Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 207
Offentligt
1756857_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-05-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMLPE
Sagsnr.: 1609721
Dok. nr.: 361973
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. maj 2017 stillet følgende spørgs-
mål 1 (L 207) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 8. maj 2017 fra Rådet for Socialt
Udsatte, jf. L 207 - bilag 3.”
Svar:
Rådet for Socialt Udsatte fremsætter i sin henvendelse bemærkninger såvel til lov-
forslag nr. L 206 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt
botilbud uden samtykke m.v.) som til lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling).
Indledningsvis hæfter jeg mig ved, at Rådet for Socialt Udsatte kvitterer for, at der i
vidt omfang er lyttet til den kritik, der blev rejst i de første to høringsrunder, og at de
to lovforslag har betydeligt færre knaster. Ifølge Rådet er det ikke mindst godt, at der
tages skridt til en bedre indsats for mennesker med sindslidelse og evt. samtidigt mis-
brug eller andre svære sociale problemer.
For så vidt angår Rådet for Social Udsattes bemærkninger til lovforslag nr. L 207 om
oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hæfter jeg mig ved, at Rådet
samlet set finder, at lovforslaget tager højde for de fleste af de indvendinger, som Rå-
det og andre havde imod høringsudkastene. Efter Rådets opfattelse etableres der
med lovforslaget gennemskuelige regler for brug af tvang, og patienternes rettighe-
der er sikret betydeligt bedre end i høringsudkastene. Ifølge Rådet er det desuden
positivt, at afdelingerne er mere entydigt defineret som hospitalsafdelinger med læ-
ger som ansvarlige for den psykiatriske behandling, hvortil kommer, at der findes at
være mange relevante præciseringer af indsatsens indhold og af personalets tilgang.
Det forhold, at der vil kunne iværksættes misbrugsbehandling, som er integreret med
den psykiatriske behandling, er efter Rådet for Social Udsattes opfattelse et meget
positivt og længe ventet skridt imod at kunne hjælpe en belastet gruppe brugere i det
psykiatriske system bedre, end tilfældet er i dag. Det undrer dog Rådet, at mulighe-
den for at give substitutionsbehandling ikke er nævnt. Rådet finder, at det bør være
klart, at substitutionsbehandling også kan være en del af misbrugsbehandlingen.
Jeg kan i den anledning oplyse, at når der i lovforslaget står misbrugsbehandling, så
omfatter det behandling for alkoholmisbrug, social stofmisbrugsbehandling og læge-
lig stofmisbrugsbehandling, dvs. substitutionsbehandling. Substitutionsbehandling
L 207 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om de 150 rehabiliterende psykiatriske sengepladser vil være et antal, som etableres ud over den eksisterende sengekapacitet i psykiatrien, eller om det vil være en ændring af allerede eksisterende sengepladser til at være denne nye type, til sundhedsministeren
kan altså godt være en del af den behandling, som tilbydes en patient på en af de
særlige pladser på psykiatrisk afdeling.
Rådet for Socialt Udsatte giver udtryk for, at der bør være klarhed over, om kommu-
nerne og regionerne skal finansiere de særlige pladser på psykiatrisk afdeling ved for
kommunernes vedkommende fx at nedlægge eksisterende botilbudspladser og for
regionernes vedkommende fx at nedlægge eksisterende sengepladser i psykiatrien,
eller om der er en forventning om, at kommuner og regioner opprioriterer området
inden for de aftalte rammer.
Jeg kan i den anledning oplyse, at staten
som Rådet for Socialt Udsatte selv nævner
bidrager med 70 mio. kr. årligt. Det vil staten gøre i overensstemmelse med sats-
pulje-aftalen for 2017. Midlerne, som afsættes fra og med 2018, er permanente og
skal dække udgifter til opnormering og øget sikkerhed.
Ligeledes i overensstemmelse med satspuljeaftalen for 2017 vil staten yde et tilskud
på 40 mio. kr. til fysiske tilpasninger samt afsætte 2 mio. kr. til kompetenceudvikling
og 1 mio. kr. til evaluering.
Med hensyn til nedlæggelse af eksisterende pladser er det helt afgørende, at de op-
rettede særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal kunne genfindes over tid. Derfor
er det også skrevet ind i lovforslaget, at der skal foretages en tæt monitorering. Lø-
bende skal der udarbejdes en oversigt over antallet af oprettede pladser i hver re-
gion, herunder personalets sammensætning, normering, antallet af henviste patien-
ter og en oversigt over evt. uforbrugte midler.
Af lovforslaget fremgår det endvidere, at der skal foretages en evaluering efter tre år
og en statusredegørelse efter et år.
Jeg vil gerne understrege, at spørgsmålet om sengepladser i psykiatrien ligger mig
meget på sinde. Derfor arbejder Sundheds- og Ældreministeriet på en opdateret op-
følgningsmodel med henblik på at følge de 2,2 mia., som satspuljepartierne har afsat
til psykiatrien.
Særligt for så vidt angår socialpsykiatrien, skal det nævnes, at selv om de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling ikke vil løse alle udfordringer, så vil de
sammen med
de øvrige initiativer i den samlede handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud,
som er finansieret med satspuljeaftalen for 2017
være et afgørende skridt i retning
mod at skabe en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt
udsatte borgere med svære psykiske lidelser samt mere trygge botilbud.
I øvrigt vil et ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling være midlerti-
digt, og kommunerne fritages ikke fra eksisterende forpligtelser på det sociale om-
råde i forhold til at sørge for, at borgeren får den nødvendige hjælp og støtte efter
service-lovens regler. Som det fremgår af lovforslaget, skal kommunerne i forbindelse
med udslusning således sikre en god overgang og vurdere patientens aktuelle og nød-
vendige støttebehov, herunder evt. behov for ophold på et botilbud.
Side 2
L 207 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om de 150 rehabiliterende psykiatriske sengepladser vil være et antal, som etableres ud over den eksisterende sengekapacitet i psykiatrien, eller om det vil være en ændring af allerede eksisterende sengepladser til at være denne nye type, til sundhedsministeren
Hvad angår spørgsmålet til oprettelsen af de nye pladsers betydning for den samlede
kapacitet på området, følger det af den indgåede aftale, at kommunerne vil skulle fi-
nansiere langt størstedelen af de 263 mio. kr., som driften af 150 særlige pladser på
psykiatrisk afdeling forventes at koste årligt. Kommunerne har fortsat ansvaret for, at
der er det nødvendige udbud af botilbud til målgruppen, men oprettelsen af de nye
særlige pladser må således forventeligt betyde en tilpasning af den samlede kapacitet
på botilbudsområdet, idet hensynet til bl.a. at mindske antallet af tomme pladser vil
indgå i en hensigtsmæssig tilrettelæggelse på området.
For så vidt angår kommentarer til Rådet for Social Udsattes bemærkninger til lov-
forslag nr. L 206 om udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden
samtykke m.v., skal jeg henvise til børne- og socialministerens svar på Social-, Inden-
rigs- og Børneudvalgets spørgsmål 1 (SOU
L 206).
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Moss
Side 3