L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 82 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Opholdstil-

ladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret European Spallation

Source i Sverige, europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers anvendelse af

skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.

)

(L 82)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven og kildeskattelo-

ven (Opholdstilladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret European

Spallation Source i Sverige, europæiske forskningsinfrastrukturkonsortiers anven-

delse af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.).

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. september 2016 til den 30. sep-

tember 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæfti-

gelsesrådet, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Havne, Danske

Regioner, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, De regionale be-

skæftigelsesråd, Det Faglige Hus, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Frie Funktionærer, FSR - dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes

Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grøn-

lands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, HORESTA, Indvandrerrådgivningen, Institut

for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansat-

te, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landbrug & Fø-

devarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark,

Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Politiforbundet i Danmark, Pro-

ducentforeningen – The Danish Producers Association, Præsidenten for Vestre

14. november 2016

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

Sagsbehandler

Marianne Ulrik Mertens

Sags nr.

Akt-id

2016 - 9280

128969

Side

1/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PROSA – Forbundet af It-professionelle,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter,

samtlige byretter, Skatteankestyrelsen, SOS mod Racisme, SRF Skattefaglig For-

ening, Sundhedskartellet, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, 3F.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har pr. 28. oktober 2016 modtaget

svar fra: Dansk Byggeri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, DA,

Akademikerne, DI, Finansrådet, The Greater Copenhagen & Skåne Committee,

Danske Universiteter, FSR-danske revisorer og Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har endvidere modtaget hørings-

svar fra Politiforbundet, Udlændingenævnet, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret på vegne af byretspræsidenterne, Rigsadvokaten, KL, SRF Skattefaglig For-

ening, LO, Institut for Menneskerettigheder, Færøernes Landsstyre, 3F, De Regio-

nale Arbejdsmarkedsråd Fyn, Sydjylland, Nordjylland, Vestjylland og Østjylland og

Den Danske Dommerforening, der har oplyst ikke at have bemærkninger til lov-

forslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge-, Integrations- og Boligministeriets og Skatteministeriets kommentarer til

høringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører

lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise

til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge-, Integra-

tion- og Bolig.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Byggeri

støtter Skatteministeriets forslag om at lempe værnsreglen, så

bruttoskatteordningen for specialister, forskere og nøglemedarbejdere kan brin-

ges i anvendelse i det tilfælde, som høringen vedrører.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

(FA) hilser det generelt velkommen, at

højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft får lettere adgang til det danske arbejds-

marked, da det er et vigtigt bidrag til øget produktivitet, konkurrenceevne og

vækst i Danmark. FA finder, at det derfor er et skridt i den rigtige retning, at der

med den foreslåede lempelse af udlændinge- og skattereglerne gives bedre mu-

ligheder for, at Danmark kan rekruttere efterspurgt højtkvalificeret udenlandsk

arbejdskraft, om end lempelsen kun er rettet mod dette specifikke ESS-projekt.

mener, at talentfuld udenlandsk arbejdskraft og udenlandske medarbej-

dere med unikke kvalifikationer er en nødvendig og en vigtig del af mange danske

Side

2/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

virksomheders grundlag for at producere i Danmark, og at lovforslaget vil forbed-

re adgangen til Danmark og det danske arbejdsmarked for denne gruppe af kvali-

ficeret arbejdskraft.

Akademikerne

finder det positivt, at der med den politiske aftale af 24. august

2016 og det foreliggende lovforslag kan gives mulighed for, at forskere og andre

højtkvalificerede medarbejdere fra tredjelande, som arbejder ved ESS i Lund, får

mulighed for at bosætte sig i Danmark, da dette øger muligheden for, at der kan

skabes synergi og overføres viden og kompetencer fra ESS-ansatte til danske

forskningsmiljøer og virksomheder.

kan tilslutte sig den foreslåede lempelse af bruttoskatteordningen i forbindelse

med ESS-projektet.

The Greater Copenhagen & Skåne Committee

er positivt stillet overfor lovforsla-

get om ændringer af udlændingeloven og kildeskatteloven.

