Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3491 - miljø Bilag 2
Offentligt

Dato

5. oktober 2016

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016

Dagsorden

Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)



Politisk drøftelse

Side

Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra areal-

anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og

energirammen for 2030 (LULUCF)



Politisk drøftelse

Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (”kvotehandelsdirektivet”)

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/39

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)

KOM(2016) 482

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens byrdefordelingsforslag sigter mod implementering af Det Europæi-

ske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU’s ikke-kvotebelagte

drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. i forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte driv-

husgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug.

Ifølge forslaget pålægges hvert enkelt medlemsstat nationale drivhusgasredukti-

onsmål for de ikke-kvotebelagte udledninger i 2030 indenfor spændet 0–40 pct. i

forhold til 2005. Det foreslås, at Danmark får et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i

forhold til 2005.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer i form

af ubegrænset adgang til at købe andre medlemsstaters overskydende udlednings-

rettigheder samt ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter. Herud-

over indføres to nye fleksibilitetsmekanismer i form af hhv. en adgang til at anvende

kvoter fra EU’s kvotehandelssystem samt en adgang til at medregnesåkaldte ”LU-

LUCF-kreditter” fra forbedret kulstofbalance i jord og skov. Danmark får med for-

slaget adgang til begge nye fleksibilitetsmekanismer.

Regeringen er kritisk overfor, at Europa-Kommissionen ikke har sikret tilstrækkeligt

hensyn til Danmarks begrænsede omkostningseffektive potentialer og tidlige ind-

sats gennem en større nedjustering af det danske drivhusgasreduktionsmål, men

ser positivt på de forbedrede muligheder for fleksibilitet.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser

kan vurderes.

Det slovakiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen til miljørådsmødet

den 17. oktober 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2016 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at

opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning

og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger ved-

rørende klimaændringer (byrdefordelingsforslag), KOM(2016) 482. Forslaget er

fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. august 2016.

Side 2/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-

se med kvalificeret flertal.

Frem til 2020 er medlemsstaterne pålagt at reducere den ikke-kvotebelagte driv-

husgasudledning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af

23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemis-

sioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhus-

gasemissionerne frem til 2020. Kommissionen har den 20. juli 2016 offentliggjort en

rapport med en evaluering af virkemåden af beslutning 406/2009/EF.

Med forordningsforslaget fremlægger Kommissionen forslag til medlemsstaternes

fortsatte reduktionsforpligtelser i perioden 2021-30.

Baggrunden for forslaget er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober 2014

om, at EU i 2030 skal reducere sin samlede interne drivhusgasudledning med

mindst 40 pct. i forhold til 1990. Herunder skal kvotesektoren (el-producenter, store

industrianlæg, offshore olie- og gasplatforme samt luftfartsoperatører) reducere

udledningen med 43 pct., og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug,

bygninger (primært udledninger fra opvarmning med olie- og gasfyr), F-gasser,

affald og spildevand mv) skal reducere udledningen med 30 pct. Nærværende for-

slag sigter mod implementering af dette mål for ikke-kvotesektoren.

Kommissionens forslag tager desuden udgangspunkt i en række yderligere anvis-

ninger fra Det Europæiske Råds konklusioner, herunder bl.a.:

1. EU’s reduktionsmål skal opnås uden anvendelse af klimakreditter fra tredjelan-

de.

2. Medlemsstaternes individuelle nationale reduktionsmål skal ligge indenfor

spændet 0–40 pct. i 2030 i forhold til 2005, primært baseret på medlemsstater-

nes bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.

3. Reduktionsmålene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger

over EU-gennemsnittet, skal justeres for at afspejle landenes omkostningsef-

fektive reduktionspotentialer på en retfærdig og afbalanceret måde.

4. Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer

(handel med udledningsrettigheder mellem medlemsstaterne samt medlems-

staternes mulighed for at overføre udledningsrettigheder mellem år i forpligtel-

sesperioden) skal øges.

5. Der vil blive indført ny fleksibilitet for medlemsstater med nationale reduktions-

mål, der ligger betydeligt over både EU-gennemsnittet og de pågældende lan-

des omkostningseffektive reduktionspotentialer, ved en begrænset brug af kvo-

ter fra EU’s kvotehandelssystem, der skal besluttes inden 2020.

6. Der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i areal-

anvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag

om Integration af udledning og optag af drivhusgas i jord og skov, såkaldt LULUCF

(Land-Use, Land-Use Change and Forestry), i EU´s klimaregulering. Forslaget

Side 3/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

lægger bl.a. op til opgørelsesregler samt en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil

tillade medlemsstater, der ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en

positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang at modregne

LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen

i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Dette forslag er nærmere be-

skrevet i dette notats punkt 2.

I sommeren 2015 fremsatte Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehan-

delsdirektivet, som er under behandling i Rådet.

Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om

hhv. EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissions mobilitet i EU. Kommissionen

oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer

på transportområdet. Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes

fremlægge de resterende initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunio-

nen.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget omfatter alle drivhusgasudledninger, der ikke er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem, med undtagelse af international skibsfart samt den me-

get begrænsede andel af luftfartens udledninger, der falder inden for de ikke-

kvotebelagte sektorer. Desuden omfattes udledning og optag af drivhusgas i jord

og skov ikke, idet dette område håndteres i et forslag til et særskilt forordningsfor-

slag. I alt er ca. 55 pct. af EU’s drivhusgasudledning omfattet.

Med henblik på at sikre, at EU’s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning reduceres

med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005 pålægges hver enkelt medlemsstat nationale

reduktionsmål for 2030. Medlemsstaternes individuelle reduktionsmål ligger inden-

for det af Det Europæiske Råd aftalte spænd på 0–40 pct. i forhold til 2005 og er

primært baseret på BNP pr. indbygger. Danmark, som ifølge Eurostat har EU’s

næsthøjeste BNP pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i

forhold til 2005, jf. kolonne 3 i tabel 1.

Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse af forslaget (SWD(2016)

248 final). Kommissionen har opstillet et referencescenarie for EU’s og de enkelte

medlemsstaters forventede fremtidige drivhusgasudledning, hvori udledningen

samlet set forventes reduceret med 24 pct. i 2030 i forhold til 2005. Ifølge Kommis-

sionen er det derfor nødvendigt at vedtage supplerende politikker og virkemidler,

som kan bidrage til at reducere udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med

yderligere 6 procentpoint i 2030 for at indfri målet på 30 pct. reduktion. Kommissio-

nen har desuden udviklet forskellige scenarier for, hvordan disse yderligere 6 pro-

centpoint reduktion kan fordeles omkostningseffektivt på sektorer og medlemssta-

ter. Heraf udleder Kommissionen estimater for de enkelte medlemsstaters omkost-

ningseffektive reduktionspotentialer, der i forslaget anvendes til at fastlægge juste-

ringen af de nationale reduktionsmål for omkostningseffektivitet for medlemsstater

med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.

Side 4/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Kommission har anvendt en beregningsmetode, hvor Danmarks BNP-baserede

reduktionsmål ville have været 42 pct. Kommissionen har efterfølgende på bag-

grund af en vurdering af høj-BNP medlemsstaters omkostningseffektive redukti-

onspotentialer nedjusteret Danmarks reduktionsmål fra 42 pct. til 39 pct. De enkelte

medlemsstaters BNP-baserede 2030-reduktionsmål, de justerede (og endeligt fo-

reslåede) 2030-reduktionsmål samt gældende reduktionsmål i 2020 fremgår af

tabel 1 nedenfor. Det kan bemærkes, at Det Europæiske Råd har vedtaget, at med-

lemsstaternes mål skal ligge indenfor intervallet 0–40 pct. Yderpunkterne udgøres

af hhv. Sverige og Luxembourg, hvis reduktionsmål fastsættes til 40 pct., og Bulga-

rien, hvis reduktionsmål fastsættes til 0 pct.

Medlemsstaternes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden 2021-30.

Hver enkelt medlemsstat tildeles hvert år i perioden 2021-30 et antal udledningsret-

tigheder svarende til reduktionsmålene. Udledningsrettighederne udgør medlems-

staternes ”udledningsloft”. Disse udledningsrettigheder kan anvendes i hele perio-

den 2021-30. Medlemsstaterne tillades at anvende op til 5 pct. af næstkommende

års udledningsret i året forud for udstedelsen. Overskydende udledningsrettigheder

fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil 2030.

Startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemsstaternes udledning i

2016-18. Dette skyldes, at EU samlet set i 2016-18 ifølge Kommissionens referen-

cefremskrivning forventes at reducere drivhusgasudledningen til et niveau under

2020-målet.

Medlemsstaternes tildeling af udledningsrettigheder skal fastlægges efterfølgende i

en implementerende retsakt, når forudsætningerne herfor er til stede. Udlednings-

retten i årene 2021-30 skal beregnes på baggrund af opdaterede estimater for

medlemsstaternes ikke-kvotebelagte udledning i 2005, baseret på medlemsstater-

nes indberetninger til Kommissionen om emissionskilder, der er omfattet af EU’s

kvotehandelssystem, idet kvotehandelssystemets dækningsområde har ændret sig

siden 2005. Udledningsretten i 2030 skal fastlægges på baggrund af medlemssta-

ternes reduktionsmål i 2030, jf. kolonne 3 i tabel 1, der er fastsat i forhold til denne

reviderede 2005-udledning. Hver enkelt medlemsstats udledningsret henover årene

2021-30 skal indfases lineært faldende fra 2020 med udgangspunkt i medlemssta-

ternes udledningsniveau i årene 2016-18. Medlemsstaternes udledningsret kan

således først fastlægges endeligt, når udledningsniveauet i årene 2016-18 kendes,

og når det reviderede estimat for 2005-udledningen er foretaget.

12 medlemsstater, som med den gældende lovgivning for perioden 2013-2020 har

fået tilladelse til at øge drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til 2005, får, tildelt i

alt 39 mio. ekstra udledningsrettigheder i år 2021, jf. kolonne 4 i tabel 1. Dette sker

for at kompensere disse medlemsstater for, at deres udledning lovligt kan stige

frem mod 2020, samtidig med at deres udledningsret i 2021 strammes set i forhold

til deres 2020-mål, idet der tages udgangspunkt i 2016-18-udledningen, som for-

ventes at være lavere end deres 2020-mål.

Side 5/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt

at indføre to nye, mens muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande

bortfalder. Medlemsstaterne kan ved målopfyldelsen således supplere nationale

reduktioner af drivhusgasudledningen med disse fleksibilitetsmekanismer:

Køb af andre medlemsstaters udledningsrettigheder

Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe andre medlemsstaters over-

skydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmeka-

nisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20.

Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemsstater

Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i

andre medlemsstater. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der

indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20, jf. kvotehandelsdirektivets

artikel 24a, som dog indtil nu ikke har været aktiveret.

Anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem

Ni medlemsstater kan vælge at anvende op til samlet set 100 mio. kvoter fra EU's

kvotehandelssystem (ETS) til at opfylde reduktionsforpligtelser i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Medlemsstaterne skal i 2019 træffe endelig og uigenkaldelig

beslutning om, hvor mange ETS-kvoter, der i alt ønskes anvendt i perioden 2021-

30 til indfrielse af reduktionsmålet i de ikke-kvotebelagte sektorer (op til det for

medlemsstaten angivne maksimale nationale loft). Kvoterne fratrækkes medlems-

staternes auktionskvoter i EU, ligeligt fordelt over årene 2021-30. De enkelte med-

lemsstaters maksimale årlige adgang (i procent af 2005-udledningen) til denne

fleksibilitetsmekanisme i perioden 2021-30 kan ses i kolonne 5 i tabel 1 nedenfor.

Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemsstater vil kunne anvende ca. 97 mio.

kvoter, heraf ca. 7 mio. i Danmark. Den præcise mængde vil dog kunne ændre sig,

når medlemsstaternes reviderede estimerede udledning i 2005 opgøres, ligesom

adgangen kan blive justeret dog således, at medlemsstaternes adgang samlet set

ikke overstiger 100 mio. kvoter. Kommissionen skal vedtage medlemsstaternes

præcise brug af fleksibilitetsmekanismen i en implementerende retsakt.

Anvendelse af LULUCF-kreditter

Alle medlemsstaterne kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbed-

ret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter

på EU-niveau i perioden 2021-30, som er fordelt på de enkelte medlemsstater ud

fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af

medlemsstaternes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Begrundelsen herfor

angives at være, at det kan være udfordrende for medlemsstaterne at reducere

landbrugets udledning. Fire medlemsstater, herunder Danmark, med en landbrugs-

udledningsandel over 25 pct. af ikke-kvoteudledningerne får adgang til at anvende

LULUCF-kreditter svarende til 15 pct. af landbrugsudledningen. 13 medlemsstater

med en landbrugsudledningsandel over 15 pct. kan anvende 7,5 pct. 11 medlems-

stater med en andel under 15 pct. kan anvende 3,75 pct.

Side 6/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Medlemsstaterne kan dog kun anvende deres individuelt tildelte adgang til LU-

LUCF-kreditter, såfremt udledningen ligger over deres tilladte udledningsret. Der-

udover forudsættes det bl.a., at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte med-

lemsstat forbedres, før medlemsstaten kan komme i betragtning til at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse. Opgørelsen af kreditmængder skal ske i overens-

stemmelse med de foreslåede LULUCF-opgørelsesregler, jf. en nærmere beskri-

velse herom i dette notats punkt 2. De enkelte medlemsstaters maksimale adgang

til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen nedenfor. Indtil vide-

re vil der ikke kunne genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i

kategorien ”skovforvaltning”. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt fore-

slå at inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være

tilstrækkeligt valide. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af 2005-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i hvert år i perioden 2021-30, hvilket

ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden 2021-30 samlet

set.

Tabel 1: Oversigt over medlemsstaternes reduktionsmål samt adgang til fleksibili-

tetsmekanismer.

Kolonne

2020-

redukti-

onsmål

2030-

redukti-

onsmål

baseret

på BNP

Justeret og

endeligt

2030-

reduktions-

mål

Ekstra

udlednings-

ret 2021 i

mio. t

Årlig ETS

fleksibilitet i

perioden 2021-

30 i

% af 2005 (og i

mio. t over hele

perioden)*

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Holland

Østrig

Belgien

Italien

Irland

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

-20%

-17%

-20%

-16%

-14%

-16%

-15%

-13%

-20%

-10%

-5%

+5%

+1%

-4%

+4%

-61%

-42%

-39%

-37%

-36%

-39%

-38%

-33%

-39%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

-40%

-39%

-38%

-37%

-36%

-35%

-33%

-30%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

0,2 Mt

1,6 Mt

2% (0,2 Mt)

4% (19 Mt)

2% (24 Mt)

2% (12 MT)

2%(16 Mt)

4% (4 Mt)

2% (9 Mt)

2% (7 Mt)

0,25 Mt (0,2%)

4,9 Mt (1,1%)

14,6 Mt (4,0%)

4,5 Mt (1,3%)

22,3 Mt (0,5%

58,2 Mt (1,5%)

17,8 Mt (0,4%)

13,4 Mt (1,1%)

2,5 Mt (0,4%)

3,8 Mt (0,5%)

11,5 Mt (0,3%)

26,8 Mt (5,6%)

29,1 Mt (1,3%)

0,6 Mt (1,3%)

0,03 Mt (0,3%)

5,2 Mt (1%)

6,7 Mt (1,1%)

1,3 Mt (1,1%)

LULUCF-

fleksibilitet i mio. t

over hele perioden

2021-30 (og årlig

adgang i % af

2005)**

Side 7/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Polen

Kroatien

Ungarn

Letland

Rumænien

Bulgarien

EU28 total

+9%

+11%

+4%

+15%

+14%

+11%

+10%

+17%

+19%

+20%

<-10%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

-6%

-2%

+1%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

-6%

-2%

-30%

4,4 Mt

0,1 Mt

2,2 Mt

7,5 Mt

1,1 Mt

6,7 Mt

0,5 Mt

10,9 Mt

1,6 Mt

39 Mt

97 Mt

2,6 Mt (0,4%)

0,9 Mt (1,7%)

1,2 Mt (0,5%)

6,5 Mt (5%)

21,7 Mt (1,2%)

0,9 Mt (0,5%)

2,1 Mt (0,5%)

3,1 Mt (3,8%)

13,2 Mt (1,7%)

4,1 Mt (1,5%)

280 Mt

*Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem (ETS) som procent-

del af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30. Tallene i parentes angiver Kommissi-

onens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden 2021-30

**Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden 2021-30.

Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan

svare til årligt i hele perioden 2021-30.

Medlemsstaterne skal fortsat årligt rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt i

EU’s forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og

rapportering af drivhusgasudledninger og rapportering af andre oplysninger vedrø-

rende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.

Kommissionen skal overvåge medlemsstaternes årlige drivhusgasudledning. Så-

fremt medlemsstaternes udledning ikke reduceres tilstrækkeligt, er medlemsstater-

ne forpligtede til at fremsende en handlingsplan for, hvordan de vil rette op herpå.

Kommissionen skal med assistance fra EU’s Miljøagentur vurdere disse handlings-

planer. Dette element forventes indarbejdet i et kommende forslag fra Kommissio-

nen om Energiunionens forvaltningssystem.

Medlemsstaterne skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det

årlige udledningsloft overskrides reduceres antallet af udledningsrettigheder for det

følgende kalenderår med overskridelsen plus en ”straf” på 8 pct. af overskridelsen.

Kommissionen vil hvert femte år, i 2027 og 2032 udføre kontrol af, om medlemssta-

terne har overholdt de årlige udledningslofter. Kommissionen bemyndiges desuden

til at overvåge, at der foregår en korrekt afregning i EU’s kvoteregister.

Muligheden i den gældende lovgivning for, at medlemsstaterne unilateralt kan over-

flytte udledninger fra de ikke-kvotebelagte til kvotesektoren bevares. De nærmere

betingelser for en sådan overflytning er dog ikke beskrevet nærmere i nærværende

forslag og vil givet fald skulle forhandles på plads i EU. Samtidig opretholdes for-

pligtelsen til at implementere politikker for at reducere emissioner fra anlæg som

unilateralt undtages fra EU’s kvotehandelssystem.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens globale

statusopgørelse (om globale reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes

Side 8/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

bidrag hertil). Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Euro-

pa-Parlamentet og kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om

at ændre forordningen.

Endelig indeholder forslaget en række ændringer til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapporte-

ring af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende kli-

maændringer på nationalt plan og EU-plan. Det indebærer bl.a., at medlemsstater-

ne skal indberette den historiske drivhusgasudledning samt den forventede fremti-

dige udledning i kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2030. Medlemsstater-

ne skal tillige indberette, hvilke nationale politikker og tiltag der er vedtaget med

henblik på at reducere drivhusgasudledningen, og i hvilken grad medlemsstaterne

forventer at anvende fleksibilitetsmekanismer i målopfyldelsen.

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via gen-

nemførselsretsakter og delegerede retsakter. Kommissionen assisteres i denne

sammenhæng af EU’s klimakomite. Medlemsstaternes udledningsret og medlems-

staternes ønskede anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem vedtages

ved gennemførelsesretsakter. Regler angående kvoteregisteret samt den samlede

regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt LULUCF-

forordningsforslaget, forslaget om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv samt dette

forslags ændringer til forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og

rapportering af drivhusgasemissioner skal vedtages ved implementerende retsak-

ter. Kommissionen kan tillige tillade anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovfor-

valtning” i en delegeret retsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forslaget skal behandles i Europa-Parlamentets Udvalg

for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). Der foreligger endnu ikke

en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-

ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den nuværende byrdefordelingsaftale for perioden 2013-20 er ikke omsat direkte til

dansk lovgivning, hvilket heller ikke er påkrævet ifølge EU-retten, da der juridisk set

er tale om en såkaldt aftale mellem medlemsstaterne. Da ikke-kvotesektoren om-

fatter en række forskellige sektorer og drivhusgasser, er Danmarks reduktionsmål i

2020 søgt opfyldt ved en række initiativer i relevante delsektorer – herunder f.eks.

Energiaftalen fra 2012 og deraf følgende lovgivning, brancheaftaler mv.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 9/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Forslaget til den reviderede byrdefordelingsaftale er juridisk set en forordning med

direkte retsvirkning, som derfor i udgangspunktet ikke skal implementeres i dansk

lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at indfri for-

slagets reduktionsmål.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat

den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder

de økonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet, idet

forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:

DI støtter op om EU’s 2030-klimaramme og ser samtidig Kommissionens forslag

om et dansk ikke-kvotemål i 2030 på 39 pct. som en stor udfordring. DI opfordrer

regeringen til en aktiv dialog med EU-Kommissionen om at optimere mulighederne

for fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Samtidig opfordrer DI regeringen til at

igangsætte en udredning af de praktiske, økonomiske og konkurrencemæssige

effekter for erhvervslivet og de økonomiske, realistiske muligheder og risici i de

enkelte sektorer i Danmark. DI opfordrer endvidere regeringen til at se på mulighe-

derne for en fælles EU-indsats på eksempelvis bygningsområdet, transportområ-

det, VE i transport og energieffektivisering mv., idet disse emner vil komme på bor-

det i ventede udspil fra Kommissionen som led i udmøntning af EU's Energiunion.

Dansk Erhverv mener, at Danmarks forpligtelser skal være balancerede i forhold til

andre landes, og at såvel den europæiske og nationale opfyldelse af klima-

forpligtelser skal ske på en omkostningseffektiv og så vidt muligt teknologineutral

måde. Dansk Erhverv finder, at det foreslåede danske reduktionsmål er relativt højt

og ligger noget over gennemsnittet for EU-landene. Dansk Erhverv mener, at den

danske regering i de forestående forhandlinger om byrdefordelingen skal bestræbe

sig på at opnå en mere jævn fordeling af forpligtelserne blandt landene end Kom-

missionen har lagt op til.

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som nogle af hovedpointerne. Landbrug & Fødevarer er

skeptisk ift. fastsættelse af et højt dansk drivhusgasreduktionsmål på 39 pct. ift.

2005. Landbrug & Fødevarer finder, at differentierede nationale reduktionsmål bry-

der med princippet i EU om lige konkurrencevilkår mellem medlemslandene, hvor-

for landbrugets drivhusgasudledning bedst reguleres ved oprettelse af en landsøjle-

Side 10/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

regulering for landbrugets drivhusgasudledning med ensartede drivhusgasredukti-

onskrav og vilkår på tværs af EU. Et højt nationalt reduktionsmål risikerer at medfø-

re forringede konkurrencevilkår for dansk landbrug og udflytning af produktionen til

andre lande. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødeva-

rer, at Kommissionen har givet Danmark adgang til to nye fleksibilitetsmekanismer i

form af køb af kvoter og medregning af LULUCF-kreditter. Men Landbrug & Føde-

varer konstaterer, at de af Kommissionen foreslåede fleksibilitetsmekanismer ikke i

tilstrækkeligt omfang løser skævvridningen af konkurrenceevnen mellem EU’s

medlemsstater, som byrdefordelingen medfører. Herunder nævnes bl.a., at 14

medlemslande ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil kunne opfylde deres

reduktionskrav uden at foretage yderligere klimatiltag. Landbrug & Fødevarer øn-

sker derfor, at Danmark får større adgang til anvendelse af kvoter end foreslået af

Kommissionen. Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer etablering af en forsøgs-

ordning med ’tillægsfleksibilitet for særlig klimavenlig landbrugsproduktion’ som bør

være tilgængelig for alle EU-lande.

