Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1722828_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 12 til L 111
"Vil ministeren tage initiativ til at sætte behandlingen af aktuelle ansøgninger om placering og
miljøgodkendelser af nye havbrug i bero indtil udpegning af egnede lokaliteter, hvor der er
miljømæssigt råderum til etablering af nye havbrug i Kattegat, Bælthavet og Den Centrale Østersø,
foreligger?"
Svar
Jeg har ikke på nuværende tidspunkt planer om at sætte hverken aktuelle ansøgninger om
miljøgodkendelser af havbrug eller ansøgninger om placeringstilladelser til havbrug i bero. Ansøgerne
har mulighed for at søge om både miljøgodkendelse og placeringstilladelse til havbrug, hvor de vil.
Hvis der ansøges om en placering på en lokalitet, hvor placering af et havbrug vil være uforenelig med
andre aktiviteter i området, eller hvor der ikke er miljømæssigt råderum til etablering af et havbrug, vil
myndighederne meddele afslag til ansøgningerne. Dette er den normale sagsgang, og den ser jeg ikke
nogen grund til at ændre på nuværende tidspunkt.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk