Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3524 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
1726112_0001.png
EU og Internationalt
Den 23. februar 2017
MFVM 222
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017
____________________________________________________________________
1.
Fremtidens fælles landbrugspolitik
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
side 2
2.
1.
2.
Flerårig plan for små pelagiske arter i Adriaterhavet
– Præsentation
KOM-dokumentet foreligger ikke
Side 5
1.
3.
2.
3.
4.
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2017/127
blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis
–Tidlig forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
Side 7
1
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 6. marts 2017
1.
Fremtidens fælles landbrugspolitik
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
Resumé
Den 2. februar 2017 indledte Kommissionen en 12 uger lang offentlig høring om fremtiden for den fælles
landbrugspolitik efter 2020. Høringen er første led i kommissionens arbejde med at forenkle og
modernisere den fælles landbrugspolitik. Formålet med høringen er at give borgere, organisationer og
andre interesserede parter mulighed for at tilkendegive deres holdninger og ønsker til en fremtidig fælles
landbrugspolitik. Resultatet af høringen vil blive præsenteret af Kommissionen ved en konference i
sommeren 2017. Egentlige forslag til en fælles landbrugspolitik efter 2020 forventes at foreligge i første
halvdel af 2018. Formandskabet har sat fremtidens fælles landbrugspolitik på dagsordenen til rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 med henblik på udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har igangsat det indledende arbejde med at forenkle og modernisere den fælles
landbrugspolitik efter 2020. Egentlige forslag til en fælles landbrugspolitik efter 2020 forventes fremlagt i
første halvdel af 2018.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 med henblik på udveksling af
synspunkter.
Formål og indhold
I det kommende 1-1�½ år vil Kommissionen forberede et forslag om modernisering og forenkling af den
fælles landbrugspolitik. Første skridt i den proces er 12 ugers offentlig høring, som Kommissionen igangsatte
den 2. februar 2017. Denne er hovedsageligt rettet imod landmænd, borgere og organisationer, der har
interesse i den fælles landbrugspolitik. Det oplyses, at Kommissionen vil offentliggøre resultatet af høringen
samt præsentere det ved en konference i sommeren 2017.
Kommissionen fremhæver i sin indledning til høringsmaterialet, at der siden den seneste landbrugsreform i
2013 er sket en udvikling på en række områder, der har indflydelse på landbrugssektoren. Blandt andet
fremhæves FN’s bæredygtighedsmål, klimaaftalen, den stigende betydning af bilaterale handelsaftaler på
bekostning af multilaterale aftaler samt prisfald på fødevarer. Det nævnes også at der er opstået nye
muligheder – eksempelvis indenfor bioøkonomi, digital udvikling samt cirkulær økonomi
Resultatet vil også indgå i Kommissionens videre arbejde med emnet. Angiveligt vil Kommissionen i
november eller december 2017 offentliggøre en meddelelse indeholdende forskellige scenarier for den fælles
landbrugspolitik efter 2020. Et egentligt forslag forventes først at foreligge i første halvdel af 2018. Det skal
understreges, at denne tidsplan er tentativ. Formentlig vil håndteringen af den britiske udtræden af EU
kræve mange ressourcer, hvilket kan indebære, at andre forhandlinger – om eksempelvis den fælles
landbrugspolitik - forsinkes.
2
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0003.png
Formandskabet har fremlagt seks hovedemner i forhold til den fremtidige fælles landbrugspolitik til brug for
drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017.
1. Opbygning af modstandsdygtighed overfor markedsudsving forårsaget af for eksempel sygdomsudbrud
eller prisfald. Det kan være igennem for eksempel risikostyring, finansielle instrumenter og innovation.
2. Håndtering af miljøudfordringer, herunder sikre øget bæredygtighed samt håndtere internationale
forpligtelser i forhold til miljø og klima samt FN’s bæredygtighedsmål.
3. Understøtte generationsskifte, herunder sikre adgang til finansiering, overførsel af viden,
erhvervsuddannelse, og reduktion af administrative forhindringer.
4. Forsat markedsorientering, herunder yderligere markedsåbninger med beskyttelse af sårbare
landbrugssektorer samt styrke konkurrenceevnen i forhold til eksport.
5. Styrkelse af landmænds position i fødevareforsyningskæden, hvor der henvises til rådskonklusionerne
om fødevareforsyningskæden fra december 2016.
6. Forenkling af landbrugspolitikken både i forhold til lovgivning, gennemførelse og kontrol, hvor der
henvises til rådskonklusionerne om forenkling fra maj 2015.
