ved ændringer

af formål og overskudsanvendelse, at Civilstyrelsens samtykke til vedtægtsændringen

skal indhentes.”

På baggrund af bemærkningerne i høringssvarene vil lovforslagets bemærkninger

blive præciseret, således at det mere tydeligt fremgår, at socialtilsynet allerede efter

gældende regler skal godkende alle vedtægtsændringer, jf. socialtilsynslovens § 15,

stk. 2, og at det alene er væsentlige vedtægtsændringer, som også kræver Civilstyrel-

sens godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 15, stk. 4. Herudover vil det blive præcise-

ret med eksempler, hvad der kan være væsentlige vedtægtsændringer.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Desuden vil ”forudgående tilladelse” i overensstemmelse med hidtidig praksis blive

ændret til ”forudgående godkendelse”, da der ikke er hensigten med den foreslåede

ændring at ændre systematikken i begreberne.

For så vidt angår socialtilsynets godkendelse af ekstraordinære dispositioner fremgår

det af de specielle bemærkninger, at

”Med ekstraordinære dispositioner menes dispo-

sitioner, som ikke er led i den daglige drift, og som på kortere eller længere sigt kan

have betydning for fondskapitalen. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med

fondslovgivningen. Ekstraordinære dispositioner kan eksempelvis være køb og slag af

fast ejendom, pantsætning, låneoptagelse eller låneomlægning.”

Det uddybes i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det vil være en konkret

vurdering, om en disposition er ekstraordinær.

Lovforslagets bemærkninger vil endvidere blive præciseret og eksemplificeret for så

vidt angår tilbuddenes pligt til at give oplysninger, således at det mere tydeligt frem-

går, hvilken type oplysninger der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, i over-

ensstemmelse med det af LOS og Advokaterne Foldschack og Forchhammer anførte.

Høringssvarene giver således anledning til en række præciseringer i lovforslagets

bemærkninger (§ 1, nr. 19, 21, 22 og 24).

2.4. Socialtilsynenes dialogforpligtelse

Danske Regioner

finder det positivt, at det præciseres, at godkendelsen sker på bag-

grund af dialog med ansøger, og at tilsynet er dialogbaseret.

FADD

bifalder forslaget, og

FSD finder

det positivt, at det tydeliggøres i lovteksten, at

afgørelserne træffes efter dialog med tilbuddet.

Socialpædagogerne

tilslutter sig

ligeledes lovændringen.

2.5. Whistleblowerordningen

er enig i, at der er behov for at ændre anonymitetskravet.

Socialtilsyn Hovedstaden

finder ændringen positiv, men bemærker, at der bør udar-

bejdes en fælles samtykkeerklæring på tværs af de fem socialtilsyn.

FADD

mener, at der bør være et krav om underskrift fra borgeren, før anonymiteten

ophæves.

Ankestyrelsen og Socialtilsyn Øst

foreslår, at samtykket skal være skrift-

ligt.

Herudover foreslår Ankestyrelsen, at det præciseres, hvordan anonymitetskravet spil-

ler sammen med aktindsigtsreglerne i forvaltningsloven.

Socialpædagogerne

ønsker, at anonymteten ændres, så oplysningen om, at social-

tilsynet har modtaget en henvendelse og hvad henvendelsen går ud på, altid videregi-

ves til tilbuddet.

Danske Regioner

bemærker, at det bør præciseres, hvad der menes med helt eller

delvist samtykke.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det følger af den almindeli-

ge forvaltningsretlige vejledningsforpligtelse, at et samtykke skal være informeret og

kunne dokumenteres. Dette vil blive uddybet yderligere i lovforslagets specielle be-

mærkninger.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

For så vidt angår præciseringen af helt eller delvist samtykke, henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at

”… personer, som har henvendt

sig socialtilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet, over for socialtilsynet kan give

samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at socialtilsynet har

modtaget henvendelsen. Vedkommende kan også samtykke i, at socialtilsynet over

for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Endelig

kan vedkommende helt eller delvis samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller

andre videregiver henvendelsens indhold. Samtykket til videregivelse af henvendel-

sens indhold kan begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestemte

adressater.”

Det vil blive præciseret yderligere, at den person, som har henvendt sig anonymt til

socialtilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet, kan give samtykke til, at socialtil-

synet kan oplyse vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen over for

tilbuddet eller andre i den udstrækning, vedkommende finder passende.

For så vidt angår et krav om underskrift fra borgeren, bemærkes det, at det følger af

lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynene, hvis de finder det formålstjenstligt, kan

udarbejde en blanket m.v., der orienterer om konsekvenserne ved samtykke. Det er

dog Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at et lovbundet krav om underskrift og

den dertilhørende bureaukratisering vil afholde nogle personer fra at henvende sig til

socialtilsynene om bekymrende forhold. Det er endvidere Social- og Indenrigsministe-

riets vurdering, at et samtykke skal være dokumenterbart, men at dette kan håndteres

på mange måder, herunder også et telefonnotat.

