Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 10
Offentligt
1683952_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, integrations- og boligministerens besvarelse af spørgsmål nr. 17 ad
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den almene boligsektors drift,
forsøg med varmeregnskaber m.v.) (L 10). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 17:
Vil ministeren sikre borgere, at de ikke påføres eventuelle ekstraudgifter, ud over
eget varmeforbrug og det der må ligge deri for nuværende, såfremt forsøg med
indeklimamålinger foretages?
Svar:
Lejere omfattet af et forsøg med indeklimamåling vil som i dag skulle refundere
udlejerens samlede varmeudgifter efter de almindelige regler herom i
almenlejeloven. Forsøget vil blot indebære, at ejendommens samlede
varmeudgifter som noget nyt fordeles på de enkelte lejere efter indeklimamåling
og ikke kun efter varmeforbrug.
Nogle af lejerne, som er omfattet af forsøget, vil opleve en stigning i
varmeudgiften i forhold til det, de betalte før forsøget. Andre lejere vil få en
lavere varmeregning.
En lejer, der holder en meget lav temperatur i boligen året rundt, og på den
baggrund har en lav varmeregning, kan fx opleve en stigning i andelen af
ejendommens samlede varmeudgifter, hvis lejeren ikke ændrer adfærd. For lave
temperaturer i boligen kan medføre risiko for fugtskade. En sådan adfærd vil
derfor ved indeklimamåling medføre en højere andel af ejendommens samlede
varmeudgift og dermed en større varmeregning. På den måde motiveres lejeren
til at vælge et godt indeklima.
Høje temperaturer i boligen vil som i dag kunne medføre en høj varmeregning. En
lejer, der i dag holder meget høje temperaturer i boligen, kan gennem fokus på
indeklimaet vælge en lavere temperatur, som samtidig bevarer et godt indeklima,
og dermed opnå en besparelse på varmeregningen.
7. november 2016
Boliglovgivning
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4582
149061
Side
1/2
L 10 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om ministeren vil sikre borgere, at de ikke påføres eventuelle ekstraudgifter m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Forsøgene skal blandt andet skabe flere erfaringer i forhold til de forskelle i
lejernes varmeudgifter (og omfordelinger lejlighederne imellem), der kan opstå i
forhold til de gældende regler.
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
2/2