L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 99 Bilag 1
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: Sundhedsjura og Psyki-

atri

Sagsbeh.: DEPTBH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1611173

Dok. nr.: 265596

Dato: 6. januar 2017

NOTAT

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om klage- og er-

statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Godtgørelse til for-

ældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundheds-

væsenet)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet har fra den 8. december 2016 til den 22. december 2016 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og

Klinikker, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Pati-

entsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerfor-

ening, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet,

De Offentlige Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det

Etiske Råd, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmar-

kedschefer i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes

Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Jordemoderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Be-

kæmpelse, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen

af Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforenin-

gen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-

serende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjyl-

land, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og

Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden

på Grønland, Sjældne Diagnoser, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskade-

erstatning, Udviklingshæmmedes Landsforbund og Yngre Læger.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.

1. Modtagne høringssvar

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Tandplejerforening, Dan-

ske Regioner, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Det Grønlandske Selvstyre, Forbrugerrådet,

Forsikring og Pension, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, KL, Læge-

foreningen, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Region Nordjylland, Regionernes Løn-

nings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening og Yngre Læger.

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Tandplejerforening, Datatilsynet, Det Grønlandske

Selvstyre, Færøernes Landsstyre, Psykolognævnet, Region Nordjylland, Regionernes Løn-

nings- og Takstnævn og Retspolitisk Forening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

Dansk Psykolog Forening har i deres høringssvar oplyst, at de i høringssvaret forholder sig

generelt til både lovforslaget samt bekendtgørelsen vedrørende gratis psykologhjælp til

forældre, der mister et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, som samtidig

er udsendt i høring. I deres høringssvar anføres dog ingen bemærkninger for så vidt angår

lovforslaget.

Yngre Læger henviser for bemærkninger til Lægeforeningens høringssvar.

Nedenfor følger en opsummering af de hovedpunkter, som er berørt i høringssvarene og

Sundheds- og Ældreministeriets bemærkninger i

kursiv.

2. Generelle bemærkninger til lovforlaget

Danske Regioner

bemærker, at det er hensigtsmæssigt, at der indføres en mulighed for at

give en kompensation til forældre, der har mistet et barn som følge af en påført skade.

Danske Regioner mener, at lovændringen regulerer udmåling af erstatning og hører mest

naturligt til i lov om erstatningsansvar (EAL). De finder det urimeligt, at ikke alle andre

skadelidte, der er berettigede til personskadeerstatning vil kunne opnå godtgørelsen, men

at det kun er patienter, der er blevet udsat for en erstatningsberettigende behandlings-

skade.

Det Etiske Råd

finder det betænkeligt, at et barns død skal udløse en økonomisk kompen-

sation til forældrene. De anfører, at tab af et barn aldrig kan kompenseres med et penge-

beløb, og begynder man først at gøre livets tildragelser og de derved forbundne følelser

op i penge, kan dette føre til en forfladigelse af menneskelivet.

De mener endvidere ikke, at man som samfund kan kompensere for livets uretfærdighe-

der. Afgrænsningen i lovforslaget af en helt specifik gruppe signalerer ligeledes, at sorg i

andre situationer er mindre værd.

Forbrugerrådet Tænk

finder forslaget sympatisk, og støtter, at forældre der står i denne

ulykkelige situation kan få en godtgørelse.

finder lovændringen hensigtsmæssig.

Lægeforeningen

støtter op om forslaget. De finder, at det udgør en klar forbedring af

retsstillingen for denne gruppe.

Formålet med lovforslaget er at give forældre, der mister et barn som følge af skade påført

i sundhedsvæsenet, ret til en godtgørelse, idet denne gruppe ofte ikke er berettigede til

erstatning som følge af bagatelgrænsen i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet (KEL).

Fra politisk side er det fundet hensigtsmæssigt at indføre en særlig ordning for denne

gruppe, da den nuværende retsstilling findes at være urimelig.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt at indfø-

re reglerne om godtgørelsen i klage- og erstatningsloven (og ikke erstatningsansvarslo-

ven), idet ordningen relaterer sig til skader, som er omfattet af lovens kapitel

Side 2

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

3. Da der er tale om en særordning vorderes det ikke at være hensigtsmæssigt at indføre

reglerne i erstatningsansvarsloven.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt med Det Etiske Råd i, at tabet af et barn aldrig kan

kompenseres med et pengebeløb, men det findes fra politisk side og i overensstemmelse

med finanslovsaftalen for 2017 berettiget at indføre en ret til godtgørelse på dette områ-

de.

3. Bemærkninger om lægemiddelskader

Patienterstatningen

har bemærket, at lovforslaget er afgrænset til kun at omfatte be-

handlingsskader. Skade som følge af bivirkninger efter medicin (lægemiddelskader) er ikke

omfattet.