Det bemærkes endvidere, at whistleblowerordningen hidtil har indeholdt et absolut

anonymitetskrav, hvilket også har været gældende i sager om aktindsigt efter forvalt-

ningsloven. I det omfang en person har givet samtykke til helt eller delvist at fravige

anonymiteten vil det også påvirke vurderingen af spørgsmålet om aktindsigt efter for-

valtningsloven, hvilket medfører, at spørgsmålet om aktindsigt skal vurderes efter de

almindelige regler i forvaltningsloven. Det bemærkes, at socialtilsynene har pligt til at

vejlede om konsekvenserne ved et samtykke, Dette vil præciseret i lovforslagets be-

mærkninger.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil være i strid med formålet

med en whistleblowerordning, hvis socialtilsynet får pligt til at videregive oplysninger til

tilbuddet, når de har modtaget en henvendelse om bekymrende forhold.

Formålet med at indføre en whistleblowerordning var, at sikre socialtilsynet det bre-

dest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven samtidig med, at

f.eks. beboere, pårørende og personale skulle kunne henvendes sig til socialtilsynet

med oplysninger om bekymrende forhold med sikkerhed for, at oplysninger om hen-

vendelsen ikke blev videregivet til tilbuddet eller andre.

Med forslaget ændres ordningen alene ved, at den person, der henvender sig, kan

beslutte, om oplysningerne om henvendelsen må videregives til tilbuddet eller andre.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§ 1, nr. 16).

2.6. Målretning og forenkling af det økonomiske tilsyn

KL og Socialtilsynet Hovedstaden

er enige i, at budgetskemaet bør forenkles.

So-

cialtilsyn Øst

bemærker, at en forenkling af budgetskemaerne bliver vanskelig.

Dansk Erhverv

er kritisk overfor, at indholdet af budgetskemaerne ikke er fastlagt.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Danske Regioner

bemærker, at det kan være problematisk og vilkårligt, hvis hver

enkelt tilsynskonsulent skal foretage en vurdering af, om tilbuddets økonomiske kvali-

tet er tilstrækkelig.

Dansk Erhverv

bemærker, at de ikke ønsker en ændring af det økonomiske tilsyn, da

der ikke er sikkerhed for, at tilsynets mulighed for at efterprøve de kommunale priser

bevares i tilstrækkelig grad. Dansk Erhverv ønsker ligesom

Selveje Danmark,

at fo-

kus rettes på årsregnskaber i højere grad end budgetter. Dansk Erhverv ønsker, at de

offentlige tilbud indsender årsregnskaber på tilbudsniveau. Selveje Danmark bemær-

ker, at den største barriere for et velfungerende samspil mellem de offentlige og ikke-

offentlige tilbud, er usikkerhed om prissætningen for offentlige tilbud. Selveje Danmark

ønsker, at der igangsættes et arbejde om en takstreform.

LOS og Socialtilsyn Nord

bemærker, at de ønsker en præcisering af, hvordan soci-

altilsynet skal kunne tilsidesætte en eventuel revisionspåtegning. Herudover foreslås

det, at det bør overvejes i yderligere omfang at sidestille sociale tilbud med andre

virksomheder, så fristen for indsendelse af årsrapporten ændres fra 31. april til 31.

maj.

Ankestyrelsen

bemærker, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 6, stk. 3, bør ændres,

da den nuværende ordlyd lægger på til, at der skal opstilles kriterier og indikatorer for

hvert af kvalitetstemaerne.

Socialtilsyn Hovedstaden

ønsker, at økonomitemaet forbliver i kvalitetsmodellen, og

finder det uklart, om socialtilsynet kan træffe afgørelse om påbud og/eller skærpet

tilsyn ved lav kvalitet i tilbuddets økonomi.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at

”Forslaget med forenkling

af budgetskemaerne medfører ikke en slækkelse af det økonomiske tilsyn, men inde-

bærer, at der påbegyndes et arbejde med at gennemgå de nuværende budgetskema-

er og se på, om det er de rigtige oplysninger, der bedes om, og om budgetskemaerne

har et omfang, der er hensigtsmæssigt, både for de private og for de offentlige tilbud.”

Det bemærkes således, at det ikke er hensigten at ”forsimple” det økonomiske tilsyn,

men alene at forenkle budgetskemaerne. Det er alene hensigten at revidere budget-

skemaerne således, at det sikres, at det er de rigtige oplysninger, der bedes om, og at

budgetskemaerne har et omfang, der er hensigtsmæssigt, både for de private og for

de offentlige tilbud.

Tilsynet med tilbuddenes økonomi er i vidt omfang reguleret i bekendtgørelsen om

socialtilsyn. Høringssvarene vil indgå i det videre arbejde med revision af bekendtgø-

relsen på dette punkt. Det bemærkes i den forbindelse, at det med revisionen af det

økonomiske tilsyn fremhæves, at socialtilsynet skal tage stilling til, om tilbuddet er

økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvali-

tet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og at der er gen-

nemsigtighed med tilbuddets økonomi. Således er det tilbuddets økonomi som helhed,

der er i fokus. Hvis den økonomiske kvalitet i tilbuddet ikke er tilstrækkelig, vil socialtil-

synet kunne træffe afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn, hvis forholdene i det en-

kelte tilbud tilsiger det.

På baggrund af høringssvarene foreslås en yderligere ændring af socialtilsynslovens §

18. Det foreslås at tilføje et nyt stykke til bestemmelsen, hvoraf fremgår, at ”Socialtil-

synet lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regn-

skaberne, med mindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor”.

Det

præciseres yderligere i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke grunde der kan forår-

sage, at socialtilsynet ikke skal lægge revisionspåtegningen til grund.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det bemærkes endeligt, at bemyndigelsesbestemmelsen i socialtilsynslovens § 6, stk.

3, bliver ændret, så der ikke nødvendigvis skal fastsættes kriterier og indikatorer for

alle kvalitetstemaer, som nævnes i socialtilsynslovens § 6, stk. 2. Dermed vil der ikke

skulle fastsættes kriterier og indikatorer for vurderingen af tilbuddenes økonomi, når

dette efter forslaget tages ud af kvalitetsmodellen.

Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslaget samt præciserin-

ger i lovforslagets bemærkninger (§ 1 nr. 10 og 29).

2.7. Bagatelgrænse for påbud

LOS

foreslår, at afgørelser om påbud skal være målbare og klare i formuleringen.

Socialtilsyn Midt

mener, at det allerede følger af gældende ret, at der findes en ba-

gatelgrænse.

Danske Regioner, Selveje Danmark og Blå Kors

mener, at ønsket om

en bagatelgrænse kræver en yderligere præcisering.

Socialtilsyn Øst

bemærker, at socialtilsynet kan komme i situationer, hvor et påbud

er nødvendigt i forhold til at indskrænke et tilbuds godkendelse og ikke kun i situatio-

ner, hvor godkendelsen kan trækkes helt.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Den foreslåede bestemmelse og i fornødent omfang bemærkningerne hertil vil blive

præciseret i overensstemmelse med høringsparternes ønske, således at det kommer

til at fremgå af lovteksten til socialtilsynslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at det kun er forhold

af en væsentlig karakter, der kan føre til, at socialtilsynene træffer afgørelse om ud-

stedelse af påbud. Der indsættes derfor et nødvendighedskriterium i bestemmelsen,

således at socialtilsynet kun kan træffe afgørelse om påbud, når de forhold, der ligger

til grund for afgørelsen om påbud, har en så alvorlig karakter, så de kan have betyd-

ning for tilbuddets fortsatte godendelse.

Socialtilsynslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., lyder herefter således:

”Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at udstede påbud, når det er nødvendigt for at

sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.”

De specielle bemærkninger vil endvidere blive præciseret med eksempler på, hvornår

forholdene i det enkelte tilbud giver anledning til en afgørelse om påbud, og i hvilke

tilfælde det vurderes, at et påbud vil have direkte tilknytning til tilbuddets kvalitet.

Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslagets tekst og be-

mærkninger (§ 1, nr. 14).

2.8. Afgørelse om skærpet tilsyn

er enig i, at et tilbud i nogle tilfælde vil opfylde påbud efter eksempelvis to måne-

der.

Socialtilsyn Hovedstaden, Midt og Syd

bemærker, at der i højere grad er behov for

at kunne træffe afgørelser for en længere periode end tre måneder.

Socialtilsyn Øst

bemærker, at misforholdet mellem takstindtægterne og omkostnin-

gerne for skærpet tilsyn vil blive skævvredet med den foreslåede ændring.

Socialtil-

syn Hovedstaden

mener, at den 5 % stigning, der foreslås, ikke svarer til det ekstra

tidsforbrug, et skærpet tilsyn medfører.

anerkender, at den foreslåede ændring vil bidrage til, at takstindtægterne i højere

grad vil stemme overens med udgifterne, og peger på, at de øgede takstudgifter med-

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

fører stigende udgifter for brugerkommunen af de tilbud, der er underlagt skærpet

tilsyn.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at skærpet tilsyn er et intensivt indgreb,

og at det derfor foreslås at fastholde, at der kan træffes afgørelse om skærpet tilsyn

for højst tre måneder. Forslaget indebærer dog også, at socialtilsynet kan træffe en ny

afgørelse om skærpet tilsyn, herunder forlængelse heraf, såfremt socialtilsynet foreta-

ger en ny vurdering af tilbuddets forhold. Dette vil blive præciseret i lovforslagets be-

mærkninger.

På baggrund af indgrebets intensitet og det forhold, at socialtilsynene har mulighed for

at træffe afgørelse om forlængelse, findes der ikke grundlag til at forlænge varigheden

af en afgørelse om skærpet tilsyn.

Skærpet tilsyn med et tilbud er forbundet med betydelige ekstraomkostninger for soci-

altilsynet. Derfor foreslås det, at tilsynstaksten for det skærpede tilsyn hæves til 10 %

af årstaksten for således i højere grad at afspejle de ekstra omkostninger, der er for-

bundet med det skærpede tilsyn.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§ 1, nr. 13).

2.9. Opsættende virkning

vurderer, at ændringen er hensigtsmæssig, men opfordrer til, at der fastsættes en

frist for Ankestyrelsens sagsbehandlingstid i de omfattede sager.

LOS og Danske Regioner

mener, at alle socialtilsynets afgørelser som udgangs-

punkt bør tillægges opsættende virkning.

Selveje Danmark

anbefaler, at alle klager

over påbud, der ikke relaterer sig til kvaliteten af det pædagogiske arbejde tillægges

opsættende virkning.

Blå Kors

mener at, ændringen er en god ide, men bemærker, at der også bør tildeles

automatisk opsættende virkning til visse typer af afgørelser om påbud.

FADD

mener, at det bør præciseres, i hvilke særlige tilfælde klagen ikke tillægges

opsættende virkning.

LOS

mener man bør stille strenge krav til at fravige udgangs-

punktet om opsættende virkning af hensyn til både borgernes og tilbuddets retssikker-

hed, hvorfor formuleringen bør være ”helt særlige forhold”.

Socialtilsyn Midt

mener, at der ikke er behov for en ændring, da socialtilsynet i dag

kun træffer afgørelse om ophør, hvis det er absolut nødvendigt.

Socialtilsyn Øst

bemærker, at det er problematisk, at kommunerne stadig kan visite-

re til et tilbud, hvis afgørelse er underlagt opsættende virkning.

Socialtilsyn Hoved-

staden

finder ændringen relevant, men bemærker, at socialtilsynet er bekymret for, at

kommunerne stadig visiterer borgere til tilbuddet i den tid, det tager for Ankestyrelsen

at afgøre sagen.

LOS

bemærker, at afgørelsen ikke bør offentliggøres, da det kan have betydning for

tilbuddene.

Ankestyrelsen bemærker, at det kan virke uhensigtsmæssigt, at socialtilsynet med

den foreslåede ordning kan træffe afgørelse om, at afgørelsen om ophør af godken-

delse skal iværksættes straks.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den foreslåede regel om opsættende

virkning indebærer, at tilbuddet kan fortsætte sin virksomhed, indtil Ankestyrelsen

træffer afgørelse i sagen, med mindre socialtilsynet eller Ankestyrelsen vurderer, at

der er konkret grund til, at det ikke skal være tilfældet.

Da både Ankestyrelsen og socialtilsynet kan vurdere, om der er særlige tilfælde, der

gør sig gældende, således at klagen over afgørelsen ikke skal tillægges opsættende

virkning, findes det ikke nødvendigt at fastsætte sagsbehandlingstid for behandlingen

af sagen i Ankestyrelsen.

Den foreslåede ordning indebærer, at afgørelsen om ophør af godkendelse af et tilbud

først får retsvirkning fra det tidspunkt, klagefristen udløber. Det er afgørende, at social-

tilsynet i særlige tilfælde har mulighed for at iværksætte retsvirkningen af afgørelsen

samtidig med, at socialtilsynet også træffer afgørelse om ophør, da der kan være for-

hold i tilbuddet, der gør det nødvendigt, at tilbuddet godkendelse ophører straks. Det

bemærkes i den forbindelse, at det alene er i helt særlige tilfælde, at en klage over

afgørelse om ophør ikke skal tillægges opsættende virkning.

På baggrund af de afgivne høringssvar vil lovforslagets almindelige og specielle be-

mærkninger blive præciseret, således at det fremgår mere tydeligt, hvad retsvirknin-

gen af opsættende virkning er. Det tydeliggøres, at opsættende virkning medfører, at

tilbuddet kan fortsætte sin virksomhed, således at de tilknyttede borgere ikke skal

revisiteres til et nyt tilbud, og at kommunerne fortsat kan visitere nye borgere til tilbud-

det, indtil Ankestyrelsen har truffet endelig afgørelse. Bemærkningerne vil ligeledes

blive suppleret med eksempler til illustration.

