Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40
Offentligt
1713747_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 17 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
Vil det være foreneligt med EU-retten, at den gældende bestemmelse i
stedet for at blive ophævet, alene bliver moderniseret/lempet, således at
der alene stilles krav om, at oplysningen om organiseret rabat skal være
tydelig uden at skulle opfylde de nuværende betingelser om skiltning ved
samtlige indgangsdøre.
Svar:
Det fremgår af kommissoriet for Markedsføringslovsudvalget, som blev
nedsat af den tidligere S-R regering i januar 2015 og videreført af den
nuværende regering, at forslaget til en ny markedsføringslov skal være i
overensstemmelse med EU-reglerne på markedsføringsområdet.
Et bredt flertal i Markedsføringslovsudvalget har på den baggrund anbe-
falet, at bestemmelsen om organiseret rabat ophæves, idet den ikke vur-
deres at være forenelig med direktivet om urimelig handelspraksis (UCP-
direktivet).
Regeringen har valgt at følge flertallets anbefaling, da regeringen ønsker
at fremsætte et lovforslag, der er foreneligt med EU-retten. EU-
medholdeligheden har været et særligt opmærksomhedspunkt set i lyset
af de åbningsskrivelser, som Danmark har modtaget fra EU-
Kommissionen vedrørende utilstrækkelig implementering af UCP-
direktivet.
Efter UCP-direktivet skal der altid foretages en konkret vurdering af, om
en handelspraksis er urimelig ud fra kriterierne i direktivets artikel 5-9.
En regel som nævnt i spørgsmålet, der opstiller særlige krav til markeds-
føringen af organiseret rabat, uden at der skal foretages denne konkrete
urimeligheds-vurdering af det enkelte markedsføringstiltag vurderes ikke
at være i overensstemmelse med direktivet. Hertil kommer, at det er vur-
deringen, at markedsføringslovens øvrige bestemmelser om, at den er-
hvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne og klart og tydeligt skal op-
lyse om prisen på et produkt, sikrer, at forbrugeren skal modtage alle re-
levante oplysninger i forbindelse med et køb.
Det er endelig værd at bemærke, at det fremgik af det oprindelige kom-
missorium for Markedsføringslovsudvalget, at udvalget skulle have fokus
på at minimere de erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet, herunder
de administrative byrder. Denne ambition blev videreført i kommissoriet
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 40 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om det vil være foreneligt med EU-retten, at den gældende bestemmelse i stedet for at blive ophævet alene bliver moderniseret/lempet, til erhvervsministeren
2/2
under denne regering. Det er vurderingen, at ophævelsen af bestemmel-
sen om organiseret rabat vil medføre administrative lettelser for erhvervs-
livet for 7,2 mio. kr. årligt.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen