Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90
Offentligt
1703867_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. december 2016
J nr. 2016 - 2759
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. december stillet mig følgende
spørgsmål 18 til L90, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 18
Mener ministeren, at han giver retvisende informationer til Folketinget, når
han i bemærkningerne til L 90 skriver, at ”Baggrunden for PSO-aftalen er, at
Europa-Kommissionen har erklæret PSO-systemet traktatstridigt”, idet
Kommissionens talsmand i DR2-programmet Detektor den 1. december
2016 tydeligt fastslår, at ”Der har ikke været rejst nogen sag” (DR2’s
oversættelse) og hermed at ”Kommissionen har ikke erklæret, at PSO-
afgiften er ulovlig” (DR2’s oversættelse)?
Svar
Kommissionen har vurderet, at det danske PSO-system ikke er foreneligt
med EU-traktaten, da det diskriminerer udenlandske producenter af
vedvarende energi. Dette har Kommissionen bekræftet i et dokument tilbage
fra september 2014.
Der blev derfor i 2014 fundet en midlertidig løsning på EU’s kritik, der gælder
for 2015 og 2016 under forudsætning af, at der skulle findes en langsigtet
løsning på problemet. Dertil har Kommissionen i perioden efter 2014 kun
midlertidig godkendt danske VE-støtteordninger med henvisning til, at der fra
2017 skal være fundet en finansiering, som er i overensstemmelse med EU-
traktatens artikel 30 og 110.
Det er korrekt, at der ikke har været rejst en traktatkrænkelsessag mod
Danmark. Der har i dialogen med Kommissionen været en gensidig
forståelse mellem Danmark og Kommissionen om, at Danmark skulle sikre,
hvordan det danske PSO-system – og dermed finansieringen af støtte til
vedvarende energi – fremadrettet kunne bringes i overensstemmelse med
EU-traktatens artikel 30 og 110.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk