L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 90

Folketinget 2016-17

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. december 2016

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af

vedvarende energi, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske

installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) samt om ophævelse af

lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser

(Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på

elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse)

[af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]

1. Ændringsforslag

Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 1 æn-

dringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2016 og var

til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsy-

nings- og Klimaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-

telsen, og energi-, forsynings- og klimaministeren orientere-

de samme dag udvalget herom. Den 25. november 2016

sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til energi-, forsynings-

og klimaministeren til mundtlig besvarelse, som denne har

besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. december

2016. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det tale-

papir, der dannede baggrund for hans mundtlige besvarelse

af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til energi-, forsynings-

og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og

ALT) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-

get til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-

me for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at det

postfaktuelle samfund åbenbart nu også har ramt Danmark.

Danmark har gennem mange år fået opbygget et godt og

effektivt PSO-system, et klimabidrag, som har fungeret på

en måde, så alle elforbrugere både husholdninger og er-

hvervsliv gennem elregningen har finansieret den grønne

omstilling på energiområdet. PSO-systemet har dels medvir-

ket til, at den grønne omstilling har kunnet fungere frigjort

fra de årlige prioriteringer i finanslovene, dels bidraget til, at

produktionsprisen på strøm løbende er blevet lavere, fordi

DokumentId

Journalnummer

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

der er kommet mere og mere billig vedvarende energi ind på

elnettet.

Da Kommissionen kontaktede Danmark og gjorde op-

mærksom på, at vort PSO-system kunne være i traktatstrid,

fordi den opkrævede PSO alene tilbageføres til danske pro-

ducenter af grøn strøm, kunne PSO-systemet blot være ju-

steret, så en mindre del af PSO’en kunne gå til udenlandske

VE-producenter, således som en række andre lande valgte.

Den såkaldte åbningsløsning.

Denne løsning har været anvendt i 2016 ved udbud af

solceller i Danmark og i Tyskland. Det danske udbud inde-

bar, at 2,4 MW solceller kunne etableres i Tyskland med

dansk PSO-støtte, mens 50 MW solceller udbudt af Tysk-

land kunne etableres i Danmark med tysk PSO-støtte. Altså

den model, som regeringen angiveligt vil forhindre ved at

vælge finanslovsløsningen.

Resultatet af det gensidige udbud blev, at ingen dansk

PSO går til Tyskland (kunne have beløbet sig til samlet 4

mio. kr.), mens der etableres 50 MW solceller i Danmark fi-

nansieret af tysk PSO. Det fremgår af ministerens svar på

spm. 13, at der ydes en fast afregningspris på ca. 40

øre/kWh i 20 år, hvilket svarer til en samlet støtte på knap

57 mio. kr. Dette faktiske eksempel på brug af åbningsløs-

ningen er således en stor fordel for Danmark.

Men regeringen valgte at benytte lejligheden til at indfri

et hedt ønske fra store dele af dansk erhvervsliv om helt at

slippe for deres klimabidrag. Alle forsøg på at få regeringen

til at se seriøst på en åbningsløsning blev afvist. Regeringen

havde nemlig en anden dagsorden.

Baggrunden, for at regeringen – desværre med opbakning

fra S, RV og SF – nu har besluttet at flytte hele finansierin-

gen af den grønne omstilling over på finansloven, har såle-

des alene været et mål om at frigøre dansk erhvervsliv for at

bidrage til den grønne omstilling, også selv om især er-

hvervslivet har nydt godt af denne investering og gennem de

seneste 5-10 år løbende har fået lavere elpriser i forhold til

andre EU-lande.

Under falsk dække af at EU har erklæret det danske PSO-

system for ulovligt, har man i et samarbejde med stort set

hele den danske presse foregøglet, at det var en tvungen op-

gave at flytte finansieringen af den grønne omstilling over

på finansloven og lade skatteborgerne betale det fulde beløb

fremover. Enhedslisten tager hatten af for kampagnens suc-

ces og konstaterer, at når flertallet og medierne rotter sig

sammen, kan selv ikke Enhedslisten trænge igennem den

falske kampagne og få medier til at beskrive sagens rette

sammenhæng. Det postfaktuelle samfund har desværre også

ramt Danmark.

Det er således også lykkedes regeringen at foregøgle, at

den stigende PSO-udgift var til skade for dansk erhvervsliv,

selv om fakta er, at erhvervslivet dels har fået en langt lave-

re samlet energiudgift til el end forudsat i energiaftalen fra

2012, dels at PSO-delen heraf stort set var som forudsat i

energiaftalen for perioden 2017 og frem. Ifølge et notat fra

Folketingets økonomiske konsulenter kan forskellen opgø-

res til ca. 250 mio. kr. årligt, men denne forhøjelse mere end

kompenseres ved, at den samlede elpris for en typisk er-

hvervsvirksomhed inkl. PSO er faldet med 9,5 mio. kr. årligt

i forhold til forudsat i energiaftalen.

Der var således ikke nogen objektiv begrundelse for at

reducere erhvervslivets PSO-bidrag yderligere, end den lem-

pelse der allerede var blevet gennemført med vækstpakken i

2014. Forudsætningerne var ikke skredet, som hævdet af mi-

nisteren og regeringen, hvad angår erhvervslivet.

Forligspartierne har tilmed valgt at overflytte finansierin-

gen til finansloven i strid med EU’s anbefalinger. Kommis-

sionens energimyndighed DG-Energi har således opstillet en

række retningslinjer for, hvorledes landene bedst indretter

deres støtte til grøn energi. Her fremhæves, at der anbefales

et »stabilt finansieringssystem«, som er »uden for budgetfi-

nansieringen« for at undgå usikkerheder m.m. Altså en di-

rekte frarådning af at sætte finansieringen på finansloven.

Kun ganske få EU-lande har den grønne støtte på finanslo-

ven, og blandt den gruppe af lande, som skulle ændre deres

PSO-model, er Danmark det eneste land, der har valgt fi-

nanslovsløsningen.

Kort før PSO-aftalen blev indgået, kom det endvidere

frem, at Kommissionen i længere tid har arbejdet med en

harmoniseret PSO-model, hvor alle lande skal indføre den

åbningsmodel, som regeringen blankt har afvist, angiveligt

fordi man ikke ville have en model, der overfører dansk

PSO til udlandet. Enhedslisten har svært ved at tro, at mini-

steriet ikke har kendt til, at EU var på vej med netop et krav

om at sende PSO over grænsen. Det siger sig selv, at rege-

ringen havde travlt med at få aftalen på plads, inden det blev

alment kendt, at EU var på vej med et krav, som helt fjerne-

de hovedargumentet for finanslovsløsningen. Men igen var

den skjulte dagsorden, at erhvervslempelsen gik forud for en

fornuftig PSO-løsning.

Regeringen og PSO-aftaleparterne har forsøgt at fremstil-

le aftalen som værende til økonomisk fordel for de danske

husholdninger. Yderligere et eksempel på postfaktuel argu-

mentation. Hovedparten af de danske husholdninger kom-

mer til at betale merudgiften, ved at erhvervslivet slipper.

En række familier med de laveste indtægter skal yderligere

bidrage, ved at den grønne check reduceres. En ren asocial

finansiering. Kun ved at indregne nogle økonomiske fugle

på taget i form af hypotetiske lønstigninger og faldende va-

repriser som følge af lempelser for erhvervslivet kan hævdes

en gevinst for familien Danmark. Der eksisterer dog ingen

som helst dokumentation, for at sådanne teoretiske følge-

virkninger rent faktisk slår igennem, især ikke for menne-

sker med de laveste indtægter som kontanthjælpsmodtagere

og studerende.

Alternativets medlem af udvalget kan støtte de politiske

bemærkninger fra Enhedslisten.

Alternativet ønsker derudover at påpege det fatale i, at vi

med afskaffelsen af PSO-ordningen fjerner det langsigtede

økonomiske grundlag for den grønne omstilling. Dette lov-

forslag vil øge den danske klimabelastning markant: Ifølge

Klimarådet, regeringens egen klimarådgiver, med 3,1 mio. t

, hvilket svarer til 6-7 pct. af Danmarks samlede CO

udledning.

Alternativet ønsker endvidere at påpege, at den demokra-

tiske proces omkring afskaffelsen af PSO-ordningen har væ-

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

ret yderst kritisabel. Som Enhedslisten skitserer, har debat-

ten omkring nødvendigheden af at afskaffe PSO-ordningen

været ekstremt ensidig og funderet på misforståelser og for-

vridning af fakta. Derudover er det beklageligt, at der i lov-

forslagets bemærkninger kun står 11 linjer om de »miljø-

mæssige konsekvenser«. Det angives ikke af partierne bag

aftalen selv, hvor stor CO

-merudledningen bliver som føl-

ge af PSO-afskaffelsen. Det finder Alternativet dybt bekla-

geligt. Når et flertal i Folketinget nu har besluttet at øge kli-

mabelastningen, må det i det mindste gøres det med åbne øj-

ne. Det er ligeledes beklageligt, at høringsfristen på lovfor-

slaget har været så kort. Høringsmaterialet blev udsendt fre-

dag den 18. november 2016 kl. 17.22 med svarfrist onsdag

den 23. november 2016 kl. 12.00. Flere har klaget over den-

ne meget korte frist bl.a. Dansk Gas Distribution, Danmarks

Naturfredningsforening (som »finder fristen urimelig ift. at

opnå en kvalificeret høring af lovforslaget og finder, at det

er et demokratisk problem«) og Greenpeace (»pga. helt uac-

ceptabel kort høringsfrist på to arbejdsdage, afstår vi fra at

give detaljerede kommentarer til selve lovforslaget«).

Udover de eventuelle problematikker, der kan opstå i for-

bindelse med EU-retten og den finanslovsløsning, man har

vedtaget, finder Alternativet, at den øgede klimabelastning,

som PSO-afskaffelsen vil medføre, er i direkte strid med Pa-

risaftalens forpligtelse om, at landenes klimaindsats skal væ-

re stigende over tid (ideen om »no back-sliding«; at det ikke

kun er reduktionerne, der skal være større, men også indsat-

sen – »the effort« (Parisaftalens artikel 3)). Alternativet er

bekymret for, om den danske fortolkning af »no back-sli-

ding« som en forpligtelse, der udelukkende skal følges på

EU-niveau, kan danne præcedens. Hvis alle lande følger det

danske eksempel og øger den nationale klimabelastning med

henvisning til et højere niveau for handling, når vi ikke det

globale mål om begrænse den globale opvarmning, inden

den får fatale og irreversible konsekvenser.

Alternativet ser derfor afskaffelsen af PSO’en som ude-

lukkende en spareøvelse for erhvervslivet og finder det både

ærgerligt og uforståeligt, at Folketingets øvrige partier –

med undtagelse af Enhedslisten – kunne gå med på regerin-

gens planer. Det er en hovedprioritet for Alternativet at sikre

stabile rammer for den grønne omstilling. Vi mener, at de,

der forbruger mest, skal betale mest. Vi mener, at elforbrug

skal erstatte fossilt forbrug og ikke blot øges generelt. Men

med lovforslaget vil den øgede mængde el komme fra fossi-

le kilder. Derfor kan Alternativet ikke støtte en afskaffelse

af PSO-ordningen og er ked af den ærgerlige, faktaforvri-

dende og ekskluderende proces, som afskaffelsen af PSO-

ordningen har været udtryk for.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-

tænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

energi-, forsynings- og klimaministeren,

tiltrådt af

udval-

get:

Til § 1

Nr. 8

affattes således:

»8.

§ 51, stk. 3,

indsættes efter »§ 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og

stk. 5,«: »og«, og »og § 29« udgår.«

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk korrektion af sproglig karak-

ter.

Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)

Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)

fmd.

Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)

Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA)

Mette Abildgaard (KF) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S)

Lea Wermelin (S)

nfmd.

Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL)

Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 90

Bilagsnr.

Titel

Orientering om høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministe-

ren

1. udkast til betænkning

Talepapir fra åbent samråd den 7/12-16, fra energi-, forsynings- og

klimaministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90

Spm.nr.

Titel

Spm. om, hvorvidt en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra

elforbrugerne til finansloven vil betyde, at staten dermed overtager en

stor del af finansieringen af anlægskapaciteten på elområdet, og elfor-

brugerne dermed ikke længere betaler alle elproduktionsomkostnin-

ger, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar

herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en omkostningseffektiv udvik-

ling af energisystemet kræver investeringer i både produktion og be-

sparelse, og at den aftalte ændring af PSO-modellen betyder en om-

lægning fra forbrugerbetalt til statsbetalt kapacitetsfinansiering, til

energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra

elforbrugerne til finansloven vil betyde, at konkurrencen mellem el-

produktion og elbesparelser forvrides, til energi-, forsynings- og kli-

maministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt PSO-aftalen forvrider konkurrencen mellem elfor-

syning og elbesparelser, og at oplyse, om der dermed er EU-retlig ba-

sis for, at virksomheder, der laver elbesparende udstyr, dermed vil

kunne anlægge en sag om unfair konkurrence, til energi-, forsynings-

og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det daværende PreussenElectra i