Det følger endvidere af lovforslagets bemærkninger, at socialtilsynet skal registrere på

Tilbudsportalen, hvis et driftsorienteret tilsyn har ført til en afgørelse om ophør af et

tilbuds godkendelse, uanset at socialtilsynets afgørelse er indbragt for Ankestyrelsen

og har opsættende virkning. Det er således hensigten, at tilbuddet fortsat skal indgå i

den kommunale forsyning og figurere på Tilbudsportalen.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med Tilbudsportalen blandt andet er at

styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger. Det er

Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det Der vil blive foretaget de nødvendige

tekniske ændringer, så det vil fremgå af Tilbudsportalen, at socialtilsynet har truffet

afgørelse om ophør af godkendelse og om klagen over denne er tillagt opsættende

virkning. De visiterende kommuner får på den måde oplysninger på Tilbudsportalen

om socialtilsynets afgørelse. Ved nyvisitation kan de visiterende kommuner derfor

tage højde for dette forhold.

For så vidt angår det forhold, at den opsættende virkning kun tillægges automatisk

ved afgørelser om ophør, bemærkes det, at en afgørelse om ophør er af helt særlig og

indgribende karakter. Hertil kommer, at en afgørelse om påbud ikke får retsvirkning

før fristen for påbuddet er udløbet eller at påbuddet er opfyldt, hvorfor der ikke er

grundlag for at tillægge en sådan afgørelse opsættende virkning.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§ 1, nr. 30).

2.10. Socialtilsynets reaktionsmuligheder

LOS og Danske Regioner

bemærker, at socialtilsynene bør være forpligtede til at

sende en kopi til tilbuddet, hvis socialtilsynet orienterer den visiterende eller anbrin-

gende kommune om uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende

kommuners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Børnerådet

er positive over for præciseringen, men nævner, ligesom

Danske Senio-

rer og Socialpædagogerne,

at socialtilsynets mulighed for at orientere de visiterende

kommuner bør være en lovgiven pligt.

bemærker, at der ikke er tale om en præcisering, men mener, at der er tale om en

udvidelse af socialtilsynets opgaver, som vil medføre et betydeligt ressourcetræk, og

at forslaget medfører en opgaveglidning. KL anbefaler, at den foreslåede bestemmel-

se udgår.

DH og SIND

bemærker, at socialtilsynet skal kunne pålægge den visiterende kommu-

ne at fremsende en handleplan til tilbud og pålægge den visiterende kommune at ud-

føre personrettet tilsyn. Dette skal registreres af socialtilsynet.

Børn & Familier

ser med stor tilfredshed på den foreslåede præcisering.

Datatilsynet

bemærker, at det bør præciseres, om den foreslåede § 10, stk. 3, er en

fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Det anbefales endvidere at bruge den mere

præcise betegnelse ”følsomme personoplysninger” fremfor ”personfølsomme oplys-

ninger”.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af forslagets bemærkninger, at præciseringen dels har til formål at synlig-

gøre, at socialtilsynet har mulighed for at orientere den visiterende kommune, dels at

tydeliggøre, at socialtilsynet alene har mulighed for at orientere den visiterende kom-

mune, og at der f.eks. ikke kan træffes afgørelse om påbud i forhold til kommunerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at muligheden for at orientere den visiterende kom-

mune vedrører uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende kommu-

ners opgaver i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet. Forholdene vedrører således

ikke det enkelte tilbud, hvorfor der ikke findes anledning til som foreslået af LOS og

DR, at fastsætte en bestemmelse om adgang til at orientere tilbuddet.

Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at der alene er tale om en præcisering af gæl-

dende ret, og at socialtilsynene allerede efter gældende regler har en vis mulighed for

at orientere den visiterende kommune om uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig

til den visiterende kommunes opgaver i forhold til den enkelte borger i tilbuddet. Det

følger således af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, at oplysningerne kan videregi-

ves til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være

af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndig-

heden skal træffe. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at

” Oplysninger om-

fattet af bestemmelsen vil kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når

det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Bestemmelsen indebærer

på den baggrund, at der ikke mellem forskellige forvaltningsmyndigheder kan finde

videregivelse af fortrolige oplysninger sted, medmindre der er et sagligt behov herfor.”.

Der indføres således ikke med forslaget en pligt for socialtilsynene til at orientere

kommunerne, lige som socialtilsynene ikke får pligt til at føre tilsyn med, om den visite-

rende kommune har opfyldt sine opgaver i forhold til borgeren,

Forslaget indebærer således ikke en udvidelse af socialtilsynets opgaver.

Det bemærkes endvidere, at videregivelsen af oplysninger fra socialtilsynet til den

visiterende kommune ikke kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 8,

stk. 3, hvilket vil blive uddybet i bemærkningerne til forslaget. Det vil også blive uddy-

bet i bemærkningerne til forslaget, at forslaget indebærer en fravigelse af persondata-

lovens § 8, stk. 3, og hvad begrundelsen er for en sådan fravigelse. Ligeledes vil den

mere præcise betegnelse ”følsomme personoplysninger” erstatte ”personfølsomme

oplysninger” i gennem lovforslaget.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§, 1, nr. 15).

2.11. Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer

Socialtilsyn Hovedstaden

bemærker, at det er til gavn for alle socialtilsyn, at Social-

styrelsen sideløbende er med til at evaluere og udvikle socialtilsynene, således at de

fem socialtilsyn på tværs har en ensartet praksis.

Socialtilsyn Syd

er ligeledes positive over for, at det præciseres, at Socialstyrelsens

vejledningsopgave består i at bidrage til, at socialtilsynene arbejder på grundlag af

den aktuelt bedste viden. Socialtilsyn Syd bemærker dog, at der ikke med lovforslaget

er skabt den fornødne klarhed over hvilke persondataretlige udfordringer, der kan

være ved Socialstyrelsens deltagelse i tilsynsbesøg, herunder indhentelse af samtyk-

ke fra beboerne.

Dansk Erhverv og Ældresagen

er positive over for, at Socialstyrelsens rolle bliver

præciseret og styrket.

Datatilsynet

noterer sig, at videregivelse af oplysninger til Socialstyrelsen skal ske

med samtykke, medmindre oplysningerne anonymiseres.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er forudsat, at socialtilsynet enten

indhenter samtykke fra involverede borgere til, at Socialstyrelsen bliver bekendt med

personfølsomme oplysninger, eller at skriftligt materiale anonymiseres. Dette er gæl-

dende både i forbindelse med tilsynsbesøg og auditforløb. Der findes derfor ikke at

være anledning til at præcisere de persondataretlige udfordringer yderligere.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.12. Øvrige bemærkninger

2.12.1. Socialtilsynets undervisnings- og konsulentydelser mv.

FADD

anfører, at der er behov for en præcisering af, hvilken virksomhed socialtilsynet

må have.

Dansk Erhverv

bemærker, at det ikke er en offentlig opgave at udbyde tilkøbsydelser

i form af konsulentydelser eller undervisning. Det vil medføre konkurrenceforvridende

adfærd. Dansk Erhverv anfører ligeledes, at det kan medføre risiko for inhabilitet og

interessekonflikt, hvis samme enhed driver tilsyn og sælger tilkøbsydelser.

Selveje

Danmark

anbefaler, at socialtilsynets adgang til at drive konsulentvirksomhed fjernes.

Dansk Erhverv

bemærker, at det efter deres opfattelse ikke blot er en sproglig æn-

dring men en indholdsmæssig, der bevirker, at socialtilsynet kan drive indtægtsdækket

virksomhed.

LOS

bemærker, at foreningen ønsker, at der udarbejdes retningslinjer for, hvilke ydel-

ser socialtilsynet kan påtage sig.

Ankestyrelsen

ønsker, at det præciseres om, og i givet fald i hvilket omfang, socialtil-

synet må udføre opgaver for den kommune, socialtilsynet er beliggende i.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det er vigtigt for vidensdelingen og opbygningen af faglige kompetencer på området,

at socialtilsynet kan tilbyde undervisning og konsulentydelser til tilbuddene, som tager

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

udgangspunkt i den viden og erfaring, socialtilsynene har opnået via deres tilsyns-

praksis.

Lovforslagets bemærkninger præciseres således, at det fremgår, at socialtilsynets

undervisnings- og konsulentvirksomhed i overensstemmelse med, hvad der gælder i

dag, skal være i umiddelbar tilknytning til socialtilsynets tilsynsopgaver og virke. Såle-

des vil det i lovforslagets specielle bemærkninger blive præciseret og eksemplificeret,

hvilke undervisnings- og konsulentydelser socialtilsynet kan udføre. Dermed under-

streges, at der er tale om en præcisering af gældende ret.

For så vidt angår socialtilsynets adgang til at udføre opgaver for den kommune, hvor

socialtilsynet er beliggende, bemærkes det, at det følger af socialtilsynslovens § 3, stk.

1, nr. 1, at socialtilsynet kan udbyde konsulentbistand mv. og af § 3, stk. 1, nr. 2, at de

kan udføre opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148

a, stk. 4. Det følger af § 3, stk. 2, at socialtilsynet efter anmodning fra den anbringen-

de kommune skal oplyse, hvilke plejefamilier, der er egnet til at imødekomme de be-

hov, som den anbringende kommune konkret vurderer, at et barn eller en ung har.

For så vidt angår konsulentbistand mv., fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 1, at det kan

tilbydes til ”en kommune, en region eller et tilbud”. Der er således intet til hinder for, at

socialtilsynet tilbyder konsulentbistand til den kommune, hvori socialtilsynet er belig-

gende.

For så vidt angår udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunal-

bestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4 i lov om social service, følger det af bemærkningerne til §

3, stk. 1, nr. 2, at ” kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at delegere deres

kompetence til at føre driftsorienteret tilsyn efter servicelovens § 148 a til det socialtil-

syn, der varetager socialtilsynet i kommunen”. Det indebærer således, at socialtilsynet

ikke kan modtage delegationen efter § 148 a fra den kommune, hvori socialtilsynet er

beliggende, men kun fra de kommuner, hvor de varetager tilsynsopgaven efter social-

tilsynsloven § 2.

For så vidt angår opgaverne efter § 3, stk. 2, er der ingen begrænsninger.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger (§ 1, nr. 1).

2.12.2. Socialtilsynets afgørelser om godkendelse

Socialtilsyn Øst

bemærker, at den foreslåede ændring af socialtilsynslovens § 1, nr.

4, 2. led, er tvetydig, idet godkendelsen af tilbud ændres fra at ske ”på baggrund af en

vurdering af, om” til at ske ”såfremt” tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for

godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18. Tilsynet fremhæver, at ændringen forstås således, at

socialtilsynene ikke kan godkende et tilbud, medmindre dette opfylder hver enkelt

betingelse i §§ 6 og 12-18.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at socialtilsynet træffer

afgørelse om godkendelse af tilbud på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet sam-

let set opfylder betingelserne for godkendelse efter socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18.

Bemærkningerne giver derfor anledning til at præcisere, at det er en betingelse for

godkendelse, at tilbuddet opfylder de betingelser, der er opstillet i lovens §§ 6 og 12-

18. Hvis et tilbud ikke opfylder en af de nævnte betingelser i de nævnte bestemmel-

ser, kan tilbuddet ikke godkendes.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Dette gøres ved at fjerne ”samlet set” fra bestemmelsen i § 5, stk. 1, og præcisere

ovennævnte forhold i bemærkningerne. Derved sættes der fokus på, at tilbuddet skal

opfylde alle betingelserne for godkendelse.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets tekst samt

bemærkninger (§ 1, nr. 4).

2.12.3. ”Sundhed og trivsel” som nyt tema.

FADD

bemærker, at det er svært at måle på sundhed og trivsel.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Dette forhold bliver behandlet yderligere i arbejdet med revision af socialtilsynsbe-

kendtgørelsen og kvalitetsmodellen.

Formålet med sundhed og trivsel som et selvstændigt tema, er at sætte fokus på net-

op disse elementer af tilbuddenes kvalitet, og at temaet bør fremstå selvstændigt og

ikke bør være en del af et af de øvrige kvalitetstemaer. Dette kan metodemæssigt

give en større klarhed i vurderingen af tilbuddenes kvalitet.

2.12.4. Tilbuddenes oplysningspligt

LOS

anfører, at bestemmelsen er uklar og ønsker, at det præciseres, hvilke væsentli-

ge oplysninger der er tale om.

Socialtilsyn Syd

bemærker, at socialtilsynet ønsker oplysningspligten udvidet, så

tilbud af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger af væsentlig betydning for til-

buddets generelle kvalitet.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Bestemmelsens specielle bemærkninger præciseres i overensstemmelse med hø-

ringsparternes ønske om en præcisering af, hvilke oplysninger der er tale om.

Det bemærkes, at ændring i de forhold, der lå til grund for godkendelsen, i vidt omfang

også vil have betydning for tilbuddets generelle kvalitet.

Høringssvarene giver således anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-

ger.

2.12.5. Tilbuddenes budgetter

LOS

mener, at ændringen af datoen for indsendelse af budgetter er uhensigtsmæssig,

da en del kommuner gerne vil se godkendt budgetter fra tilbud allerede ved årsskiftet.

Dette vil socialtilsynene ikke kunne nå.

Herudover bemærker LOS, at der vil skulle foretages en række ændringer af socialtil-

synsbekendtgørelsen på baggrund af den foreslåede lovændring.

Socialtilsyn Nord, Øst, Hovedstaden og Midt

nævner, at godkendelse ikke kan nås

til 1. januar 2016. Midt og Hovedstaden foreslår en differenceret ordning, hvor de pri-

vate tilbud skal indsende den 1. oktober og de offentlige den 1. november 2016.

Danske Regioner

bemærker, at fristen ønskes rykket til 1. december, hvor

be-

mærker, at det er hensigtsmæssigt at rykke fristen til 1. november.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fristen for indlevering af budgetter har

vist sig at være en udfordring for især de offentlige tilbud, da fristen udløber samtidig

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

med, eller tidligere end, fristen for vedtagelsen af kommunens eller regionens samlede

budget. Den foreslåede ændring skulle imødekomme denne udfordring.

Det fremgår dog af de anførte høringssvar, at den foreslåede ændring af fristen for

indsendelse af budgetter gør det vanskeligere for socialtilsynene at nå at få budget-

terne godkendt til den 1. januar, hvilket skaber problemer for socialtilsynene og tilbud-

dene.

