Skatteudvalget 2016-17
L 183
Offentligt
1765363_0001.png
2. juni 2017
J.nr. 2017 - 208
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 183 - Forslag til Lov om ændring af boafgiftsloven og forskellige andre
love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder
og genoptagelse af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 47 af 30. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lea Wermelin (S).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
L 183 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om ministeren er uenig med de økonomiske vismænd i, når de i deres Diskussionsoplæg - Dansk Økonomi, forår 2017 anfører, at arveafgiften, også for virksomheder, formodes at forvride opsparingsbeslutningen i mindre grad end anden kapitalindkomstbeskatning, til skatteministeren
1765363_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren uenig med de økonomiske vismænd i, når
de i deres ”Diskussionsoplæg
-
Dansk Økonomi, forår 2017” offentliggjort den 30. maj 2017 anfører, at arveafgiften,
også for virksomheder, formodes at forvride opsparingsbeslutningen i mindre grad end
anden kapitalindkomstbeskatning?
Svar
Som det fremgår af spørgsmålet, anfører vismændene, at arvebeskatning formodes at for-
vride opsparingsbeslutningen mindre end anden beskatning af kapitalindkomst. Det frem-
går af Det Økonomiske Råds rapport
”Dansk
Økonomi, efterår 2008”,
at arv kan skyldes
”usikkerhed
om fremtidig helbredsstatus og restlevetid kombineret med manglende mulighed for at for-
sikre sig mod denne usikkerhed”.
Med andre ord kan arveafgiften være mindre forvridende end anden kapitalindkomstbe-
skatning, fordi det kan være vanskeligt at planlægge ens forbrug, så formuen akkurat er
opbrugt ved livets udgang, hvorfor der utilsigtet efterlades en del af formuen til arvin-
gerne. Hvis arven derimod efterlades, fordi arveladeren ønsker at efterlade formue og
dermed større forbrugsmuligheder til sine efterkommere, vil arvebeskatningen potentielt
være lige så forvridende som anden kapitalindkomstbeskatning.
I hvor høj grad den førstnævnte effekt vurderes at være relevant ved overdragelse af er-
hvervsvirksomheder indenfor familien, fremgår ikke af vismandsrapporten
”Dansk Øko-
nomi, forår 2017”.
Det skal dog bemærkes, at mange familieejede virksomheder påbegyn-
der generationsskiftet mange år før den nuværende ejers død. Det tilsiger, at arven i de
fleste tilfælde ikke
efterlades ”tilfældigt”, men fordi ejeren ønsker at kunne efterlade virk-
somheden til næste generation. I disse tilfælde vil arvebeskatningen kunne være ligeså for-
vridende for opsparingsbeslutningen som anden kapitalindkomstbeskatning.
Side 2 af 2