Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 96
Offentligt
1698414_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 96 stillet af udvalget den 6. december
2016.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvad den normale klagefrist er for en forsik-
ringstager, hvis denne er uenig i en sag med sit forsikringsselskab.
Svar:
Er en forsikringstager uenig i en afgørelse, som forsikringstagerens for-
sikringsselskab har truffet i forbindelse med anmeldelse af et krav, skal
forsikringstageren indgive en skriftlig klage til den klageansvarlige i for-
sikringsselskabet. Alle forsikringsselskaber er efter loven forpligtet til at
udpege en klageansvarlig, når der er tale om private kundeforhold.
Er forsikringstageren fortsat uenig i den afgørelse, som forsikringsselska-
bet har truffet, kan forsikringstageren indbringe sagen for Ankenævnet for
Forsikring. Der gælder ikke nogen formel frist for indbringelse af en kla-
ge til Ankenævnet for Forsikring over en afgørelse truffet af et forsik-
ringsselskab.
Det bemærkes dog, at krav i anledning af en forsikringsaftale forældes
efter de almindelige regler i forældelsesloven, hvilket i de fleste tilfælde
betyder, at kravet skal være anmeldt til selskabet inden for 3 år efter ska-
den er sket.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen