Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 96
Offentligt
1698416_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 96 stillet af udvalget den 6. december
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
”Hvad har man gjort fra regeringen og myndighedernes side i forhold til
den viden, man har haft siden maj 2015 om, at der var problemer med den
måde som forsikringerne blev markedsført på, og at forsikringerne blev
solgt på forkert grundlag.
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til, om til-
synets behandling af Husejernes Forsikrings Assurance Agentur A/S’
(HFAA) markedsføring af deres forsikringsprodukter:
”Finanstilsynet greb ind i 2014 i en sag mod HFAA om deres information
og markedsføring, bl.a. på baggrund af misvisende information om den
danske Garantifond for Skadesforsikringsselskaber og en egen såkaldt
”garantiløsning” (en reassuranceaftale og forhandlinger om en yderlige-
re aftale). HFAA tilkendegav, at man ville rette materialet, og det var
Finanstilsynets forståelse, at den tilkendegivelse ville blive effektueret.
I maj 2015 var der presseomtale af HFAA’s markedsføring og på den
baggrund anmodede Finanstilsynet, d. 2. maj 2015 HFAA om en redegø-
relse for, hvordan man havde tilrettet sit informationsmateriale og udbad
sig dokumentation for selskabets ”garantiløsning”.
Fra den 1. juni 2015 og frem til slutningen af juli 2015 var tilsynet gen-
tagne gange i dialog med HFAA om indholdet af den fremsendte ”garan-
tiløsning” samt om tilretning af informationsmaterialet.
D. 14. august 2015 sendte Finanstilsynet et udkast til påbud og påtale
vedr. markedsføreingen af HFAA’s ”garantiløsning” og anden informati-
on i høring.
I slutningen af august 2015 udvidede tilsynet denne høring, idet tilsynet
havde modtaget en klage over selskabets markedsføring og aftalevilkår.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
L 96 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad man har gjort fra regeringernes og myndighedernes side i forhold til den viden, man har haft siden maj 2015 om, at der var problemer med den måde, som forsikringerne blev markedsført på, og at forsikringerne blev solgt på forkert grundlag, til erhvervsministeren
2/2
I perioden fra dette tidspunkt og frem til d. 27. oktober 2015 modtog til-
synet en supplerende redegørelse og var derefter i dialog med HFAA om
tilretning af selskabets informationsmateriale med henblik på at opfylde
de krav til selskabets information, som fremgik af udkastet til påbud.
Sagen vedrørende selskabets markedsføring og information om dets ”ga-
rantiløsning” blev afsluttet d. 27. oktober 2015 med, at tilsynet gav HFAA
to påtaler for at have bragt vildledende information om deres ”garanti-
løsning” og om kundernes retstilstand. HFAA havde på daværende tids-
punkt fjernet al information om deres ”garantiløsning” og oplyste således
alene kunderne om, at de ikke var dækket af den danske Garantifond for
Skadesforsikringsselskaber.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen