Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1748223_0001.png
3Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
466914
Dato
26-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 53:
Med henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 18 bedes ministeren oplyse,
hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgørelser vedrørende henholdsvis §
85, § 103 og § 104, som er enten tilbagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, samt rede-
gøre for, hvorfor dette af ministeren anses for at være en meget lille del af afgørelser-
ne.
Svar:
I tabellen nedenfor er det angivet, hvor stor en andel af sagerne efter servicelovens §
85 og §§ 103-106, der i 2016 er blevet ændret eller hjemvist af Ankestyrelsen. Som
det fremgår, udgør andelen af ændrede sager 16 procent af den samlede sagsmæng-
de. Det vil således være en betydelig del af de borgere, der påklager en kommunal
afgørelse, som fortsat vil modtage hjælp, som de ikke har ret til, hvis en varslingsperi-
ode på mindst 14 uger indføres.
Derimod er andelen af hjemviste sager ikke relevant i denne sammenhæng, idet
kommunerne allerede efter de gældende regler skal genetablere ydelsen til borgeren
ved de påklagede sager, der hjemvises af Ankestyrelsen til fornyet behandling i kom-
munerne. En hjemvisning betyder således både efter nugældende regler og efter en
eventuel vedtagelse af lovforslaget, at kommunens afgørelse ikke gælder. Ved en
hjemvisning skal borgeren således stilles, som om kommunens afgørelse ikke var
truffet.
Tabel 1
Antal sager vedrørende servicelovens § 85, og §§ 103 -106, der er ændret eller hjemvist i 2016
Afgjorte sager
§ 85
§§ 103- 106
I alt
296
76
372
Ændring
42 (14 pct.)
17 (22 pct.)
59 (16 pct.)
Hjemvisning
121 (41 pct.)
33 (43 pct.)
154 (41 pct.)
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 53: MFU spm. om, hvor stor en andel af de påklagede kommunale afgørelser vedrørende henholdsvis § 85, § 103 og § 104, som er enten tilbagevist eller omgjort i Ankestyrelsen, til børne- og socialministeren
Anm.: Det har ikke været muligt at opdele ydelserne efter §§ 103-106 yderligere.
Kilde: Tal fra Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2