Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
L 78
Offentligt
1697666_0001.png
Notat
Kystdirektoratet
J.nr. 16/03675-2
Ref. Jeppe Bech Carlsen
05-12-2016
Ændringsforslag til 2. behandling af lovforslag til lov om
ændring af lov om kystbeskyttelse.
Til § 1
X) I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Ved fastsættelse af fristen, skal kommunalbestyrelsen tage højde for sagens
kompleksitet samt nært forestående ferier eller højtider, hvorved høringsfristen
skal forlænges udover de mindst 4 uger.«
[Udvidelse af høringsfrist i ferieperioder eller højtider]
Bemærkningerne til ændringsteksten:
Til nr. X.
Fristen for at indsende bemærkninger skal være mindst 4 uger. Fristen skal
videre fastsættes ud fra de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder
sagens kompleksitet, ferieperioder m.v. således parterne har en reel mulighed
for at sætte sig ind i sagen og indsende relevante bemærkninger. Bestemmelsen
har til hensigt at sikre, at sagens parter har rimelig tid til at sætte sig ind i,
hvilke konsekvenser kystbeskyttelsesprojektet har for den enkelte og indsende
bemærkninger hertil.
Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63 • CVR 36876115 • EAN (drift)5798000893313 • [email protected] • •
www.kyst.dk
1