De modtagne bemærkninger til den foreslåede ændring, hvorved fristen for indsendel-

se af tilbuddenes budgetter til godkendelse rykkes fra 1. oktober til 1. november, giver

anledning til, at fristen i stedet gøres differentieret. Således foreslås det, at fristen for

indsendelse af budgetter bliver 1. oktober for private tilbud og 15. november for kom-

munale og regionale tilbud. Årsagen er, at det i høringssvarene er bemærket, at soci-

altilsynene ikke kan nå at godkende alle budgetter til den 1. januar, såfremt fristen for

alle tilbud bliver den 1. november, og at det for nogle eller alle offentlige tilbud vil blive

svært at nå indsendelse inden den 1. november grundet den lovfastsatte frist for

kommuners og regioners vedtagelse af kommende års budgetter. Den differentierede

frist vil betyde, at socialtilsynet får mulighed for at godkende alle budgetterne inden 1.

januar.

Det foreslås derfor yderligere, at ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om

frister for socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budgetter og undtagelserne her-

fra. Det er hensigten, at det herved sikres, at de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet,

i højere grad end i dag kan få et godkendt budget at disponere ud fra den 1. januar.

Ved fastsættelsen af reglerne vil der blive foretaget en afvejning af dels tilbuddenes

behov for at disponere ud fra et godkendt budget den 1. januar dels hensynet til, i

hvilket omfang en sådan frist realistisk kan fastsættes for socialtilsynene.

Det bemærkes, at den foreslåede ændring alene vil fremgå af de almindelige be-

mærkninger i lovforslaget og vil blive behandlet i socialtilsynsbekendtgørelsen.

Høringssvarene giver således anledning til ændringer i lovforslagets tekst og be-

mærkninger (§ 1, nr. 27).

2.12.6. Fastsættelse af sagsbehandlingstid og koordinering mellem de fem soci-

altilsyn

Selveje Danmark

foreslår, at der opstilles krav for sagsbehandlingstid i socialtilsynet.

Herudover anbefaler Selveje Danmark, ligesom

Blå Kors,

at der opnås en bedre

koordinering mellem de fem socialtilsyn. Selveje Danmark anbefaler, at der etableres

grupper i regi af Socialstyrelsen, der ensarter praksis.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det bemærkes, at der allerede arbejdes på koordinering mellem socialtilsynene, og

Socialstyrelsen har fokus på ensretning af praksis i tilsynene.

Socialtilsynene skal behandle alle sager så hurtigt som muligt og kan selv fastsætte

frister for sagsbehandlingstid og beslutte at hastebehandle visse sager. En lovbestemt

sagsbehandlingstid i socialtilsynet vil ikke være hensigtsmæssig, da socialtilsynets

sager er af forskelligartet karakter, og et tidskrav kan risikere at medføre, at ingen

sager behandles hurtigere, heller ikke ”små” sager.

Høringssvarene giver således ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

2.12.7. Parter i socialtilsynssager

Ankestyrelsen bemærker i sit høringssvar, at der kan være andre end de myndigheder

og tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der kan være parter i sagen.

L 8 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Ankestyrelsen er derfor ikke umiddelbart enig i forudsætningen om, at det som hidtil

kun er de myndigheder og tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der

har den fornødne direkte, væsentlige og individuelle interesse.

Herudover foreslår Ankestyrelsen, at det tydeliggøres, om socialtilsynslovens § 19,

indeholder en begrænsning af klageadgangen.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af socialtilsynslovens § 19, at kun tilbud eller myndigheder, der er adres-

sater for socialtilsynets afgørelser, efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, kan klage over socialtilsynets afgørelser.

Bestemmelsen svarer til retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, hvorefter det – bortset fra

afgørelser om konkurrenceforvridning – kun er den person, som afgørelsen vedrører,

der kan klage over afgørelsen.

Efter Social – og Indenrigsministeriets opfattelse må det være det tilbud eller den

myndighed, som socialtilsynets afgørelse vedrører, der må tage stilling til, om en afgø-

relse må påklages.

Ankestyrelsens høringssvar giver derfor på dette punkt ikke anledning til at ændre

lovforslaget.

2.12.8. Koncernnote

Advokaterne Foldschack og Forchhammer bemærker, at det er vigtigt, at det kommer

til at fremgå tydeligt af vejledning om socialtilsyn, hvad koncernnoten præcist skal

indeholde.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 26, at det med den

foreslåede bestemmelse præciseres, at tilbuddene skal udarbejde en koncernnote,

hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal fremgå.

Formålet med koncernnoten er således at sikre gennemsigtighed i koncernenes øko-

nomiske dispositioner mellem eksempelvis moder- og datterselskab, og ikke indsigt i

et eventuelt moderselskabs budgetmæssige poster. Socialtilsynet skal således kunne

have indblik i det sociale tilbuds budget, og hvilke pengestrømme der bevæger sig

mellem det sociale tilbud og andre dele af koncernen.

Vejledning om socialtilsyn vil blive opdateret med de ændringer og præciseringer, der

følger af lovforslaget, herunder præciseringen af socialtilsynslovens § 16, stk. 2, 2.

pkt.

Advokaterne Foldschack og Forchhammers høringssvar giver derfor ikke anledning til

at ændre lovforslaget.