Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 214
Offentligt
1774351_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. juni 2017
J nr. 2017-372
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 1. juni 2017 stillet mig følgende
spørgsmål 11, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Egge Rasmussen (EL.)
Spørgsmål 11
I høringsnotatet skriver Skatteministeriet:
”I forbindelse med lovforslaget er
mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg blevet undersøgt, men
henset til EU´s statsstøtteregler har der været begrænsede muligheder for
undtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg.” Der
anmodes
om en nærmere forklaring på, hvad der menes med ”begrænsede
muligheder”, herunder i hvilket omfang ministeriet har vurderet brugen af de
minimis-reglerne?
Svar
Skatteministeriet har oplyst følgende:
”Det følger af artikel 107, stk. 1, TEUF, at statsstøtte
er uforeneligt med det
indre marked. Bestemmelsen definerer statsstøtte som (i) enhver økonomisk
fordel, (ii) ydet ved hjælp af statsmidler (iii) til ”visse virksomheder eller visse
produktioner” (dvs. der er tale om selektiv støtte), som (iv) potentielt
fordrejer
konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Både direkte tilskud og indirekte støtte i form af skatte- og afgiftsfritagelser kan
udgøre statsstøtte.
Enhver offentlig eller privat enhed, herunder almene boligforeninger, der udøver
økonomisk aktivitet
dvs. udbyder varer eller tjenesteydelser på et marked
er
en virksomhed i statsstøttereglernes forstand.
Det er vurderingen, at en afgiftsfritagelse, der alene omfatter virksomheder med
eksisterende VE-anlæg, vil indebære statsstøtte.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 214 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om en nærmere forklaring på, hvad der menes med begrænsede muligheder for undtagelse, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1774351_0002.png
Det er i relation til afviklingen af den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet
produceret på VE-anlæg vurderet, at det efter de gældende EU-regler ikke er
muligt at få godkendt en afgiftsfritagelse, der indebærer en forskelsbehandling
mellem eksisterende og nye VE-anlæg i erhverv.
Det er endvidere vurderingen, at det i forhold til en selektiv afgiftsfritagelse for
eksisterende anlæg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende reglerne i
1
de minimis-forordningen .
De minimis-reglerne betyder grundlæggende, at en medlemsstat i alt kan tildele
en enkelt virksomhed op til 200.000 EUR i samlet de minimis-støtte over en
2
periode på tre regnskabsår (loftet) .
Der er en række betingelser knyttet til anvendelse af de minimis-reglerne.
Støtteloftet på 200.000 EUR er angivet i direkte tilskud. Hvis støtten ydes i en
anden form, herunder som skattefritagelser, omregnes støttens værdi til dens
økonomiske markedsværdi (bruttosubventionsækvivalent). Støtten skal være
gennemsigtig, hvilket betyder, at den skal kunne beregnes på forhånd.
Ved hypotetiske afgiftsfritagelser frem til 2032 f.eks. for eksisterende
erhvervsanlæg er det ikke muligt at bruge de minimis-reglerne, da støtten ikke
vil være gennemsigtig.
Den manglende gennemsigtighed skyldes, at værdien af afgiftsfritagelsen beror
på bl.a. omfanget af det løbende afgiftsfrie elforbrug, som igen vil afhænge af
VE-anlæggets effekt og faktiske el-produktion. Disse strukturelle forhold omkring
en videreførelse af afgiftsfritagelse for eksisterende anlæg gør, at det ikke er
muligt på forhånd at fastslå støttens præcise værdi for de enkelte
støttemodtagere, hvilket er en betingelse for at benytte de minimis-reglerne.”
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
1
Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og
108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
2
Loftet gælder på koncernniveau. For virksomheder beskæftiget med primær produktion af
landbrugsprodukter er støtteloftet dog 15.000 EUR, og for virksomheder i fiskerisektoren er loftet 30.000
EUR pr. virksomhed (Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i landbrugssektoren og Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 af 27. juni 2014 om
anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-
støtte i fiskeri- og akvakultursektoren).
Side 2/2