Formandskabet vil som udgangspunkt bede Rådet (landbrug og fiskeri) om at forholde sig til disse
hovedemner, samt hvorvidt en ændret balance mellem de forskellige elementer i den fælles landbrugspolitik
er relevant i den sammenhæng.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke foreligger konkrete forslag fra Kommissionen.
Konsekvenser
Drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) har ikke i sig selv statsfinansielle, lovgivningsmæssige og
erhvervsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. De økonomiske konsekvenser af et
kommende forslag vil blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), og der er kommet følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer lægger overordnet vægt på, at der fra dansk side arbejdes på at skabe en ramme for
landbrugspolitikken, som har fokus på de landmænd, der leverer en konkurrencedygtig og bæredygtig
landbrugsproduktion, eksportindtægter og kvalitetsvarer med høj fødevaresikkerhed. Der er ifølge Landbrug
& Fødevarer brug for fokus på handel med landbrugsprodukter og gode muligheder for eksport til det globale
marked. Landbrug & Fødevarer pointerer endvidere, at den europæiske landbrugssektor er dynamisk og
mangfoldig, og at det derfor vigtigt, at den fælles landbrugspolitik ikke reduceres til kun at fokusere på
landbrug i ugunstigt stillede områder, men at den også understøtter den mængdemæssigt dominerende
fødevareproduktion fra produktionslandbrug. Derved sikres det ifølge Landbrug & Fødevarer, at de
fødevarer, der stilles til rådighed for forbrugerne, både er konkurrencedygtig og afspejler de hensyn, som det
europæiske samfund ønsker.
Hertil kommer, at det også er den store produktionsvolumen, som ifølge Landbrug & Fødevarer især
bidrager til arbejdspladser – herunder ikke mindst i forarbejdningsvirksomhederne – og økonomisk aktivitet
i landdistrikterne. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at fortsat vækst i sektoren vil være en
vigtig forudsætning for at kunne levere på en række af de udfordringer, som sektoren står overfor på blandt
andet på klima- og miljøområdet. Landbrug & Fødevarer lægger også meget stor vægt på, at den fælles
landbrugspolitik forbliver fælles, og at der sikres ens konkurrencevilkår på tværs af EU’s medlemsstater, og
at mulighederne for at give statsstøtte begrænses mest muligt. Landbrug & Fødevarer finder endvidere, at et
andet væsentlig element er en sikring af en reel forenkling af de komplicerede regler, der er en del af den
3
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0004.png
nuværende fælles landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer påpeger i den forbindelse, at der er brug for et nyt
syn på kontrol, hvor der ikke er fokus på overtrædelser og sanktioner, men derimod på vejledning og
korrektion. Det er samtidig ifølge Landbrug & Fødevarer vigtigt at skabe økonomisk stabilitet og
forudsigelighed for landmændene. Derfor er der efter Landbrug & Fødevarers opfattelse udelukkende brug
for justeringer af landbrugspolitikken og ikke en fundamental reform.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker indledningsvis, at indretningen af fremtidens fælles
landbrugspolitik har overordentlig stor betydning for, at EU - og Danmark - kan løse en lang række
udfordringer for natur, miljø og klima. Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening et meget stort behov
for, at landbrug og skovbrug under den fælles landbrugspolitik kan omstille sig og tilskyndes til
tjenesteydelser, der kan løse EU's betydelige klima-, natur- og miljøudfordringer. Det er den fælles
landbrugspolitik ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke gearet til i dag, fordi landbrug og skovbrug er
hovedprioriteten, og fokus er i mindre grad på at sikre natur og miljø og imødegå klimaudfordringer.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at støtte fra fremtidens fælles landbrugspolitik kun bør ydes til
landbrug og skovbrug, hvis de leverer afgørende bidrag til at beskytte natur og miljø. Samtidig er det ifølge
Danmarks Naturfredningsforening vigtigt, at fremtidens fælles landbrugspolitik stiller krav om, at
medlemsstaterne skal udmønte EU’s landbrugspolitik, så EU’s natur- og miljøpolitikker ikke modarbejdes
heraf. Danmarks Naturfredningsforening har i denne sammenhæng hæftet sig ved, at landdistriktsmidlerne i
stadig større udstrækning, især i Danmark anvendes til at håndtere forurening fra landbruget og dermed
tilsidesætter formålet med landdistriktsprogrammet. I den fremtidige fælles landbrugspolitik, bør det ifølge
Danmarks Naturfredningsforening ikke være muligt at bruge støtte til landbruget til at afværge forurening.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger endvidere, at der også behov for, at den direkte støtte til
produktion erstattes af en støtte, hvor de samfundsmæssige goder tilgodeses.