Dansk Byggeri ser en risiko for, at Kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanis-

mer udvander EU-reduktionsmålet om at opnå en reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 pct. i 2030. Dansk Byggeri opfordrer re-

geringen til at se kritisk på bl.a. forslaget om modregning af reduktioner ved brug af

LULUCF-kreditter, muligheden for at overføre reduktioner fra år til år samt med-

lemsstaternes mulighed for at handle med udledningsrettigheder. Dansk Byggeri

ser Kommissionens forslag om, at Danmark skal reducere udledningen med 39 %

frem til 2030 som et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i

2050. Dansk Byggeri mener derfor også, at Danmark bør prioritere sin indsats nati-

onalt for at nå klimakravet, ellers er der en risiko for, at omstillingen til et fossilt

uafhængigt Danmark forsinkes og fordyres. Dansk Byggeri ser mange potentialer

for varmebesparelser især ved energirenovering af bygninger fra før 1980, og op-

fordrer regeringen til også at fokusere reduktionsindsatsen på dette område. Ud-

skydes indsatsen er der en risiko for, at den fordyres, hvis energiforbedringer ikke

foretages samtidig med, at bygningerne alligevel løbende renoveres.

Dansk Energi finder, at Kommissionens forslag på rimelig vis afspejler de mål og

kriterier, som Det Europæiske Råd opsatte for forslaget i oktober 2014 og bekræf-

tede i marts 2016. Dansk Energi bakker op om fortsættelse af modellen med årlige

reduktionsmål, som vil understøtte tidlig indfasning af de nødvendige initiativer for

at nå målet i 2030, men ønsker at Kommissionen allerede i 2024 skal foretage kon-

trol af, hvorvidt medlemslandene overholder deres årlige forpligtelser. Køb af kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem eller medregning af LULUCF-kreditter kan være for-

nuftigt i et begrænset omfang, men ift. både Danmarks og EU’s langsigtede mål-

sætninger om dekarbonisering, vil anvendelse af disse fleksibilitetsmekanismer blot

udskyde de nødvendige investeringer i de ikke-kvotebelagte sektorer til efter 2030.

Endelig understreges vigtigheden af at vælge en opgørelsesmetode for LULUCF

udledninger, der bevarer den miljømæssige integritet af systemet.

92-Gruppen har indsendt et længere høringssvar på vegne af CARE, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økolo-

Side 11/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

giske Råd, Greenpeace, Klimabevægelsen, Miljøorganisationen VedvarendeEner-

gi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. 92-Gruppen efterspørger en

opjustering af EU’s reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030 fra 30 pct.

til 45 pct., således at målet flugter bedre med den høje ende af EU’s målsætning

om at reducere drivhusgasudledningen med 80 – 95 pct. i 2050. 92 Gruppen øn-

sker, at medlemslandenes reduktionsstier (udledningsretten i perioden 2021-30)

skal fastlægges, så de ikke favoriserer lande, som ikke har opfyldt deres 2020 for-

pligtelse. 92-Gruppen ønsker ikke at tillade anvendelse af kvoter fra EU’s kvote-

handelssystem, bl.a. fordi det vil reducere reduktionsindsatsen i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Der er opstået et stort kvoteoverskud i EU’s kvotehandels-

system, hvorfor kvotesystemet ikke vil sikre begrænsning af de kvotebelagte ud-

ledninger. 92 Gruppen påpeger store usikkerheder ved LULUCF-opgørelser og

ønsker ikke anvendelse af reduktioner fra LULUCF (LULUCF kreditter) til modreg-

ning af udledninger fra afbrænding af fossile brændsler i de ikke-kvotebelagte sek-

torer. 92-Gruppen ønsker desuden årlig kontrol af medlemslandenes målopfyldelse

fremfor blot hvert femte år.

Det Økologiske Råd (DØR) tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og

har herudover fremsendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer

kort kan opsummeres som følger. DØR ønsker ikke anvendelse af projektmeka-

nismerne fra kvotehandelsdirektivet i ikke-kvotebelagte sektorer. DØR ønsker hel-

ler ikke at medlemsstaterne gives mulighed for at ”låne” reduktioner (udledningsret-

tigheder) fra kommende år. DØR ønsker, at medlemslandenes salg af reduktioner

(udledningsrettigheder) til et andet land kun må finde sted, hvis landet overopfylder

i forhold til egen reduktionssti og højst må udgøre 5 pct. DØR efterspørger desu-

den, at der skal foretages rapportering og grundig kontrol hvert år for at sikre reel

overholdelse af reduktionskrav samt at der indføres sanktioner for lande, som ikke

overholder deres fastlagte reduktionsstier.

NOAH tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover frem-

sendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

res som følger. NOAH finder Kommissionens forslag helt utilstrækkeligt og efter-

spørger bl.a. fastlæggelse af et eksponentielt (fremfor lineært) aftagende årligt

drivhusgasbudget og herunder strammere mål i form af en væsentligt reduceret

udledningsret i perioden 2021-30 samt afskaffelse af forslagets fleksibilitetsmeka-

nismer i form af handel mellem medlemslandene med udledningsrettigheder samt

benyttelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter til målopfyl-

delse i ikke-kvotebelagte sektorer. Endelig stiller NOAH en række spørgsmålstegn

ved LULUCF-opgørelser, herunder ift. CO2-udledning fra afbrænding af biomasse,

og opfordrer bl.a. til at adressere ”importerede udledninger”, eksempelvis i form af

importeret biomasse og foder fra tredjelande.

VedvarendeEnergi tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herud-

over fremsendt et høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

res som følger. VedvarendeEnergi mener, at forslagets muligheder for at øge kli-

maambitionerne er for svage, at fleksibilitetsmekanismerne bør begrænses og at

Side 12/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

evalueringen bør fremrykkes til første halvdel af 2023, da den så kan bruges til det

internationale review og ”stocktake” i 2023, som er aftalt med Paris-aftalen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede forslaget på et møde i miljørådets arbejdsgruppe den

14. september 2016. Der er ikke detaljeret kendskab til andre landes holdninger til

forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget samlet set sikrer opnåelsen af det

klimamål for 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som Det Europæiske Råd

vedtog i oktober 2014. Forslaget udgør en væsentlig del af implementeringen af

EU’s samlede reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 til den

globale klimaaftale indgået i Paris 2015.

Regeringen er kritisk overfor, at Kommissionen ikke har taget tilstrækkeligt hensyn

til Danmarks begrænsede omkostningseffektive reduktionspotentialer og tidlige

indsats gennem en større nedjustering af det danske drivhusgasreduktionsmål.

Danmark har gjort mere for at begrænse udledningerne i ikke-kvotesektoren end de

fleste andre medlemsstater, og der resterer kun et begrænset omkostningseffektivt

reduktionspotentiale.

Regeringen finder det positivt, at forslaget indeholder forbedrede muligheder for

fleksibilitet, der kan bidrage til en mere omkostningseffektiv indfrielse af reduktions-

forpligtelsen, herunder særligt, at danske forslag om anvendelse af kvoter fra EU’s

kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter til at indfri reduktionsmålet for de ikke-

kvotebelagte sektorer indgår i Kommissionens forslag. En vurdering af fleksibili-

tetsmulighedernes konkrete betydning kræver dog nærmere analyse.

Regeringen finder det ligeledes positivt, at startpunktet for udledningsretten i 2021

tager udgangspunkt i medlemsstaternes udledning i 2016-18, idet man herved

undgår overallokering af udledningsrettigheder på EU-niveau, hvilket kunne svæk-

ke reguleringens miljømæssige integritet.

Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget og herunder de økonomiske

konsekvenser for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

4. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra areal-

anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energi-

rammen for 2030 (LULUCF)

KOM(2016) 479

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens LULUCF-forslag sigter mod implementering af Det Europæiske

Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s

klimaregulering.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne i perioden 2021-30 skal sikre, at kul-

stofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat ikke forringes med forøgede

udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op til, at med-

lemsstater, som ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv

udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LU-

LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanis-

me, som vil tillade medlemsstater, der ud fra nærmere specificerede regnskabsreg-

ler opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang

at modregne LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhus-

gasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere, inden de økonomiske konsekvenser

kan vurderes.

Det slovakiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet

den 17. oktober 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 20. juli 2016 forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanven-

delse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030

(LULUCF-forslag), KOM(2016) 479. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprog-

version den 2. august 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-

se med kvalificeret flertal.

Side 14/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Frem til 2020 vil EU efter ratifikation og ikrafttrædelse af Doha-ændringen til Kyoto-

Protokollen være forpligtet til at sikre, at EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål

opfyldes i perioden 2013-2020. Denne forpligtelse gælder også for LULUCF-

sektorerne, idet regnskabet for kulstofbalancen i jord og skov ud fra nærmere spe-

cificerede regnskabsregler indgår i EU’s samlede forpligtelse.

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

som vedrører disse aktiviteter.

Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt

plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-

sektorerne.

Udledninger og optag af drivhusgasser fra LULUCF-sektorerne er ikke inkluderet i

de drivhusgasreduktionsmålsætninger, som medlemsstaterne er pålagt i Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlems-

staternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at

opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til

2020.

Baggrunden for forslaget er beslutningen i Det Europæiske Råd i oktober 2014 om,

at EU inden 2020 skal udarbejde en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i

EU’s klimaregulering i perioden efter 2020, hvor Kyoto-Protokollen udløber. Desu-

den skal forslaget ses på baggrund af Parisaftalen, som bl.a. efterspørger en ba-

lance mellem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i anden

halvdel af dette århundrede, og som inviterer parterne til at foretage handlinger,

som kan medvirke til at forbedre kulstofbalancen, inklusive optag af CO

i skove.

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag

om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030.

Dette forslag er beskrevet nærmere under punkt 1. I sommeren 2015 fremsatte

Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet, som er under

behandling i Rådet og Europa-Parlamentet.

Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om

hhv. EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissions mobilitet i EU. Kommissionen

oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer

Side 15/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

på transportområdet. Kommissionen vil tillige inden udgangen af året ligeledes

fremlægge de resterende initiativer som led i EU's strategi for Energiunionen.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget omfatter udledning og optag af drivhusgasserne kuldioxid

(CO

), metan (CH

) og lattergas (N

O) i jord og skov.

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Kommissionen foreslår en separat LULUCF-regulering fremfor andre mulige optio-

ner såsom eksempelvis inkludering af LULUCF i enten reguleringen af drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer eller oprettelsen af en ny separat land-

søjle (hvor LULUCF integreres med landbrugets udledning af metan og lattergas).

Medlemsstaterne skal i perioden 2021-30 sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i

hver enkelt medlemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke forrin-

ges med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Samtidig videreføres en regel om, at medlemsstaterne kan udelade emissioner

som skyldes ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af skovbrande, skade-

dyrsinvasion, ekstreme vejrbegivenheder, geologiske forstyrrelser mv. fra opgørel-

sen af kulstofbalancen. Forslagets bilag udstikker detaljerede retningslinjer for defi-

nitioner heraf samt opgørelsesmetoder.

Medlemsstaterne skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt med-

lemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke samlet set forringes

indenfor følgende områder: Skovrejsning, afskovning, landbrugsjord, græsarealer

og forvaltede skovområder, som indtil nu har omfattet skove plantet før 1990. Med-

lemsstaterne kan desuden vælge at omfatte vådområder. Medlemsstaterne kan

undlade at medregne kulstoflagre bortset fra biomasse over jorden samt høstede

træprodukter fra skovforvaltede arealer.

Medlemsstaterne skal opgøre et regnskab for den nationale kulstofbalance. Opgø-

relsen skal ifølge forslaget ske i overensstemmelse med nye opgørelsesregler. De

foreslåede opgørelsesregler tager udgangspunkt i regelsættet for opgørelse af

kulstofbalancen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21.

maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbin-

delse med LULUCF-aktiviteter, men ændrer også opgørelsesreglerne på væsentli-

ge punkter. Forslaget lægger op til at undlade at videreføre Kyoto-Protokollens

opgørelses- og rapporteringsmetoder efter Kyoto-Protokollens udløb i 2020. I ste-

det overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rappor-

teringsmetoder. Hidtil har EU-landene været forpligtet til at rapportere både efter

Kyoto-Protokollens og efter Klimakonventionens indbyrdes forskellige regler. For-

slaget vil dermed afskaffe et dobbelt bogføringsregnskab.

Side 16/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Hvis medlemsstaternes samlede regnskab for kulstofbalancen går i plus, kan der

genereres såkaldte LULUCF-kreditter. Hver enkelt medlemsstat kan opspare disse

kreditter til anvendelse indtil 2030. Kreditterne kan enten anvendes til 1) at sikre, at

medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab ikke går i minus i perioden 2021-30,

2) sælges til andre medlemsstater, som ubegrænset vil kunne anvende disse til at

modregne debets i deres samlede LULUCF-regnskaber eller 3) i nærmere be-

grænset omfang og under visse forudsætninger anvender LULUCF-kreditter fra

kategorierne skovrejsning, -rydning, landbrugsjord og græsarealer til målopfyldelse

af medlemsstatens forpligtelser til at indfri foreslåede reduktionsmål for drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i medfør af Kommissionens forslag til

byrdefordeling KOM(2016) 482, jf. beskrivelse under dette notats punkt 1.

Adgangen til at anvende LULUCF-kreditter fra skovrejsning og -rydning, landbrugs-

jord og græsarealer til målopfyldelse i Ikke-kvotesektoren er betinget af, at følgende

er overholdt: 1) Medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab omfattende alle kate-

gorier og uden nettoimport af LULUCF-kreditter må ikke gå i minus, jf. ovenfor. 2)

Man kan kun anvende den del af et eventuelt netto-overskud af kreditter fra de

nævnte kategorier, der overstiger eventuelle debets fra forvaltning af eksisterende

skov. 3) Medlemsstaten skal overholde øvrige bestemmelser i LULUCF-forslaget.

Tilladelsen til en vis begrænset fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer foreslås på EU-

niveau begrænset til samlet set 280 mio. LULUCF-kreditter over hele perioden

2021-2030 for at sikre, at der derudover skal ske en yderligere reduktion af den

ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i eksempelvis transportsektoren, hushold-

ninger og landbrug. Denne nye fleksibilitetsmekanisme, fordelingen heraf på med-

lemsstaterne samt de nærmere kriterier for anvendelsen beskrives nærmere under

dette notats punkt 1.

Kommissionen konstaterer, at medlemsstaternes hidtidigt fastsatte referenceni-

veauer for forventet optag og udledning fra skovforvaltede områder har afveget

betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at overestimere skovfældningen,

hvormed der principielt ville kunne genereres et betydeligt antal LULUCF-kreditter.

For at undgå at underminere markedet med LULUCF-kreditter kan der derfor ifølge

Kommissionens forslag indtil videre ikke genereres LULUCF-kreditter fra forbedret

kulstofbalance i kategorien ”skovforvaltning” til brug for målopfyldelse i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt foreslå at

inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være tilstræk-

keligt valide, og såfremt medlemsstaternes opgørelse af kulstofbalancen bl.a. re-

flekterer udledningen af CO

som følge af afbrænding af biomasse til energiformål.

Hvis der opstår et plus på medlemsstatens opgørelse af kategorien skovforvaltning,

kan dette plus derfor indtil videre kun anvendes i medlemsstaten samlede LU-

LUCF-regnskab til at modregne eventuelle debets i andre LULUCF-kategorier

(skovrydning, landbrugsjord, græsarealer mv) eller frasælges til brug i andre med-

lemsstaters LULUCF-opgørelser.

Side 17/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Hvis en medlemsstats regnskab for kulstofbalancen går i minus, skal medlemssta-

ten enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemsstater eller annullere udled-

ningsrettigheder, der foreslås tildelt medlemsstaterne i de ikke-kvotebelagte sekto-

rer. Sidstnævnte option vil betyde, at medlemsstatens udledningsret i de ikke-

kvotebelagte sektorer mindskes.

Som nævnt vil medlemsstaterne kunne modregne debets i en LULUCF-kategori

med kreditter fra andre LULUCF-kategorier.

Medlemsstaterne forpligtes til at fremsende nationale skovopgørelser til Kommissi-

onen. Disse planer skal i offentlig høring. Senest den 18. december 2018 og den

30. juni 2023 skal sådanne planer fremsendes, og de skal bl.a. indeholde forslag til

fremskrevne forventede referenceniveauer for optag og udledninger fra skovforval-

tede områder i perioderne 2021-25 og 2026-30. Forslagets bilag indeholder detalje-

rede anvisninger for indholdet af disse planer. Idet den relevante forvaltningsstruk-

tur under Kyoto-Protokollen ikke gælder efter 2020, bemyndiges Kommissionen til

at kunne ændre medlemsstaternes foreslåede referenceniveauer i en delegeret

retsakt. Medlemsstaterne kan senest i slutningen af perioderne 2021-25 og 2026-

30 fremsende forslag til tekniske korrektioner af referenceniveauerne til Kommissi-

onen.

Medlemsstaterne skal fortsat årligt overvåge og rapportere drivhusgasudledningen

som fastlagt forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplys-

ninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Hvis medlemssta-

terne forsømmer overvågningsforpligtelsen bortfalder deres ret til at generere, op-

spare eller overføre kreditter. Forslaget indeholder en række ændringer til forord-

ning nr. 525/2013. Ændringsforslagene indebærer bl.a., at kravene til monitorering

af udledninger og optag styrkes. Medlemsstaterne skal tillige indberette, hvilke

nationale politikker og tiltag, der er vedtaget med henblik på at forbedre kulstofba-

lancen.

Medlemsstaterne skal i 2027 og 2032 fremsende rapporter til Kommissionen, som

redegør for det samlede LULUCF-regnskab i perioderne 2021-25 og 2026-30.

Kommissionen skal i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur vurdere disse

rapporter.

Rent praktisk skal Kommissionen overvåge udstedelsen af LULUCF-kreditter og

overførsler heraf i EU´s kvoteregister, og Kommissionen kan udstede regler for

kvoteregisteret i delegerede retsakter.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens (om globale

reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes bidrag hertil) statusopgørelse.

Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Europa-Parlamentet

og kan - hvis det vurderes hensigtsmæssigt - fremsætte forslag om at ændre for-

ordningen.

Side 18/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via delege-

rede retsakter. Det drejer sig om regler angående:

1) kvoteregisteret,

2) den samlede regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt øvrige

forslag om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021

til 2030, forslag om ændring af EU´s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags

ændringer til forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rap-

portering af drivhusgasemissioner,

3) regler om forskellige tekniske aspekter,

4) fastsættelse af referenceniveauer for medlemsstaternes forventede fremtidige

udledninger og optag fra skovforvaltning,

5) ændringer til forslagets bilag omfattede drivhusgasser og LULUCF-kategorier

samt regler relateret til definitioner og beregninger af ikke-kontrollerbare natur-

lige forstyrrelser, såfremt IPCC´s guidelines herom ændres, og

6) tilladelse til anvendelse af LULUCF-kreditter fra ”skovforvaltning” til modregning

ved medlemsstaternes målopfyldelse af deres foreslåede reduktionsmål for

drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 i

medfør af Kommissionens forslag til forordning, KOM(2016)482.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forslaget skal behandles i Europa-Parlamentets Udvalg

for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI). Der foreligger endnu ikke

en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-

ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

der vedrører disse aktiviteter.

Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt

plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-

sektorerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Side 19/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som derfor i ud-

gangspunktet ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at

sige, om det vil kræve lovgivning at indfri forslagets mål om at kulstofbalancen i jord

og skov i Danmark som minimum opretholdes eller forbedres.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat

den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder

de økonomiske konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at monitorering af udledninger og optag fra LU-

LUCF samt opgørelsesregler for LULUCF-debets og -kreditter er teknisk komplice-

ret. De foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelsesreglerne vil have konsekven-

ser for Danmarks mulighed for at medregne LULUCF-kreditter i klimaregnskabet,

som vil skulle være nærmere udboret, førend det er muligt at foretage en vurdering

af de økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU,

idet forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstof-

balancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat som minimum opretholdes eller

forbedres.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Skovforening bakker op om, at LULUCF holdes i en separat søjle med af-

grænset fleksibilitet til at overføre LULUCF-kreditter både mellem medlemslandene

og til brug for målopfyldelse af medlemslandenes reduktionsmål i ikke-kvotebelagte

sektorer. Dansk skovforening henviser til, at skovrejsning har begrænset potentiale

for at optage CO

, mens potentialet er større ved forvaltning af bæredygtigt drevet

skovbrug. Der henvises til, at medlemsstaterne bør gives incitament til bæredygtigt

skovbrug med forøget optag af CO2 samt bidrag til omstillingen til et biobaseret

samfund, hvor skoven leverer tømmer, fibre og bioenergi, der kan erstatte fossile

og energitunge materialer. På den baggrund finder Dansk Skovforening det vigtigt,

at regnskabsreglerne understøtter aktivt skovbrug med lange omdriftstider. Dansk

Skovforening efterspørger endvidere, at der etableres en fælles global LULUCF-

bogføring, således at biomasse, der importeres fra lande udenfor EU, også indgår i

et forpligtende klimaregnskab. Skovforeningen finder det vigtigt, at medlemslande-

ne fastsætter retvisende referenceniveauer for skovens udvikling. Dansk Skovfor-

ening opfordrer til, at EU’s klima- og energipolitik understøtter europæiske skoveje-

res forsatte investeringer ved at skabe tiltro til at omstillingen til et biobasseret sam-

fund er på vej, bl.a. ved at indtænke lokale og regionale biomasseressourcer i råva-

reforsyningen.

Side 20/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som hovedpointer. I fravær af en fælles landbrugssøjle

anerkender Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen i sin udformning af LULUCF-

forslaget har været lydhør overfor bekymringer fra lande som Danmark og Irland,

hvor landbruget udgør en relativt stor del af CO2 udledningerne uden for kvotesek-

toren. Dette er i LULUCF-forslaget kommet til udtryk i etableringen af en ’hybrid-

form’ hvor LULUCF-kreditter indenfor faste rammer kan benyttes til målopfyldelse i

de ikke-kvotebelagte sektorer. Denne fleksibilitetsmekanisme byder Landbrug &

Fødevarer velkommen og finder det endvidere positivt, at fordelingsnøglen lægger

op til en progressiv model, hvor lande, hvor landbrugets udledninger udgør en stor

andel af udledningen, får en høj adgang til fleksibilitetsmekanismen, som Landbrug

& Fødevarer mener bør benyttes fuldt ud. Overordnet finder Landbrug & Fødeva-

rer, at dansk landbrug før 2005 har gennemført store CO2 reduktioner, hvorfor

2005-2007 som baseline udgør en udfordring som samlet set bør imødegås gen-

nem opnåelse af tilstrækkelig adgang til fleksibilitetsmekanismer for Danmark mhp.

at imødegå negative effekter af den overordnede byrdefordeling, samt medvirke til

at opfylde art. 2 1b i Parisaftalen. Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer beho-

vet for at klarlægge metodologier for overvågning, rapportering samt regnskabsreg-

ler for ens opgørelse af medlemslandenes kulstofbalance med henblik på at undgå

evt. under/over-implementering i EU-landene.