Danske Universiteter

anfører, at Københavns Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet roser udkastet og initiativet bag det og fremhæver, at det understøtter

muligheden for, at Danmark kan udnytte potentialet i investeringen i ESS.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder umiddelbart forslaget hensigts-

mæssigt og fornuftigt, idet man sikrer ikke EU borgeres adgang til bosættelse i

Danmark i forbindelse med ansættelse på forskningscenteret i Lund.

Datatilsynet

forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse

med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af

den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Data-

tilsynet bemærker endvidere, at det af persondatalovens § 57 følger, at der ved

udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrif-

ter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling

af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Skatteministeriet har noteret sig

de generelle tilkendegivelser.

3. ESS’s særstatus

Finansrådet

anfører, at der er tale om et forslag, der helt åbenbart skaber en uri-

melig forskelsbehandling, idet ét offentligt ejet selskab opnår positiv særbehand-

ling og gives bedre vilkår end alle andre virksomheder. Denne positive særbe-

handling er efter Finansrådets opfattelse åbenbart i strid med helt grundlæggende

lighedsprincipper.

finder det ønskeligt, at personer med andre stillingsbetegnelser end

forskere kan være omfattet af ESS-ordningen, hvis virksomheden har indgået afta-

le med ESS, og der leves op til kravene i en af jobkortordningerne.

Side

3/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

så også gerne, at muligheden for at opholde sig og arbejde i Danmark

udvides til også at gælde andre professioner, der lever op til kravene om arbejds-

tilladelse efter udlændingelovens jobkortordninger og er beskæftiget ved andre

offentlige og private virksomheder i udlandet uden for ESS-regi. DA og DI anfører i

den forbindelse, at det at lovforslaget kun omfatter ansættelse ved selve ESS vil

kunne vise sig at være en stor begrænsning, da det kan forventes, at mange virk-

somheder i de kommende år vil vælge at placere vigtige aktiviteter i nærheden af

ESS netop for at være tæt på ESS, og de muligheder det giver.

Danske Universiteter

anfører, at Københavns Universitet og CBS har bemærket,

at administrativt personale bør indgå i gruppen af personer, der kan få meddelt

opholdstilladelse i Danmark, hvis der sker ansættelse på Forskningscenteret ESS i

Sverige, uanset lønniveau, da lønniveauet i Sverige generelt er lavere end i Dan-

mark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at der i forslaget er indlagt

en begrænsning til alene at omfatte videnskabeligt personale ved ESS (og deres

familie), hvilket ikke synes tvingende. Foreningen anfører i den forbindelse, at det

må forventes, at der også er ansættelser af teknisk/administrativt personale ved

forskningsinstitutionen, herunder personer, der er 3. landsborgere, og at det der-

for virker som usaglig forskelsbehandling, at disse medarbejdere ikke tilbydes en

tilsvarende mulighed for at bosætte sig i Danmark i forbindelse med ansættelsen i

Lund.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Skatteministeriet skal dertil

bemærke, at det af aftale om forbedrede vilkår for rekruttering af højtkvalificeret

arbejdskraft til European Spallation Source fremgår, at aftalepartierne er enige

om, at der indføres en særregel, som skal give mulighed for bopæl i Danmark til

forskere og højtkvalificeret arbejdskraft ved ESS i Lund fra tredjelande.

Det fremgår endvidere af aftalen, at ESS bliver et samlingspunkt for nogle af ver-

dens bedste forskere på det materiale- og bioteknologiske område, at der skal

tiltrækkes højtspecialiserede forskere, ingeniører og teknikere fra hele verden til at

vedligeholde og udvikle forskningsfaciliteten og bistå de tilrejsende forskere, og at

gevinsten for Danmark bl.a. afhænger af kompetenceoverførsel fra ESS-ansatte til

danske virksomheder, hvilket blandt andet kan understøttes af en

tilknytning til og gerne efterfølgende arbejde i Danmark.