2002 tabte en sag ved EU-domstolen, hvor selskabet anklagede den

tyske PSO-model for at være ulovlig statstilskud, og hvor selskabet

tabte sagen, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvorvidt EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vest-

ager, har præciseret, at der ikke foreligger noget EU-krav om afskaf-

felse af PSO-systemet, og at Danmark er det eneste af de berørte lan-

de, som vil afskaffe PSO-på elregningen, til energi-, forsynings- og

klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om en oversigt over de elementer, elprisen i dag består af m.v.,

til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt det forslag, som Europa-Kommissionen den

30/11-16 har offentliggjort om at tvangsåbne energistøtte for udlandet,

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

stort set svarer til den åbningsløsning, som ministeren gentagne gange

har afvist var en farbar vej for en dansk PSO-løsning, til energi-, for-

synings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvornår ministeriet har fået viden om, at Europa-Kommissi-

onen var på vej med et udspil, som reelt svarer til den åbningsløsning,

som ministeren gentagne gange har afvist var en farbar vej for en

dansk PSO-løsning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvornår ministeren har informeret Folketinget om, at Euro-

pa-Kommissionen var på vej med et udspil, som reelt pålægger Dan-

mark at indføre en åbningsløsning, som stort set svarer til den model,

som ministeren gentagne gange har afvist var en farbar vej for en

dansk PSO-løsning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om ministeren har informeret partierne om, at Europa-Kommis-

sionen var på vej med et udspil, som reelt pålægger Danmark at indfø-

re en åbningsløsning, der stort set svarer til den model, som ministeren

gentagne gange har afvist var en farbar vej for en dansk PSO-løsning,

til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan bekræfte, at en dansk implementering af det

forslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt om åbning af de na-

tionale energistøttesystemer, ville være tilstrækkeligt til at ændre det

danske PSO-system for at imødekomme Europa-Kommissionens kri-

tik af det eksisterende danske PSO-system, til energi-, forsynings- og

klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvor stor en årlig dansk PSO-støtte i hvor mange år der

maksimalt vil skulle gives til tyske selskaber til de 2,4 MW konkur-

renceudsatte solceller, og hvor stor en årlig tysk PSO-støtte i hvor

mange år danske selskaber maksimalt vil kunne modtage for de 50

MW solceller, som Tyskland konkurrenceudsætter, til energi-, forsy-

nings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der i kontakten med Europa-Kommissionen siden

den 1/3-16 har været ytret anbefalinger, betænkeligheder eller advars-

ler mod, at Danmark ændrer sin PSO-model til en finanslovsløsning,

til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt Europa-Kommissionen har erklæret, at det danske

PSO-system er ulovligt, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og

ministerens svar herpå

Spm. om fremlæggelse af en plan for udbygning eller anvendelse af

VE, som stiger i takt med, at det samlede energiforbrug vil stige, til

energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om konsekvensen for regeringens 2030-mål i forhold til udbyg-

ning af VE, samt hvordan Danmark undgår, at husstandskunderne en-

der med at betale for den øgede udbygning, som er nødvendig, til

energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt der er givet retvisende informationer til Folketin-

get, når ministeren i bemærkningerne til lovforslaget skriver, at »Bag-

grunden for PSO-aftalen er, at Europa-Kommissionen har erklæret

L 90 - 2016-17 - Bilag 7: 2. udkast til betænkning

PSO-systemet traktatstridigt«, til energi-, forsynings- og klimaministe-

ren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 90

Samråds-

Titel

spm.nr.

Samrådsspm. om, hvorvidt regeringen har sikret sig, at den indgåede

PSO-aftale ikke strider mod EU-retten, til energi-, forsynings- og kli-

maministeren

Samrådsspm. om, hvad den danske tilslutning til Parisaftalen indebæ-

rer i forhold til klimaaftalens forpligtelse om, at landenes klimaindsats

skal være stigende over tid, til energi-, forsynings- og klimaministeren