Sundheds- og Ældreministeriet har valgt at afgrænse lovforslaget, således at dette kun

omfatter behandlingsskader. Baggrunden herfor er, at der med finanslovsaftalen for 2017

er afsat midler til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæ-

senet. Herved er ordningen begrænset til skader påført i forbindelse med undersøgelse,

behandling el.lign. i sundhedsvæsenet. Lægemiddelskader er som følge heraf ikke omfattet

af ordningen.

4. Bemærkninger om det afgørende tidspunkt for fastsættelse af beløbets størrelse

Patienterstatningen

anfører, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til, hvilket tidspunkt

der er afgørende for fastsættelse af godtgørelsesbeløbets størrelse. Patienterstatningen

bemærker, at ved fastsættelse af erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarsloven

(EAL) er forfaldstidspunktet afgørende for beløbets størrelse, jf. EAL § 15, stk. 3. Patient-

erstatningen foreslår, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse om forfaldstidspunk-

tet i lovforslaget.

Sundheds- og Ældreministeriet er enigt med Patienterstatningen i, at der i lovforslaget bør

indsættes en bestemmelse om, hvilket tidspunkt der er afgørende for beløbets størrelse.

Nødvendigheden heraf foreligger som følge af, at det foreslåede godtgørelsesbeløb fore-

slås reguleret årligt.

Ministeriet vil på baggrund heraf fremsætte et ændringsforslag til det fremsatte lov-

forslag, således at der indsættes et nyt stk. 4 i den foreslåede § 24 a. Af det nye stk. 4 fore-

slås anført, at godtgørelse fastættes på grundlag af det beløb, der efter stk. 1 var gælden-

de på det tidspunkt, hvor godtgørelsen kunne kræves betalt efter, stk. 4, som herefter

bliver stk. 5.

I det foreslåede stk. 4 til § 24 a, som nu bliver stk. 5, vil ministeriet samtidig foreslå, at der

indføres en henvisning til EAL § 16, stk. 1, 1. pkt. Af denne bestemmelse fremgår, at godt-

gørelse og erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i stand

til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget i den fremsatte form ikke indeholder en bestemmelse

om forfaldstidspunktet for det foreslåede godtgørelsesbeløb.

5. Bemærkninger om definitionen af et barn

Patienterstatningen

bemærker, at det af lovforslagets almindelige bemærkninger frem-

går, at det ved vurderingen af, om der er tale om et barn på fødselstidspunktet er afgø-

rende, om barnet er levendefødt, og jordemoderen eller andre har foretaget fødselsan-

meldelse.

Side 3

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der kan således efter lovforslaget ikke ydes godtgørelse i den situation, hvor der fødes et

dødt barn. Patienterstatningen bemærker, at der efter Sundhedsstyrelsens vejledning nr.

9623 af 31. august 2005 foreligger fødsel af et dødt barn, hvis svangerskabet er gået

mindst 22 fulde uger. Hvis der er gået mindre tid, er der tale om abort af et foster.

Patienterstatningen anfører, at der i praksis er set eksempler på sager, hvor der er tilkendt

erstatning som følge af skade på et dødfødt barn, hvor dødsfaldet kunne være undgået

ved optimal behandling.

Patienterstatningen bemærker endvidere, at børn, der fødes døde efter 22. svangerskabs-

uge, indgår i fødselsstatistikken. Som lovforslaget er formuleret, vil forældrene i disse

sager ikke få ret til den særlige godtgørelse, uanset at forældrene også her befinder sig i

samme tragiske situation.

Patienterstatningen foreslår på den baggrund, at loven udvides, så der tages højde for

disse sager, således at afgrænsningen af, om der er tale om et barn eller foster, følger

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9623 om en grænse på 22 uger.

Patienterstatningen foreslår, at det, hvis kravet om, at barnet skal være levendefødt, be-

vares i loven, overvejes, om der er tilstrækkeligt behov for at stille krav om fødselsanmel-

delse. Patienterstatningen forstår lovbemærkningerne på den måde, at udbetaling af

godtgørelse er betinget af, at barnet både er levendefødt, og der er foretaget fødselsan-

meldelse. Hvis barnet er levendefødt, jf. kriterierne i vejledningen, men dør inden fødsels-

anmeldelsen, skal der ikke udbetales godtgørelse. Dette mener Patienterstatningen ikke

forekommer rimeligt.

Sundheds- og Ældreministeriet har valgt at afgrænse lovens anvendelsesområde således,

at det ved vurderingen af om der er tale om et barn på fødselstidspunktet er afgørende,

om barnet er levendefødt og jordemoderen eller andre har foretaget fødselsanmeldelse.

Ministeriet er bevidst om, at denne afgrænsning vil medføre, at forældremyndighedsinde-

havere ikke vil være berettigede til den foreslåede godtgørelse i de situationer, hvor sund-

hedsvæsenet har påført en skade, som medfører, at barnet er dødfødt.

Ministeriet har ikke fundet anledning til at foretage ændringer som følge af Patienterstat-

ningens bemærkninger.

6. Bemærkninger om forældremyndighed

Patienterstatningen

anfører, at lovforslaget indfører et retskrav for forældremyndigheds-

indehaveren på at få udbetalt godtgørelsen. De bemærker, at der ikke i loven er givet

mulighed for dispensation fra retten til godtgørelse. De gør i den forbindelse opmærksom

på, at lovforslaget indebærer, at der kan opstå en sag, hvor godtgørelsen skal udbetales til

en forælder, som har begået strafbare overgreb mod barnet. Efter arvelovens § 48, stk. 2,

kan den, der har forsøgt at dræbe en slægtsarving, øvet vold mod eller groft krænket den

pågældende eller truet vedkommende på strafbar måde, fradømmes retten til arv, forsik-

ringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af den pågældendes død.

Patienterstatningen foreslår, at ministeriet gør Rigsadvokaten opmærksom på den nye

bestemmelse.

Institut for Menneskerettigheder

vurderer, at der kan være en risiko for, at udkastets

regler om udbetaling kan være i strid med ligestillingslovens § 2 om forbud mod direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Indirekte forskelsbehandling foreligger, når

en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral,

Side 4

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

stiller personer af det ene køn særligt ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn,

medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet

i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødven-

dige.

Det er efter instituttets vurdering tvivlsomt, om argumenterne om, at der er tale om et

klart og let administrerbart kriterium, og at omsorgsforpligtelsen ligger hos forældremyn-

dighedsindehaveren, vil kunne anses som saglige begrundelser i ligestillingslovens for-

stand.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet tager stilling

til, om reglen om, at godtgørelse skal tilfalde forældremyndighedsindehaveren, er forene-

lig med ligestillingslovens § 2.

Sundheds- og Ældreministeriet skal i forhold til det af Patienterstatningen anførte bemær-

ke, at ministeren under udvalgsbehandlingen vil fremsætte et ændringsforslag, der udeluk-

ker forældremyndighedsindehavere, der er begået en kriminel handling mod barnet, og

indehavere af forældremyndigheden til et barn, der er blevet tvangsfjernet fra disse foræl-

dre, fra at modtage den foreslåede godtgørelse.

Med hensyn til lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser bemærkes, at Sundheds- og

Ældreministeriet i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger har beskrevet lovforslagets ligestil-

lingsmæssige konsekvenser. Ministeriet har her bemærket, at det i tilfælde, hvor den ene

forælder har den fulde forældremyndighed, og dermed vil få udbetalt den foreslåede godt-

gørelse, historisk set ofte er moderen, der er tildelt denne.

Ministeriet har drøftet lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser med ligestillingsaf-

delingen under ministeren for ligestilling og nordisk samarbejde.

Ligestillingsafdelingen bemærker, at det forhold, at et lovforslag ikke stiller kønnene ens

eller betyder, at der sker indirekte forskelsbehandling, ikke nødvendigvis medfører at lov-

forslaget ikke kan gennemføres, hvis det, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 3, om indirekte

forskelsbehandling, ”er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde

dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige”.

Ligestillingsafdelingen har bemærket, at det i lovforslaget dels er anført, at godtgørelsen

deles mellem forældrene, hvis der er tale om delt forældremyndighed, dels at ministeriet i

situationer, hvor der alene er én forældremyndighedsindehaver har lagt vægt på både at

der er tale om et klart og let administrerbart kriterium, samt at forældremyndighedsinde-

haveren har pligt til at drage omsorg for barnet, og det herved er forudsat, at den eller de

personer, som har forældremyndigheden over barnet, samtidig har en sådan tilknytning til

barnet, at det forekommer mest naturligt, at de berettiges til den foreslåede godtgørelse.

Ligestillingsafdelingen har endvidere bemærket, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at antallet af forældrepar, der ville kunne opnå en godtgørelse, er mellem 5-10 par

om året. Der vil derfor, ud over ovennævnte, være tale om en proportionalitetsvurdering

af antallet af de formentlig få tilfælde, hvor der vil være tale om en evt. forskelsbehandling

i forbindelse med udbetaling.

Dette sammenholdt med de hensyn, der er anført i relation til at kunne administrere ord-

ningen, taler for, at det er et legitimt formål, og at midlerne er hensigtsmæssige og nød-

vendige.

Side 5

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet finder på baggrund heraf, at bestemmelsen ikke er i strid

med ligestillingslovens § 2.

Ministeriet har som følge heraf ikke fundet anledning til at foretage ændringer som følge

af bemærkningerne.

7. Bemærkninger om fastsættelsen af godtgørelsesbeløbet

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at i andre forhold hvor børn omkommer fx på legepladser

eller i trafikken, hvor en skadevolder har handlet uagtsomt, kan der opnås godtgørelse,

men ikke i samme størrelsesforhold. De mener, at beløbets størrelse skal diskuteres langt

mere indgående, og der skal være en sammenhæng med andre love og praksis på erstat-

ningsområdet.

Patienterstatningen

bemærker, at lovforslaget afviger fra reglen om overgangsbeløb i

erstatningsansvarslovens § 14 a, idet tilkendelse af godtgørelse efter lovforslaget ikke har

indvirkning på de berettigedes ret til at modtage erstatning for begravelsesudgifter.

Det foreslåede godtgørelsesbeløb svarer til overgangsbeløbet i erstatningsansvarslovens §

14 a, som kan udbetales i visse sager, hvor en person afgår ved døden som følge af en

erstatningsberettigende skade. Der foreligger for de af lovforslaget omfattede forældre-

myndighedsindehavere en lignende situation, idet deres barn er afgået ved døden som

følge af en erstatningsberettigende skade.

Sundheds- og Ældreministeriet skal til Patienterstatningens bemærkning anføre, at formå-

let med tildelingen af det foreslåede godtgørelsesbeløb ikke er, at dette skal være med til

at dække begravelsesudgifterne. Ministeriet skal hertil bemærke, at godtgørelse og erstat-

ning adskiller sig fra hinanden, bl.a. ved at det er et krav for berettigelsen til erstatning, at

man har lidt et økonomisk tab, som fx begravelsesudgifter. Dette er baggrunden for, at

lovforslaget afviger fra overgangsbeløbet i erstatningsansvarslovens § 14 a, da den fore-

slåede ordning indeholder en godtgørelsesregel.

Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-

ge ændringer i lovforslaget.

8. Bemærkninger om ikrafttrædelsestidspunktet

Patienterstatningen

foreslår, at der fastsættes en dato for ikrafttrædelsestidspunktet i

loven af hensyn til Patienterstatningens administration af sager efter loven.

Forsikring og Pension

bemærker, at ikrafttrædelsestidspunktet i det fremsatte lovforslag

er en betydelig fremrykning af ikrafttrædelsen i forhold til det udkast, som er sendt i hø-

ring. Imidlertid nødvendiggør lovforslaget ikke væsentlige ændringer i de forsikringsafta-

ler, som forsikringsselskaberne har indgået med de forsikringspligtige i henhold til lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i det fremsatte lovforslag fastsat til dagen efter lovens be-

kendtgørelse i Lovtidende ud fra et ønske om at lade loven træde i kraft hurtigst muligt

efter dens vedtagelse.

Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-

ge ændringer i lovforslaget.

9. Bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser

Danske Regioner

ønsker, at lovforslaget drøftes i DUT.

Side 6

L 99 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

tager i deres høringssvar forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget.

Sundheds- og Ældreministeriet skal hertil bemærke, at der med finanslovsaftalen for 2017,

for perioden 2017-2020, er afsat 7 mio. kr. til styrkede rettigheder til forældre, der har

mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet. De styrkede rettigheder ved-

rører den foreslåede godtgørelse samt den ved bekendtgørelse foreslåede gratis psykolog-

hjælp til de berettigede forældremyndighedsindehavere.

Det kan oplyses, at lovforslaget i overensstemmelse med sædvanlig praksis vil blive sendt i

DUT-høring.

10. Bemærkninger om anvendelsesområdet

Forsikring og Pension

opfordrer til, at det tydeliggøres, hvorvidt den foreslåede ret til

godtgørelse til forældre også gælder, hvis skaden er forårsaget af en registreret alternativ

behandler.

Baggrunden herfor er, at Folketinget på tidspunktet for høringen behandlede lovforslag L

47, hvoraf det fremgår, at den ansvarsforsikring, som skal dække skader forårsaget af

rygmanipulationsbehandling foretaget af registrerede alternative behandlere, skal ”lægge

de samme principper til grund, som anvendes ved behandlinger af sager ved Patienter-

statningen.”

Det skal bemærkes, at L 47 blev vedtaget af Folketinget den 16. december 2016.

Sundheds- og Ældreministeriet finder ikke, at det skal tydeliggøres i det foreliggende lov-

forslag, hvorvidt den foreslåede ret til godtgørelse også gælder, hvis skaden er forårsaget

af en registreret alternativ behandler, men at dette derimod bør fremgå af kommende

regler udstedt i medfør af L 47.

Sundheds- og Ældreministeriet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at foreta-

ge ændringer i lovforslaget.

Side 7