Lovforslaget er dermed begrundet i saglige hensyn om at tiltrække højtspecialise-

ret arbejdskraft til en højt-specialiseret forskningsfacilitet. Formålet er både forsk-

ningsmæssige hensyn og at indfri det potentiale, som Danmarks investering i ESS

indeholder. Disse saglige hensyn gør sig imidlertid alene gældende for så vidt an-

går de ansatte ved ESS, der udfører funktioner, der har tilknytning til selve forsk-

ningsvirksomheden, hvorfor andre personalegrupper, der ikke har tilknytning til

forskningsvirksomheden, ikke er omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Akademikerne

opfordrer til, at ændringerne af udlændingeloven også udstrækkes

til at gælde for ansatte ved forskningscenteret MAX IV, som er beliggende tæt ved

ESS i Lund, og som også tiltrækker forskere fra hele verden, da det vil stille Dan-

Side

4/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

mark bedre, hvis højtkvalificerede ansatte ved MAX IV også får mulighed for at

bosætte sig på vores side af sundet.

anfører, at der for mange forskere kan være overlap mellem arbejdet

ved ESS og naboanlægget MAX IV laboratoriet på Lunds Universitet, og at den del

af lovforslaget, der omhandler ændring af udlændingeloven, derfor bør omfatte

både arbejde på ESS og MAX IV samt øvrige laboratorier, der måtte tilknyttes ESS

fremover.

The Greater Copenhagen & Skåne Committee

anfører, at særreglen, som tilføjes

til udlændingelovens § 9 a som stk. 3, i høj grad bidrager positivt til at forsknings-

anlæggene ESS’s fulde potentiale, som følge af investeringer i Danmark og Sveri-

ge, kan udnyttes, men at der fortsat er et problem i at anden international ar-

bejdskraft fra et tredjeland, som ikke er tilknyttet ESS, ikke kan arbejdspendle

mellem Danmark og Sverige. The Greater Copenhagen & Skåne Committee frem-

hæver i den forbindelse særligt MAX IV.

Danske Universiteter

anfører, at både Københavns Universitet og Danmarks Tek-

niske Universitet bemærker, at ændringerne af udlændingeloven med fordel kan

udstrækkes til også at gælde ansatte ved forskningscenteret MAX IV i Lund.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af afta-

le om forbedrede vilkår for rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft til Euro-

pean Spallation Source fremgår, at aftalepartierne er enige om, at der indføres en

særregel, som skal give mulighed for bopæl i Danmark til forskere og højtkvalifice-

ret arbejdskraft ved ESS i Lund fra tredjelande.

Aftalen afspejler, at ESS vil blive en af verdens mest avancerede forskningsfacilite-

ter. For at understøtte at ESS bliver et samlingspunkt for nogle af verdens bedste

forskere på det materiale- og bioteknologiske område er formålet med aftalen

både forskningsmæssige hensyn og at indfri det potentiale, som Danmarks inve-

stering i ESS indeholder.

4. Ændring af udlændingeloven

4.1. Udlændinge ansat i Danmark

anfører, at det også bør være muligt, at virksomheder med beliggenhed i

Danmark kan ansætte medarbejdere med det formål at arbejde ved ESS.

mener, at virksomheder også bør kunne ansætte medarbejdere til arbej-

de ved ESS, samtidig med at medarbejderne arbejder for virksomheden i Dan-

mark, således at der ikke kun er tale om en bijob-ordning i Danmark. DA og DI

fremhæver, at dette især er relevant for virksomheder med ansatte, der i en peri-

ode forsker ved ESS og samtidig behandler forskningsresultater på virksomhedens

forskningscenter i Danmark. DA og DI fremhæver endvidere, at det i dag kun er

fast-track ordningen og forskerordningen, der vil kunne tillade et sådan ansættel-

sesforhold.

Side

5/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at der med

den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, vil blive hjemmel til

at meddelelse opholdstilladelse i Danmark til udlændinge, der deltager i en ph.d.-

uddannelse eller har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse ved ESS i Sveri-

ge, hvis deltagelsen eller ansættelsen er knyttet til ESS’s forskningsmæssige virk-

somhed. Der er således ikke krav om tilknytning til Danmark i form af et ansættel-

sesforhold.

En udlænding, der er tilbudt ansættelse i Danmark, herunder som forsker, har alle-

rede efter de gældende regler mulighed for at opnå opholdstilladelse her i landet

på baggrund af ansættelsen.

4.2. Reglerne for social sikring

Danske Universiteter

anfører, at CBS efterspørger præciseringer i forhold til for-

hold vedrørende social sikring.

Beskæftigelsesministeriet har om reglerne for social sikring oplyst, at hovedreglen

i relation til lovvalg i forordning 883/2004 for erhvervsaktive personer er, at de er

omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet. Dette gælder uanset andre for-

hold som fx hvor arbejdsgiveren eller den selvstændige virksomhed har hjemsted,

hvor den beskæftigede bor inden for EU/EØS eller hvor der betales skat. Det afgø-

rende er, hvor arbejdet rent fysisk udføres.

Persongruppen af tredjelandsstatsborgere, der har bopæl i Danmark, og som ude-

lukkende har beskæftigelse ved ESS i Lund, vil efter nordisk konventions koordine-

ringsregler om lovvalg være omfattet af svensk lovgivning om social sikring, og vil

samtidig kunne have ret til bopælsbaserede sociale ydelser i Danmark.

I de tilfælde hvor en i Danmark boende tredjelandsborger, der har beskæftigelse i

ESS i Lund, også arbejder i Danmark, vil den pågældende være omfattet af social

sikring i Danmark, hvis mindst 25 % af arbejdet udøves der.

For så vidt angår de pågældende personers medfølgende familiemedlemmer, der

ikke er erhvervsaktive, vil disse være omfattet af social sikring i det land, hvori de

har bopæl.

4.3. Medfølgende familie

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at det er uklart for CBS, hvorfor

retten til at få medfølgende familie med til Danmark ikke omfatter udlændinge,

der deltager i en ph.d.-uddannelse.

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at Københavns Universitet har

bemærket, at medfølgende familie først kan ansøge om opholdstilladelse til Dan-

mark, når der er meddelt opholdstilladelse til hovedansøger på baggrund af an-

sættelse på ESS i Sverige.

Side

6/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at medfølgen-

de familie til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse i Danmark på bag-

grund af ansættelse ved ESS i Sverige, vil kunne få opholdstilladelse. Det gælder

uanset om udlændingen måtte have opholdstilladelse med henblik på deltagelse i

en ph.d.-uddannelse eller på baggrund af ansættelse ved ESS.

Ministeriet skal endvidere oplyse, at en familie kan indgive ansøgning om opholds-

tilladelse samtidig. Servicemålet for en ansøgning om opholdstilladelse på bag-

grund af beskæftigelse er 1 måned, mens servicemålet for en ansøgning om op-

holdstilladelse som medfølgende familie til en arbejdstager er 2 måneder. Udlæn-

dinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af deltagelse i en ph.d.-uddannelse

eller ansættelse ved ESS i Sverige samt eventuel medfølgende familie, vil blive om-

fattet af samme servicemål. Det bemærkes, at i sager, hvor en familie søger om

opholdstilladelse samtidig, behandles ansøgningerne sideløbende. Styrelsen for

International Rekruttering og Integration tilstræber, at familien kan få svar på

deres ansøgninger samtidig.

4.4. Gebyrbetaling

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at DTU opfordrer til, at gebyr-

betalingen tilpasses, således at der ikke skal betales fuldt gebyr i både Sverige

(arbejdstilladelsen) og Danmark (opholdstilladelsen).

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at sagsbe-

handlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Integration er gebyrfinan-

sieret. Der blev således indført omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger om

opholdstilladelse med henblik på bl.a. studier og beskæftigelse ved lov nr. 1604 af

22. december 2010.

4.5. Retten til at arbejde i Sverige

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at DTU opfordrer til, at Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration og de svenske udlændingemyn-

digheder udveksler relevant dokumentation for retten til at arbejde i Sverige af

hensyn til en smidigere sagsbehandling.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det er an-

søgers ansvar at fremlægge dokumentation for, at vedkommende må arbejde i

Sverige. Det fremgår således af lovforslagets afsnit 3.1.2, at hvis udlændingen på

tidspunktet for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse

endnu ikke er i besiddelse af dokumentation for, at vedkommende må arbejde i

Sverige, vil styrelsen i afgørelsen fastsætte en frist for, hvornår styrelsen senest

skal modtage denne dokumentation. Det fremgår endvidere, at fristen som ud-

gangspunkt vil blive fastsat til 3 måneder men kan forlænges, f.eks. hvis udlæn-

dingen dokumenterer at have en verserende sag hos de svenske udlændingemyn-

digheder. Hvis udlændingen er fritaget for arbejdstilladelse i Sverige, skal der

fremlægges dokumentation for dette. Såfremt udlændingen ikke fremlægger den

fornødne dokumentation, vil opholdstilladelsen blive inddraget.

Side

7/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

4.6. Jobsøgningsophold for visse ESS-ansatte

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at Købehavns Universitet fore-

slår, at alle opholdstilladelser meddelt på baggrund af ansættelse på ESS i Sverige

tillige inkluderer en jobsøgningsperiode efter samme princip som i den nuværen-

de udlændingelovs § 9 a, stk. 2, nr. 2 (beløbsordningen) og udlændingelovens § 9

a, stk. 2, nr. 12 (fast track-ordningen).

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at det af lov-

forslagets afsnit 3.1.2 fremgår, at det foreslås, at udlændinge, der har opholdstil-

ladelse med henblik på deltagelse i en ph.d.-uddannelse eller ansættelse ved ESS i

Sverige, omfattes af den gældende regel om jobsøgningsophold ved uforskyldt

ledighed, og at dette svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholds-

tilladelse efter positivlisten, beløbsordningen eller fast-track ordningen.

5. Ændring af kildeskatteloven

The Greater Copenhagen & Skåne Committee

anfører, at lovændringen vedr.

kildeskatteloven ligeledes bør have virkning for dem, som allerede er omfattet af

forskerskatteordningen, og komiteen foreslår, at lovforslagets § 2 også skal have

virkning for personer, der forud for den 1. januar 2017 er ansat ved et europæisk

forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), som er oprettet i henhold til Rådets

forordning (EF) nr. 723/2009.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er tilrettet, så personer, hvis

ansættelsesforhold ved et ERIC er omfattet af forskerskatteordningen forud for

den 1. januar 2017, efter denne dato vil kunne udføre arbejde uden for Danmark

under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dob-

beltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland.

DI, Danske Revisorer og Finansrådet

gør opmærksom på, at danske virksomheder

kan have de samme udfordringer i forhold til forskerskatteordningen som i ESS-

projektet, jf. kildeskattelovens § 48E, stk. 2. Det er tilfældet for andre danske faste

driftssteder/filialer af svenske selskaber, hvor medarbejderne bor i Danmark.

DI, Danske Revisorer og Finansrådet foreslår på denne baggrund, at forskerskatte-

ordningen også lempes for virksomheder, som ikke er europæiske infrastruktur-

konsortier. Finansrådet foreslår konkret ændre reglen således, at op til 30 pct. af

årsindkomsten må overgå til beskatning i udlandet uden at muligheden for at

anvende forskerskatteordningen fortabes. Danske Revisorer foreslår på samme

måde, at op til 25 pct. af årsindkomsten kan overgå til beskatning i udlandet.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at Danmark i forbindelse med sin investe-

ring i ESS bl.a. har lagt vægt på det hensyn, som kildeskattelovens § 48 E, stk. 2,

skal sikre – at aktiviteten skal tiltrække og fastholde væsentlige kompetencer i

Danmark. I det konkrete tilfælde modvirker bestemmelsen i kildeskatteloven såle-

des – paradoksalt nok – det hensyn, som den skal varetage. Samme konkrete vur-

dering er ikke foretaget i forhold til andre selskaber. Skatteministeriet vil i 2017

Side

8/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

undersøge mulighederne for generelt at skabe yderligere fleksibilitet i forskerskat-

teordningen.

Danske Revisorers og Finansrådets konkrete forslag til ændring af den omhandle-

de regel vil indgå som et bidrag hertil. Det bemærkes dog, at Danske Revisorers og

Finansrådets forslag minder om de regler, der gjaldt indtil 2008, hvor kildeskatte-

lovens § 48 E, stk. 2, blev indsat i loven. Efter de dagældende regler var det en

betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den pågældende person

skulle udføre arbejde i Danmark. Betingelsen blev administreret på den måde, at

arbejde i udlandet som udgangspunkt ville blive anset for væsentligt, hvis mere

end 1/3 af arbejdet blev udført i udlandet. Baggrunden for betingelsen var et øn-

ske om at sikre, at det var forskning og udvikling i Danmark og ikke i udlandet, der

blev understøttet via den særlige skatteordning. Imidlertid udgjorde denne tredje-

delsregel, som den kaldtes, ofte en unødvendig restriktion på anvendelsen af for-

skerskatteordningen

Derfor blev reglen ændret ud fra en betragtning om, at det ikke burde være afgø-

rende, om medarbejderen befandt sig på dansk grund i mindst 2/3 af tiden, når

arbejdet udførtes. Om arbejdsgiveren lod medarbejderen foretage tjenesterejser i

et omfang, der oversteg 1/3 af arbejdstiden, måtte være op til virksomhedens

behov. I stedet blev der indsat en regel, som blev anset for mere fleksibel end tred-

jedelsreglen, og som fortsat sikrede en sammenhæng mellem anvendelse af den

særlige skatteordning og arbejde i Danmark. Det er denne regel, der med nærvæ-

rende forslag justeres for så vidt angår indkomst fra et ERIC.

Det fremgår af

Danske Universiteters

høringssvar, at DTU opfordrer til, at univer-

sitetsansatte forskere, der har bopæl i Danmark og udfører en del af deres arbej-

de på ESS i Sverige, omfattes af ændringerne af kildeskatteloven. Det fremgår

endvidere, at Københavns Universitet beklager, at ændringen af kildeskatteloven

ikke finder anvendelse på universitetsansatte forskere i Danmark.

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at ændringen af kildeskatteloven er målret-

tet den situation, hvor en person ansat ved at ERIC ikke kan anvende forskerskat-

teordningen, fordi beskatningsretten til lønnen fra det pågældende ERIC efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til et andet land. Er en forskers løn fra et

dansk universitet omfattet af forskerskatteordningen, overgår skatteretten ikke

blot fordi den pågældende udfører en del af sit arbejde på ESS i Sverige. Det er

derimod tilfældet for ansatte ved DMSC, der udfører blot en lille del af arbejdet på

ESS i Sverige.

Ændringen af kildeskatteloven finder ikke anvendelse på universitetsansatte for-

skere i Danmark, ligesom den heller ikke finder anvendelse på virksomheder, som

ikke er europæiske infrastrukturkonsortier, jf. kommentaren til høringssvarene fra

DI, Danske Revisorer og Finansrådet, hvortil der henvises.

Det fremgår endvidere af

Danske Universiteters

høringssvar Københavns Univer-

sitet, at en del af de ansatte på DMSC ikke er forskere, men forskningsunderstøt-

tende personale, som ikke vil kunne opfylde forskerskatteordningens krav om en

løn på mindst 62.300 kr. om måneden.

Side

9/10

L 82 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Skatteministeriet skal hertil bemærke, at formålet med forslaget ikke er at sikre, at

alle ansatte ved DMSC kan blive omfattet af forskerskatteordningen. Formålet er

alene at sikre, at ERIC-ansatte, der i øvrigt opfylder forskerskatteordningens betin-

gelser ikke udelukkes fra anvendelse af ordningen, fordi beskatningsretten til løn-

nen overgår til et andet land.

Side

10/10