Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3499 - Alm. anl. Bilag 2
Offentligt
1681127_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2016-22382
Den 27. oktober 2016
Rådsmøde (almindelige anliggender inkl. samhørighed) den 15.-16. november 2016
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
6. Det Europæiske Semester 2017.....................................................................................................2
7. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ..............................................................................5
1
Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender) den 15. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15-16/11-16, pkt. 6 og 7
1681127_0002.png
6. Det Europæiske Semester 2017
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 15. - 16. november 2016 med
henblik på en præsentation ved Kommissionen af den årlige vækstundersøgelse for 2017 samt præsentation af
arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2017 ved det indkommende maltesiske formandskab.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinationen af den økonomiske poli-
tik, dvs. integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger for-
ud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den prakti-
ske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet (øko-
nomi og finans).
Semesteret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds forårs-
topmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del knyt-
tet til DER’s møde i juni, hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene forventes
herefter at tage højde for anbefalingerne i det efterfølgende arbejde med den økonomiske politik.
Forløbet for det økonomisk-politiske samarbejde i forbindelse med det europæiske semester i
2017 forventes at se således ud:
-
November 2016: Det europæiske semester indledes med Kommissionens årlige vækstun-
dersøgelse samt en varslingsrapport som led i proceduren for makroøkonomiske ubalan-
cer. Vækstundersøgelsen danner udgangspunktet for horisontale drøftelser af de horison-
tale udfordringer frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2017. Kom-
missionen ventes også at offentliggøre overordnede anbefalinger til euroområdet som
helhed i november.
Februar 2017: Kommissionen offentliggør én samlet økonomisk analyse for hvert EU-
land. Analyserne vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller hen-
stillinger til de enkelte lande om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.
Marts: DER udstikker på det årlige økonomiske topmøde politiske anbefalinger til EU-
landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik og strukturpo-
litik.
Marts-april: EU-landene afleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt Nationa-
le Reformprogrammer.
April-juni: Kommissionen præsenterer i denne anden fase af semesteret en vurdering af
de enkelte landes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
2
-
-
-
-
Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender) den 15. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15-16/11-16, pkt. 6 og 7
og fremlægger udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af landenes program-
mer og rådsudtalelser.
-
Juni-juli: ECOFIN vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer, og landespecifikke anbefalinger under Trakta-
tens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også vedr. evt. makroøkonomi-
ske ubalancer.
Juni-juli: DER endosserer de landespecifikke anbefalinger.
-
I løbet af 2. halvår 2017 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i overensstemmel-
se med de nationale procedurer.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere den årlige vækstundersøgelse for 2017. På
rådsmødet forventes ingen substansdrøftelse af vækstundersøgelsen, der efterfølgende behandles
dybdegående af ECOFIN.
Endvidere forventes det indkommende maltesiske formandskab at præsentere sin arbejdsplan for
Det Europæiske Semester i 2017.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk poli-
tik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-
grammer og nationale reformprogrammer, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare of-
fentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt skulle understøtte konkur-
renceevne, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning
til det europæiske semester 2017. Landene forventes at tage Kommissionens præsentation af den
årlige vækstundersøgelse samt formandskabets præsentation af arbejdsplanen for behandlingen
af det europæiske semester 2017 til efterretning.
3
Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender) den 15. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15-16/11-16, pkt. 6 og 7
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af den årlige vækstundersøgelse samt formand-
skabets præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2017 til efter-
retning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender) den 15. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15-16/11-16, pkt. 6 og 7
1681127_0005.png
7. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Under det nederlandske formandskab i første halvår af 2016 var der i Rådet (almindelige anliggender) opbak-
ning til at fastlægge en proces mellem Rådet (almindelige anliggender) og Det Europæiske Råd mhp. skabe bedre
sammenhæng mellem konklusioner i Det Europæiske Råd og implementering i Rådet jf. TEU art. 16, stk. 6.
Opfølgning på Det Europæiske Råd er på den baggrund sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggen-
der) den 15. november 2016. Der ventes en overordnede drøftelse af status for implementeringen af konklusionerne
fra mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. oktober.
2. Baggrund
Det slovakiske formandskab for Rådet har sat opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den
20.-21. oktober på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2016.
Punktet sker i forlængelse af, at det nederlandske formandskab for Rådet i første halvår af 2016
fandt generel opbakning til mere systematisk opfølgning på Det Europæiske Råd i Rådet (almin-
delige anliggender). Opfølgningen har til formål at sikre effektivitet og troværdighed, ved at ska-
be bedre sammenhæng mellem konklusioner fra Det Europæiske Råd og implementering i Rådet
jf. TEU art. 16, stk. 6.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) vil følge op på Det Europæiske Råds
møde den 20.-21. oktober, hvor stats- og regeringscheferne vedtog konklusioner om migration,
EU’s relationer til Rusland, handelspolitik samt en række øvrige globale og økonomiske emner,
herunder EU’s klima- og energimål frem mod 2030, videreudvikling af det indre marked, ung-
domsarbejdsløshed og Den Europæiske Investerings Fond.
Der ventes en overordnet drøftelse af status for implementeringen af konklusionerne, herunder
opfølgning på igangsatte og kommende initiativer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-
serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
5
Rådsmøde nr. 3499 (almindelige anliggender) den 15. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 15-16/11-16, pkt. 6 og 7
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er opbakning til, at Rådet (alminde-
lige anliggender) følger op på implementeringen af Det Europæiske Råds konklusioner, jf. trakta-
tens bestemmelser herom. Der ventes endvidere at være bred opbakning til at sikre hurtig og
effektiv implementering af konklusionerne fra mødet den 20.-21. oktober.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det Eu-
ropæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere kon-
krete resultater til borgerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6