Skatteudvalget 2016-17
L 183
Offentligt
1763147_0001.png
30. maj 2017
J.nr. 2017 - 208
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
og genoptagelse af skatteansættelse for værdipapirer m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 41 af 23. maj 2017.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentar til henvendelsen f 23/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren
1763147_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. maj 2017 fra Bech-Bruun
Advokatfirma, jf. L 183 - bilag 13.
Svar
Advokat Michael Serup foreslår at ligestille alle livsarvinger ved indførelse af en regel om,
at aktier, der opfylder successionsbetingelserne, kan successionsoverdrages til livsarvinger
mv. i udlandet, såfremt erhververen påtager sig samme forpligtelser med hensyn til hen-
standssaldo mv., som en person, der opgiver fuld skattepligtig og ønsker henstand med
exitbeskatningen.
Der henvises til, at det i svaret på spørgsmål 1 anføres, at det er nødvendigt og proportio-
nalt af hensyn til sammenhængen i beskatningen (udskydelse af beskatning og beskatning
ved senere afståelse af aktierne), at livsarvinger mv., der ikke er skattemæssigt hjemmehø-
rende i Danmark, afskæres fra at kunne overtage aktier med skattemæssig succession på
linje med dansk hjemmehørende livsarvinger mv. Det anføres, at der ikke herved er rede-
gjort for, hvorfor den diskriminerende behandling må anses for ”nødvendig” og ”propor-
tional”, samt at det vil være helt enkelt at ligestille alle livsarvinger ved indførelse af en re-
gel om henstand som nævnt ovenfor.
Det foreslås endvidere, at der gives livsarvinger mv. mulighed for at succedere i en alle-
rede etableret henstandssaldo for en fraflyttet aktionær ved at supplere de gældende regler
i aktieavancebeskatningsloven med en bestemmelse om, at den i øvrigt successionsberetti-
gede personkreds kan succedere i henstandssaldoen i forbindelse med erhvervelse af de
underliggende aktier, forudsat at disse opfylder betingelserne for skattemæssig succession,
og erhververen påtager sig overdragerens/afdødes forpligtelser i henhold til henstandssal-
doen.
Det anføres, at en sådan regel vil være teknisk enkel, og ministeren bedes på denne bag-
grund redegøre for, hvordan det kan anses for nødvendigt og proportionalt at undlade at
indføre en sådan regel og i stedet opretholde diskrimination.
Endelig anmodes ministeren om at redegøre for, om han finder det rimeligt, at de gæl-
dende regler diskriminerer livsarvinger mv., der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i
Danmark, ligesom ministeren bedes redegøre for, hvilken saglig begrundelse der er for at
stille forskellige krav i relation til henholdsvis skattemæssig succession og bo- og gaveaf-
giftsnedsættelse efter de foreslåede nye regler.
Kommentar
Den foreslåede nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af familieejede
virksomheder er ikke betinget af, at arvingen eller gavemodtageren af virksomheden er
skattepligtig her til landet, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder i relation til virk-
somhedens karakter m.v. Det er heller ikke en betingelse for afgiftsnedsættelsen, at der
rent faktisk vælges overdragelse med succession.
Side 2 af 3
L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentar til henvendelsen f 23/5-17 fra Bech-Bruun Advokatfirma, til skatteministeren
1763147_0003.png
Det er de gældende regler om succession, der fortsat finder anvendelse ved beskatningen
af overdrageren. Dette indebærer, at der som hidtil ikke kan succederes, hvis der konsta-
teres et skattemæssigt tab i forbindelse med overdragelsen. Endvidere kan der ikke succe-
deres, hvis modtageren ikke er skattepligtig til Danmark. I disse tilfælde skal der således
ske beskatning hos overdrageren efter de almindelige regler.
I svaret på spørgsmål 1 er der redegjort for, at det må anses for at være i overensstem-
melse med EU-retten at betinge adgangen til succession af, at Danmark ved en senere af-
ståelse har beskatningsretten til den avance, der succederes i.
De gældende successionsregler medfører, at erhververen overtager en latent skattebyrde
fra overdrageren, dvs. at skatten først opgøres ved en senere afståelse, som således kan
give et helt andet resultat end en avanceopgørelse allerede ved den oprindelige overdra-
gelse. Den henstandsordning, der foreslås i henvendelsen, vil dermed indebære en grund-
læggende ændring af de gældende successionsregler ved overdragelse til erhververe, der
ikke er skattepligtige til Danmark.
Med hensyn til forslaget i henvendelsen om succession i en bestående henstandssaldo kan
det ligeledes ikke anses for at være i strid med EU-retten, når det kun er en efterlevende
ægtefælle og ikke tillige eventuelle livsarvinger, der har mulighed for at indtræde i en hen-
standsordning for betaling af exitskat på aktier, jf. svaret på spørgsmål 1. Den henstands-
ordning, der foreslås, kan desuden ikke sammenlignes med de gældende succesionsregler,
fordi der ikke er tale om, at en avanceopgørelse udskydes til en eventuel efterfølgende
overdragelse.
De to henstandsordninger, der foreslås i henvendelsen, vil endvidere medføre en udsky-
delse af skattebetalingen og dermed et mindreprovenu for det offentlige i form af en ren-
tevirkning. Forslagene vil således medføre et yderligere finansieringsbehov, der falder
uden for den aftalte ramme for nedsættelse af bo- og gaveafgiften.
Side 3 af 3