Kommissionen har indledt en offentlig høring om fremtiden for den fælles landbrugspolitik. Det er et
initiativ, som Danmarks Naturfredningsforening hilser velkommen. Danmarks Naturfredningsforening
finder, at det er vigtigt, at den fremtidige fælles landbrugspolitik bliver formuleret under indtryk af
offentlighedens ønsker. Derfor bør der også være en grundig dialog i Danmark om fremtidens fælles
landbrugspolitik. På den baggrund opfordrer Danmarks Naturfredningsforening Folketinget til at tage
initiativ til at gennemføre en offentlig høring i Danmark om fremtidens fælles landbrugspolitik, så de danske
prioriteter for den fremtidige landbrugspolitik drøftes åbent i en bred parlamentarisk og offentlig
sammenhæng.
Fra Kommissionens konference om landdistriktsudvikling, der blev afholdt i Irland i september 2017, blev
der udsendt en erklæring med en række centrale politiske retningslinjer, som bør være retningsgivende for
den fremtidige politik for landbrug og landdistrikter. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at tage
udgangspunkt i disse retningslinjer, og bruge dem som platform for den offentlige høring i Danmark, såvel
som til Folketingets stillingtagen til forhandlingerne om fremtidens fælles landbrugspolitik.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I årene 2014-2016 var priserne lave på en række landbrugsprodukter, hvilket har medført, at en del
medlemsstater har efterspurgt både nye markedsinstrumenter samt øget brug af eksisterende
markedsinstrumenter. Disse elementer vil formentlig spille en fremtrædende rolle i forbindelse med
drøftelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020. Et andet emne, der forventes at blive centralt er
behovet for forenkling. Den fælles landbrugspolitik består nu af en lang række forskellige elementer med
forskellige krav til kontrol og administration. Flere medlemsstater må formodes, at ville pointere behovet for
modernisering, strømlining og forenkling. Der må også forventes et vist fokus på innovation samt
mulighederne indenfor bioøkonomien og den cirkulære økonomi. Det samme er tilfældet i forhold til
spørgsmålet om, hvorledes den fælles landbrugspolitik kan understøtte miljø- og klimamål. En lang række
medlemsstater formodes at fremhæve betydningen af landbrugssektoren, herunder også i forhold til
4
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0005.png
udvikling af landdistrikterne. Endelig vil et mindretal af medlemsstater formentlig understrege behovet for
forsat markedsorientering samt fokus på eksport og forsat udvikling i landbrugssektoren.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at drøftelserne af den fælles landbrugspolitik efter 2020 ikke foregriber
begivenhederne om EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik
bliver moderniseret for at understøtte en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor.
Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes igennem et velfungerende indre marked og forsat
fokus på det globale marked og på innovation og udvikling. Regeringen arbejder endvidere for, at der sikres
sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik samt håndteringen af fælles klima- og miljøudfordringer.
Endelig arbejder regeringen for reel forenkling af den fælles landbrugspolitik for både landmænd, borgere
myndigheder, mv., så der sikres proportionalitet mellem den de administrative udgifter og den reelle risiko
for EU’s budget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Flerårig plan for små pelagiske arter i Adriaterhavet
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
Resumé
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af en flerårig plan for små pelagiske arter i Adriaterhavet. Forslaget forventes at omfatte
ansjos og sardin.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig
plan for små pelagiske arter i Adriaterhavet.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 med henblik på
præsentation.
Formål og indhold
Kommissionen oplyste i sin meddelelse om fiskerimuligheder for 2017 (KOM (2016) 396), at Kommissionen
ville fremskynde forberedelsen af forslag til EU´s flerårige planer i Middelhavet for bestande, som næsten
udelukkende fiskes af EU-fiskere. Det drejer sig blandt andet om små pelagiske bestande i Adriaterhavet.
Det er på denne baggrund, at Kommissionen nu forventes at fremlægge forslag til en flerårig plan for små
pelagiske arter i Adriaterhavet. Forslaget forventes at omfatte ansjos og sardiner.
Forslaget forventes at indeholde mål og målsatser om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til
den fælles fiskeripolitik, rammer for forvaltningsforanstaltninger, herunder med henblik på implementering
af landingsforpligtelsen, og visse tidsfrister.
5
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
Endelig forventes forslaget at indeholde forvaltnings- og kontrolbestemmelser i tråd med forvaltningsplanen
for Østersøen for torsk, sild og brisling (forordning 2016/1139) samt forslag til forordning om en flerårig plan
for demersale bestande i Nordsøen (KOM(2016)493).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets
Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke at have
statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget forventes ikke at have
konsekvenser for EU’s budget.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af et forslag til en flerårig plan for små
pelagiske arter i Adriaterhavet.
Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt fiskeri, herunder at
forvaltningsforanstaltninger som generelt princip fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og med
henblik på at nå målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles
fiskeripolitik.
Regeringen vil arbejde for, at reglerne i de flerårige forvaltningsplaner generelt er enkle, kontrollerbare og
omkostningseffektive, og i tråd med EU’s kontrolpolitik
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der opnås tilstrækkelig fleksibilitet til TAC-fastsættelsen (den
samlede tilladte fangstmængde).
Endelig lægger regeringen vægt på, at fiskeriforanstaltninger og kontrolforanstaltninger og eventuelle særlige
foranstaltninger til beskyttelse af de omfattede bestande er baseret på en videnskabelig rådgivning, og at der
er sammenhæng mellem mål og midler.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0007.png
3.
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) 2017/127
blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
Resumé
Formålet med forslaget er blandt andet at fastsætte TAC’er
1
for tobis for 2017 og at fordele EU´s
rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter tobis. Forslaget forventes også at
indeholde enkelte andre elementer af rent teknisk karakter.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU)
2017/127 blandt andet for så vidt angår visse fiskerimuligheder for tobis.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2016 politisk enighed om en forordning med fastsættelse af
fiskerimuligheder for 2017 i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande og for visse fiskebestande
og grupper af fiskebestande.
Forordningen om fiskerimuligheder for 2017 indeholdt som ventet ikke TAC’er for tobis for fiskerisæsonen
2017 da den videnskabelige rådgivning ikke forelå. Tobissæsonen forudsættes ifølge forordningen om
fiskerimuligheder 2017/127 påbegyndt den 1. april 2017.
Det kommende forslag om tilpasning af forordningen om fiskerimulighederne for 2017 forventes således at
fastsætte fiskerimuligheder for tobis i 2017.
Forslaget om fastsættelse af fiskerimuligheder for tobis vil være baseret på rådgivningen fra Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), herunder den nye områdeinddeling (se nedenfor), som følge af
en evaluering (benchmark) af bestanden den 31. oktober til 4. november 2016, og på den konkrete rådgivning
om TAC-fastsættelse, som ICES offentliggjorde den 23. februar 2017.
Ved den nævnte benchmark i efteråret 2016 skete der visse justeringer af områdeopdelingen, som anført på
kortet nedenfor.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
7
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
1726112_0008.png
”Gamle” områder:
”Nye” områder:
Rådgivningen fra ICES blev offentliggjort den 23. februar 2017. ICES rådgiver om følgende TAC for tobis for
hvert af de 7 forvaltningsområder:
- Område 1r (revideret område) (Dogger Banke området og sydlige Nordsø): 255.956 tons
- Område 2r (revideret område) (EU farvande i centrale østlige Nordsø og Skagerrak ): 175.941 tons
- Område 3r (revideret område) (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 74.176 tons
- Område 4 (central-vestlige Nordsø): 54.043 tons
- Område 5r (revideret område) (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons
- Område 6 (Kattegat): 175 tons
- Område 7r (revideret område) (Shetlandsområdet): 0 tons.
Til sammenligning rådgav ICES om følgende TAC for tobis for hvert af de
daværende
7 forvaltningsområder
for 2016:
- Område 1 (Dogger Banke området): Moniteringskvote på 5.000 tons
- Område 2 (sydøstlige Nordsø): Moniteringskvote på 5.000 tons
- Område 3 (central-østlige Nordsø og Skagerrak): 123.135 tons
- Område 4 (central-vestlige Nordsø): 6.000 tons (skulle udføres som moniteringsfiskeri)
- Område 5 (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons
- Område 6 (Kattegat): 219 tons
- Område 7 (Shetlandsområdet): 0 tons.
Det skal understreges, at det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning, da forvaltningsområderne
som nævnt er ændret.
Forslaget forventes at indeholde TAC’er og kvoter for tobis i de forvaltningsområder (1r, 2r, 4, 6 og 7), som
ligger i EU-zone, for 2017. Danmarks kvoteandel er ca. 94 % af EU-TAC’en.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU´s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
8
 Rådsmøde nr. 3524 (landbrug og fiskeri) den 6. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) 6/3-17
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danske fiskeres samlede
fiskerimuligheder for tobis var på ca. 82.000 tons i 2016. Der forventes en markant samlet stigning i
fiskerimulighederne for tobis for 2017, der dermed forventeligt vil indebære en betydelig stigning i
bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) vil blive hørt.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at TAC for tobis fastsættes i overensstemmelse med rådgivningen fra ICES. Regeringen
lægger vægt på, at TAC fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan påbegyndes den 1. april 2017.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9