Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 206
Offentligt
1756227_0001.png
Folketingets Social- , Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8170
Doknr.
473345
Dato
15-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 9. maj 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 206) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes redegøre for, om lovforslaget
indebærer, at kommunen kan træffe
beslutning om at opsige eller tvangsflytte en borger til et andet botilbud, såfremt bor-
geren ikke vil samtykke til at blive indlagt på de nye særlige psykiatriske afdelinger.”
Svar:
Såfremt en borger ikke ønsker at give samtykke til at blive visiteret de nye særlige
psykiatriske afdelinger, vil det
ligesom i dag
være kommunens ansvar at sørge for
det nødvendige tilbud til borgeren på anden vis, herunder et egnet botilbud.
Mulighederne for opsigelse af en borgers botilbud eller flytning af en borger til et be-
stemt botilbud uden samtykke vil være de samme som i dag tillagt den nye mulighed
for i ganske særlige tilfælde at flytte en borger til et bestemt botilbud uden samtykke,
hvis kriterierne i den foreslåede § 129 a er opfyldt.
Såfremt en borger på et midlertidigt botilbud ikke vil samtykke til kommunens visitation
til en særlig plads, og det vurderes, at borgeren i så fald har et varigt behov for et boti-
lbud efter den sociale lovgivning, kan kommunen træffe afgørelse om revisitation til et
længerevarende botilbud.
Såfremt en borger på et længerevarende botilbud ikke vil samtykke til kommunens
visitation til en særlig plads, vil kommunen alene kunne flytte borgeren uden samtyk-
ke, hvis kriterierne i de eksisterende magtanvendelsesregler i servicelovens § 129
eller kriterierne i forslagets § 129 a er opfyldt.
Med venlig hilsen
Mai Mercado