I øvrigt kan henvises til en række høringssvar på en parallel høring om Kommissio-

nens forslag til bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra med-

lemsstaterne fra 2021 til 2030 (KOM (2016) 482). En række af disse høringssvar

omhandler forslaget om at give medlemslandene mulighed for at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Disse høringssvar

beskrives i et separat grund- og nærhedsnotat om forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede forslaget på et møde i miljørådets arbejdsgruppe den

14. september 2016. Der er ikke detaljeret kendskab til andre landes holdninger til

forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget sigter mod implementering af Det

Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik

for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan med-

tages i EU’s klimaregulering.

Regeringen finder, at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets muligheder

og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats under hensyn til landbrugets

konkurrenceudsathed, og at dette bedst ville være sikret gennem en landsøjle for

landbruget og landbrugsrelateret LULUCF med et fælles EU-reduktionsmål og -

tiltag. I fraværet af en egentlig landsøjle, finder regeringen det dog positivt, at for-

slaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade Danmark i nærme-

re bestemt omfang at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse af det natio-

Side 21/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

nale reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i

perioden 2021-30 som forventes fastsat i EU.

Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder de potentielle øko-

nomiske konsekvenser for Danmark.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 22/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

5. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (”kvotehandelsdirektivet”)

KOM(2015) 337

Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirek-

tivet for perioden efter 2020.

Forslaget medfører en ændring af loftet over den samlede kvotemængde for at

tilpasse direktivet til målsætningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober

2014 om interne drivhusgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til

1990. For at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivitet besluttede Det Euro-

pæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet, skal reducere

udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget medfører desuden

ændringer i fordelingen af den samlede kvotemængde med oprettelsen af en mo-

derniseringsfond (2 pct. af den samlede kvotemængde) og fortsættelse af innovati-

onsfonden med 400 mio. kvoter. EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttel-

se af industrien mod udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO2-lækage) ændres

væsentligt. Der indføres nye kriterier for beregning af, hvilke sektorer der vurderes

som værende i risiko for CO2-lækage. Vedtagelse af forslaget vil medføre behov

for ændring af nuværende dansk ret, der implementerer kvotehandelsdirektivet.

Forslaget vil desuden potentielt medføre økonomiske konsekvenser, særligt på

grund af ændringer i reglerne for gratistildeling af hensyn til risiko for CO2-lækage.

Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet

som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og

teknologineutral drivhusgasreduktion i EU. Regeringen er positiv overfor den over-

ordnede balance i Kommissionens forslag, der vurderes at være i overensstem-

melse med DER-konklusionerne fra 2014. Regeringen arbejder for, at kvotehan-

delssystemet fortsat giver incitament til anvendelsen af energieffektiv teknologi

samt sikrer tilstrækkelig ligebehandling på tværs af EU samt beskyttelse af virk-

somheder, der er i risiko for CO

-lækage. Regeringen arbejder desuden for struktu-

relle reformer af EU’s kvotehandelssystem.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 en ramme for klima- og energipolitikken

frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt element et bindende mål

om intern reduktion af drivhusgasudledninger i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold

til 1990. For at opnå dette mål omkostningseffektivt vedtog Det Europæiske Råd i

oktober 2014, at sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem skal reducere

udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne uden for EU’s

kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til

2005. Det Europæiske Råd angav desuden en række overordnede principper for

reduktionsindsatsen i sektorerne omfattet af kvotehandelssystemet. Forslaget om

Side 23/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

ændring af kvotehandelsdirektivet skal implementere de målsætninger og princip-

per for reduktionsindsatsen i de kvoteomfattede sektorer, som Det Europæiske Råd

vedtog i oktober 2014.

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat forslag om ændring af direktiv

2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og investerin-

ger i kulstoffattige teknologier, KOM(2015) 337. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 192 (1) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslagets centrale dele ændrer kvotehandelsdirektivet på følgende måde:

Den samlede kvotemængde i Fællesskabet

For at opnå den fastsatte interne drivhusgasreduktion i EU på mindst 40 pct. i 2030

ændres den årlige lineære reduktionsfaktor af det samlede kvoteloft fra 1,74 pct. til

2,2 pct. fra 2021 og fremover, jf. tabel 1.

Auktionering af kvoter

Som udmøntning af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014, om at an-

delen af auktioneringskvoter ikke må falde, fastsætter forslaget, at andelen af auk-

tioneringskvoter er 57 pct. fra 2021 og fremover.

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af

en fond (Moderniseringsfonden) til forbedring af energieffektivitet og modernisering

af energisystemerne i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 pct. af

EU-gennemsnittet.

Forslaget ændrer fordelingen af den samlede resterende kvotemængde, der skal

auktioneres (altså 55 pct. af den samlede kvotemængde) blandt medlemsstaterne,

således at 90 pct. heraf fordeles på baggrund af andele af de verificerede emissio-

ner i 2005 eller gennemsnittet i perioden 2005-2007 (højeste tal) i stedet for 88 pct.

som under det eksisterende direktiv. Basisåret for de verificerede emissioner til

beregning af andelene er uændret. De resterende 10 pct. af de 55 pct. af den sam-

lede kvotemængde fordeles blandt bestemte medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet,

Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,

Portugal) af hensyn til solidaritet og vækst som under det nuværende direktiv med

den ændring, at Belgien, Sverige, Luxembourg og Italien ikke længere er blandt de

tilgodesete medlemsstater. Danmark får hverken før eller efter ændringen andel i

de 10 pct.

Tabel 1: Fordeling af den samlede kvotemængde 2021-30

Antal kvoter

Auktionering:

Heraf:

Til fordeling blandt alle

medlemsstater

8,8 mia.

7,6 mia.

mængde

49,5

kvote-

Side 24/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Til fordeling blandt lav-

BNP lande

Moderniseringsfond

Innovationsfond

Gratistildeling

Total

0,8 mia.

0,3 mia.

0,4 mia.

6,3 mia.

15,5 mia.

5,5

2,6

40,4

100

Med forslaget overføres 250 mio. af de kvoter, som medlemsstaterne afsætter i den

markedsstabiliserende kvotereserve til en fællesskabsreserve til brug for gratiskvo-

tetildeling til nytilkomne anlæg og væsentlig produktionsforøgelse. Denne fælles-

skabsreserve tilføres herudover yderligere et ikke nærmere angivet antal kvoter,

som ifølge de gældende regler skulle have været overført til den markedsstabilise-

rende kvotereserve. Dette tilfører kvotebelagte anlæg ekstra gratiskvoter, mens

medlemsstaternes auktionskvotepulje reduceres.

Medlemsstaternes anvendelse af auktioneringsprovenu

Forslaget tilføjer tre punkter til den nuværende liste over områder, som medlems-

staterne bør anvende mindst 50 pct. af auktioneringsprovenuet på. Disse nye om-

råder er: 1) økonomiske foranstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereg-

lerne til gavn for sektorer eller undersektorer, der er i risiko for CO2-lækage på

grund af indirekte omkostninger som følge af omkostninger i forbindelse med driv-

husgasudledninger, som overvæltes i elpriserne, 2) finansiering af klimatiltag inklu-

sive klimatilpasning i sårbare tredjelande, og 3) opkvalificering og re-allokering af

arbejdskraft som led i overgangen til en lavemissionsøkonomi.

Midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af kvoter

Produktionsbenchmarks

Forslaget ændrer bestemmelserne for fastsættelse af de produktionsbenchmarks,

der afgør, hvor mange gratiskvoter de enkelte anlæg får pr. produceret ton. De

nuværende benchmarks for hver sektor er fastsat på baggrund af gennemsnittet af

de 10 pct. mest effektive anlæg i den pågældende sektor i 2007-2008. For at af-

spejle den teknologiske udvikling siden 2007-2008 foreslås de nuværende bench-

marks justeret på baggrund af tre kategorier: Standard, høj eller lav. Som ud-

gangspunkt justeres alle produktionsbenchmarks med en standard 1 pct. årlig re-

duktion fra 2008 til midten af den pågældende femårige periode for gratistildeling

(2023 for perioden 2021-2025 eller 2028 for perioden 2026-2030). For sektorer,

som kun opnår en reduktion af drivhusgasintensiteten på under 0,5 pct. årligt, sæt-

tes reduktionsfaktoren ned til 0,5 pct. For sektorer, som opnår en reduktion af driv-

husgasintensiteten på over 1,5 pct. årligt forbedringsgrad, øges reduktionsfaktoren

til 1,5 pct. Kommissionen foretager vurderingen af sektorernes forbedringsgrader i

lyset af data, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen senest den

30. september 2018.

For at sikre bedre overensstemmelse mellem tildelte kvoter og den faktiske produk-

tion, skal kvotetildeling i perioden 2021-30 ske i to femårige perioder fremfor otte år

i perioden 2013-2020.

Side 25/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Maksimalt niveau af gratiskvoter (reduktionsfaktor)

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktionerede

kvoter ikke må falde, er der sat et loft for den maksimale mængde gratiskvoter.

Hvis dette loft ikke nås i et år, skal den overskydende mængde gratiskvoter anven-

des til at forhindre reduktioner i gratistildelingen i senere år. I tilfælde af at den

maksimale mængde gratiskvoter nås, skal gratistildelingen justeres på en ensartet

måde på tværs af sektorerne.

Fællesskabsreserve

Ligesom i perioden 2013-20 afsættes der i perioden 2021-30 kvoter i en fælles-

skabsreserve til nytilkomne anlæg.

I perioden 2021-30 skal reserven til nytilkomne anlæg ifølge forslaget tilføres uallo-

kerede kvoter fra årene frem til 2020, ligesom der afsættes 250 mio. kvoter fra EU’s

markedsstabiliserende kvotereserve.

Kvoter fra fællesskabsreserven til nytilkomne kan også tildeles ved væsentlig pro-

duktionsforøgelse. Dette er en ændring ift. de gældende regler, hvor der kun kan

tildeles ekstra kvoter ved en kapacitetsforøgelse.

Videreførelse af gratiskvoter

Forslaget fjerner den nuværende formulering om udfasning af visse gratiskvoter i

2027. Alle anlæg, som ikke kommer på listen over sektorer, der vurderes som væ-

rende i risiko for CO2-lækage, jf. beskrivelse nedenfor, tildeles 30 pct. kvoter ift.

benchmarks indtil 2030.

Foranstaltninger til støtte i tilfælde af CO2-lækage

De nuværende kriterier for tildeling af gratiskvoter i tilfælde af CO2-lækage fjernes

med forslaget. I forslaget vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for

CO2-lækage, hvis produktet af sektorens udenrigshandelsintensitet og udlednings-

intensiteten overstiger 0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som forholdet mel-

lem sektorens værdi af eksport plus import til og fra tredjelande og den samlede

omsætning plus import i det Europæiske Økonomiske Område. Udledningsintensi-

tet defineres som udledninger i kg CO2 divideret med bruttoværditilvækst (i Euro).

Vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for CO2-lækage, tildeles der

gratiskvoter svarende til 100 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Sektorer eller undersektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er over

0,18, kan vurderes som værende i risiko for CO2-lækage på baggrund af en kvali-

tativ vurdering baseret på reduktionspotentialer, markedskarakteristik og profitmar-

gener.

Øvrige sektorer vurderes ikke at være i risiko for CO2-lækage og tildeles gratiskvo-

ter svarende til 30 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Sektorerne defineres på baggrund af NACE-4 koder (branchekode, der først og

fremmest er udarbejdet til statistisk brug). Kommissionen skal inden 31. december

Side 26/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

2019 udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO2-

lækage baseret på data fra de tre seneste kalenderår.

Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker bl.a. af hensyn til Det

Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktioneringskvoter ikke må falde.

Dette medfører, at der er et loft over den samlede mængde gratiskvoter, hvilket

nødvendiggør en mere fokuseret tilgang, hvor færre sektorer modtager den høje

andel af gratiskvoter. Kommissionen vurderer, at ca. 6,3 mia. gratiskvoter vil blive

tildelt i perioden 2021-2030.

