Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 111
Offentligt
1722789_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. februar 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L 111, forslag til lov om ændring af lov
om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug),
stillet den 2. februar 2017 på vegne af Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 21 til L 111
"Kan ministeren bekræfte, at forureningsbegrænsende foranstaltninger såsom muslinge- og tangfarme
ikke har nogen direkte effekt i forhold til den konkrete udledning fra havbruget?"
Svar
Ja, det kan jeg bekræfte. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 111, så virker
kompenserende marine virkemidler ved at fjerne en mængde næringsstoffer, herunder især kvælstof
og fosfor, fra vandet. Virkemidlerne kan dermed kompensere for næringsstoffer, der udledes fra f.eks.
et havbrug. Det fremgår ligeledes af lovforslagets bemærkninger, at et kompenserende marint
virkemiddel ikke renser udledningen fra selve havbruget, men i stedet fjerner næringsstoffer fra det
eller de kystvande og havområder, hvortil der sker en udledning eller tilstrømning fra havbruget.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk