Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3525 - udenrigsanliggender Bilag 3
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2017-22
Den 24. februar 2017
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017
SUPPLERENDE SAMLENOTAT
5. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)....................................................................................... 2
6. Samtænkning af EU’s klima- og energidiplomati og prioriteter for 2017 ....................................... 4
1
Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/3-17 - pkt. 5-6
1727113_0002.png
5. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 forventes at vedtage rådskonklusioner om den spændte politiske
situation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), der bl.a. er afstedkommet af regeringens manglende
overholdelse af landets forfatning, herunder rettidige udskrivelse af præsidentvalg samt manglende implementering
af den politiske aftale fra 31. december 2016.
2. Baggrund
Den politiske situation i
Den Demokratiske Republik Congo (DRC)
er bekymrende og præget af en
ustabil sikkerhedssituation, politisk vold og menneskerettighedsovertrædelser. Ifølge DRC’s for-
fatning kan præsidenten højest sidde i to valgperioder, og sidste mulighed for rettidig udskrivelse
af valg var den 19. september 2016. Valget blev i mellemtiden udsat til 2018 og udsættelsen førte
i midten af september 2016 til omfattende demonstrationer i hovedstaden Kinshasa, hvor mindst
53 personer blev dræbt og mere end hundrede sårede. Efterfølgende blev der den 31. december
2016 indgået en politisk aftale om bl.a. afholdelse af præsidentvalg senest december 2017 samt
udpegelse af ny premierminister og national enhedsregering. Aftalen er endnu ikke blevet imple-
menteret og har ført til yderligere voldlige sammenstød i landet.
3. Formål og indhold
Der forventes vedtagelse af rådskonklusioner om DRC, hvor EU
ventes at
understrege, at det
haster med en effektiv implementering af den politiske aftale, herunder afholdelse af valg.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser.
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
2
Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/3-17 - pkt. 5-6
Der forventes at være bred enighed om vedtagelse af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er bekymret over situationen i DRC og støtter op om EU’s linje.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
EU’s forhold til DRC blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2016 til
orientering.
3
Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/3-17 - pkt. 5-6
1727113_0004.png
6. Samtænkning af EU’s klima- og energidiplomati og prioriteter for 2017
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 forventes der vedtaget rådskonklusioner om styrkelse af
synergien mellem EU’s klimadiplomati og energidiplomati samt prioriteterne herfor i 2017. Fokus ventes at være
på styrket samtænkning af det klima- og energidiplomatiske spor i lyset af, at adressering af klimaforandringerne
og omstillingen af energisystemerne er to sider af samme sag og er en integreret del af implementeringen af EU’s
globale udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi (Global Strategy on Foreign and Security Policy). Rådskonklusi-
onerne forventes at fokusere på implementering af klimaaftalen fra Paris og 2030-dagsordenen i tredjelande, part-
nerskaber med både statslige og ikke-statslige aktører, herunder civilsamfundet, den private sektor og internationa-
le finansielle institutioner, sammenhængen mellem klima- og sikkerhedspolitiske aspekter samt fortsat støtte til
såvel reduktionsindsatser som klimatilpasning i tredjelande, særligt de mest sårbare.
2. Baggrund
Det fremgår af rådskonklusioner af den 17. oktober 2016 (udenrigsanliggender), vedrørende im-
plementering af EU’s globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik, at Rådet skal overveje,
hvordan sammenhængen i EU’s udenrigspolitiske ageren, herunder i forhold til hhv. klimadi-
plomati og energidiplomati, kan styrkes. Mulighederne for at styrke samtænkningen mellem ind-
satserne inden for det klimadiplomatiske og energidiplomatiske spor har siden været drøftet i
Bruxelles.
Rådet (udenrigsanliggender) har senest den 15. februar 2016 vedtaget rådskonklusioner om kli-
madiplomati samt en handlingsplan for EU’s klimadiplomatiske aktiviteter for 2016, hvor der
blev udtrykt fortsat opbakning til EU’s indsats for at fastholde momentum for ratificering og
implementering af Paris-aftalen. Rådet vedtog d. 20. juli 2015 rådskonklusioner vedr. EU’s ener-
gidiplomati samt en ikke-tidsbestemt handlingsplan for samme.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne, som ventes vedtaget på rådsmødet den 6. marts 2017, forventes at fremhæ-
ve, at adressering af klimaforandringerne og omstilling af energisystemerne med henblik på at
skabe lavemissionsudvikling, energisikkerhed, adgang til energi for alle og konkurrence er gensi-
digt afhængige indsatser. Disse elementer bør derfor samtænkes, hvor relevant, i EU’s dialog
med tredjelande. Det forventes ligeledes, at de positive økonomiske, udviklings- og sikkerheds-
mæssige fordele ved adressering af klimaforandringerne og omstilling af energisystemerne vil
blive fremhævet.
Rådskonklusionerne forventes at fastslå EU’s støtte til fortsat at arbejde for at fastholde momen-
tum på den internationale klimadagsorden, og at fokus for EU's fremadrettede indsats vil være på
at understøtte landene i at implementere de nationale klimamål, som er blevet indmeldt under
Paris-aftalen. I forlængelse heraf forventes det, at der vil være fokus på, at EU’s klimadiplomati
og energidiplomati skal søge at engagere både statslige, herunder de store udledere af drivhusgas-
ser, og ikke-statslige aktører såsom civilsamfundet, byer, den private sektor, internationale finan-
4
Rådsmøde nr. 3525 (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 - Bilag 3: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/3-17 - pkt. 5-6
sielle institutioner og multilaterale organisationer i at realisere Paris-aftalen. Det er ligeledes for-
ventningen, at rådskonklusionerne vil genbekræfte EU’s eksisterende klimafinansieringsforplig-
telser til at støtte såvel reduktionsindsatser som klimatilpasningsindsatser i udviklingslandene,
herunder særligt til de mest udsatte lande, samt understrege vigtigheden af klimafinansiering fra
forskellige kilder.
Endelig forventes det, at rådskonklusionerne vil fokusere på vigtigheden af at adressere sam-
menhængen mellem klimaforandringer, manglende adgang til energi, skrøbelighed, sikkerhed og
migration gennem at skabe større opmærksomhed omkring samt samarbejde med relevante part-
nere om bedre håndtering af klimamæssige risici.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-
fundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Større synergi mellem EU’s klimadi-
plomati og energidiplomati må forventes at bidrage positivt til EU’s indsats for at sikre imple-
mentering af Parisaftalen.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til en styrkelse af sammenhængen mellem EU’s klima- og energi-
diplomati hvor relevant samt til de opridsede prioriteter for 2017.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at der søges skabt synergi mellem aktiviteterne i EU’s klimadiplomati og
energidiplomati hvor relevant, samt at EU gennem bl.a. klima- og energidiplomati arbejder for en
effektiv implementering af Paris-aftalen herunder ift. udviklingslandene.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s klimadiplomati har senest været forelagt Folketinget til orientering den 11. februar 2016 og
EU’s energidiplomati har senest være forelagt Folketinget til orientering den 16. juli 2015.
5