Ovenstående kriterier er en ændring i forhold til de nuværende, hvor en sektor vur-

deres at være i risiko for CO2-lækage, enten hvis omkostninger forbundet med

kvotehandelsdirektivet udgør mindst 5 pct. af bruttoværditilvæksten og udenrigs-

handelsintensiteten overstiger 10 pct., eller hvis omkostningerne alene udgør

mindst 30 pct., eller udenrigshandelsintensiteten alene overstiger 30 pct.

Midlertidige gratistildelinger til modernisering af elsektoren

Muligheden for gratistildeling til elsektoren med henblik på modernisering fortsætter

efter 2020. Forslaget fastsætter, at det udelukkende er medlemsstater med et BNP

pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet (i 2013), der har mulighed for det-

te. Forslaget fastsætter desuden en række nye kriterier, der skal sikre øget gen-

nemsigtighed i tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren, herunder

indførelse af budrunder og offentliggørelse af udvælgelseskriterier. Tildeling af gra-

tiskvoter til modernisering af elsektoren fratrækkes medlemsstatens egen pulje af

auktioneringskvoter og dermed deres eget auktioneringsprovenu. Tildelingen må

maksimalt udgøre 40 pct. af medlemsstatens pulje af auktioneringskvoter.

Innovationsfond

I perioden 2013-20 var der afsat en pulje på 300 mio. kvoter til fremme af demon-

strationsprojekter og innovation i kulstoffattige teknologier (NER 300). Med forsla-

get tilføres denne pulje yderligere 50 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende

kvotereserve som supplement til eksisterende midler før 2021.

Innovationsfonden foreslås desuden videretilført i perioden 2021-30 ved at tilføre

400 mio. kvoter (Innovationsfonden/NER400).

Moderniseringsfond

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af

en fond til forbedring af energieffektivitet og modernisering af energisystemerne i

medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet. Mid-

lerne i fonden fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle baseret 50 pct. på med-

lemsstaternes andel af de verificerede udledninger og 50 pct. på andel af BNP pr.

indbygger. Fonden forvaltes af en bestyrelse, der fastsætter de overordnede ret-

ningslinjer, og en komité bestående af repræsentanter fra de begunstigede med-

lemsstater, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og tre valgte repræ-

sentanter fra de øvrige medlemsstater, der varetager den daglige drift.

Side 27/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Øvrige bestemmelser

Internationale kreditter

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om et internt reduktionsmål for EU i

2030 kan der ikke længere anvendes internationale klimakreditter i rammerne af

kvotehandelsdirektivet.

Kvoters gyldighed

Med forslaget ændres perioden for udstedte kvoters gyldighed således, at kvoter

udstedt fra 1. januar 2013 har tidsubegrænset gyldighed i stedet for otte års gyldig-

hed fra 2013. Kvoter udstedt fra 1. januar 2021 skal være mærket med, hvilken ti-

års periode startende fra 2021 de er udstedt i. De vil være gyldige fra første år i den

periode og er herefter tidsubegrænset.

Rapportering

Medlemsstaterne skal hvert femte år bl.a. fremsende lister med data om kvotebe-

lagte virksomheders produktionsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion

og emissioner på delinstallationsniveau. Første indrapportering skal ske senest 30.

september 2018.

Beføjelser

Forslaget tilpasser kvotehandelsdirektivet til Lissabon-traktaten, hvormed Kommis-

sionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter. Dette indebærer, at Kommissionen tildeles beføjelser på f.eks. følgende

områder: Auktioners tidsmæssige og administrative forløb, fællesskabsregler for

harmoniseret gratistildeling, udarbejdelse af produktionsbenchmarks, kriterier for

tildeling af midler under Innovationsfonden, udarbejdelse af liste over sektorer i

risiko for CO2-lækage, implementering af moderniseringsfonden, regler for over-

vågning og rapportering af udledninger, verifikation og akkreditering, sanktioner,

fælleskabets kvoteregister samt ændringer af bilagene i direktivet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver.

Kommissionens forslag behandles i både Europa-Parlamentets udvalg for Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og udvalget for Industri, Forskning og

Energi (ITRE). ENVI har enekompetence på hele forslaget med undtagelse af en

række artikler i forlaget, hvor ITRE er associeret udvalg, og hvor der således er

fælles kompetence mellem ENVI og ITRE. Det angår bl.a. auktionering af kvoter til

Moderniseringsfonden, midlertidig tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsek-

toren, og visse bestemmelser relateret til gratistildeling, herunder kompensation for

indirekte omkostninger. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at det eksiste-

rende kvotehandelsdirektiv er gældende EU-lovgivning, der fortsætter efter 2020.

Side 28/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

En ændring af det eksisterende direktiv i overensstemmelse med målsætningerne i

forslaget kan kun ske via et ændringsforslag fra Kommissionen på EU-niveau.

Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforandringer er et grænseoverskri-

dende problem, hvorfor en koordineret indsats på EU niveau eller globalt niveau,

hvor muligt, er nødvendig.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er

et grænseoverskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele

frem for selvstændig regulering i de enkelte medlemsstater. Regeringen finder des-

uden, at ændring af det eksisterende kvotehandelsdirektiv, der også er gældende

efter 2020, kun kan ske på initiativ af Kommissionen gennem et ændringsforslag.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov

nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).

Lov om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:



BEK nr. 95 af 29/01/2015 - Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det

Danske Kyoto-register.

BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser vedrørende forhold omfattet af lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1570 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om CO2-kvoter

BEK nr. 1238 af 30/10/2013 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO2-

kvoter

BEK nr. 14 af 14/01/2013 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse

om konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register og bekendtgø-

relse om betaling af gebyr for konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske

Kyoto-register

BEK nr. 1357 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om henlæggelse af visse befø-

jelser i lov om CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen

BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet

af lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af bio-

brændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af

lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1180 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørel-

se om verifikation og rapportering af CO2-udledning og tonkilometerdata m.v.

BEK nr. 436 af 11/05/2012 - Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser

BEK nr. 1627 af 12/12/2015 - Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om

CO2-kvoter

BEK nr. 118 af 27/02/2008 - Bekendtgørelse om kvoteregisteret samt CDM- og

JI-projekter og -kreditter



Side 29/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen



BEK nr. 664 af 19/06/2006 - Bekendtgørelse om forretningsorden for Energi-

klagenævnet (Energiklagenævnets forretningsorden)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om CO2-kvoter. Ved-

tagelse kan desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser

til lov om CO2-kvoter.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil potentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den øgede årlige reduktion af kvotemængden kan medføre en højere kvotepris.

Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostninger til kvotekøb. En øget kvo-

tepris vil desuden medføre en forøget pris på elektricitet, mens støttebehovet til

udbygning med vedvarende energi vil blive reduceret. Samtidig kan efterspørgslen

efter klimateknologier i EU tænkes at stige, bl.a. til gavn for de erhverv, som produ-

cerer sådanne teknologier. Desuden vil en højere kvotepris gavne danske virksom-

heder, der ifølge en analyse fra 2013 generelt er mindre CO2-intensive end deres

europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder.

En højere kvotepris kan samtidig forringe europæiske virksomheders konkurrence-

evne ift. konkurrenter i tredjelande udenfor EU, som ikke er underlagt tilsvarende

klimaregulering, hvorfor Kommissionen foreslår fremover at fokusere kompensatio-

nen i form af tildeling af gratiskvoter til de sektorer, der vurderes at være i størst

risiko for CO2-lækage. En række analyser har peget på, at der indtil videre ikke er

tegn på CO2-lækage fra EU som følge af EU’s kvotehandelssystem. Dette kan

formentlig forklares med, at kvoteprisen er meget lav pga. et stort kvoteoverskud,

og at de fleste sektorer i EU hidtil har fået tildelt flere kvoter end deres drivhusgas-

udledning.

En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af reglerne

for gratistildeling af kvoter. En vurdering af ændringerne i reglerne for gratiskvotetil-

deling vil først kunne foretages endeligt, når Kommissionen ifølge forslaget senest

31. december 2019 skal udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som væren-

de i risiko for CO2-lækage baseret på data for udledningsniveauer og udenrigshan-

del på sektorniveau i EU i årene 2016, 2017 og 2018.

En central regelændring i forslaget er, at sektorer skal vurderes på baggrund af

produktet af to kriterier (udenrigshandel og udledningsintensitet), og at der derfor

ikke er mulighed for at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage på bag-

grund af kun ét kriterium (enten omkostninger forbundet med kvotehandelsdirekti-

vet eller udenrigshandel) som under de nuværende bestemmelser.

Kommissionen vurderer, at der med ovennævnte regelændring på EU-niveau vil

være ca. 50 sektorer, der ser ud til fortsat at kunne klassificeres som værende i

Side 30/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

risiko for CO2-lækage, og som ifølge forslaget vil kunne modtage 100 pct. gratis

kvoter i forhold til fastsatte benchmarks, i modsætning til de nuværende ca. 163

sektorer. Kommissionen har dog ikke fremlagt en liste over konkrete berørte sekto-

rer. Hertil kommer, at flere sektorer vil kunne tilføjes listen efter en kvalitativ vurde-

ring. Trods den betydelige reduktion i antal af sektorer, der vurderes i risiko for

CO2-lækage, vurderer Kommissionen, at ca. 94 pct. af industriens udledninger på

EU-plan (i modsætning til 97 pct. i dag) med Kommissionens forslag fortsat vil være

omfattet af 100 pct. gratiskvotetildeling ift. benchmark. De resterede ca. 6 pct. af de

samlede industriudledninger vil modtage 30 pct. af benchmark.

Gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil i øvrigt afhænge af, dels

anlæggenes fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmark-

værdierne frem mod 2030 og evt. ensartet justering. Kvotetildelingen kan desuden

afhænge af, hvorvidt der på de enkelte anlæg sker en væsentlig produktionsfor-

øgelse.

Vurderingen af, hvor mange sektorer der kan blive omfattet, er baseret på, at sekto-

rerne fortsat i 2016, 2017 og 2018 vil have samme udledningsintensitet (målt som

udledning relativt set i forhold til bruttoværditilvækst) og udenrigshandel på EU-

sektorniveau, som det har været tilfældet historisk, hvorfor fremtidige ændringer i

disse parametre, eller evt. i sektorernes opdeling i statistiske branchekoder, kan

medføre enten en reduktion eller en forøgelse af antallet af potentielt omfattede

sektorer.



Vurdering af gratiskvotetildeling til danske anlæg

Der var i 2015 i alt 318 kvoteomfattede anlæg i Danmark. Af disse var 236

anlæg

til produktion af el og/eller varme. De resterende 82 anlæg ligger i kategorien indu-

stri. Ift. emissionerne i 2014 udleder de 82 industrianlæg lidt under en tredjedel af

de kvoteomfattede anlægs emissioner. En relativt stor andel af den danske indu-

stris emissioner er koncentreret på 10 anlæg.

Lidt under halvdelen af de ca. 61 kvotebelagte danske anlæg, der i 2020 er omfat-

tet af CO2-lækagereglerne vurderes fortsat at kunne komme i betragtning til at

modtage 100 pct. gratiskvoter (set i forhold til benchmarks) efter 2020 med Kom-

missionens forslag til nye lækagevurderingskriterier, hvis de EU-sektorer, de pt. er

kategoriseret i, fortsat har samme udenrigshandels- og udledningsintensitet frem-

over. Disse ca. 30 anlæg forventes i 2020 at modtage i størrelsesordenen 89 pct. af

gratiskvotetildelingen til CO2-lækageudsatte anlæg i Danmark. Øvrige industrian-

læg samt fjernvarmeproducenterne kan forventes at modtage 30 pct. gratis kvoter

set i forhold til benchmarks.

Det er vanskeligt at vurdere det potentielle omfang af gratiskvotetildeling til danske

kvotebelagte anlæg i perioden 2021-30 ved Kommissionens forslag, da gratiskvote-

tildelingen blandt andet vil afhænge af fremtidige konjunkturer og produktionsni-

veauer samt aftrapningstakten for EU-benchmarks mm. Groft skønnet vurderes

I dette antal er medregnet syv gartnerier, to produktionsenheder, som er oprettet af industrivirksomheder til at levere

varme samt et gasbehandlingsanlæg.

Side 31/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

det, at de 318 danske kvotebelagte anlæg samlet set under en række usikre be-

regningsforudsætninger vil kunne modtage op til ca. 47

mio. kvoter i tiårsperioden.

I 2030 vurderes gratiskvotetildelingen til danske kvotebelagte anlæg som følge af

bl.a. den overordnede reduktion af kvotemængden for EU samlet set at kunne blive

reduceret til ca. 4,4 mio. eller derunder mod forventeligt ca. 7 mio. i 2020.

Estimatet for gratiskvotetildelingen til danske anlæg er bl.a. baseret på fastholdelse

af produktionsomfanget på 2013-15 niveauet samt aftrapning af gældende bench-

marks med 1 pct. årligt.

Såfremt produktionen stiger eller falder, vil omfanget af gratiskvoter tillige stige eller

falde, dog afhængigt af hvordan de nærmere regler herfor fastsættes.

Såfremt det måtte blive vedtaget at opdatere gældende benchmarks ift. teknologi-

udviklingen ved brug af data fra de seneste år, vil gratiskvotetildelingen til mange

sektorer formentlig falde, mens den måske vil stige for nogle sektorer set ift. Kom-

missionens forslag. Det er dog vanskeligt at kvantificere den mulige effekt heraf,

bl.a. fordi benchmarks vil blive fastsat ift. CO2-intensiteten fra de 10 pct. mest ef-

fektive anlæg i EU indenfor hver enkelt sektor. Det kan ikke udelukkes, at opdate-

ring af fall-back benchmarks for sektorer, hvor der ikke er fastsat produktbench-

marks, også kan blive ændret væsentligt. Hvis det vedtages at opdatere bench-

markværdierne for gratiskvotetildeling vil dette skulle ske efterfølgende i komitepro-

cedure på baggrund af en dataindsamling i EU. Ændring af fall-back benchmarks

vil potentielt kunne få stor betydning for danske kvotebelagte anlæg, idet størstede-

len af gratiskvotetildelingen tildeles på baggrund af fall-back benchmarks i Dan-

mark.

Tildelingen af gratiskvoter finder sted på grundlag af vilkår, der for hele EU er ens

for anlæg inden for de samme sektorer. Der er dermed som udgangspunkt tale om

en ensrettet reduktion uden konkurrenceforvridende effekter i de enkelte sektorer

på tværs af EU.



Øvrige byrder

Direktivet medfører mindre administrative byrder for dansk erhvervsliv. De nye ad-

ministrative byrder består bl.a. i, at de 360 produktionsenheder omfattet af CO2-

kvoteordningen skal indberette informationer om produktionsenhedernes produkti-

Skønnet er baseret på følgende usikre beregningsforudsætninger:

- 30 anlæg antages at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtage 100 pct. af

benchmark

- øvrige anlæg antages ikke at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtager 30 pct.

af benchmark.

- Der er tvivl om hvorvidt gasudvinding vil forblive omfattet af lækagereglerne. Bliver gasudvinding ikke

omfattet, kan gratiskvotetildelingen blive reduceret, men hvor meget vides ikke.

- For alle anlæg antages produktionsomfanget at forblive på 2013-15 niveauet frem til 2030. Ændres

produktionsomfanget, kan gratiskvotetildelingen blive øget eller reduceret, alt efter hvilke tærskelværdier

der anvendes. Hvis produktionsniveauet stiger meget på EU-niveau, kan det blive nødvendigt at justere

alle EU-anlægs kvotetildeling ligeligt nedad, hvilket vil reducere tildelingen yderligere.

- Benchmarks antages som et regneeksempel aftrappet med 1 pct. årligt for alle anlæg. For kraftvarme-

anlæg antages kvotetildelingen desuden reduceret med en lineær reduktionsfaktor, men det er uklart,

hvorvidt ændringsforslaget også vil videreføre en reduktionsfaktor for al fjern- og kraftvarmeproduktion,

hvorfor gratiskvotetildelingen kan blive mindre end antaget i det nævnte grove beregningseksempel).

Side 32/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

onsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion og emissioner på del-

installationsniveau til Kommissionen hver 5. år.

Det vurderes, at direktivet kan medføre administrative omkostninger for de admini-

strerende myndigheder, hvis reglerne om regulering af tildeling som følge af sti-

gende aktivitetsniveau skal medføre ændret tildeling. I den sammenhæng er det

dog uklart, i hvilket omfang de nuværende tildelingsregler består. De administrative

omkostninger dækkes via gebyrfinansiering af de omfattede virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser

Med Kommissionens forslag bevarer Danmark samme andel af kvoteauktione-

ringsprovenuet som under det nuværende direktiv. Dermed forventes den danske

stat at få tildelt provenuet fra salg af forventeligt ca. 107 mio. kvoter, svarende til

ca. 6-18 mia. kr. over perioden, afhængig af kvoteprisudviklingen. Provenuet fra

salg af formentlig minimum 7 mio. af disse danske auktionskvoter kan dog forven-

tes udskudt til efter 2030, fordi kvoterne forventes overført til EU’s markedsstabili-

serende kvotereserve i starten af perioden 2021-30.

Kommissionens forslag til fordeling af provenuet fra kvoteauktioneringen mellem

medlemsstaterne vurderes at være gunstigt for Danmark. For det første baseres

fordelingen af størstedelen af provenuet fortsat på medlemsstaternes andel af driv-

husgasudledningen i basisårsperioden 2005-07. Denne periode tager højde for

Danmarks særligt høje udledninger i 2006 samt Danmarks reduktionsindsats siden

2005. For det andet forventes Danmark at reducere ETS-udledningen mere end

EU-gennemsnittet fremadrettet.

Kommissionen foreslår overførsel af 50 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende

kvotereserve til NER300-innovationspuljen inden 2021. Kommissionen foreslår

desuden, at i alt ca. 400 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende kvotereserve

overføres til en pulje til brug for gratistildeling i perioden 2021-30 til nye anlæg eller

udvidelse af produktionsomfang på eksisterende anlæg. Isoleret set kan dette be-

tyde, at ca. 6 mio. kvoter, den danske stat forventes at overføre til den markedssta-

biliserende kvotereserve, videreføres til den europæiske industri, hvilket på længe-

re sigt vil medføre tabt auktioneringsprovenu til den danske stat.

Forslaget kan medføre et mindre provenu fra energiafgifterne som følge af, at der

anvendes mindre energi, når der kommer færre kvoter og kvoteprisen stiger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget

medvirker til implementering af Det Europæiske Råds beslutning om et internt driv-

husgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i EU i 2030.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i specialudvalget for energi-, forsynings-,

og klimapolitik. Der er i forbindelse hermed indkommet følgende skriftlige hørings-

svar fra 11 aktører:

Side 33/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

Energi- og Olieforum (EOF) støtter ETS som det mest omkostningseffektive mar-

kedsbaserede redskab til CO

-reduktioner i kraftværks- og industrisektoren. EOF

støtter Kommissionens fokus på carbon leakage beskyttelse, men mener ikke, at

Kommissionens forslag indeholder tilstrækkelige strukturelle forbedringer af de

nuværende bestemmelser på området særligt i forhold til at sikre, at de mest effek-

tive anlæg i de udsatte sektorer ikke pålægges unødige omkostninger. Dette gæl-

der særligt i forhold til den europæiske raffinaderisektor. EOF mener, at de bedst

præsterende i de udsatte sektorer skal modtage gratistildeling på 100 pct. af

benchmarkniveauerne uden anvendelse af korrektionsfaktor. Herudover bør gratis-

tildelingen baseres på aktivitet/præstation, der omfatter de seneste årlige aktivitets-

niveauer. EOF mener, at benchmarks skal beregnes før starten af fjerde handels-

periode og forblive gyldige i hele perioden. For sektorer med en ”stejl” benchmark

kurve bør benchmark beregnes på baggrund af de 25 pct. bedste fremfor 10 pct.

Yderligere mener Energi- og olieforum, at forslaget skal tage højde for kvotehan-

delssystemets negative virkninger på elpriser gennem en harmoniseret tilgang og

at raffinering bør tilføjes til listen over sektorer, der er berettiget til kompensation på

baggrund af elektricitets-intensitet. EOF mener, at alle tekniske detaljer, der er af-

gørende for beregning af gratistildeling af kvoter fastsættes nu fremfor senere i

form af delegerede- eller gennemførelsesretsakter. EOF støtter desuden, at de

administrative byrder ikke bør øges, og at dette bør være fokus for revisionen af

kvotehandelsdirektivet.

Dansk Fjernvarme savner regler for, hvordan kvoter allokeres til kraftvarmeanlæg

for at undgå mulig indirekte statsstøtte i de enkelte medlemslande. I forbindelse

med reglerne for benchmark anbefaler Dansk Fjernvarme, at værdierne justeres

ved en afvigelse på 3-5 pct. fremfor 0,5 pct. Dansk Fjernvarme mener desuden, at

reglerne for justering af kvotetildeling ved ændring i produktion bør forenkles.

Vedvarende Energi mener, at Danmark skal lægge vægt på, at ETS ikke er det

centrale element i EU’s regulering af drivhusgasudledninger grundet den lave kvo-

tepris, og at øvrig regulering som VE-direktivet, ECO-design direktivet og nationale

reduktionsmål i ikke-kvotesektoren er vigtigere. Vedvarende Energi mener, at

Kommissionens forslag er utilstrækkeligt og foreslår et øget ambitionsniveau. Kon-

kret mener Vedvarende Energi, at den årlige reduktion af kvoteloftet bør være om-

kring 5 pct. fremfor 2,2 pct., at kvoter skal devalueres med en faktor 2-3 efter hver

handelsperiode, og at forslaget om, at udstedte kvoter skal være gyldige uendeligt,

skal fjernes. Vedvarende Energi mener, at andelen af gratiskvoter er for stor og

foreslår, at der gennemføres en ny vurdering af, hvilke brancher og virksomheder

der i praksis er udsat for væsentlig, urimelig konkurrence fra ikke-EU lande på

grund af kvotehandelssystemet. Vedvarende Energi bemærker, at da danske virk-

somheder generelt er mere energieffektive end deres konkurrenter, og da den dan-

ske elforsyning i stadigt mindre omfang kommer fra fossil energi, påvirkes de min-

dre af stigende kvotepriser end deres konkurrenter og får dermed en konkurrence-

fordel. Vedvarende Energi foreslår, at de foreslåede fælles puljer reduceres mest

muligt, og at der indføres fælles retningslinjer for anvendelse af auktioneringspro-

venu med henblik på finansiering vedvarende energi, energibesparelser samt glo-

Side 34/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

bal klimafinansiering. Vedvarende Energi er imod uddeling af gratiskvoter til elpro-

duktion efter 2020. Herudover mener Vedvarende Energi, at der skal sikres åben-

hed i administrationen af kvotehandelssystemet ved overgang til regler baseret på

Lissabontraktaten.

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig høringssva-

ret fra Vedvarende Energi.

Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden påpeger desuden behovet for

videre analyse af forslagets økonomiske effekter med henblik på at fastsætte en

dansk holdning til forslaget.

WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at Kommissionens forslag er vidtgående

nok til at skabe en varig løsning og opfordrer regeringen til at arbejde for en per-

manent annullering af de overskydende kvoter. WWF Verdensnaturfonden mener

desuden ikke, at den årlige reduktionsfaktor på 2,2 pct. er ambitiøs nok. Med hen-

syn til tildeling af gratiskvoter mener WWF Verdensnaturfonden, at reglerne for

CO2-lækage bør styrkes betydeligt, så det kun er virksomheder og brancher, der

reelt udsættes for urimelig konkurrence på grund af kvotehandelssystemet, der

inkluderes på listen. Herudover opfordrer WWF Verdensnaturfonden til, at en høje-

re andel af auktioneringsprovenuet øremærkes til investeringer i vedvarende energi

og energieffektiviseringer.

Dansk Energi mener, at Danmark bør arbejde for en ambitiøs reform af kvotehan-

delssystemet med fokus på en stabil og højere kvotepris til at drive investeringer i

omstilling og effektivisering af energisystemet. Dansk Energi finder det afgørende,

at kompensationen til europæisk industri ikke undergraver kvotehandelssystemet

og skaber behov for nationale subsidieordninger. Dansk Energi mener, at det er en

udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske medlemslande fortsat tilde-

les gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og mindske incitamentet til

grøn omstilling i de pågældende lande. Dansk Energi mener, at det er væsentligt,

at moderniseringsfonden støtter reel modernisering af energisektoren i form af bå-

de hardware og software til integration af den øgede mængde vedvarende energi i

elsystemet. Vedrørende kompensation af el-intensive industri i Europa mener

Dansk Energi, at det vil være gavnligt med en mere harmoniseret tilgang frem for

nationale ordninger. Herudover mener Dansk Energi, at en udvidelse af kvotehan-

delssystemet udover EU’s grænser fortsat bør være en prioritet.

Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ændringer vedrørende kvotetildeling

ved produktionsændringer relevante og positive og støtter tiltaget med hyppigere

tilpasning mellem gratiskvoter og produktionsdata. Landbrug og Fødevarer opfor-

drer regeringen til at arbejde for, at danske erhvervsvirksomheder i mindst mulig

grad oplever nye omkostninger som følge af ændrede regler for gratistildeling.

Landbrug og Fødevarer efterspørger højere grad af fleksibilitet og sammenhæng

mellem EU’s indsats i sektorerne inden for og uden for kvotehandelssystemet og

opfordrer regeringen til at forfølge dette i byrdefordelingen af reduktionsindsatsen i

ikke-kvotesektorerne. Adgangen for brug af kvoter fra kvotehandelssystemet i de

Side 35/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

ikke-kvotebelagte sektorer kan fokuseres mod anvendelse i land- og arealanven-

delsessektorerne. Yderligere fleksibilitet kunne også opnås gennem anvendelse af

overskydende kvoter via Markedsstabiliseringsreserven i en ny landsektorsøjle.

Landbrug og Fødevarer foreslår, at auktioneringsprovenu kan anvendes til omstil-

ling til lavemissionsøkonomi inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, eksempelvis

landbruget, samt at midlerne under NER400-puljen i så høj grad som muligt gøres

tilgængelige for danske projekter. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at EU’s

regler for CO2-lækage suppleres med en regionaliseret tilgang for at tage højde for

sektorer med væsentligt forskellige eksportmønstre på tværs af EU.

Dansk Industri støtter kvotehandelssystemet som det centrale element i EU’s kli-

maindsats og ser Kommissionens forslag som et vigtigt første skridt i den udvikling.

Dansk Industri lægger vægt på, at de mest effektive installationer ikke oplever unø-

dige omkostninger som følge af kvotehandelssystemet og ser i den forbindelse

ændringer i reglerne for benchmark og korrektionsfaktoren som usikkerheder. I

stedet bør anvendelse af markedsstabiliseringsreserven sikre, at de bedst præste-

rende installationer modtager 100 pct. af deres kvotebehov uden anvendelse af en

korrektionsfaktor. Dansk Industri opfordrer desuden regeringen til at undersøge

grundlaget for fastsættelsen af andelen af auktioneringskvoter til 57 pct. Dansk

Industri ser forslaget som en umiddelbar svækkelse af reglerne for konkurrencebe-

skyttelse og ønsker, at konsekvenserne heraf for danske virksomheder afdækkes

hurtigst muligt. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at det er problematisk, at

Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget ikke indeholder analyse af den

valgte model for gratistildeling. Med hensyn forslagets konkurrencemæssige effekt

på danske virksomheder mener Dansk Industri, at det skal vurderes ud fra en sam-

let betragtning på baggrund af danske virksomhederes samlede energiomkostnin-

ger. Dansk Industri ser positivt på en mere dynamisk tilgang til kvotetildeling med

større fleksibilitet i forhold til ændringer i produktionsomfang og konjekturmæssige

udsving. Dansk Industri mener, at nationale støtteordninger vedrørende indirekte

omkostninger potentielt kan skabe forvridning mellem medlemslandene og opfor-

drer regeringen til at analysere dette element nærmere. Herudover mener Dansk

Industri, at det er positivt med nye fonde, der inkluderer projekter i industrien og i

energisektoren. Dansk Industri fremhæver behovet for videre analyse af forslagets

tekniske elementer og økonomiske implikationer.

Bryggeriforeningen fremhæver behovet for, at det samlede regelsæt, herunder

særligt de administrative krav, forenkles og reduceres betydeligt. Bryggeriforenin-

gen kan ikke støtte forslaget om fast reduktion af benchmarks med hhv. 0,5 pct., 1

pct. og 1,5 pct. men mener, at reglerne for fastsættelse af benchmarks skal tilgode-

se de virksomheder, der har investeret mest i at reducere sine udledninger og ikke

belønne de sektorer, der ikke har ydet samme reduktionsindsats. Bryggeriforenin-

gen mener, at auktioneringsprovenuet i højere grad skal tilbageføres til de kvote-

omfattede virksomheder med henblik på bedre rammevilkår for fremtidige CO2-

reduktioner.

Olie Gas Danmark opfordrer til, at den nuværende anvendelse af NACE koder til

registrering af sektorer til brug for gratistildeling fastholdes for at mindske de admi-

Side 36/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

nistrative omkostninger. Olie Gas Danmark opfordrer til, at de økonomiske konse-

kvenser belyses mest muligt før vedtagelse af forslaget. Olie Gas Danmark finder

det bekymrende, at udledning af CO2 fra egenproduktion af el offshore ikke medta-

ges i grundlaget for tildeling af gratiskvoter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår en flere forskellige emner, hvoraf

særligt følgende kan fremhæves:

Enkelte medlemsstater har foreslået, at der afsættes en lavere andel af den samle-

de kvotemængde til auktionering blandt medlemsstaterne for dermed at kunne

afsætte en større andel som kompensation i form af gratiskvoter til industrien, hvil-

ket dog umiddelbart strider mod DER-konklusionerne fra 2014. Enkelte medlems-

stater har desuden foreslået, at en andel af medlemsstaternes samlede provenu fra

auktionskvoterne i EU øremærkes til EU-harmoniseret støtte til visse elintensive

kvotebelagte anlæg/sektorer på tværs af EU for at kompensere for en højere elpris

som følge af overvæltning af kvoteprisen i elprisen.

En række medlemsstater har foreslået en alternativ tilgang til vurdering af, hvilke

sektorer der vurderes at være i risiko for CO2-lækage med tildelingskriterier, der

differentierer graden af gratiskvotetildeling mellem forskellige sektorer yderligere

end foreslået af Kommissionen og herunder udfasning af gratiskvotetildelingen til

sektorer, der ikke lever op til kriterierne for udsathed for CO2-lækage.

En stor gruppe medlemsstater argumenterer for forskellige muligheder for at ændre

og/eller supplere kriterierne for, om sektorer vurderes at være i risiko for CO2-

lækage, bl.a. ved i højere grad at tillade kvalitative analyser for sektorers eller un-

dersektorers potentielle risiko for CO2-lækage.

En stor gruppe medlemsstater synes ligeledes at foretrække opdatering af de gæl-

dende benchmarks for gratiskvotetildelingen, så de reflekterer den faktiske tekno-

logiske udvikling. Nogle medlemsstater har også foreslået at fastlægge bench-

marks for flere typer af produkter.

En række medlemsstater, der er begunstigede af den foreslåede Moderniserings-

fond, har fremsat ønske om større grad af kontrol med anvendelsen af midlerne

uden indblanding fra de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Nogle medlemsstater ønsker at undlade at overføre kvoter fra den markedsstabili-

serende kvotereserve til den reserve, der fra 2021 foreslås oprettet til brug for gra-

tiskvotetildeling til nye anlæg og stigende produktionsomfang.

Enkelte medlemsstater har foreslået at styrke prissignalet fra EU’s kvotehandelssy-

stem ved eksempelvis at indføre mindste- og maksimumspriser på kvoter eller ved

at styrke funktionaliteten af EU’s markedsstabiliserende kvotereserve eller lignen-

de.

Side 37/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet

som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og

teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.

Regeringen er positiv overfor den overordnede balance i Kommissionens forslag,

der vurderes at være i overensstemmelse med DER-konklusionerne fra 2014.

Regeringen arbejder for, at kvotehandelssystemet fortsat giver incitament til an-

vendelsen af energieffektiv teknologi samt sikrer ligebehandling på tværs af EU

samt tilstrækkelig beskyttelse af virksomheder, der er i risiko for CO

-lækage.

Regeringen foretrækker Kommissionens forslag om tildelingskriterier for gratiskvo-

ter ved tildeling af enten 100 pct. eller 30 pct. gratiskvoter ift. reducerede bench-

markværdier fremfor kvotetildelingskriterier, som differentierer tildelingen yderligere

mellem forskellige sektorer. Regeringen vil desuden arbejde for, at sektorer og

undersektorer i potentiel risiko for CO2-lækage ikke undtages fra CO2-

lækagereglerne pga. manglende statistiske data, eller på baggrund af, at potentielt

lækageudsatte undersektorer statistisk set er kategoriseret sammen med andre

ikke-lækageudsatte sektorer.

Regeringen arbejder for, at der ved fastlæggelsen af produktionsbenchmarks samt

regler for ændring af kvotetildelingen ved øget eller reduceret produktionsomfang

tages hensyn til behovet for en retvisende kvotetildeling ift. sektorernes faktiske

teknologiske udvikling og ændrede produktionsomfang, men samtidig under hen-

syn til proportionalitet i de administrative byrder for myndigheder og kvotebelagte

anlæg, samt forudsigelighed for sidstnævnte.

Regeringen arbejder for, at finansieringsmekanismerne til modernisering og innova-

tion samt midlertidig gratistildeling til modernisering af elsektoren bidrager til opfyl-

delse af EU’s klimamålsætninger, samt at der sikres tilstrækkelig transparens i

deres udmøntning.

Regeringen arbejder for at sikre integriteten af den markedsstabiliserende kvotere-

serve, hvortil der forventes overført et stort antal af medlemsstaternes auktionskvo-

ter fra 2019 og fremover.

Regeringen arbejder desuden for yderligere strukturelle reformer af EU’s kvotehan-

delssystem, idet der er opstået et meget stort overudbud af kvoter. En strukturel

reform af kvotehandelssystemet bør sigte på, at kvotehandelssystemet kan virke

fuldt ud efter hensigten. Regeringen finder, at der ideelt set – ved et givent redukti-

onsmål – bør være balance mellem reduktionsomkostningerne inden for og uden

for kvotehandelssystemet, og at den samlede mængde kvoter skal korrespondere

med EU’s reduktionsmål. Konkret vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at arbejde

for reformer, der indskrænker overudbuddet af kvoter - fx gennem annullering af

kvoter eller forøgelse af den årlige aftrapningstakt af kvotemængden fra 2021 - eller

ved at udvide kvotehandelssystemet til at dække flere sektorer, så det relative kvo-

Side 38/39

Rådsmøde nr. 3491 (miljø) den 17. oktober 2016 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 17/10-16, klimadelen

teoverskud bliver mindre (fx ved inklusion af transportsektoren i kvotehandelssy-

stemet).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

14. juni 2016 til orientering.

Side 39/39